Grundnotat vedr. pyridat i plantebeskyttelsesmidler
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 481)
miljøministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat vedr. udkast til forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet pyridat på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
MILJØstyrelsen 5. december 2000
Internationalt kontor 1034-0051
MEM 321 MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om udkast til forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet pyridat på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
Kommissionen har foreslået stoffet pyridat optaget på positivlisten til direktiv 91/414/EØF.
Stoffet vurderes at opfylde betingelserne i artikel 4 og 5 i direktivet. Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere stoffet, skal der tages særlige hensyn til beskyttelse af grundvandet. Pyridatholdige midler er i dag godkendt til ukrudtsbekæmpelse på majs I Danmark.
Efter de nationale regler skal pyridat revurderes I 2001. Hvis stoffet optages på positivlisten, skal det efter EU regler delvist revurderes inden 1. juli 2002 og igen I 2004.
Regeringen agter at stemme for forslaget men lægger her som I andre lignende sager afgørende vægt på, at AOEL værdien og værdien for hudgennemtrængelighed bliver vejledende.
MILJØstyrelsen Den 5. december 2000
Pesticidkontoret 1034-0051
HVB/VM/11
GRUNDNOTAT
Om udkast til forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet pyridat på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
1. Status
Kommissionen sendte den 10. oktober 2000 ovennævnte udkast til forslag til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, artikel 6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer.
Baggrunden for forslaget er plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993, skal vurderes.
Udkastet er kort blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i kommissionsregi den 11.- 12. april 2000, og et revideret forslag fremsendes inden afstemningen.
Der skal stemmes om forslaget den 11. {{SPA}} 12. december 2000 ved revisionskomitéprocedure (IIIa).
2. Formål og indhold
Pyridat er blevet vurderet af en rapporterende medlemsstat (Østrig) og derefter behandlet i forskellige mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Kommissionen, hvor alle 15 EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hovedformål at optage aktivstoffet pyridat på bilag 1 til direktiv 91/414/EØF.
I følge direktivudkastet og den dertil hørende vurderingsrapport har vurderingen af pyridat ud fra det ansøgte anvendelsesområde {{SPA}} bekæmpelse af ukrudt i korn, foderplanter og grøntsager {{SPA}} vist, at det kan antages, at pyridat og pyridatholdige midler opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende pyridat, skal der ifølge udkastet tages særligt hensyn til beskyttelse af grundvandet ved anvendelse på følsomme arealer.
Forslaget henviser til, at landene nationalt skal godkende midlerne ved brug af principperne i bilag VI til direktivet ("Ensartede Principper") samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen, og som er resumeret på datablade i den vurderingsrapport, som knyttes til forslaget, og som bl.a. fastlægger bindende værdier.
Et tidligere direktivudkast har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, der har vedtaget en udtalelse (SCP/PYRID/OO-Final) den 13. juli 2000. I denne udtalelse bekræftes, at reproduktionsforsøget bør udgøre basis for fastsættelse af AOEL-værdien (Acceptable Operator Exposure Level).
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser: Lovforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Pyridatholdige midler er i dag godkendt i Danmark til ukrudtbekæmpelse i majs. Midler med pyridat er første gang godkendt i 1991 og skal efter de nationale regler revurderes i 2001. I 1991 blev det vurderet, at midlerne ikke var særligt farlige for sundheden eller særligt skadelige for miljøet ved den søgte anvendelse.
Hvis pyridat optages på bilag I, træder optagelsen i kraft den 1. januar 2002, og myndighederne skal inden den 1. juli 2002 foretage en delvis revurdering af midlerne. Den endelige revurdering skal være foretaget inden 4 år efter ikrafttrædelsen. Den delvise revurdering i år 2002 skal især tage hensyn til databeskyttelse og evt. restriktioner.
Konsekvenserne af forslaget vil derfor være, at Miljøstyrelsen skal revurdere produkter med pyridat dels i 2001 efter de gældende danske regler og derefter igen i 2002-2006 iht. direktivet.
Der er herudover ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.
Beskyttelsesniveau:
Det vurderes at forslaget ikke har betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark med det nuværende anvendelsesområde. Dog er en endelig risikovurdering ikke foretaget og i forbindelse med den forestående revurdering vil der blive taget stilling til om der er behov for yderligere hensyn til beskyttelse af grundvandet.
Et forhold der kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning er fastlæggelsen af hvilke bindende sundhedsmæssige værdier, der bør medtages i vurderingsrapporten. Der er på EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering, som sprøjteførere udsættes for under sprøjtningen, herunder regler for h vordan stoffets gennemtrængning af huden vurderes.
På trods af at der ikke er fastsat harmoniserede regler, er en AOEL-værdi og en værdi for hudgennemtrængelighed anført i rapporten under bindende sundhedsmæssige værdier. Dette forhold vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, for så vidt angår pyridat, men vurderes at kunne påvirke beskyttelsesniveauet negativt for nogle af de næste stoffer, der forventes at komme til afstemning i komiteen.
Ved optagelse af det første aktive stof imazalil på bilag I i juli 1997 vedtog Kommissionen en erklæring, der anfører, at AOEL-værdien og værdien for hudgennemtrængelighed ikke er bindende, så længe der ikke er vedtaget harmoniserede regler for fastsættelse af disse. Denne erklæring var afgørende for at Danmark kunne stemme for forslaget om optagelse af aktivstoffet imazalil.
Optagelse af pyridat på bilag I til direktiv 91/414 betyder endvidere, at Danmark forpligter sig til at acceptere fødevarer og foder med restindhold af stoffet, idet der i medfør af artikel 4, stk. 1, litra f i direktiv 91/414 bliver fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for pyridat på en række afgrøder. Disse grænseværdier vil blive vurderet i forbindelse med, at de optages i særskilte direktiver.
- Høring
Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget. SID mener, at det er afgørende , at AOEL værdien er vejledende. Danske Vandværkers Forening anfører, at der ikke er analyseret for pyridat i grundvand eller i overfladevand. Foreningen beklager I den forbindelse, at man ikke har adgang til stoffets monografi.