Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transportministre (trafik) 20-21/12 00, redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 634)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

12. januar 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafik-ministeriets redegørelse for dagsordenspunkterne 5-20 fra rådsmøde (transportministre) den 20.-21. december 2000.


 

Trafikministeriet

Notat

Dato

J.nr.

Løbenr.

:

:

:

:

4. januar 2001

121-27

TM0182

Referat vedrørende Rådsmøde (transport) den 20. og 21. december 2000 (Trafikministeriets område)

Dagsordenspunkt 5. Etablering af et Europæisk Agentur for Luftfartssikkerhed (EASA)

Rådet modtog Kommissionens forslag om fælles regler inden for luftfartsområdet samt etablering af et europæisk agentur for luftfartssikkerhed positivt.

Rådet bad Coreper om at arbejde videre med Kommissionens forslag og inviterede Kommissionen til at indgå i drøftelser med europæiske tredjelande om tilknytning til Fællesskabssystemet ved dettes oprettelse.

Det er intentionen, at Rådet kan nå til en fælles holdning på samlingen i juni 2001.

Dagsordenspunkt 6. Forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

Rådet noterede sig status i arbejdet med forslaget.

Dagsordenspunkt 7. Forslag til direktiv om kabinebesætninger inden for civil luftfart: sikkerhedskrav og bevis for faglige kvalifikationer

Rådet noterede sig status i arbejdet med forslaget og bad Coreper om at arbejde videre med sagen med henblik på at få fastlagt en fælles holdning.

 

Dagsordenspunkt 8. Et fælles transatlantisk luftfartsområde

Efter en drøftelse om emnet konstaterede formandskabet, at de fleste af medlemslandene og aktørerne inden for luftfart generelt var positive over for etableringen af et fælles transatlantisk luftfartsområde.

Coreper blev bedt om at arbejde videre med sagen med henblik på, at Kommissionen kan få et udvidet mandat til forhandlingerne med USA, når situationen tillader det.

Dagsordenspunkt 9. Etablering af et fælles europæisk luftrum

Rådet noterede sig rapporten fra gruppen på højt niveau. Rapporten vil blive grundigt gennemarbejdet i såvel Kommissionen som i de nationale administrationer. Rådet afventer Kommissionens vurdering og vil herefter have en dyberegående drøftelse af sagen.

Dagsordenspunkt 10. Galileo

På baggrund af uenighed mellem Kommissionen og en række medlemslande om betingelserne for igangsættelse af Galileo-projektets udviklings- og testfase blev der ikke truffet beslutning herom. Formandskabet udtrykte ønske om, at betingelserne for fortsættelsen af projektet kan fastlægges i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Köln, Feira og Nice på transportministerrådsmødet i april 2001.

Dagsordenspunkt 11. Jernbanepakken (Ændring af direktiv 91/440/EØF og direktiv 95/18/EF samt direktivforslag til er-statning af direktiv 95/19/EF)

Rådet vedtog med enstemmighed de tre direktiver.

Dagsordenspunkt 12. Forslag til direktiv om arbejdstid for mobile arbejdstagere i vejtransportsektoren

Rådet nåede med kvalificeret flertal til politisk enighed om et særdirektiv vedrørende arbejdstid for mobile arbejdstagere i vejtransportsektoren. Direktivet, der fastsætter minimumsregler, finder anvendelse på mobile arbejdstagere, der udfører aktiviteter, der er omfattet af Rådets forordning 3820/85/EØF vedrørende køre- og hviletid eller Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international Vejtransport (AETR). Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fastsættes til 48 timer med et absolut maximum på 60 timer pr. uge. Selvstændige omfattes ikke af direktivet, men Kommissionen vil gennemføre en undersøgelse af konsekvenserne heraf og vil i givet fald tre år efter direktivets gennemførelse fremlægge forslag til, hvordan selvstændige vil kunne omfattes af direktivet. Kommissionen gav tilsagn om, at den i løbet af januar 2001 vil fremlægge forslag til revision af Rådets forordning 3820/85/EØF om køre- og hviletid.

Dagsordenspunkt 13. Forslag om ændring af forordning (EEC) nr. 881/92 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet og til og fra en medlemsstat eller i transit gennem en eller flere medlemsstater angående fælles chaufførattest

Rådet vedtog et sæt konklusioner, hvori det tilkendegives, at det med henblik på at bekæmpe chaufføransættelser, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler om løn- og arbejdsvilkår, vil være hensigtsmæssigt at indføre et certifikat for den enkelte chauffør, der skal udstedes af de kompetente nationale myndigheder som dokumentation for, at gældende ansættelsesvilkår i det lan d, hvor den pågældende vognmandsvirksomhed er etableret, er opfyldt. I første omgang lægges der op til, at der alene skal udstedes certifikater for chauffører fra tredjelande.

Danmark afgav en erklæring om, at man før en endelig stillingtagen til et forslag fra Kommissionen herom finder det nødvendigt at få afklaret en række spørgsmål, herunder at få analyseret de administrative og økonomiske konsekvenser og den manglende fleksibilitet for virksomhederne set i forhold til det, der kan opnås med en sådan ordning samt få klargjort de ensartede krav for, hvilke oplysninger der skal foref indes om bl.a. arbejds- og opholdstilladelse og overenskomstforhold.

Dagsordenspunkt 14. Forslag til direktiv vedrørende et gennemsigtigt, harmoniseret sæt regler for kørselsrestriktioner for lastvogne i international transport på bestemte vejstrækninger (weekend bans)

Rådet havde en kort orienterende drøftelse om Kommissionens reviderede forslag om kørselsrestriktioner for lastbiler. Coreper blev anmodet om at arbejde videre med forslaget med henblik på, at Rådet kan træffe beslutning på transportministerrådsmødet den 5.-6. april 2001.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 15. Forslag vedrørende uddannelse af vejtransportchauffører

Kommissionen oplyste, at den vil fremkomme med en forslag vedrørende uddannelse af vejtransportchauffører med henblik på at højne kvaliteten i erhvervet.

Dagsordenspunkt 16. Ændring af forordning 3820/85/EØF om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport

I forbindelse med behandlingen af sagen om arbejdstid for mobile arbejdstagere på vejtransportområdet (dagsordenspunkt 12) meddelte Kommissionen, at den i løbet af januar 2001 vil fremlægge forslag til en revision af forordning 3820/85/EØF om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (køre- og hviletid).

Dagsordenspunkt 17. Forslag til forordning om medlemsstaternes håndtering af krav vedrørende offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane, ad vej og indre vandveje

 

Formandskabet konkluderede på baggrund af en orienterende drøftelse, at der var enighed på en række væsentlige punkter, herunder at forslaget sikrer, at offentlig passagertransport såvel som generelle serviceinteresser får en væsentlig rolle, at det under visse omstændigheder og betingelser er nødvendigt at give økonomiske tilskud, og disse skal være i overensstemmelse med traktaten, og at soci ale aspekter er væsentlige.

En række medlemslande påpegede, at enigheden om jernbanepakken ikke dækker passagertransportservice. De fandt, at det ville være passende at holde sig til det nu aftalte, især hvad angår udvikling af fællesskabets jernbaner, og at man ikke skulle gå i gang med en ny skærpelse af konkurrencen.

Flere medlemsstater nævnte, at der skal være den nødvendige fleksibilitet af hensyn til lokale forhold og nærhedsprincippet.

Rådet bad Coreper om at arbejde videre med sagen under hensyn-tagen til delegationernes synspunkter.

 

 

 

Dagsordenspunkt 18. Forslag til forordning om støtte til samordning af transport ad jernbane, landevej og indre vandveje

Emnet blev ikke taget op som et selvstændigt punkt på rådsmødet, men blev drøftet sammen med dagsordenspunkt 17.

Dagsordenspunkt 19. Forslag til direktiv om sommertid

Rådet vedtog Kommissionens forslag, som indebærer, at den nuværende sommertidsordning (sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober) fortsætter fremover.

 

Dagsordenspunkt 20. Fordeling af tilladelser til lastvognskørsel i Schweiz

Punktet var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet, idet forslaget om fordeling af tilladelser til lastvognskørsel i Schweiz fra 1. januar 2001 forinden var vedtaget endeligt i skriftlig rådsprocedure.