Rådsmøde landbrugsministre 29-30/1 01 Samlenotat

Nyt notat

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. november 2000. Ændringer er markeret i marginen.

Forslaget har været diskuteret i §2-udvalget (landbrug), hvor Landbrugsrådet har udtrykt en positiv holdning til forslaget.

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 6. april 2000.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. november 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat af 6. november 2000, samt den 8. december 2000 (orientering), jf. aktuelt notat af 30. november 2000.

Kommissionen har ved KOM (2000) 841 af 15. december 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for fælles støtte. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. december 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Forslaget indebærer, at der i en fire-årig prøveperiode fra 2002 til 2005 etableres en forenklet støtteordning for små producenter, som samlet modtager op til 1.000 EURO i arealstøtte og dyrepræmier.

Ordningen skal være frivillig for såvel de enkelte medlemslande som landbrugerne.

Den enkelte støtteordning vil for de deltagende jordbrugere være et alternativ til arealstøtten og dyrepræmierne.

De øvrige betingelser for den forenklede støtteordning skal fastlægges i en gennemførelsesforordning.

Forslaget skal ses som et led i arbejdet med at forenkle EU{{PU2}}s landbrugslovgivning.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Da ordningen er fakultativ, og da Danmark ikke forudses at anvende ordningen, er der ingen konsekvenser, hverken statsfinansielle eller andre.

Ordningen forudses at være budgetneutral i forhold til EU{{PU2}}s budget.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Dansk Familielandbrug anført, at principielt set bør man fra dansk side forholde sig positivt til forenklingstiltag.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

____________________________________________________________________________

7. Olivenolie

Kommissionen forventes på rådsmøde (landbrug) den 29. {{SPA}} 30. januar 2001 at præsentere en beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en kvalitetsstrategi for olivenolie og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af støtteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie (KOM (2000) 855 af 21. decembe ).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Det anføres i beretningen bl.a., at Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med forhandlingerne i 1998 om reform af den fælles markedsordning for fedtstoffer påpegede en række relativt tekniske, indbyrdes forbundne problemer, der i forskellig grad drejede sig om en bedre udnyttelse af olivenolies kvalitet. Efterfølgende har Kommissionen iværksat en dybtgående debat om de forskellige aspekter af en kvalitetsstrategi.

Det anføres, at analysen af de vigtigste kvalitetsfaktorer viser, at der kan gøres fremskridt i produktions- og afsætningsleddet ved en forbedring af den obligatoriske klassifikation og mærkningsreglerne, og at det forudsætter, at der ligeledes gøres fremskridt med hensyn til kontrol og sektorens organisation.

Beretningen indeholder en række operationelle konklusioner. Det anføres, at iværksættelsen af en strategi for olivenolies kvalitet kræver samordning af foranstaltningerne, således at de forskellige aktører kan gennemføre en koordineret indsats over flere år. De sammenfattede foranstaltninger giver mulighed for en gradvis iværksættelse, således at visse virkninger vil kunne anvendes allerede fra produktionsåre t 2001/02, mens andre virkninger vil gøre sig gældende på lidt længere sigt. Alle foranstaltningerne vil ifølge Kommissionen kunne iværksættes fra og med produktionsåret 2003/04. Foranstaltningerne er opdelt i ændring af Rådsforskrifter, Kommissionsforskrifter og andre initiativer.

For så vidt angår Rådets forskrifter, anføres det, at en justering af grundforordningen (forordning nr. 136/66/EØF) er en juridisk forudsætning for, at der kan træffes beslutning om de øvrigt foreslåede foranstaltninger, og at en sådan justering kunne vedrøre dels klassifikationen af olivenolie og olie af olivenpresserester og dels organiseringen af producenterne og deres aktiviteter.

Desuden anføres det i beretningen, at Kommissionens forskrifter på grundlag af artikel 35a i forordning 136/66/EØF bl.a. kunne omhandle pligt til anvendelse af små emballager, visse ændringer i reglerne om mærkning og standardisering af fakultative anprisninger.

Derudover er der fremsat visse forslag til andre initiativer vedrørende bl.a. olivenolieforskning og ekspertundersøgelser.

I marts 1998 fastslog Kommissionen, at der var enighed om at gennemføre en reform, hvis mål kunne være at skabe en dynamisk ligevægt på markedet, at stabilisere indkomsterne, at beskytte og forbedre kvaliteten og at sikre den fornødne organisering og kontrol i sektoren. Kommissionen bemærkede dog, at der var delte meninger om, hvilken form produktionsstøtten skulle have. Den understregede, at det var nødvendigt at få bedr e kendskab til den reelle produktion og de dermed forbundne faktorer såsom udbytter og antal af oliventræer. Indtil der forelå mere pålidelige oplysninger, foreslog Kommissionen, at man skulle vente med at træffe afgørelse om reformen, og at man i stedet skulle træffe foranstaltninger til at udgå risiciene for alvorlige vanskeligheder for de erhvervsdrivende og EF-budgettet for de tre følgende produktionsår.

Rådet traf ved forordning (EF) nr. 1638/98 afgørelse om for de tre produktionsår 1998/99, 1999/2000 og 2000/01 at videreføre den hidtil gældende ordning med visse ændringer.

Hvad angår markedet og støtteordningen, finder Kommissionen det nødvendigt fortsat at skærpe kontrollen og videreføre de undersøgelser, der har været i gang siden 1998, og supplere analyserne af sektoren, efterhånden som der fremkommer nye data og resultater. Dermed kan fordelene ved de to alternative muligheder for at fastlægge støtteordningen (støtte pr. ton olivenolie eller en faststøtte pr. oliventræ eller pr. ha olivendyrkningsareal) afvejes. Endvidere bliver der ifølge Kommissionen mulighed for at se nærmere på olivendyrkningens konsekvenser for miljøet.

Kommissionen foreslår på den baggrund at lade den gældende ordning (en produktionsstøtte med et enhedsbeløb på 132,25 EUR pr. 100 kg olivenolie) gælde i yderligere to produktionsår. Rådet skal da efter forslag fra Kommissionen i 2002 træffe afgørelse om den fælles markedsordning for fedtstoffer, der skal gælde fra den 1. november 2003.

Uden at tage stilling til den fremtidige støtteordning foreslår Kommissionen endvidere Rådet allerede nu at gøre opmærksom på, at ordningen skal kontrolleres ved hjælp af et velfungerende GIS (Geografisk Informationssystem) for olivendyrkningen. Fra den 1. november 2003 bliver der således kun ydet støtte til oliventræer eller olivenolie fra olivenlunde, der er registreret i et færdiggjort GIS.

Der foreslås ændringer vedrørende klassificeringen af olivenolie. Det drejer sig bl.a. om justering af grænseværdierne for syreindholdet, visse ændringer i betegnelser og definitioner og forbud mod at anvende kemiske eller biokemiske hjælpestoffer til udvindingen af rå olivenolie.

Det foreslås endelig, at der indføres en ordning, der tilskynder godkendte erhvervsorganisationer til at gennemføre aktivitetsprogrammer til kvalitetsforbedring og -certificering og til at forvalte olivenoliesektoren og -markedet. Det foreslås, at EU yder støtte til sådanne programmer, som forelægges af godkendte organisationer.

Til aktivitetsprogrammer vedrørende a) forvaltning af olivenoliesektoren og -markedet kan EU-tilskuddet højst udgøre 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, til programmer om b) forbedring af produktkvaliteten og produktionens indvirkning på miljøet kan EU-tilskuddet højst udgøre 75 pct. af de støtteberettigede udgifter og til programmer vedrørende c) certificering og beskyttelse af olivenoliens kvalitet kan EU-tilsku ddet højst udgøre 50 pct. Finansieringen af restbeløbet varetages af medlemsstaten under hensyntagen til et bidrag fra de erhvervsdrivende, som er obligatorisk for programmer henhørende under b) og c). EU-finansieringen foreslås gennemført ved, at de olivenolieproducerende medlemsstater inden for visse grænser, som skal nærmere fastlægges ved forvaltningskomitéprocedure, kan øremærke en del af støtten til olivenolieproduce nterne til gennemførelse af aktivitetsprogrammerne.

Kommissionen finder det nødvendigt med en periode på ca. to år til at udforme gennemførelsesbestemmelserne for en sådan ordning med aktivitetsprogrammer, oprettelsen af organisationer og programmer samt medlemsstaternes vurdering og godkendelse af dem. Derfor foreslår Kommissionen grundlaget for ordningen med aktivitetsprogrammer, der skal anvendes fra den 1. november 2003, fastlagt allerede nu, så der kan iværksættes konkrete forans taltninger hurtigst muligt.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Ingen.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

Kommissionen har ved KOM (2000) 807 af 5. december 2000 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. december 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 300, stk. 2, første afsnit, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Kyststaterne ved det sydøstlige Atlanterhav har siden 1997 samarbejdet om oprettelsen af en ny regional fiskeriorganisation SEAFO - South East Atlantic Fisheries Organisation. Fællesskabet har fra starten deltaget i arbejdet og spillet en aktiv rolle. Den endelige udarbejdelse af teksten til konventionen blev afsluttet i november 2000, hvorefter Konventionen vil være åben for undertegnelse under en diplomatisk konference. Fællesskabet agter at undertegne konventionen og formanden for Rådet bemyndiges til at udpege en person, som kan undertegne konventionen på Fællesskabets vegne. Konferencen er planlagt den 16. februar 2001 i Namibia.

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

___________________________________________________________________________

Kommissionen har ved SEK (2000) 2067 af 30. november 2000 fremsendt forslag om Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på oprettelse af en kommission for fiskeri i det sydvestlige Indiske Ocean.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, herunder artikel 300, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

FAO har udarbejdet et udkast til aftale om oprettelse af en regional kommission for fiskeri i det sydvestlige Indiske Ocean og har opfordret Fællesskabet til at deltage.

Fiskerikommissionen, som vil have kompetence for et geografisk område i den sydlige del af det Indiske Ocean (FAO-underområde 51), skal fremme en bæredygtig udvikling og forvaltning af fiskeressourcerne, bortset fra tunfisk, og vil fungere som en juridisk enhed med et selvstændigt budget. I kraft af øen Réunion har Fællesskabet status som kyststat og bør derfor varetage sine interesser i området. Desuden skal Fællesskabet i fo rhold til havretskonventionen samarbejde om bevarelsen af ressourcerne i området.

Forhandlingsdirektiverne indeholder en række forpligtelser for Kommissionen i forbindelse med forhandlinger om oprettelse af det regionale fiskeriorgan. Bl.a. skal Kommissionen tage hensyn til de principper, som er fastsat i havretskonventionen, og til adfærdsodeksen for ansvarligt fiskeri. Kommissionen skal sørge for, at alle stater, som har vist interesse i bevarelsen af ressourcerne i området, bliver hørt og opfordret til at deltage. Kommissionen skal og så sørge for, at der anvendes de mest pålidelige videnskabelige data, når bevarelsesforanstaltninger bliver vedtaget at SWIOFC.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

I §5-udvalget kunne Specialarbejderforbundet i Danmark tilslutte sig forslaget, idet man fandt, at der i forbindelse med oprettelsen af den regionale kommission skulle sikres høringspligt af medlemslandenes faglige organisationer m.v.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.