Grundnotat vedr. diquat i plantebeskyttelsesmidler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 487)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat vedr. forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af stoffet diquat på positivlisten til direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
MILJØstyrelsen 5. december 2000
Internationalt kontor 1034-0051
MEM 319 MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af stoffet diquat på positivlisten til direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
Kommissionen har den 10. oktober 2000 oversendt ovennævnte forslag til medlemsstaterne.
Diquat er vurderet til udfra det ansøgte anvendelsesområde at kunne opfylde betingelserne I direktivets artikel 4 og 5.
Vurderingen har vist, at når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende diquat, skal de tage særlige hensyn til effekter på vandorganismer og sikkerheden for private sprøjteførere.
Diquat er forbudt til anvendelse I Danmark på grund at stoffets langsomme nedbrydning/ophobning i jorden og giftighed for vandorganismer.
Regeringen agter at stemme imod forslaget, idet der er ikke indkommet de fornødne oplysninger, der eventuelt kunne føre til, at diquat kunne accepteres til visse anvendelser.
MILJØstyrelsen Den 5. december 2000
Pesticidkontoret 1034-0051
HVB,VM/11
GRUNDNOTAT
om udkast til forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet diquat på bilag I til direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
1. Status
Kommissionen sendte den 10. oktober 2000 ovennævnte udkast til forslag til medlemslandene.
Forslaget har hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilag I til direktivet.
Baggrunden for forslaget er plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993 skal vurderes.
Udkastet er kort blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i kommissionsregi den 18. {{SPA}} 19. oktober 2000, og et revideret forslag fremsendes inden afstemningen.
Der skal stemmes om forslaget den 11. {{SPA}} 12. december 2000 ved revisionskomitéprocedure (IIIa).
2. Formål og indhold
Diquat er blevet vurderet af en rapporterende medlemsstat (England) og derefter behandlet i forskellige mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at optage aktivstoffet diquat på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
I følge direktivudkastet og den dertil hørende vurderingsrapport har vurderingen af diquat ud fra det ansøgte anvendelsesområde {{SPA}} bekæmpelse af ukrudt og nedvisning af kartofler - vist, at det kan antages, at diquat og diquatholdige midler opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende diquat, skal der ifølge udkastet særligt tages hensyn til midlernes effekter på vandorganismer samt sikkerheden for private sprøjteførere/brugere.
For alle områder henviser forslaget til, at landene nationalt skal godkende midlerne ved brug af principperne i bilag VI til direktivet ("de Ensartede Principper") samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen, og som er resumeret på datablade i den vurderingsrapport, som knyttes til forslaget, og som bl.a. fastlægger bindende sundhedsmæssige værdier.
Et tidligere direktivudkast har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, der har vedtaget en udtalelse (SCP/METSU /002-Final) den 17. marts 2000. Hovedkonklusionen er, at der er acceptable anvendelser, men at medlemsstaterne skal tage hensyn til dels risikoen for vandmiljøet og dels vedtage forholdsregler for at begrænse eksponeringen ved privates brug af diquat. Det understreges endvidere, at det ikke er demonstreret at anvendelser direkt e i vandmiljøet er acceptable for vandorganismer samt at der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere restkoncentrationer i spiselige afgrøder ifm. nedvisning af korn. Komitéen udtaler endvidere at der ikke er indikationer på at diquat{{PU2}}s langsomme nedbrydning vil føre til forurening af grundvandet eller medføre skadelige effekter på ikke-målorganismer.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.
4. Konsekvenser for
Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Diquat blev forbudt ved en national forbudsprocedure i 1997. (Der er p.t. dispensation til nedvisning af visse typer kartofler). Begrundelsen for forbudet var dels stoffets langsomme nedbrydning/ophobning i jorden og dels giftighed for vandorganismer.
Uafhængigt af, at stoffet ifølge direktivforslaget kan optages på bilag I er Danmark p.t. ved at overveje, om den hidtidige danske vurdering af stoffet bør ændres på grund af nye oplysninger om risikoen for vandorganismer, idet diquat muligvis kan anvendes med en sprøjtefri zone, uden at udgøre en uacceptabel risiko for vandorganismer. Hvad angår stoffets nedbrydningsforhold forventes nye forsøgsresultater at foreligge i l&o slash;bet af nogle måneder. En vurdering af de nævnte undersøgelser kan således samlet set føre til, at diquat på længere sigt kan godkendes til visse anvendelser.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Hvis diquat optages på bilag I, træder optagelsen ifølge det foreliggende forslag i kraft den 1. januar 2002. Producenterne kan derefter søge om godkendelse af diquatholdige midler i Danmark under henvisning til direktivet. Miljøstyrelsen skal derefter foretage en vurdering ud fra de i afsnit 2 nævnte principper.
Der er herudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.
Beskyttelsesniveau:
Hvis Danmark på baggrund af nye oplysninger om diquats nedbrydningsforhold og giftighed for vandmiljøet på længere sigt vurderer, at diquat kan godkendes til visse anvendelser, vil en optagelse på bilag I ikke sænke beskyttelsesniveauet. I modsat fald vil optagelse af diquat på bilag I, og en evt. senere godkendelse af midlet til brug i Danmark medføre, at beskyttelsesniveauet sænkes.
Et forhold der generelt kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning er fastlæggelsen af hvilke bindende sundhedsmæssige værdier, der bør medtages i vurderingsrapporten. Der er på EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering, som sprøjteførere udsættes for under sprøjtningen, herunder reg ler for hvordan stoffets gennemtrængning af huden vurderes.
På trods af at der ikke er fastsat harmoniserede regler, er en AOEL-værdi og en værdi for hudgennemtrængelighed anført i rapporten under bindende sundhedsmæssige værdier. Dette forhold vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, for så vidt angår diquat, men vurderes at kunne påvirke beskyttelsesniveauet negativt for nogle af de næste stoffer, der forventes at komme til afstemning i komiteen.
Ved optagelse af det første aktive stof imazalil på bilag I i juli 1997 vedtog Kommissionen en erklæring, der anfører, at AOEL-værdien og værdien for hudgennemtrængelighed ikke er bindende, så længe der ikke er vedtaget harmoniserede regler for fastsættelse af disse. Denne erklæring var afgørende for at Danmark kunne stemme for forslaget om optagelse af aktivstoffet imazalil.
Der er allerede i dag fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for restindhold af diquat for fødevarer og foder. Optagelse af diquat på bilag I til direktiv 91/414 betyder derfor, at fremtidige ændringer og revurderinger af disse grænseværdier vil ske på grundlag af direktivets strenge krav til både dokumentationen og de nationale myndigheders vurdering heraf.
5. Høring
Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget. Danmarks Naturfredningsforening, Specialarbejderforbundet, Det Økologiske Råd og Danske Vandværkers Forening finder ikke at diquat bør optages på bilag I. De Danske Landboforeninger finder det godtgjort, at diquat kan anvendes med en sprøjtefri zone uden, at det udgør en uacceptabel risiko for vandorganismer.