Grundnotat om grænseværdier for tungmetaller
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 636)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat vedrørende forslag til Kommissionens beslutning om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.
MILJØstyrelsen 11. januar 2001
Internationalt kontor 1034-0051
HKr/19
MEM-0331-MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Forslag til Kommissionens beslutning om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.
Med forslaget tillades det, at den gældende grænseværdi for glasemballagers indhold af tungmetaller forlænges i 5 år og ikke som forudsat i direktivet skærpes med virkning fra den 30. juni 2001.
Baggrunden for forslaget er, at de fleste glasværker, som delvis baserer deres produktion på indsamlet glas (skår), har problemer med at overholde en skærpet grænseværdi på 100 ppm tungmetal i den enkelte emballage, på grund af et for højt blyindhold.
Principielt er Danmark ikke interesseret i at forlænge de aktuelle grænseværdier for tungmetaller i emballage - særligt ikke når tungmetallernes tilstedeværelse dybest set er overflødig. I den konkrete sag synes hensynet til at opretholde et højt genanvendelsesniveau for glas dog vigtigere, særligt set i lyset af, at tilstedeværelsen af bly i glas ikke indebærer nogen miljømæssig risiko.
Danmark finder det vigtigt, at der fortsat er en grænseværdi, som hvert enkelt (emballage-)produkt skal overholde. Dette imødekommes med det foreliggende forslag, som fastholder, at alle glasemballager fremover skal overholde grænsen på 250 ppm.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
MILJØstyrelsen 11. januar 2001
Husholdningsaffaldskontoret 311/17-0004
Grundnotat
om Forslag til Kommissionens beslutning om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald.
1. Status
Kommissionen oversendte den 14. september 2000 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, artikel 11, stk. 3.
Forslaget blev af Kommissionen sendt i skriftlig komité-procedure med frist den 14. oktober 2000. På møde d. 6. oktober 2000 i den tekniske tilpasningskomité under emballagedirektivet fremsatte en række medlemsstater kritiske bemærkninger til forslaget, og på den baggrund blev den skriftlige procedure afbrudt.
Forslaget er nu sat på dagsordenen til mødet i tilpasningskomitéen d. 16. januar 2001 med henblik på afstemning.
2. Formål og indhold
Med forslaget tillades det, at glasemballager undtages fra den grænseværdi for tungmetalindhold, som fremgår af emballagedirektivets artikel 11, og som træder i kraft d. 30. juni 2001.
I følge direktivet må summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage og emballagekomponenter ikke overskride
- 600 ppm fra 30. juni 1998
- 250 ppm fra 30. juni 1999
- 100 ppm fra 30. juni 2001
Baggrunden for forslaget er, at de fleste glasværker, som delvis baserer deres produktion på indsamlet glas (skår), har problemer med at overholde grænseværdien på 100 ppm tungmetal i den enkelte emballage, på grund af et for højt blyindhold.
Tilstedeværelsen af bly i glasset skyldes, at der på et eller andet tidspunkt er blevet introduceret blyholdige produkter i genanvendelseskæden {{SPA}} det kan være kapsler fra gamle vinflasker eller blyholdigt glas (f.eks. krystalglas eller glasskærme fra elektroniske produkter). Når blyet én gang er i glasset, bliver det der, og man kan således kun nedbringe blyindholdet ved at fortynde sig ud af det (dvs. tilsætte nyt materiale i g ndelsesprocessen) eller helt undlade at genanvende det blyholdige glas. Det følger samtidig, at jo højere andel genanvendt materiale, der bruges i produktionen, jo mere sårbar er man overfor, at andelen af blyholdige skår bringer slutproduktet op over grænseværdien. Der er tale om et grænseoverskridende problem, idet de blyholdige produkter - f.eks. vinflasker {{SPA}} ofte sælges i andre lande, end de er markedsført i. Hermed skabes problemer for gla vendelsen i de lande, hvor produkterne forfalder som affald.
Det er en forudsætning for undtagelsen, at blyet ikke er forsætligt tilsat, men at blyindholdet derimod skyldes anvendelsen af (blyholdige) glasskår i produktionen. Med forslaget tillades det, at hver enkelt emballage har et samlet indehold på op til 250 ppm af de fire tungemtaller. Samtidig skal fabrikanterne månedligt tage prøver fra deres glasovne, og hvis disse prøver over en sammenhængende 12 månedersperiode viser gennemsnitlige tungmetalkoncentrationer på mere end 200 ppm, skal fabrikanten forelægge en rapport for myndighederne. Rapporten skal blandt andet indeholde oplysninger om de mistænkte kilder for forureningen samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske koncentrationerne.
Formålet med forslaget er at sikre, at tungmetalgrænseværdierne ikke i unødvendig grad forhindrer materialegenvinding, som er højt prioriteret i direktivet. Formålet er således at sikre, at udfasningen af bly i glasemballager sker med en hastighed, som ikke nødvendiggør et lavere genanvendelsesniveau.
Tilstedeværelsen af bly i glasset udgør ikke i sig selv en miljømæssig risiko, da blyen er fuldt bundet til glasset i hele processsen.
Undtagelsen gælder som udgangspunkt kun i 5 år.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af EU´s emballagedirektiv, som har hjemmel i traktatens art. 95 om det indre marked.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Emballagedirektivets krav til emballagers fremstilling og sammensætning, herunder grænseværdier for indhold af tungmetaller, er gennemført i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager. Forslaget vil skulle implementeres ved en ændring af bekendtgørelse nr. 298 om visse krav til emballager.
Økonomiske konsekvenser:
Danmark har ét glasværk (Rexam Holmegaard), som i vid udstrækning anvender indsamlet glas i produktionen. Med forslaget forventes glasproduktionen at kunne opretholdes på det nuværende niveau. Forslaget skønnes derfor ikke at få økonomiske konsekvenser i Danmark.
Beskyttelsesniveau:
Emballager må i dag indeholde op til 250 ppm tungmetaller. I følge de gældende regler nedsættes denne grænseværdi til 100 ppm fra 30. juni 2001. Med forslaget forlænges den eksisterende grænseværdi på 250 ppm for glasemballager, således at den også gælder efter 30. juni 2001.
Der er imidlertid ikke nogen direkte miljømæssig risiko forbundet med tilstedeværelsen af bly i glas. Forlængelsen af den eksisterende grænseværdi må derfor ses i sammenhæng med, at forslaget muliggør en udfasning af bly i emballageglas med en hastighed, som samtidig sikrer, at det eksisterende niveau for genanvendelse af glas kan opretholdes.
5. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget. Der er modtaget bemærkninger fra Det Økologiske Råd og Emballageindustriens Branchefællesskab (koordineret med Rexam Holmegaard).
Det Økologiske Råd erklærer sig enige i, at det er vigtigt at opretholde en øvre grænseværdi for den enkelte emballage. Rådet understreger samtidig, at der bør følges op overfor lande, der overskrider 100 ppm.
Emballageindustriens Branchefællesskab/ Rexam Holmegaard henstiller, at der ikke skal gælde nogen grænseværdi for hver enkelt emballage, men at forslaget i stedet omformuleres således, at indholdet af tungmetaller ikke må overstige 250 pm i gennemsnit over en 12 måneders periode for det enkelte glasværk.