Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrugsministre 29-30/1 01 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 663)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

18. januar 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2001 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den 29.-30. januar 2001 {{SPA}} vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 18. januar 2001

LFM 0477

 

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 29.-30. januar 2001

_________________________________________________________________

 

1. Det svenske formandskabs program

- Præsentation Side 3

2. BSE

- Drøftelse Side 5

3. Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de erfaringer, medlemsstaterne har gjort siden gennemførelsen af Rådets direktiv 95/29/EF om ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport

KOM (2000) 809 endelig

- Præsentation og drøftelse Side 8

  1. (evt.)

- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om velfærd for svin i intensive opdrætssystemer, navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok

- Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin

KOM dok foreligger ikke

- Præsentation Side 10

5. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale for vin.

KOM(2000) 59

- Vedtagelse Side 11

6. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

KOM (2000) 841

- Drøftelse Side 14

7. Olivenolie

- Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en kvalitetsstrategi for olivenolie

- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af støtteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie

KOM (2000) 855

- Præsentation Side 15

8. Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav

KOM (2000) 807

- A-punkt Side 19

9. Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på oprettelse af en kommission for fiskeri i det sydvestlige Indiske Ocean

SEK (2000) 2067

    • A-punkt Side 20

 

 

 

notat om

Rådsmøde (landbrug) den 29.-30. januar 2001

___________________________________________________________________________________________

1. Det svenske formandskabs program

_________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Sverige vil på rådsmødet (landbrug) den 29. {{SPA}} 30. januar 2001 præsentere programmet for sit formandskab første halvår 2001.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Overordnet prioriterer man fra svensk side de såkaldte "tre E{{PU2}}ere", dvs. udvidelsen, beskæftigelse og miljø ("enlargement, employment, environment").

Inden for fødevare- og landbrugsområdet vil der blive lagt vægt på følgende temaer:

Udvidelse:

Det svenske formandskab stræber efter at bane vej for et politisk gennembrud i forhandlingerne. Man har således meldt ud, at takten i forhandlingernes skal bestemmes af hvert enkelt kandidatlands individuelle formåen til at antage EU{{PU2}}s regelværk. Man planlægger derfor, at forhandlingerne på landbrugsområdet genoptages med den første gruppe ansøgerlande (Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Estland og Cypern) på baggrun e reviderede positionspapirer, som landene er ved at fremlægge. Med hensyn til den anden gruppe lande (Letland, Litauen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Malta) insisterer formandskabet på, at forhandlingerne om landbrug åbnes - i hvert fald med Letland, Litauen og Slovakiet. På denne måde skal ansøgerlandene fra den anden gruppe have mulighed for at komme op på trin med ansøgerlandene fra den første gruppe.

Miljøintegration (Cardiff-processen):

Det arbejde, Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998 satte i gang, med integration af miljøhensyn i (bl.a.) den fælles landbrugspolitik og fremme af en bæredygtig udvikling vil fortsætte. Med henblik på Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni, hvor det samlede arbejde med miljøintegration i sektorpolitikkerne skal være afsluttet, vil formandskabet fremlægge et papir om indsatsen på landbrugsområ det, både den hidtidige og den fremtidige.

Papiret vil efter det oplyste desuden indeholde referencer til to rapporter, Kommissionen forventes at fremlægge ultimo januar, om henholdsvis indikatorer for bæredygtig udvikling i landbruget og om hvilke statistiske indikatorer der skal knyttes til sådanne indikatorer.

Fødevaresikkerhed {{SPA}} opfølgning af hvidbogen:

Forhandlingerne om forslaget om en ny generel EU-fødevarelov, herunder oprettelse af et fødevareagentur, fortsætter. Desuden forventes et nyt forslag om sporbarhed og mærkning af genmodificerede organismer og afledte produkter behandlet, ligesom forslag om offentlig kontrol på foderstofområdet og foderblandinger også forventes behandlet.

På det veterinære område forventes foruden forslagene om TSE og animalske biprodukter også behandlet forslag om klassisk svinepest, mund- og klovsyge samt en ændring af zoonose-direktivet. Desuden behandles henholdsvis hygiejne- og hormonforslaget. Som et fast dagsordenspunkt vil være status vedrørende BSE.

Dyrevelfærd:

Der forventes behandlet et nyt forslag om minimumsrelger for beskyttelse af svin, ligesom der forventes drøftelser om beskyttelse af dyr under transport.

WTO:

Forhandlingerne om en ny landbrugsaftale i WTO fortsætter. Formandskabet vil arbejde inden for rammerne af den forhandlingsposition, EU-landene vedtog sidste år. Der vil løbende være drøftelser af status i Rådet (landbrug).

Reformer af den fælles landbrugspolitik:

Der vil være drøftelser om forenkling af den fælles landbrugspolitik og forvaltningen heraf evt. med henblik på vedtagelse af regler herom.

Formandskabet forudser, at der derudover vil blive behandlet forslag om revision af markedsordningerne for henholdsvis fåre- og gedekød, sukker, olivenolie bomuld samt ris og humle. Endelig vil et forslag om en markedsordning for ethylalkohol blive behandlet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Programmet tager sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til programmet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Programmet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

____________________________________________________________________________

2. BSE

____________________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ønsket, at der gøres status over de trufne beslutninger angående BSE, herunder om de er effektive og tilstrækkelige.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionens formål med at gøre status er at få en samlet vurdering af, om den nuværende BSE-strategi, som EU har fulgt, har været rigtig.

Til brug for sit oplæg til den samlede vurdering af BSE-strategien vil Kommissionen forinden kontakte de veterinære myndigheder i medlemslandene for at få belyst, om landene har gennemført BSE-foranstaltningerne tilfredsstillende, samt om der er behov for at justere og forbedre foranstaltningerne. Kommissionen vil på rådsmødet fremlægge sit oplæg til drøftelse.

De vedtagne BSE-foranstaltninger er følgende:

 

BSE-risikomateriale:

- Fjernelse af BSE-risikomateriale, i kraft fra 1. oktober 2000. Danmark har iværksat dette 1. marts 2000.

- Listen over BSE-risikomateriale udvides med tarmen hos alt kvæg, i kraft 1. januar 2001.

- Anvendelsen af rygmarvsstøder forbydes, i kraft 1. januar 2001.

- Forbud mod maskinudbenet kød, i kraft 1. oktober 2000.

- Import af oksekød fra tredjelande skal opfylde kravet om fjernelse af BSE-risikomateriale, med mindre landet er BSE frit, i kraft 1. april 2001.

 

BSE-overvågningsprogram:

-Iværksættelse af nationale BSE-overvågningsprogrammer for grupper af risikodyr over 24 mdr., i kraft 1. januar 2001. Danmark har iværksat 1. oktober 2000.

- Ændring af overvågningsprogrammet til test af risikogruppe dyr over 30 måneder, omfattende alle nødslagtede og stikprøver af selvdøde, i kraft 1. januar 2001. Test af alle slagtedyr over 30 måneder, i kraft 1. juli 2001.

- Test af alle selvdøde dyr i etårig periode, i kraft 1. juli 2001.

 

Seneste foranstaltninger af hensyn til forbrugerne i EU:

- Forbud i seks måneder mod anvendelse af kød- og benmel (undtagen fiskemel) i foderet til fødevareproducerende dyr, i kraft 1. januar 2001.

- BSE-test af slagtekvæg over 30 måneder før markedsføring, i kraft 1. januar 2001.

Danmark har sat testprogrammet i værk pr. 1. januar 2001 og er af Kommissionen blevet fritaget for de alternative ordninger med opkøb til destruktion.

Kommissionens Videnskabelige Styringskomité har afgivet en udtalelse af 12. januar 2001. Udtalelsen er en besvarelse af nogle konkrete spørgsmål vedrørende BSE-risikoen ved visse konkrete organer, væv og produkter. Spørgsmålene er stillet til komitéen i forbindelse med rådsmødet (landbrug) den 4. december 2000. Rådet (landbrug) har bl.a. ønsket en vurdering af risikoen, der kan knytte sig til følgende: r ygsøjlen og udskæringer med rygben bl.a. T-bone steak, brislen og milten, afsmeltet fedt, hydrolyseret protein og maskinsepareret kød. Den Videnskabelige Styringskomités svar er ikke entydigt. Komitéen påpeger, at rygsøjlen hos kvæg over 12 måneder bør betragtes som specificeret risikomateriale. Desuden finder komitéen, at kødudskæringer med rygben ikke bør anvendes til human konsum, medmindre det kan godtgø res, at alle regler og foranstaltninger til sikring mod BSE-smitte er overholdt, dvs. fodringsreglerne, sikring mod krydskontamination af foderet, fjernelse af risikomateriale fra slagtekroppe og destruktioskravene hertil samt testsystemerne af kvæget for BSE. Komitéens udtalelse vil skulle drøftes i Den Stående Veterinærkomité inden Kommissionens forventede fremlæggelse af den for Rådet (landbrug).

 

Markedsøkonomiske foranstaltninger

På baggrund af konklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde (landbrug) den 4. december 2000 er der efterfølgende i Kommissionsregi gennemført en række markedsøkonomiske tiltag. Det drejer sig om lempelser af interventionsordningen for opkøb af visse typer kød af kvæg til oplagring, mulighed for at yde 80 pct. i forskud på dyrepræmierne for 2000 mod normalt 60 pct. De ekstra 20 % af forskuddet udbetales i januar 2001. Slutudbetaling for regnskabsåret 2000 skal senest ske inden udgangen af juni 2001. Hertil kommer en destruktionsordning med opkøb af kvæg over 30 måneder, der ikke har været testet negativt for BSE. Kommissionen har endvidere indført mulighed for privat oplagring af kokød.

Dyr, der ikke er testet, skal opkøbes af medlemsstaten. Medlemslande, der kan dokumentere, at der er tilstrækkelig kapacitet til at teste alle dyr over 30 måneder, kan efter ansøgning til Kommissionen blive fritaget for at tilbyde opkøb af dyr. Som nævnt ovenfor har Danmark fået en sådan fritagelse.

Endelig gennemføres der lempelser til kravet om belægningsgrad i forbindelse med beregning af ekstensiveringspræmie under forudsætning af, at bedriften er påvirket af markedssituationen, og der gives mulighed for at vælge at kontere et dyr i år 2000, hvis dyret er slagtet inden for de to første måneder af 2001 og producenten har indgivet ansøgning herom senest 15. marts 2001.

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusredegørelsen.

Konsekvenser

Dersom Kommissionen modtager oplysninger fra medlemslandene, som giver grundlag for frygt for, at de trufne foranstaltninger ikke fungerer efter hensigten eller ikke er tilstrækkelige, forventes det, at Kommissionen vil lægge op til justeringer og stramninger af BSE foranstaltningerne. Eventuelle nye foranstaltninger forventes at højne beskyttelsesniveauet.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til sagen på nuværende tidspunkt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat af 30. november 2000. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000.

_________________________________________________________________

3. Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de erfaringer, medlemsstaterne har gjort sig siden gennemførelsen af Rådets direktiv 95/29/EF om ændring af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport

KOM (2000) 809 endelig

_________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2000) 809 af 6. december 2000 fremlagt en rapport om de erfaringer, medlemsstaterne har gjort siden gennemførelsen af Rådets direktiv 95/29/EF om ændring af direktiv 9176287EØF om beskyttelse af dyr under transport.

Rapporten er fremlagt i medfør af artikel 13, stk. 3, i direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport som ændret ved direktiv 95/29/EF, hvorefter Kommissionen inden den 31. december 1999 skulle forelægge Rådet en rapport om de erfaringer, medlemsstaterne har indhøstet efter direktivets gennemførelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

På baggrund af såvel medlemsstaternes som Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontors inspektionsrapporter og klager fra ikke-statslige organisationer konkluderer Kommissionen, at medlemsstaterne har problemer med at anvende direktivet fuldt ud, og at medlemsstaterne prioriterer direktivets gennemførelse lavt.

Kommissionen har navnlig observeret problemer med at fremskaffe inspektionsrapporter fra visse af medlemsstaterne; problemer vedrørende transport af heste; uhensigtsmæssige køretøjer; ulovlige ruteplaner og manglende overholdelse af de maksimale transporttider; misrøgt og forkert håndtering af dyr; transport af dyr, som ikke tåler at blive transporteret; utilstrækkelig ventilation i køretøjer; for stor lastetæthed og vanskeligheder med at kontrollere godkendelsen af transportvirksomheder til transport af dyr.

Kommissionen giver på det grundlag udtryk for, at man i nær fremtid påregner at fremsætte forslag om forbedring af forholdene vedrørende transporten af dyr. Kommissionen vil bl.a. indføre harmoniserede tabeller, der skal bruges ved den årlige fremsendelse af medlemsstaternes inspektionsrapporter, en standardisering med hensyn til udstedelsen af autorisationspapirer til transportvirksomheder, en detaljeret definition af dyr, der ikke tåler at blive transporteret og regler, der sikrer gensidig bistand mellem medlemsstaterne og harmoniseret håndhævelse ved overtrædelser af direktivet.

På længere sigt vil Kommissionen bl.a. overveje at tage initiativ til at forbedre uddannelsen af og kvalifikationerne hos de forskellige kategorier af personer, der beskæftiger sig med dyretransport, ligesom Kommissionen vil se på problemerne vedrørende lastetæthed, på- og aflæsning og transporttiden, herunder overveje foranstaltninger, der kan tages med henblik på at tilskynde til slagtning af dyr tættere på opdræts stedet.

Udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

Gældende dansk ret

De danske regler om transport af dyr findes i bekendtgørelse om transport af dyr og i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, der implementerer direktivet.

Konsekvenser

Beretningen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Den Nationale Komité er ikke blevet hørt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Beretningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

_________________________________________________________________

4. (evt.)

- Meddelelse fra Komissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om velfærd for svin i intensive opdrætssystemer, navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok

- Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin

KOM dok foreligger ikke

_________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Det gældende direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin indeholder i artikel 6 en bestemmelse, hvoraf fremgår, at Kommissionen senest den 1. oktober 1997 skal forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætssystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opf ylder kravene til svins velfærd, samt de forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Denne rapport skal navnlig omhandle velfærd for søer, opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag, der bygger på rapportens konklusioner.

Den Videnskabelige Veterinærkomité afgav udtalelse den 30. september 1997.

Kommissionen forventes ultimo januar 2001 at præsentere et forslag til ændring af direktivet.

Formål og indhold

Om indholdet af forslaget kan {{SPA}} på baggrund af de oplysninger det har været muligt at skaffe {{SPA}} oplyses følgende:

Forslaget må forventes at indeholde:

- Regler for hold af søer i sociale grupper.

  • Krav om separate områder, hvor svin kan udøve deres naturlige adfærd.
  • Forbud mod at binde søer.
  • Regler om berigelse af miljøet for svin.
  • Forbedring af staldgulvenes kvalitet.
  • Forbud mod rutinemæssig halekupering (mutilation) af svin.

Høring

Den nationale Komité vil blive hørt, når der foreligger et forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

___________________________________________________________________________

5. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale for vin

KOM (2000) 59

_________________________________________________________________

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. november 2000. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 59 endelig udgave af 7. februar 2000 fremsat forslag om ændring af direktiv 68/193/EØF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. februar 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget ikke har konsekvenser for nærhedsprincippet, da det er baseret på TEF artikel 37 og således henhører under Fællesskabets enekompetence. Et tiltag på EF-niveau er berettiget, da forslaget primært vedrører harmonisering af den tekniske kontrol, som foretages i medlemslandene.

Formål og indhold

Ændringsforslaget har til formål at fjerne hindringer for den frie omsætning af vegetativt formeringsmateriale af vin. Hindringerne har været mulige på grund af en række ensidige afvigelser fra de fælles normer.

Forslaget definerer begreberne sort og klon, og hvad der inkluderes i vegetativt formeringsmateriale af vin. Desuden kræves, at alt formeringsmateriale har været underkastet officiel kontrol inden handel og er listet på nationale eller på EU's sortslister.

Handel defineres som værende salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg og enhver overdragelse, levering eller overførsel af formeringsmateriale til tredjepart, mod vederlag eller vederlagsfrit, med henblik på kommerciel udnyttelse.

Formeringsmateriale, der er fremkommet ved mikroformering, kan undtages fra den officielle kontrol.

For så vidt angår genetisk modificerede sorter, anføres det, at forslaget skaber et retsgrundlag, der tager højde for udviklingen inden for genetisk modificerede organismer (Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990). GMO{{PU2}}er må kun godkendes, hvis der er truffet alle foranstaltninger for at undgå risiko for menneskers sundhed og miljøet, og der skal foretages en miljørisikovurdering svarende til den, der er fastsat aelig;tningsdirektivet 90/220. Der skal fastlægges procedurer, der skal sikre, at vurderingen af risikoen for miljøet og andre relevante elementer svarer til den, der er fastsat i udsætningsdirektivet. Indtil en forordning har fastlagt disse procedurer, optages GMO-sorterne kun i den nationale fortegnelse efter at være godkendt til at blive bragt i handelen efter udsætningsdirektivet. GMO-sorter skal klart anføres som sådanne i sortslisten og i salgskataloger, og pakker af GMO-materiale skal være klart mærkede med dette.

Når det gælder vinformeringsmateriale beregnet til levnedsmiddel eller levnedsmiddelingrediens, henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Før GMO-sorter godkendes efter dette direktivforslag, skal det sikres, at de deraf fremstillede levnedsmidler og ingredienser ikke udgør en fare for forbrugerne, ikke vildleder forbrugerne eller afviger så meget fra de produkter, de s kal erstatte, at normal indtagelse af dem vil være ernæringsmæssigt uheldigt for forbrugerne. Hvis sorten hører under forordningen om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, godkendes sorten kun efter dette direktivforslag, hvis den allerede er tilladt efter forordning 258/97.

Endelig indføjes bestemmelser om, at pakninger med vegetativt formeringsmateriale skal være lukkede og forsynet med officiel mærkeseddel, herunder mærkning om GMO.

Medlemslandene skal efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2001. Standardformeringsmateriale kan dog handles indtil 1. januar 2009 som en overgangsforanstaltning.

Endvidere forslås gennemførelsesbestemmelserne justeret i overensstemmelse med Rådets beslutning 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (forvaltningskomitéprocedure).

Udtalelser

Det økonomiske og sociale udvalg har den 27. juni 2000 udtalt sig om forslaget. ØSU udtrykker bl.a. "bange anelser med hensyn til betingelserne for vertikal integrering af direktiv 90/220/EØF" (udsætningsdirektivet) og lægger i den forbindelse vægt på forsigtighedsprincippet ved godkendelse af GMO{{PU2}}er.

Europa-Parlamentet har den 24. oktober 2000 udtalt sig positivt om forslaget, idet man vurderer, at de nødvendige ændringer er blevet samlet på overskuelig vis. Parlamentet understreger, at forslaget tager højde for den nyeste udvikling på området. Europa-Parlamentet påpeger endvidere, at kravene i grunddirektivet om genmodificerede organismer, 90/220/EØF, skal overholdes.

Gældende dansk ret

Der er kun meget lille vinproduktion i Danmark og kun enkelte, der dyrker vin på kommerciel basis. Danmark er derfor ved Kommissions beslutning 75/287/EØF af 18. april 1975 (i lighed med Holland, Irland og UK) fritaget for "forpligtelsen til at anvende Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin, bortset fra artikel 12, stk. 1, og artikel 12a." Dette ses at indebære, at Danmark ikke er forpli gtet til at implementere direktivet i dansk lovgivning, idet det dog fortsat er en forpligtelse, at formeringsmateriale omfattet af direktivet "kun er underlagt de i dette direktiv fastsatte handelsbegrænsninger, hvad angår dets egenskaber, kontrolforanstaltningerne, mærkningen og lukningen."

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

En vedtagelse af direktivet skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været diskuteret i §2-udvalget (landbrug), hvor Landbrugsrådet har udtrykt en positiv holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 6. april 2000.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. november 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat af 6. november 2000, samt den 8. december 2000 (orientering), jf. aktuelt notat af 30. november 2000.

 

_________________________________________________________________

6. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

KOM(2000) 841

_________________________________________________________________

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 841 af 15. december 2000 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 1259/1999/EF om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for fælles støtte. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. december 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Forslaget indebærer, at der i en fire-årig prøveperiode fra 2002 til 2005 etableres en forenklet støtteordning for små producenter, som samlet modtager op til 1.000 EURO i arealstøtte og dyrepræmier.

Ordningen skal være frivillig for såvel de enkelte medlemslande som landbrugerne.

Den enkelte støtteordning vil for de deltagende jordbrugere være et alternativ til arealstøtten og dyrepræmierne.

De øvrige betingelser for den forenklede støtteordning skal fastlægges i en gennemførelsesforordning.

Forslaget skal ses som et led i arbejdet med at forenkle EU{{PU2}}s landbrugslovgivning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Da ordningen er fakultativ, og da Danmark ikke forudses at anvende ordningen, er der ingen konsekvenser, hverken statsfinansielle eller andre.

Ordningen forudses at være budgetneutral i forhold til EU{{PU2}}s budget.

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Dansk Familielandbrug anført, at principielt set bør man fra dansk side forholde sig positivt til forenklingstiltag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

____________________________________________________________________________

  1. Olivenolie
  • Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentets om en kvalitetsstrategi for olivenolie
  • Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af markedsordningen for olivenolie

KOM (2000) 855


Ny notat.

Baggrund

Kommissionen forventes på rådsmøde (landbrug) den 29. {{SPA}} 30. januar 2001 at præsentere en beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en kvalitetsstrategi for olivenolie og forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af støtteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie (KOM (2000) 855 af 21. decembe ).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en kvalitetsstrategi for olivenolie

Det anføres i beretningen bl.a., at Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med forhandlingerne i 1998 om reform af den fælles markedsordning for fedtstoffer påpegede en række relativt tekniske, indbyrdes forbundne problemer, der i forskellig grad drejede sig om en bedre udnyttelse af olivenolies kvalitet. Efterfølgende har Kommissionen iværksat en dybtgående debat om de forskellige aspekter af en kvalitetsstrategi.

Det anføres, at analysen af de vigtigste kvalitetsfaktorer viser, at der kan gøres fremskridt i produktions- og afsætningsleddet ved en forbedring af den obligatoriske klassifikation og mærkningsreglerne, og at det forudsætter, at der ligeledes gøres fremskridt med hensyn til kontrol og sektorens organisation.

Beretningen indeholder en række operationelle konklusioner. Det anføres, at iværksættelsen af en strategi for olivenolies kvalitet kræver samordning af foranstaltningerne, således at de forskellige aktører kan gennemføre en koordineret indsats over flere år. De sammenfattede foranstaltninger giver mulighed for en gradvis iværksættelse, således at visse virkninger vil kunne anvendes allerede fra produktionsåre t 2001/02, mens andre virkninger vil gøre sig gældende på lidt længere sigt. Alle foranstaltningerne vil ifølge Kommissionen kunne iværksættes fra og med produktionsåret 2003/04. Foranstaltningerne er opdelt i ændring af Rådsforskrifter, Kommissionsforskrifter og andre initiativer.

For så vidt angår Rådets forskrifter, anføres det, at en justering af grundforordningen (forordning nr. 136/66/EØF) er en juridisk forudsætning for, at der kan træffes beslutning om de øvrigt foreslåede foranstaltninger, og at en sådan justering kunne vedrøre dels klassifikationen af olivenolie og olie af olivenpresserester og dels organiseringen af producenterne og deres aktiviteter.

Desuden anføres det i beretningen, at Kommissionens forskrifter på grundlag af artikel 35a i forordning 136/66/EØF bl.a. kunne omhandle pligt til anvendelse af små emballager, visse ændringer i reglerne om mærkning og standardisering af fakultative anprisninger.

Derudover er der fremsat visse forslag til andre initiativer vedrørende bl.a. olivenolieforskning og ekspertundersøgelser.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 136/66/EØF og forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår forlængelse af støtteordningen og kvalitetsstrategien for olivenolie

I marts 1998 fastslog Kommissionen, at der var enighed om at gennemføre en reform, hvis mål kunne være at skabe en dynamisk ligevægt på markedet, at stabilisere indkomsterne, at beskytte og forbedre kvaliteten og at sikre den fornødne organisering og kontrol i sektoren. Kommissionen bemærkede dog, at der var delte meninger om, hvilken form produktionsstøtten skulle have. Den understregede, at det var nødvendigt at få bedr e kendskab til den reelle produktion og de dermed forbundne faktorer såsom udbytter og antal af oliventræer. Indtil der forelå mere pålidelige oplysninger, foreslog Kommissionen, at man skulle vente med at træffe afgørelse om reformen, og at man i stedet skulle træffe foranstaltninger til at udgå risiciene for alvorlige vanskeligheder for de erhvervsdrivende og EF-budgettet for de tre følgende produktionsår.

Rådet traf ved forordning (EF) nr. 1638/98 afgørelse om for de tre produktionsår 1998/99, 1999/2000 og 2000/01 at videreføre den hidtil gældende ordning med visse ændringer.

Hvad angår markedet og støtteordningen, finder Kommissionen det nødvendigt fortsat at skærpe kontrollen og videreføre de undersøgelser, der har været i gang siden 1998, og supplere analyserne af sektoren, efterhånden som der fremkommer nye data og resultater. Dermed kan fordelene ved de to alternative muligheder for at fastlægge støtteordningen (støtte pr. ton olivenolie eller en faststøtte pr. oliventræ eller pr. ha olivendyrkningsareal) afvejes. Endvidere bliver der ifølge Kommissionen mulighed for at se nærmere på olivendyrkningens konsekvenser for miljøet.

Kommissionen foreslår på den baggrund at lade den gældende ordning (en produktionsstøtte med et enhedsbeløb på 132,25 EUR pr. 100 kg olivenolie) gælde i yderligere to produktionsår. Rådet skal da efter forslag fra Kommissionen i 2002 træffe afgørelse om den fælles markedsordning for fedtstoffer, der skal gælde fra den 1. november 2003.

Uden at tage stilling til den fremtidige støtteordning foreslår Kommissionen endvidere Rådet allerede nu at gøre opmærksom på, at ordningen skal kontrolleres ved hjælp af et velfungerende GIS (Geografisk Informationssystem) for olivendyrkningen. Fra den 1. november 2003 bliver der således kun ydet støtte til oliventræer eller olivenolie fra olivenlunde, der er registreret i et færdiggjort GIS.

Der foreslås ændringer vedrørende klassificeringen af olivenolie. Det drejer sig bl.a. om justering af grænseværdierne for syreindholdet, visse ændringer i betegnelser og definitioner og forbud mod at anvende kemiske eller biokemiske hjælpestoffer til udvindingen af rå olivenolie.

Det foreslås endelig, at der indføres en ordning, der tilskynder godkendte erhvervsorganisationer til at gennemføre aktivitetsprogrammer til kvalitetsforbedring og -certificering og til at forvalte olivenoliesektoren og -markedet. Det foreslås, at EU yder støtte til sådanne programmer, som forelægges af godkendte organisationer.

Til aktivitetsprogrammer vedrørende a) forvaltning af olivenoliesektoren og -markedet kan EU-tilskuddet højst udgøre 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, til programmer om b) forbedring af produktkvaliteten og produktionens indvirkning på miljøet kan EU-tilskuddet højst udgøre 75 pct. af de støtteberettigede udgifter og til programmer vedrørende c) certificering og beskyttelse af olivenoliens kvalitet kan EU-tilsku ddet højst udgøre 50 pct. Finansieringen af restbeløbet varetages af medlemsstaten under hensyntagen til et bidrag fra de erhvervsdrivende, som er obligatorisk for programmer henhørende under b) og c). EU-finansieringen foreslås gennemført ved, at de olivenolieproducerende medlemsstater inden for visse grænser, som skal nærmere fastlægges ved forvaltningskomitéprocedure, kan øremærke en del af støtten til olivenolieproduce nterne til gennemførelse af aktivitetsprogrammerne.

Kommissionen finder det nødvendigt med en periode på ca. to år til at udforme gennemførelsesbestemmelserne for en sådan ordning med aktivitetsprogrammer, oprettelsen af organisationer og programmer samt medlemsstaternes vurdering og godkendelse af dem. Derfor foreslår Kommissionen grundlaget for ordningen med aktivitetsprogrammer, der skal anvendes fra den 1. november 2003, fastlagt allerede nu, så der kan iværksættes konkrete forans taltninger hurtigst muligt.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Ingen.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

____________________________________________________________________________

8. Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskerressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav

KOM(2000) 807

____________________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 807 af 5. december 2000 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. december 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 300, stk. 2, første afsnit, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Kyststaterne ved det sydøstlige Atlanterhav har siden 1997 samarbejdet om oprettelsen af en ny regional fiskeriorganisation SEAFO - South East Atlantic Fisheries Organisation. Fællesskabet har fra starten deltaget i arbejdet og spillet en aktiv rolle. Den endelige udarbejdelse af teksten til konventionen blev afsluttet i november 2000, hvorefter Konventionen vil være åben for undertegnelse under en diplomatisk konference. Fællesskabet agter at undertegne konventionen og formanden for Rådet bemyndiges til at udpege en person, som kan undertegne konventionen på Fællesskabets vegne. Konferencen er planlagt den 16. februar 2001 i Namibia.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

___________________________________________________________________________

9. Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på oprettelse af en kommission for fiskeri i det sydvestlige Indiske Ocean

SEK (2000) 2067

_________________________________________________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved SEK (2000) 2067 af 30. november 2000 fremsendt forslag om Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på oprettelse af en kommission for fiskeri i det sydvestlige Indiske Ocean.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, herunder artikel 300, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

FAO har udarbejdet et udkast til aftale om oprettelse af en regional kommission for fiskeri i det sydvestlige Indiske Ocean og har opfordret Fællesskabet til at deltage.

Fiskerikommissionen, som vil have kompetence for et geografisk område i den sydlige del af det Indiske Ocean (FAO-underområde 51), skal fremme en bæredygtig udvikling og forvaltning af fiskeressourcerne, bortset fra tunfisk, og vil fungere som en juridisk enhed med et selvstændigt budget. I kraft af øen Réunion har Fællesskabet status som kyststat og bør derfor varetage sine interesser i området. Desuden skal Fællesskabet i fo rhold til havretskonventionen samarbejde om bevarelsen af ressourcerne i området.

Forhandlingsdirektiverne indeholder en række forpligtelser for Kommissionen i forbindelse med forhandlinger om oprettelse af det regionale fiskeriorgan. Bl.a. skal Kommissionen tage hensyn til de principper, som er fastsat i havretskonventionen, og til adfærdsodeksen for ansvarligt fiskeri. Kommissionen skal sørge for, at alle stater, som har vist interesse i bevarelsen af ressourcerne i området, bliver hørt og opfordret til at deltage. Kommissionen skal og så sørge for, at der anvendes de mest pålidelige videnskabelige data, når bevarelsesforanstaltninger bliver vedtaget at SWIOFC.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

I §5-udvalget kunne Specialarbejderforbundet i Danmark tilslutte sig forslaget, idet man fandt, at der i forbindelse med oprettelsen af den regionale kommission skulle sikres høringspligt af medlemslandenes faglige organisationer m.v.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.