Rådsmøde udenrigsministre 22-23/1 01 Samlenotat

Fremskridt i reformerne af EU's eksterne relationer.

Fælles strategier

1. Det vestlige Balkan

Nyt notat.

Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

Der kan forventes en diskussion af situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) i lyset af det positive udfald af parlamentsvalget i Serbien den 23. december 2000.

Der vil blive taget skridt til den videre afvikling af EUs sanktioner overfor Serbien gennem en fortsat nedskæring af visumforbudslisten.

Kroatien og samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag

Kommissionen kan forventes at orientere om de igangværende forhandlinger om indgåelse af en Stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien.

Der kan derudover forventes en diskussion af Kroatiens samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag. Der har kunnet konstateres en mindre imødekommende kroatisk linie i forhold til Krigsforbrydertribunalet i Haag i de seneste måneder.

EU tilstræber at sende Kroatien og de andre lande på Balkan et entydigt signal om, at alle lande behandles lige -også i spørgsmålet om samarbejde med Krigsforbrydertribunalet, der er af væsentlig betydning for den videre udvikling af forbindelser med EU.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000.

 

2. Fredsprocessen i Mellemøsten

Nyt notat.

På rådsmødet den 22.-23. januar 2001 ventes en drøftelse af situationen i Mellemøsten, herunder hvordan EU vil kunne bidrage til at få afsluttet volden og få bragt fredsprocessen frem til en holdbar løsning.

Det søges fortsat ved amerikansk mellemkomst at opnå enighed mellem Israel og palæstinenserne om en fredsaftale på baggrund af et skitseforslag fremlagt af præsident Clinton. Et motiv bag skitsen er at skabe et fundament for videre forhandlinger. Skitsen behandler blandt andet spørgsmålet om status og udstrækning for en selvstændig palæstinensisk stat, Jerusalems deling, flygtninge og bosættel ser. Trods begge parters principielle accept af skitsen, er der i begge lejre væsentlige indvendinger mod planen.

I Israel er premierminister Barak blevet mødt med anklagen om at have accepteret for vidtgående indrømmelser til palæstinenserne -uden udsigt til at opnå den krævede sikkerhed og afslutning på konflikten med en troværdig aftalepartner. Særligt planens elementer vedrørende Jerusalem har givet anledning til kritik. Meningsmålinger i Israel er således ikke kommet ud til fordel for det amerikanske mæglings g, hvorfor det ikke er givet, at planen -hvis den vedtages -vil udgøre et tilstrækkeligt valgaktiv for premierminister Barak.

Også i den palæstinensiske befolkning er der kraftig kritik af planen. Særligt elementerne vedrørende flygtningenes fremtid og spørgsmålet om omfanget af tilbageleveringen af besatte områder til en selvstændig palæstinensisk stat er problematiske set med palæstinensiske øjne. Fra officiel palæstinensisk side har man markeret positiv interesse for at fortsætte forhandlingerne under Bush-regeringen.

Der har ikke på det seneste været nogen tegn på bevægelse i fredsprocessens syriske og libanesiske spor. Det er således fortsat Syriens og Libanons standpunkt, at de to lande samtidigt skal slutte fred med Israel, og at det skal ske på grundlag af princippet om fuld fred for fuld tilbagetrækning.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.

 

3. Vedtagelse af rådskonklusioner vedr. særrapport nr. 12/2000 fra Revisionsretten om Kommissionens ledelse af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande

Rådet ventes at vedtage et sæt rådskonklusioner om Revisionsrettens særrapport nr. 12/2000 om Kommissionens forvaltning af EU-støtte til udvikling af menneskerettigheder og demokrati (MRD-bistand) i tredjelande. Revisionsrettens rapport gennemgår udviklingen i EU-bistanden til menneskerettigheds- og demokratiområdet og fremkommer med en række forslag til forbedringer, som Kommissionen har svaret på. Rådskonklusionerne tager afsæt i b&arin g;de Revisionsrettens rapport og Kommissionens svar.

Rådet fremhæver indledningsvis, at Kommissionen har taget initiativ til en omfattende reform af Fællesskabets bistand til tredjelande. Rådet udtrykker sin støtte til Kommissionens indsats på dette område og opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at rette særlig opmærksomhed på MRD-området. Menneskerettighedshensyn bør desuden systematisk integreres i den øvrige fællesskabsbistand til tredjelande.

På baggrund af Revisionsrettens anbefalinger anbefaler Rådet,

• at projekter i højere grad skal relatere sig til EU's øvrige indsatser i landet, bl.a. via landestrategier, for derved at sikre en sammenhæng i indsatserne,
• at MRD-bistanden skal baseres på klare prioriteringer,
• at metoden til at identificere nye projekter skal forbedres,
• at der i højere grad skal ske resultatorientering og evaluering af bistanden - for derved at sikre bæredygtighed af indsatserne,
• at der skal sikres langsigtet planlægning, herunder programmer fremfor projekter,
• at Kommissionen i højere grad skal samarbejde og søge samfinansiering med andre donorer,
• at god administrativ praksis skal sikres samt
• at administrationen af MRD-bistanden bør delegeres til Kommissionens delegationer i samarbejdslandene samt relevante organisationer.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

1. Evaluering af dialogen om menneskerettigheder med Kina

Nyt notat.

På rådsmødet (udenrigsministre) den 20. marts 2000 blev det besluttet at definere målsætninger for EU's menneskerettighedsdialog med Kina med henblik på at gøre dialogen mere resultatorienteret. På rådsmødet forventes vedtaget rådskonklusioner herom. Der forventes opstillet målsætninger indenfor følgende hovedområder: 1) ratifikation og implementering af FN's konventioner om økonomiske, s urelle, borgerlige og politiske rettigheder, 2) samarbejde med FN's menneskerettighedsmekanismer, 3) dødsstraf, 4) administrative tilbageholdelser, 5) sigtedes og fængsledes rettigheder, 6) religionsfrihed, 7) fagforeningsrettigheder samt 8) kulturelle og religiøse rettigheder i Tibet og Xinjiang. Gennem menneskerettighedsdialogen med Kina vil EU arbejde for fremskridt indenfor de nævnte områder.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. marts 2000.

 

2. Afghanistan: Gennemgang af fælles holdning

Nyt notat.

Den 24. januar 2001 udløber EU's fælles holdning vedrørende Afghanistan. Formandskabet har fremsat forslag om en mindre opdatering og forlængelse af den fælles holdning med endnu et år.

I den fælles holdning står støtten til FN's fredsbestræbelser i Afghanistan helt centralt. EU's våbenembargo opretholdes, konfliktens parter opfordres til dialog, udenforstående lande opfordres til ikke-indblanding, der tilskyndes til overholdelse af menneskerettighederne, til forbedret koordination af den internationale humanitære bistand, til at styrke kampen mod produktion og udbredelse af narkotika samt til at lukke trænings rrorister. De stridende grupperinger anmodes indtrængende om at sikre humanitært personale bevægelsesfrihed uden restriktioner.

Forslagene omfatter en opdatering, så den fælles holdning refererer til de væsentligste hændelser vedrørende Afghanistan, der har fundet sted inden for det seneste år, herunder FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1333 den 19. december 2000. Som noget nyt er der en direkte reference til Pakistans rolle, idet Pakistan opfordres til at udnytte sin betydelige og enestående indflydelse i forhold til Taliban til at formå bev& gelsen til at deltage seriøst i FN's fredsbestræbelser i landet.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25.-26. januar 1999 og den 24.-25. januar 2000.

3. Formandskabets arbejdsplan for iværksættelse af fælles strategi i middelhavsområdet

I Feira i juni 2000 vedtog Rådet en fælles strategi for Middelhavsområdet. Rådet besluttede samtidig, at fremtidige formandskaber skulle forelægge Rådet sine prioriteter for iværksættelsen af denne strategi.

Det svenske formandskab har nu fremlagt nedenstående prioriteter, der forudses vedtaget på Rådsmødet:

• genoplive Barcelona-processen gennem sikring af større ejerskab til processen blandt Middelhavspartner-landene og styrkelse af processens formelle mødestruktur,
• styrke den politiske og sikkerhedsmæssige dialog gennem blandt andet udvidelse af emnekredsen for den politiske dialog på højtstående embedsmandsniveau, fortsættelse af arbejdet med Euro-Middelhavs chartret for fred og stabilitet samt styrkelse af den politiske dialog i medfør af associationsaftalerne,
• fortsætte udviklingen af et dynamisk, mellemfolkeligt, økonomisk og finansielt partnerskab ved afholdelse af det første Euro-Middelhavsmøde om handel, øget dialog vedrørende det økonomiske og handelsmæssige kapitel i Barcelona-deklarationen, fremskyndelse af forhandling, ratifikation og iværksættelsen af associeringsaftaler,
• fremme samarbejdet vedrørende såvel retlige og indre anliggender som social, kulturelle og menneskelige forhold,
• sikre at EU kommer til at spille sin retmæssige rolle i den mellemøstlige fredsproces blandt andet gennem støtte til det regionale samarbejde.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

1. Forbindelserne med Rusland

• Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Rusland

Det svenske formandskab ventes at fremlægge et ambitiøst arbejdsprogram for gennemførelsen af den Fælles Strategi for Rusland. Formandskabets initiativer vil hovedsageligt blive gennemført inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsinstrumenter i EU/Ruslands-forholdet samt i overensstemmelse med de konklusioner om genetablering af det brede samarbejde med Rusland, som blev vedtaget på rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. juli 20 00. Man ønsker tillige at følge op på uafsluttede initiativer fra foregående formandskaber og lægger op til en række nye aktiviteter inden for de fire prioritetsområder under den Fælles Strategi (demokratisering, økonomiske og sociale spørgsmål, stabilitet og sikkerhed samt fælles udfordringer, herunder miljø og energi).

Formandskabet vil iværksætte bestræbelser på at styrke den politiske dialog med Rusland, herunder vedrørende udviklingen af EU's Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik. Unionens samarbejde med Rusland om nedrustning og ikke-spredning vil ligeledes blive søgt styrket på grundlag af den Fælles Aktion herom samt gennem støtte til Kommissionens ekspertgruppe på området med henblik på at fremme projekter unde Fælles Aktion.

Formandskabet forventes endvidere at prioritere støtte til uafhængige medier i Rusland og civilsamfundet, herunder NGO'er, der arbejder med menneskerettigheder samt den sociale sektor. Reform af Ruslands sociale sektor vil være temaet for en planlagt konference i Skt. Petersborg i april 2001, som afholdes af formandskabet i samarbejde med de russiske myndigheder, interesserede medlemsstater og Kommissionen. Kaliningrad vil også blive prioriteret højt t af Unionens udvidelse i lighed med Ruslands integration i verdensøkonomien. I forbindelse med sidstnævnte prioritet ventes formandskabet at afholde en konference på højtniveau i Moskva om den internationale økonomi og WTO. Desuden lægges der fortsat stor vægt på energidialogen med Rusland, og initiativer igangsat under det franske formandskab vil blive fulgt op.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000.

1. Forbindelserne med Ukraine

• Formandskabets arbejdsplan om iværksættelse af fælles strategi for Ukraine

Det svenske formandskab ventes at fremlægge sit arbejdsprogram for gennemførelsen af den Fælles Strategi for Ukraine. Formandskabets initiativer vil hovedsageligt blive gennemført inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsinstrumenter i EU/Ukraine-forholdet, herunder Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og TACIS-programmet. Initiativerne forventes ligeledes at tage udgangspunkt i de tre hovedprioriteter i den Fælles Strategi, der omfatter støtte til den ø konomiske og demokratiske omstillingsproces, sikkerhed og stabilitet samt et øget samarbejde mellem EU og Ukraine i forbindelse med Unionens udvidelse.

Inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik lægges der i arbejdsprogrammet særlig vægt på styrkelse af den politiske dialog med Ukraine. Drøftelser mellem EU's trojka for Østeuropa og Centralasien og Ukraine ventes ligeledes afholdt i løbet af indeværende forår. Kommissionen ventes desuden at udarbejde en analyse af mulighederne for at igangsætte et program for industriel destruktion af anti-personel landmi

I lighed med arbejdsprogrammet for Rusland prioriterer formandskabet støtte til uafhængige medier højt, og man planlægger at afholde et seminar i Ukraine om mediernes vilkår. Formandskabet ønsker tillige at afholde et seminar om WTO og de juridiske rammer for verdenshandlen i Ukraine i løbet af foråret 2001. Den særlige situation inden for Ukraines energisektor gives fortsat høj prioritet, herunder ikke mindst spørgsm ål relateret til nuklear sikkerhed. Formandskabet lægger endvidere vægt på at sikre deltagelse af ansøgerlandene i projekter, som har relation til den Fælles Strategi.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 4.-5. december 2000.

1. Forbindelserne med Uzbekistan