Rådsmøde telekommunikationsmin. 22/12 00 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 474)
telekommunikationsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. december 2000 {{SPA}} dagsordenspunkt rådsmøde (telekommunikationsministre) den 22. december 2000 {{SPA}} vedlægges Forskningsministeriets aktuelle notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
|
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000 |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester*
- KOM(2000) 319 s. 3
- politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)
- Den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester
- KOM(2000) 393 s. 10
- orienterende drøftelse
- Status for fremskridt vedrørende den øvrige del af den regulatoriske
fællesskabsramme: s. 20
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
- KOM(2000) 384 s. 22
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester
- KOM(2000) 386 s. 25
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester
- KOM(2000) 392 s. 28
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
- KOM(2000) 385 s. 31
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab
- KOM(2000) 407 s. 33
- Forslag til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester
- SEC(2000) 1093/5 s. 35
- Status
- Meddelelse fra Kommissionen: 6. rapport om implementering af den
regulatoriske pakke for telekommunikation s. 37
- præsentation ved Kommissionen/udveksling af synspunkter
- Forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet
- KOM(2000) 323 s. 39
- politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)
- Oprettelse af .EU topdomæne s. 42
- præsentation ved Kommissionen
- Handlingsplanen eEurope 2002 {{SPA}} Et informationssamfund for alle
- KOM (2000) 330 s. 44
- opfølgning på handlingsplanen/orientering ved formandskabet
|
Ad dagsordenens punkt 1 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Trafikministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester
- KOM (2000) 319
- politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)
Resumé:
Formålet med direktivforslaget er at opnå en yderligere åbning af postmarkedet gennem en nedsættelse af vægt- og prisgrænserne for den tilladelige eneret på adresserede brevforsendelser (herunder "direct mail" og ankommende udlandspost) fuld liberalisering af udgående udlandspost og opstilling af kriterier for særtjenester, som falder uden for eneretten
Baggrund og indhold
Direktivforslaget blev fremsat den 30. maj 2000 i engelsk, fransk og tysk version. Forslaget forelå i alle sprogversioner den 14. juli 2000.
Direktivforslaget fremsættes med henvisning til traktatens Artikel 47, stk. 2, Artikel 55 og Artikel 95. Direktivet skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagning jf. Artikel 251.
Direktivforslaget indeholder forslag til ændring af det gældende direktiv for etablering af det indre marked for fællesskabets posttjenester (97/67/EF af den 15. december 1997) med sigte på yderligere åbning af markedet.
I det gældende direktivs Artikel 7.3 er fastsat en tidsplan for yderligere åbning af Fællesskabets postmarkeder. Efter disse bestemmelser skal Kommissionen inden udgangen af 1998 fremsætte forslag om yderligere åbning af markedet navnlig med henblik på nedsættelse af vægt {{SPA}} og prisgrænserne for den tilladelige eneret og på adresserede reklameforsendelser ("direct mail") og grænseoverskridende post. Et nyt di skal vedtages inden udgangen af 1999 og træde i kraft ved udgangen af 2002.
Direktivforslaget indeholder følgende ændringer i forhold til det gældende postdirektiv:
- Vægt- og prisgrænsen for den brevpost, der kan omfattes af eneret, nedsættes fra de nuværende højst 350 gram, hvor prisen ikke overstiger fem gange taksten for et standardbrev af første klasse (i Danmark et 20 grams A-brev), til 50 gram og højst to og en halv gange taksten for et standardbrev.
- Adresserede reklameforsendelser ("direct mail") og ankommende international brevpost inden for disse vægt - og prisgrænser kan fortsat omfattes af eneret.
- Udgående international brevpost undtages helt fra eneretten.
- Der foreslås et sæt definitioner for "særtjenester", som er tjenester, der adskiller sig klart fra standardtjenester, og som derfor ikke kan omfattes af eneretten. Som en del af sådanne særtjenester nævnes eksprestjenester.
- Skærpelse af bestemmelser om krydssubsidiering fra eneretsområdet til befordringspligttjenester, der udføres i konkurrence.
- Klageprocedurerne udvides til også at omfatte posttjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.
- Der foreslås en ny tidsplan for yderligere markedsåbning således: Kommissionen fremsætter forslag inden udgangen af 2004 til vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2005 og ikrafttræden inden udgangen af 2006. Det direktiv, som måtte blive resultatet af det foreliggende forslag, ophører med at have gyldighed med udgangen af 2006, hvis der ikke træffes beslutning om et nyt direktiv.
Den befordringspligt for medlemslandene, som er fastsat i det gældende postdirektiv (direktiv 67/97/EF), berøres ikke af direktivforslaget.
Direktivteksten var oprindelig formuleret sådan, at princippet om gennemsigtige og ikke-diskriminerende rabatter øjensynlig skulle udvides til at omfatte alle tjenester {{SPA}} altså også tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.
Ved mødet i arbejdsgruppen den 20. november 2000 blev denne passus flyttet til Artikel 12, som alene vedrører befordringspligtige tjenester.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Gældende dansk ret
Den danske postsektor reguleres af Lov om postvirksomhed (Lov nr. 89 af 8. februar 1995) med senere ændringer, Lov om Post Danmark (lov nr. 88 af 8. februar 1995) med senere ændringer, Bekendtgørelse om koncession for Post Danmark (Bekendtgørelse nr. 84 af 7. februar 1999) og Bekendtgørelse om Post Danmarks befordringspligt og eneret m. v. (Bekendtgørelse nr. 81 af 7. februar 1999).
Høring
Forslaget er sendt i høring til Tele Danmark A/S, Tele Danmark UIR, Sonofon, Sonofon Holding A/S, Post Danmark, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Handel & Service, Elektronikindustrien, Dansk Dataforening, IBM Danmark A/S, Dansk Managementråd, Forbrugerrådet, HK-Service, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO, Telekommunikationsforbundet, Kommunernes Landsforening, Telekommunikationsindustrien, Telia A/S, Danske Dagblades Forening, IT-Brancheforeningen, 4X44 Transport, A Post A/S, Andelsselskabet 3x34 Transport, ASAP {{SPA}} Kurérservice, ASG Exact, Bladkompagniet, Budstikken, Cargo Flex A/S, City Transport I/S, Dansk Erhvervs Transport ApS, Dansk Total Distribution, Danske Fragtmænd a.m.b.a., De Danske Statsbaner, De Grønne Bude, Den Blå Kurér, Direct Parcel Distribution, Distributionsservice A/S, FedEx Universal FDX ApS, JTJ Multiservice, Kurérgruppen, Landstrygeren, Mini A/S, Pakke-Trans a.m.b.a., Pakke-Trans Express Service, POSTscandia v/Preben Müller, PS-Trans ApS, S-Bilen, Sendebudet I/S, Stafetten, Storm-Budet, Taxi Trans ApS, TNT Danmark A/S, Transportgruppen A/S, Tranzen, TS Transport-Service, Ugebladsdistributionen I/S, Westend Transport, Zarens Kurér, Danske Dagblades Forening, Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Dansk Speditørforening, Danske Vognmænd, Erhvervenes Transportudvalg, Sammenslutningen af Danske Lettershopvir ksomheder, Samorganisation af Arbejderbevægelsens Fagblade/Tidsskrifter, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Postordreforening, Transport og Kurérselskabernes Brancheforening i Danmark, Transportrådet.
Nedenfor følger en gennemgang af de indkomne høringssvar vedrørende ovenstående direktivforslag. Der er kun medtaget de høringssvar, der indeholder bemærkninger til direktivforslaget.
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder anfører, at opretholdelsen af en eneret giver mulighed for konkurrenceforvridende krydssubstituering. Foreningen anfører endvidere, at det bladtilskud, der udbetales til Post Danmark er konkurrenceforvridende over for private distributører, og at bladtilskuddet bør fjernes.
Brancheforeningen er af den holdning, at en liberalisering vil give forbrugerne lavere priser og bedre service, og at det derfor ikke er nødvendigt med en befordringspligt i et fuldstændigt liberaliseret marked, da private postvirksomheder vil påtage sig opgaverne, og gøre disse lønsomme. I de tyndtbefolkede områder vil en enkelt postvirksomhed {{SPA}} normalt det nationale postvæsen {{SPA}} have hele markedet, og dermed mængder nok til a e dette lønsomt.
Brancheforeningen anbefaler fuld liberalisering fra 1. januar 2003. Brancheforeningen ønsker ligeledes, at takst-, og rabatpolitikken er gennemskuelig og ens overfor alle, uanset hvem {{SPA}} konkurrerende postvirksomhed eller kunde {{SPA}} der indleverer forsendelsen.
Dansk Management Råd støtter, at der sker en yderligere liberalisering af postområdet, og at de almindelige konkurrenceretlige principper finder anvendelse inden for postområdet.
Rådet støtter direktivet, og anfører, at en af konsekvenserne af liberalisering kan blive, at Post Danmarks status som selvstændig offentlig virksomhed skal tages op til vurdering.
Dansk Transport og Logistik (DTL) støtter enhver yderligere åbning af EU{{PU2}}s indre marked; og det foreliggende forslag vil efter DTL{{PU2}}s opfattelse bidrage til at fremme konkurrencen på postområdet.
DTL vurderer, at postområdet er modent til en liberalisering ud over det i direktivforslaget angivne, samt at tidsgrænserne bør fremrykkes.
Dansk Postforbund (DPF) udtrykker utilfredshed med, at Kommissionen ikke har inddraget de faglige organisationer i udarbejdelsen af direktivforslaget.
DPF udtrykker tilfredshed med, at Direct Mail og indkommende grænseoverskridende post ikke er omfattet af liberaliseringstiltagene.
DPF kan tilslutte sig en generel nedsættelse af vægtgrænsen til 50 gram, når det godtgøres, at finansieringen af befordringspligten ikke lider herved. DPF finder dog ikke, at det er godtgjort, at meromkostningerne ved befordringspligten modsvares af det foreslåede reserverede område. På baggrund heraf mener DPF ikke, at det vil være muligt at tilbyde en universel service på det nuværende niveau med det foreslåede ene retsområde.
DPF er af den opfattelse, at den foreslåede regel i artikel 9, stk. 6 om særlige regler for befordringspligtige virksomheders rabatgivning kun skal gælde for enerets-, og befordringspligtområdet.
DPF vurderer, at direktivforslagets regel om, at krydssubsidiering fra eneretsområdet til tjenester udenfor eneretsområdet kun må finde sted såfremt det er strengt nødvendigt for at opfylde særlige befordringspligter på området med konkurrence, fjerner det reelle grundlag for enhedstakstens fortsatte opretholdelse.
Med forbehold for de nævnte kritikpunkter, kan DPF tilslutte sig indholdet af direktivforslaget.
HK/STAT {{SPA}} Brancheafdelingen Post Danmark mener, at direktivforslaget er stærkt politisk og dårligt underbygget. Brancheafdelingen mener endvidere, at bevarelsen af et vist monopol er en forudsætning for at sikre en samfundsdækkende service til ens pris.
Brancheafdelingen vurderer, at liberaliseringsforslaget ikke får betydning for Danmark, da den danske eneret på 250 gram holder sig inden for den foreslåede prisgrænse på 2,5 gange taksten for et 20 grams a-brev. Såfremt den danske regering vælger entydigt at følge vægtgrænsen på 50 gram, forudser brancheafdelingen dog problemer.
Brancheafdelingen er af den opfattelse, at den øgede liberalisering betyder en trussel imod de svage postvæsener (Sydeuropa og de kommende medlemmer fra østlandene). Brancheafdelingen mener at en væsentlig trussel kommer fra IT-virksomhederne, som, efter brancheafdelingens opfattelse, vil investere kapital i distributionsbranchen. IT-virksomhedernes indtrængen på distributionsmarkedet vil betyde "kaotiske arbejdsmarkedsvilkår", da fagl ige aftaler om løn-, og ansættelsesvilkår i stigende grad ikke er en del af IT-virksomhedernes koncept.
Brancheforeningen giver udtryk for, at Post Danmark er effektiv i dag, hvorfor det ikke er nødvendigt med liberalisering. En udligningsfond til finansiering af befordringspligten mener brancheafdelingen er en dårlig idé.
Brancheafdelingen mener, at gennemførelsen af direktivforslaget vil koste yderligere 500.000 arbejdspladser i Europa ud over hvad det eksisterende direktiv betyder. Brancheafdelingen mener, at Kommissionen forvalter en så betydningsfuld sektor overfladisk.
Brancheafdelingen lægger vægt på, at da direktivet formentlig bliver vedtaget, bør Post Danmark bruge perioden fra 2003 til 2007 aktivt til kompetenceudvikling af medarbejderne.
Det Danske Handelskammer støtter liberaliseringstiltagene, da det er af stor betydning at gennemføre det indre marked og optimere konkurrenceforholdene i sektoren.
Handelskammeret ser dog gerne, at tidsplanen for 2007 som den næste fase for liberaliseringen fastsættes som den absolut seneste frist for fuld liberalisering.
Danske Dagblades Forening (DDB) bifalder, at eneretsgrænsen nedsættes til 50 gram.
DDB vurderer, at der er behov for at effektivisere og billiggøre posttjenesterne, hvilket en øget konkurrence vil medvirke til.
DDB er tilfredse med, at der ikke lempes på befordringspligten i direktivforslaget, hvilket især har betydning for mindre aviser, og for levering i områder med spredt bebyggelse.
DDB noterer sig, at der i forslaget peges på, at der er behov for at fortsætte markedsåbningsprocessen.
Dansk Blindesamfund vurderer, at direktivforslaget skaber usikkehed med hensyn til, om der kan vedtages specifikke regelsæt gældende for blindeforsendelser.
Bagrunden for Dansk Blindesamfunds vurdering er, at det nuværende direktiv fastslår, at der kan vedtages undtagelser fra enerettens vægt-, og prisgrænser når det gælder blindeforsendelser. Ifølge det nye direktivforslag kan der tillades undtagelser.
Dansk Blindesamfund ser gerne, at det nye direktiv indeholder en bestemmelse om, at nye postoperatører er underlagt Verdenspostforeningens (UPUs) regler om blindeforsendelser.
Det centrale handicapråd tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Blindesamfund.
LO støtter Dansk Postforbunds og Brancheafdelingen Post Danmarks kommentarer.
Erhvervenes Transportudvalg hilser liberaliseringsplanerne velkommen, men finder, at tidsfristerne burde være kortere, samt at der bør fastsættes en dato for en fuldstændig liberalisering.
Endvidere mener Transportudvalget, at Post Danmark bør sikres muligheder for at tilpasse sig det nye marked, eksempelvis ved omdannelse til A/S og afvikling af statens ejerskab.
Slutteligt anfører Transportudvalget, at der bør udvikles et harmoniseret og uafhængigt kontrolleret kvalitetsmålingssystem vedr. indenlandsk post.
Dansk Industri (DI) bifalder, at direktivforslaget fortsætter den igangværende liberaliseringsproces, men beklager, at dette ikke sker hurtigere. Ligeledes ser DI gerne, at der fastsættes en dato for gennemførelsen af fuld liberalisering.
Ligeledes ser DI indført bestemmelser om etableringen af et fællesinstrument til højnelse af kvaliteten {{SPA}} herunder indførelsen af et passende sanktionssystem.
DI peger på, at den øgede konkurrence medfører et behov for, at Post Danmark får rimelige muligheder for at ruste sig hertil. DI peger på omdannelse til A/S og afvikling af statsligt ejerskab.
Post Danmark finder, at nedsættelse af eneretsgrænsen til 50 gram er udtryk for en rimelig balance mellem de gældende EU-bestemmelser om befordringspligt og definition af eneretten. Post Danmark foretrækker nedsættelse af vægt og prisgrænsen frem for liberalisering af "direct mail" og indgående grænseoverskridende post. Ændringen af eneretsgrænsen betyder, at 194 mill. forsendelser svarende til en bruttoms& aelig;tning på 900 mill. kr. flyttes fra det nuværende eneretsområde til konkurrenceområde med befordringspligt. Post Danmark gør opmærksom på, at befordringspligten i Danmark har et væsentligt større omfang end det gældende direktiv kræver, og finder, at tilpasninger i den danske befordringspligt kan blive nødvendige.
I forbindelse med definition af "særtjenester" nævner Post Danmark to eksempler på elementer i definitionerne, som allerede i dag indgår i den almindelige brevtjeneste. Afsenderen af et almindeligt brev har råderetten ind til brevet er afleveret til eller anmeldt for modtageren og dermed adgang til at tilbagekalde forsendelsen eller få den udleveret til en anden modtager. Tilsvarende gælder, at eftersendelse i forbindelse med adresse&ael ig;ndringer er en almindelig postal ydelse, som præsteres uden ekstra beregning for kunderne. Post Danmark finder derfor, at definitionerne af "særtjenester" er uhensigtsmæssige og kan føre til, at det almindelige brevkoncept udhules.
Post Danmark finder, at de foreslåede bestemmelser om ikke-diskriminerende rabatter svarer til den danske koncessions bestemmelser og sikrer mod, at kunder, der ikke bruger mellemhandler, diskrimineres.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i den udstrækning, Post Danmarks overskud {{SPA}} og dermed udbyttebetaling til staten - formindskes som følge af tab af markedsandele. Det forventes dog, dels at den øgede konkurrence på brevmarkedet vil lede til større effektivitet i Post Danmark, dels at fortsat vækst i pakkemarkedet og mindre omfang brevmarkedet ("direct mail") vil betyde, at Post Danmark kan fastholde sin oms ;tning på det nuværende niveau eller endda øge den.
Den danske postlovgivning er således indrettet, at den foreslåede yderligere åbning af markedet vil kunne gennemføres ved ændring af gældende bekendtgørelser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget må formodes at åbne postmarkedet tilstrækkeligt til, at det er realistisk, at andre operatører end de befordringspligtige virksomheder vil tilbyde brevtjenester. Den således forøgede konkurrence forventes at stimulere en udvikling af pris og kvalitet, som vil være til gavn for kunderne.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er fortsat tale om et rammedirektiv, som forpligter medlemsstaterne til mindst at sikre et bestemt niveau for posttjenesterne, og hvor en eventuel eneret for de befordringspligtige virksomheder afgrænses af en maksimal vægt- og prisgrænse.
Nærhedsprincippet er således tilgodeset ved et betydeligt spillerum for medlemslandene til at nå de opstillede mål.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2a Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester
- KOM(2000) 393
- orienterende drøftelse
Resumé:
Forslaget sigter overordnet mod at fastlægge et harmoniseret sæt rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester i hele EU. Der er således tale om generelle bestemmelser og overordnede politiske målsætninger, der gælder for hele området. Den mere specifikke regulering (om f.eks. samtrafik, forsyningspligt, tilladelser m.v.) placeres i de særskilte direktiver.
Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. de nationale tilsynsmyndigheder og disses opgaver, gennemskuelighed og høring samt en række definitioner, der også anvendes i nævnte særskilte direktiver.
Begrebet stærk markedsposition er en af de centrale fælles definitioner indeholdt i rammedirektivet. Det anvendes til at pålægge virksomheder, typisk de tidligere statsejede telemonopoler, en række forpligtelser (bl.a. i samtrafikdirektivet). Definitionen af stærk markedsposition foreslås tilpasset den eksisterende konkurrencelovgivning.
En vigtig nyskabelse er forslaget om en markedsanalyseprocedure, der skal fastslå hvilke markeder, der endnu er præget af en ufuldstændig konkurrence og dermed har behov for regulering. Det er Kommissionen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af retningslinier for markedsanalysen og som i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder udpeger disse markeder.
Ved hørings- og transparensprocedurerne pålægges de nationale tilsynsmyndigheder at høre berørte parter inden vedtagelsen af væsentlige foranstaltninger. Samtidig er der en særlig høringsprocedure i.f.m. bestemmelserne om frekvensadministration og markedsanalyseproceduren. Her skal også Kommissionen og de øvrige nationale tilsynsmyndigheder høres for at sikre ensartede nationale afgørelser.
Baggrund og indhold
Der vil de næste 1½-2 år blive foretaget en gennemgribende revision af reguleringen på teleområdet. Processen blev startet den 10. november 1999 med Kommissionens meddelelse (den såkaldte 99-review meddelelse) om rammerne for den fremtidige EU-regulering.
Kommissionen gennemførte i vinteren 1999/2000 en offentlig høring af alle interesserede parter i EU om den fremtidige EU-regulering på området. På Rådsmødet (telekommunikation) 2. maj 2000 præsenterede Kommissionen en meddelelse, hvori Kommissionen sammenfatter resultatet af høringen.
Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 en samlet "pakke" af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. "Pakken" indeholder i alt 7 forslag. Pakken blev præsenteret på Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
Forslagene er alle med undtagelse af Kommissionens direktiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Kommissionens direktiv er baseret på Traktatens artikel 86, stk. 3.
De 7 forslag i "pakken" er følgende:
- Forslag til direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget fastlægger de overordnede aspekter af de nye rammebestemmelser
- Forslag til direktiv omtilladelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget sigter på at etablere et europæisk enhedsmarked for elektroniske kommunikationstjenester ved at harmonisere reglerne for tilladelse til at udbyde sådanne tjenester
- Forslag til direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Forslaget fastlægger en fælles EU-ramme om adgang og samtrafik
- Forslag til direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget fastlægger brugerrettigheder til elektroniske kommunikationstjenester, herunder navnlig til forsyningspligtydelser
- Forslag til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Forslaget ajourfører det nuværende direktiv for at sikre, at det er teknologisk neutralt og kan omfatte nye kommunikationstjenester
- Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester. Direktivet har til hensigt at samle de eksisterende Kommissionsdirektiver i ét.
- Forslag til beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet. Beslutningen fastlægger en politisk og juridisk ramme i Fællesskabet for at harmonisere udnyttelsen af frekvensspektret.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester fungerer som grundlag for de øvrige forslag i "pakken" og indeholder de overordnede politiske målsætninger, herunder fælles definitioner, standarder, harmoniserede fremgangsmåder og procedurer.
Fælles definitioner
Rammedirektivforslaget fastlægger en række definitioner, der har betydning for de øvrige forslag i "pakken". Begrebet stærk markedsposition er en af de væsentlige fælles definitioner indeholdt i rammedirektivet og anvendes til at pålægge virksomheder, typisk de tidligere statsejede telemonopoler, en række forpligtelser (bl.a. i samtrafikdirektivet). Definitionen af stærk markedsposition foreslås i hø ;jere grad tilpasset den eksisterende konkurrencelovgivning.
Bestemmelserne i rammedirektivet og i de specifikke direktiver berører ikke indhold, som transmitteres ved brug af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Endvidere berører direktiverne ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne eller Fællesskabet måtte træffe med henblik at fremme kulturel and sproglig mangfoldighed og sikring af mediepluralisme.
Nationale tilsynsmyndigheder
Det fremgår af rammedirektivforslaget, at de nationale tilsynsmyndighederne skal være uafhængige af markedsaktør-interesser, og der stilles krav om upartiskhed i beslutningsprocessen. Der stilles ikke krav om, at det er den samme myndighed, der skal udføre samtlige opgaver.
Rammedirektivforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at tilsynsmyndighedens afgørelser skal kunne påklages til en instans, der er uafhængig af regeringen og af den berørte tilsynsmyndighed.
De nationale tilsynsmyndigheders opgaver
Som en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering indeholder rammedirektivforslaget en række bestemmelser, der præciserer og fastlægger de overordnede rammer for de nationale tilsynsmyndigheders opgaver.
Rammedirektivforslaget fastslår således, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver skal fremme et åbent og konkurrencebaseret marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Dette skal bl.a. ske ved:
- at sikre, at brugerne får maksimalt udbytte i form af valgmuligheder, og i forhold til priser,
- at sikre, at sektoren for elektronisk kommunikation er fri for konkurrenceforvridning eller -begrænsning,
- at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur, og
- at sikre effektiv allokering og tildeling af radiofrekvenser.
Høring og transparensprocedure
Kommissionen foreslår, at der indføres en ny høringsprocedure, hvorefter de nationale myndigheder skal høre alle berørte parter forud for iværksættelse af væsentlige foranstaltninger inden for lovpakkens anvendelsesområde. Endvidere skal Kommissionen og de andre 14 landes tilsynsmyndigheder forudgående underrettes om alle nye foranstaltninger, som en medlemsstat ønsker at indføre til fremme af konkurrence og om alle planlagte foranstaltninger vedrørende frekvensadministrationen.
Kommissionen og de andre landes tilsynsmyndigheder skal have mulighed for at gøre indsigelser over for disse planlagte tiltag.
Frekvensadministration
For så vidt angår frekvensadministration pålægger rammedirektivet tilsynsmyndighederne en række pligter i forbindelse med allokering og tildeling af radiofrekvenser. Medlemsstaterne skal forvalte spektret effektivt, fremme harmoniseringen af frekvensanvendelsen. Medlemsstaterne kan anvende auktioner og administrativ prissætning af radiofrekvenser med det mål at fremme et åbent og konkurrencebaseret marked. Medlemsstaterne kan fasts&ae lig;tte regler om handel med brugsret til radiofrekvenser.
Nummer-, navne- og adresseadministration
Tilsynsmyndighederne pålægges endvidere pligter med hensyn til nummerforvaltning. Rammedirektivforslaget fastslår bl.a., at tilsynsmyndighederne skal sikre, at der er numre nok til alle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Tilsynsmyndighederne skal etablere objektive, transparente og ikke-diskriminerende procedurer for allokering og tildeling af nationale nummer- og frekvensressourcer.
Bestemmelserne om numre er i overensstemmelse med gældende EU-regulering. Bestemmelserne om navne- og adresseforvaltning er derimod en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering.
Anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter
Rammedirektivforslaget regulerer adgangsret og fælles brug af faciliteter, herunder samhusning.
Stærk markedsposition
Begrebet "stærk markedsposition" anvendes til at pålægge virksomheder en række forpligtelser (bl.a. i medfør af samtrafikdirektivforslaget).
Begrebet "stærk markedsposition" redefineres i rammedirektivforslaget i forhold til den gældende EU-regulering om samtrafik. Kommissionen begrunder denne redefinering med, at definitionen af begrebet bør tilpasses de mere komplekse og dynamiske markeder.
Kommissionens definition af stærk markedsposition og begrebet "økonomisk styrke" er taget fra retspraksis ved EF-domstolen, hvor det indgår som kerneelementet i bestemmelsen af "dominerende stilling" (det centrale begreb i konkurrenceretten).
En stærk markedsposition vil således fremover dække over tilfælde, hvor "en virksomhed anses for at have stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre økonomisk står så stærkt, at den har magt til i væsentlig grad at fastlægge sin adfærd uden hensyntagen til konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne."
Udpegningen af hvilke virksomheder, der har en stærk markedsposition, skal følge nedenstående markedsanalyseprocedure.
Markedsanalyseproceduren
I og med at udviklingen i telesektoren sker hurtigt, finder Kommissionen, at bestemmelsen af, hvorvidt en virksomhed har en stærk markedsposition, skal foretages på baggrund af en konkret analyse af markedet. Dette sikrer, at reglerne dynamisk og hurtigt kan tilpasses markedsudviklingen.
Rammedirektivforslaget fastlægger en procedure til brug herfor, benævnt markedsanalyseproceduren. Denne procedure er en nyskabelse i forhold til gældende EU-regulering.
Markedsanalyseproceduren skal anvendes ved tilsynsmyndighedens afgørelser om pålæg, opretholdelse eller tilbagetrækning af forpligtelser for enkeltvirksomheder i medfør af de særskilte direktivforslag om samtrafik og forsyningspligt.
Proceduren går ud på, at Kommissionen vedtager en henstilling rettet til medlemsstaterne om de relevante markeder for produkter og tjenester, hvor der kunne herske sådanne forhold, at der er grund til at indføre forpligtelser som anført i de særskilte direktivforslag (f.eks. krav om priskontrol i medfør af samtrafikdirektivforslaget).
Sigtet er, at Kommissionen regelmæssigt reviderer henstillingen med listen over markeder.
Harmonisering
Det fremgår af rammedirektivforslaget, at Kommissionen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder under udførelsen af deres opgaver tager hensyn til disse henstillinger i videst muligt udstrækning. Vælger en national tilsynsmyndighed at undlade at følge en henstilling, skal den offentliggøre begrundelsen herfor.
Hvis Kommissionen finder, at afvigende regulering på nationalt plan skaber hindringer på det europæiske marked, kan Kommissionen stille forslag om bindende retsakter, som skal godkendes i en komité bestående af medlemsstaterne. Komitéen stemmer med samme stemmevægte, som gælder i ministerrådet ved kvalificerede flertal.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Generelle bemærkninger til "pakken" af forslag til nye rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester:
Blandt de hørte er der generelt en positiv holdning til pakken.
Tele Danmark understreger vigtigheden af deregulering i takt med den stigende konkurrence.
Telia foretrækker EU-minimumsharmonisering frem for totalharmonisering.
Tele2 A/S støtter overordnet EU-pakkens mål om at styrke konkurrencen. Dog bør dereguleringen ikke ske for hurtigt, da telemarkedet endnu ikke er fuldt liberaliseret.
SONOFON er overordnet positivt overfor, at der introduceres større overskuelighed til gavn for alle brugere af telelovgivningen, og at der sigtes mod mere gennemskuelighed i reguleringsprocessen. Adgangen til at påklage afgørelser og tiltag til en overstatslig instans ses desuden at være lagt i fastere rammer, men SONOFON havde imidlertid gerne set en mere klar afgrænsning.
Dansk Handel og Service finder det essentielt, at regulering følger med udviklingen, imidlertid er det også nødvendigt, at reguleringen fjernes i takt med, at markedet modnes. Den foreliggende pakke om elektronisk kommunikation tager også flere steder højde for, at der er behov for en langt mere fleksibel regulering. Den rejser dog to spørgsmål: 1) Er kriterierne for, hvornår de regulerende myndigheder kan gribe ind, præcise nok? 2) Hvorfor er der så store forskelle på fleksibiliteten? Dansk Handel & Service mener, at hverken den almindelige konkurrencelovgivning eller EU-konkurrenceregulering på kort sigt er tilstrækkelig til at sikre reel konkurrence i telesektoren. Der skal være sektorspecifikke regler for at etablere reelle konkurrencemuligheder. Der skal fortsat være en stærk regulering af samtrafikområdet, mens forbrugerreguleringen i stigende grad kan dereguleres.
IT-Brancheforeningen er af den opfattelse, at forslagene fra Kommissionen generelt repræsenterer konstruktive og nødvendige skridt i retningen af at sikre en fortsat positiv udvikling i brugen af elektronisk kommunikation inden for EU.
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder det uklart, hvorvidt EU-pakken vil skabe hindringer for en opfyldelse af DSI{{PU2}}s ønsker.
Dansk Blindesamfund finder det overordnet positivt, at pakken har indtænkt hensynet til handicappede. Specialreguleringen skal være relativ åben, således at medlemsstaterne får mulighed for at sikre, at handicappede bliver fuldt ligestillet på alle områder og fuldt ud drager nytte af den teknologiske udvikling.
Bemærkninger til forslaget til Rammedirektivet
Bemærkninger til politiske mål og reguleringsprincipper
Dansk Handel og Service støtter præciseringen af, at reguleringen skal være teknologineutral, selvom det ikke forekommer at være gennemført fuldt ud i den samlede EU-pakke, hvor der fortsat skelnes lidt for meget mellem den traditionelle teleregulering og de elektroniske medier.
Bemærkninger til fælles definitioner:
Dansk Handel og Service er meget tilfreds med, at definitionerne omfatter et bredt spektrum af elektroniske kommunikationselementer, fremfor den tidligere skelnen mellem tele, IT og elektroniske medier.
Bemærkninger til stærk markedsposition (SMP):
Tele Danmark finder ikke definitionen af "stærk markedsposition" tilstrækkeligt præcis. Definitionen foreslås ændret, så den i højere grad sigter på regulering mod et eventuelt misbrug frem for besiddelse af en dominerende stilling. I forbindelse med markedsanalyseproceduren ønsker Tele Danmark, at der fastsættes tidsfrister for såvel offentliggørelsen af retningslinier som b eslutninger.
Mobilix hilser Kommissionens nye tiltag velkommen. Mobilix opfordrer til, at Kommissionen præciserer SMP-begrebet yderligere. Jo klarere den regulatoriske struktur fremstår med hensyn til SMP, des færre problemer vil det skabe for både nye spillere på markedet og tilsynsmyndigheder.
Telia finder, at definitionen af stærk markedsposition ikke opfylder behovet for en effektiv myndighedsindsats på samtrafikområdet.
Dansk Handel og Service savner præcision i bestemmelserne om SMP.
Bemærkninger til nationale tilsynsmyndigheder:
Tele Danmark ønsker, at princippet om proportionalitet mellem mål og regulatoriske midler understreges yderligere med henblik på at sikre, at reguleringen begrænses mest muligt i forhold til opfyldelse af målene.
Mobilix og Dansk Handel og Service finder, at de nationale tilsynsmyndigheder bør styrkes, og deres uafhængighed af det politiske system bør gøres endnu tydeligere. Dette ville skabe et bedre og stærkere system med "checks and balances".
Bemærkninger til transparensproceduren (høring og gennemskuelighed):
Tele Danmark finder bestemmelsen meget vidtgående, hvorfor sådanne foranstaltninger bør forbeholdes situationer, hvor der er et uomtvisteligt behov. Samtidig bør det præciseres, at Kommissionens ret til at ændre eller tilsidesætte den nationale myndigheds afgørelse skal sikre, at retstilstanden tilbageføres til det tidspunkt, hvor de umiddelbare foranstaltninger blev iværksat.
Mobilix finder, at transparensproceduren, hvor Kommissionens overvåger tilsynsmyndighedernes beslutninger, synes at give en god balance.
SONOFON efterlyser større åbenhed i høringsprocessen mellem de nationale tilsynsmyndigheder indbyrdes samt mellem disse.
Bemærkninger til frekvensadministration:
Mobilix beklager, at Kommissionen ikke foretog et valg i spørgsmålet om auktion af frekvenser, men i stedet lader tilsynsmyndighederne vælge om, der skal anvendes auktion eller administrativ prisfastsættelse.
Dansk Handel og Service finder det ikke tilfredsstillende, at Kommissionen anbefaler både auktion og skønhedskonkurrence, som frekvenstildelingsmetode. Kommissionen bør udelukkende anbefale skønhedskonkurrence modellen, og så blot konstaterer, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende auktionsmodellen.
Bemærkninger til nummer-, navne- og adresseadministration:
Tele Danmark er forbeholdende over for bestemmelsen om, at brugere fra andre medlemsstater kan kalde ikke-geografiske numre i deres område. Dette kan medføre svindel med f.eks. 90-numre, manglende gennemsigtighed for kald fra udlandet samt omkostningskrævende ændringer af regningssystemer.
Mobilix støtter en simplificering af nummersystemet ved at etablere en national database i Danmark.
Telia påpeger, at artiklen om nummerplaner ikke i tilstrækkelig grad afspejler, at anvendelsesområdet er bredere end telefoni.
Dansk Handel og Service er enig i, at det er vigtigt med lige behandling af alle udbydere, men er noget i tvivl om disse bestemmelser også omfatter tjenesteudbydere og virtuelle netværksoperatører.
Bemærkninger til anlægsrettigheder, samhusning og fælles brug af faciliteter:
Mobilix støtter forslag til "right of way" på objektive, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssige kriterier, og støtter Kommissionens opfordring til lettere og mere smidig adgang til samhusning.
Telia foreslår, at samhusning også omfatter andre ledningsejere end blot net/tjenesteudbydere.
Dansk Handel og Service er enig i anlægsrettighederne, men finder at der savnes præcision af omfanget af bestemmelserne. Desuden er Dansk Handel og Service enig i bestemmelserne om, at alle kan dele graveadgang og samhusning.
Bemærkninger til markedsanalyseproceduren:
Telia frygter, at høringsmekanismen vil kunne forværre processen. Det vurderes, at helt op til én måneds yderligere sagsbehandling kan være byrdefuldt, særligt for udbydere uden stærk markedsposition.
Dansk Handel og Service er glade for bestemmelserne om at lave markedsanalyser frem for de mere mekaniske forudsætninger, der har kendetegnet dele af reguleringen.
SONOFON påpeger, at der er behov for en klar definition af "effektiv konkurrence" på grund af dette begrebs centrale rolle i reguleringen. I denne forbindelse bør der lægges vægt på forbrugernes valgmuligheder på markedet.
Bemærkninger til harmonisering:
Tele Danmark finder, at harmoniseringsbestemmelsens mulighed for at udstede anbefalinger kan resultere i en yderligere fragmentering af det europæiske marked. Derfor bør det overvejes at indføre krav om forudgående markedsanalyse før udstedelse af anbefalinger.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske teleregulering.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen bemærker i forslaget til direktiv, at målsætningen om at skabe harmoniserede rammer for reguleringen af elektronisk kommunikation ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, samt at direktivet er begrænses til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for dette formål.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2b Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Status for fremskridt vedrørende den øvrige del af den regulatoriske fællesskabsramme
- formandskabets status
Som det fremgår af beskrivelsen af dagsordenens punkt 2a har Kommissionen den 12. juli 2000 godkendt en samlet "pakke" af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. "Pakken" indeholder i alt 7 forslag.
- Forslag til direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget fastlægger de overordnede aspekter af de nye rammebestemmelser
- Forslag til direktiv omtilladelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget sigter på at etablere et europæisk enhedsmarked for elektroniske kommunikationstjenester ved at harmonisere reglerne for tilladelse til at udbyde sådanne tjenester
- Forslag til direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Forslaget fastlægger en fælles EU-ramme om adgang og samtrafik
- Forslag til direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester. Forslaget fastlægger brugerrettigheder til elektroniske kommunikationstjenester, herunder navnlig til forsyningspligtydelser
- Forslag til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Forslaget ajourfører det nuværende direktiv for at sikre, at det er teknologisk neutralt og kan omfatte nye kommunikationstjenester
- Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester. Direktivet har til hensigt at samle de eksisterende Kommissionsdirektiver i ét.
- Forslag til beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet. Beslutningen fastlægger en politisk og juridisk ramme i Fællesskabet for at harmonisere udnyttelsen af frekvensspektret.
Drøftelserne har hidtil koncentreret sig om det såkaldte rammedirektiv (forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester (se dagsordenens punkt 2a)). De øvrige forslag er alene blevet præsenteret, og der har været en første helt indledende drøftelse i Rådets telegruppe af direktivforslaget omtilladelser for elektroniske kommu onsnet og {{SPA}}tjenester, direktivforslaget om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, og beslutningsforslaget om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Fællesskabet.
Ved Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000 vil der være en substansdrøftelse af rammedirektivet. Herudover vil formandskabet imidlertid også gøre status om fremskridtene for de øvrige 6 forslag i pakken.
Nedenfor er de 6 forslag beskrevet.
|
Ad dagsordenens punkt 2b.i Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
- KOM (2000)384
- Status
Resumé
Direktivforslagets målsætning er at fastlægge nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet.
Baggrund og indhold
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter.
Forslaget fastlægger nye harmoniserede konkurrencefremmende rammebestemmelser for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet i Fællesskabet. Rammerne skal bl.a. anspore til interoperabilitet mellem de tjenester, der udbydes over de pgl. net, og samtidig hindre, at flaskehalse på markedet blokerer for udvikling og udbygning af nyskabende tjenester, der kan komme brugere og forbrugere til gode.
Forslaget skal ses i sammenhæng med rammedirektivet, herunder især rammedirektivets regler om stærk markedsposition og markedsanalyse-proceduren forbundet hermed.
Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge operatører, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked en række forpligtelser f.eks. om gennemskuelighed, ikke-diskrimination, regnskabsmæssig adskillelse, priskontrol og omkostningsregnskaber.
De nationale tilsynsmyndigheder skal løbende fremover foretage markedsanalyser for at afgøre, om nævnte forpligtelser bør opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. I følge forslaget skal det være muligt at lempe kravene i takt med, at markedet bliver mere konkurrencepræget.
Det fremgår af forslaget, at hvis markedsanalysen viser, at der er opstået ændringer i markedssituationen, som kræver nye indgreb for at undgå markedsforvridning, er der mulighed for at pålægge operatører med en stærk markedsposition en eller flere nye forpligtelser, såfremt disse er fuldt berettigede og rettet specielt mod at afhjælpe det pgl. markedsmæssige problem.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-Brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var følgende bemærkninger:
Tele Danmark finder ikke, at den meget brede definition af "adgang" koblet med specifikke eksempler fremmer fremtidssikringen af definitionen. Endvidere finder Tele Danmark, at intervention fra tilsynsmyndigheder kun skal kunne ske på foranledning af en aktør og således ikke bør kunne ske på eget initiativ. Ligeledes bør det tilføjes, at tilsynsmyndighedernes mulighed for specielt at indføre krav i forbindelse med netadgan g og samtrafik samt fastlæggelse, ændring eller ophævelse af pligter skal kunne godtgøres i henhold til Rammedirektivets bestemmelser om, at markedet ikke fungerer tilfredsstillende. Samtidigt ønsker Tele Danmark, at der i lyset af den hurtige udvikling bør opstilles tidsfrister ved revurdering af tidligere forpligtelser i forbindelse med netadgang og samtrafik. Tele Danmark mener endeligt, at det specielle krav om national roaming for mobile net bør indebæ ;re en gensidig forpligtigelse for operatørerne af hensyn til brugerne.
Tele2 A/S fremhæver udvidelsen af samtrafikforpligtelsen til at give adgang til enhver form for "elektronisk kommunikationsnet", herunder bl.a. kabel-tv. Tele 2 bifalder denne udvidelse. Tele2 påpeger, at prioriteringen af kommercielle forhandlinger mellem udbyderne bør modsvares af øget kompetence til Telestyrelsen til at gribe ind i forhold til den nuværende lovgivning. Telestyrelsen findes således stadig at spille en vigtig rolle i et marked, der endnu er præget af ufuldstændig konkurrence.
Telia er bekymret over den brede forpligtelse til regnskabsmæssig adskillelse i forbindelse med tilrådighedsstillelse af "essential facilities", hvilket kan fordyre adgangen til udbydere uden stærk markedsposition. Således opfordrer Telia til at arbejde for en afgrænsning af pligtsubjekterne. Ligeledes er Telia bekymret over ændringen af grundlaget for prisregulering i forhold til den danske telelovgivning. Ændringen skønne s ikke at være hensigtsmæssig på det danske marked.
SONOFON foreslår, at henvisningen til, at reguleringsmyndigheden på eget initiativ kan gribe ind, fjernes. SONOFON finder, at der er behov for præcisering af, at pligten til at tilbyde adgang til roaming alene gælder for opkald til eller fra numre i den nationale nummerplan.
Dansk Handel & Service er tilfreds med det mere fleksible system, der lægges op til, men er noget bekymrede for, om myndighedernes muligheder for at gribe ind bliver undergravet. Desuden finder Dansk Handel & Service det meget interessant med de ganske fleksible muligheder for vurdering af stærk markedsposition på forskellige markeder, hvor virksomheder der bedømmes til at have en stærk markedsposition, kan omfattes af prisreguleringen af samt rafikprodukter.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering vedrørende konkurrence- og brugerforhold på telemarkedet.
Nærhed og proportionalitet
En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2b.ii Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
- KOM(2000)386
- Status
Resumé
Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.
Direktivforslaget omfatter alle former for elektroniske kommunikationstjenester og -net og indeholder følgende hovedelementer:
- En begrænsning af medlemsstaternes adgang til at udstede individuelle tilladelser.
- En begrænsning af hvilke vilkår der kan stilles i forskellige typer tilladelser.
- Bestemmelser om procedurer for udstedelse af tilladelser.
- Bestemmelser om begrænsning af gebyrer og afgifter.
Baggrund og indhold
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
EU-reguleringen af teleområdet består af en lang række harmoniseringsdirektiver, der fastlægger, hvilke regler der skal gælde på det liberaliserede marked. Et af disse direktiver er direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. april 1997.
Kommissionen vedtog den 12. juli 2000 en samlet pakke harmoniseringsforslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester heri blandt direktivforslaget om tilladelser.
Det er hensigten, at direktivforslaget skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester.
Dette direktivforslag vil forenkle og harmonisere den hidtidige regulering på området. Forslaget gør det ikke obligatorisk, at der indføres tilladelsesordninger, men udstedes der tilladelser, skal direktivets krav følges.
Forslaget vil begrænse adgangen til at udstede individuelle tilladelser, så der som udgangspunkt alene kan udstedes generelle tilladelser. Ligeledes vil der være begrænsninger på hvilke vilkår, der kan stilles.
Direktivforslaget fastslår endeligt, at administrationsudgifter opkrævet i.f.m. generelle tilladelser skal afspejle de reelle omkostninger. Dog kan de nationale tilsynsmyndigheder opkræve gebyrer for brugsrettigheder til frekvenser, numre og anlægsrettigheder. Dette gebyr skal virke adfærdsregulerende og dermed sikre, at ressourcerne benyttes optimalt.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var følgende bemærkninger til forslaget:
Tele Danmark finder det ikke rimeligt, at administrationsgebyrer skal afhænge af omsætning, ligesom en bagatelgrænse heller ikke øger gennemskueligheden. I stedet bør størrelsen af et gebyr afhænge af de ydelser, der bliver leveret. Åben markedsadgang {{SPA}} også for mindre aktører - skal primært sikres ved omkostningsorienterede gebyrer og ved at begrænse omfanget af betingelser. Endelig finder Tele Danma medlemsstaternes mulighed for at tilføje yderligere vilkår og betingelser til tilladelser er i modstrid med EU-pakkens hensigter om gennemsigtighed og harmonisering. Derfor bør muligheden udelukkes eller i det mindste bør indførelse af yderligere betingelser underkastes proceduren i rammedirektivet om høring og gennemskuelighed.
Dansk Handel & Service er meget enige med Kommissionens vurdering af, at tilladelsesordningerne begrænses til det mindst mulige. Dansk Handel & Service er ligeledes enige med Kommissionen i, at man kun bør opretholde specifikke tilladelsesordninger, hvor meget alvorlige forhold taler for det, som det kan være tilfældet ved visse frekvenser. Endelig er Dansk Handel & Service enig med indskrænkningerne på det statslige provenu på tilladelser, så udbyderne ikke bliver anvendt som skatteobjekt, blot fordi de arbejder indenfor elektronisk kommunikation.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil efter al sandsynlighed ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2b.iii Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}} tjenester
- KOM (2000) 392
- Status
Resumé
Direktivforslagets formål indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forslaget indeholder regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettigheder samt forslag om videreførelse af gældende regler vedrørende tilrådighedsstillelse a f faste kredsløb.
Baggrund og indhold
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at de eksisterende direktiver som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling trænger til en ajourføring og modernisering, således at udbudet af forsyningspligtydelser og bruger- og forbrugerrettigheder fortsat sikres.
Direktivets overordnede formål er at sikre, at der i hele Fællesskabet udbydes elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester af tilstrækkelig høj kvalitet baseret på effektiv konkurrence og reelle valgmuligheder. Ved forsyningspligt forstås ifølge forslaget, at brugere, der anmoder herom, til en rimelig pris skal kunne få en tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted. Tilslutningen til det offentlige telefonnet b& ;r være af en kvalitet, der understøtter såvel tale- som datakommunikation med mulighed for adgang til internettjenester.
Forsyningspligtens omfang og kvalitet skal sikres på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Dette betyder bl.a., at der som noget nyt stilles krav om, at alle virksomheder skal gives mulighed for at varetage visse forpligtelser samt, at tildelingen af forsyningspligtydelser kan tildeles ved offentligt udbud eller auktioner. Der skal desuden tages særlige hensyn til handicappede og andre grupper med særlige behov.
Brugernes og forbrugernes interesser og rettigheder foreslås også reguleret og sikret. Således skal de nationale tilsynsmyndigheder jævnligt foretage markedsanalyser med efterfølgende mulighed for indgreb over for virksomheder, der forvrider konkurrencen.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var følgende bemærkninger til forslaget:
Tele Danmark giver udtryk for, at bestemmelsen om, at de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge udpegede virksomheder at tilbyde særlige takstvilkår eller {{SPA}}ordninger til grupper med særlige behov, samtidig med at disse kan suppleres af andre tjenester på markedsvilkår, kan medvirke til at skævvride markedet. Tele Danmark foreslår, at det nuværende forslag om en markedsanalyse af tilrådighedsstillelse af faste løb inden for et år efter direktivet er trådt i kraft ændres til umiddelbart efter direktivets ikrafttræden.
Mobilix er enig med Kommissionen i, at universelle serviceydelser ikke nødvendigvis skal begrænses til de nationale områder i hvert medlemsland. Telia finder, at bestemmelserne om slutbrugerprisregulering er ganske vidtgående og unødvendig, og er desuden forundret over, at pligtsubjekterne kan være andre end de udpegede forsyningspligtudbydere.
Dansk Handel & Service finder, at de nationale teleregulatører kun bør kunne afvige fra EU-reguleringen, når de efter grundige undersøgelser kan dokumentere, at der ikke er behov for forsyningspligtregulering af enkelte områder. Således er Dansk Handel & Service glade for, at Kommissionen har undladt at regulere oplysninger om samtalens varighed og pris umiddelbart efter opkaldet. Endelig ser Dansk Handel & Service positivt på ; bestemmelserne om, at de nationale teleregulatører kan undlade at anvende bestemmelserne, da der er tale om vidtgående krav, som nemt kan virke ødelæggende for nye teleselskaber {{SPA}} og dermed skævvride konkurrencen.
De Samvirkende Invalideorganisationer finder det uklart, hvorvidt forslaget vil forhindre en ændret organisering af forsyningspligtsydelserne.
Det Centrale Handicapråd har noteret, at direktiverne synes at udvide rammerne for forsyningspligten, således at der ikke synes at være nogen EU-regulatorisk begrundelse for at opretholde den meget snævre danske forsyningspligt på handicapområdet.
Dansk Blindesamfund kritiserer direktivet for ikke i tilstrækkeligt høj grad at ligestille handicappede på alle områder og fuldt ud kunne drage nytte af den teknologiske udvikling. Desuden opfordrer Dansk Blindesamfund til, at specielle tiltag skal kunne udformes under hensyntagen til nationale forhold og i samarbejde med relevante nationale aktører.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve ændring af den danske regulering vedrørende forsyningspligt.
Nærhed og proportionalitet
En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2b.iv Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor
- KOM (2000) 385
- Status
Resumé
Forslaget erstatter det gældende direktiv (97/66/EF) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler, idet anvendelsesområdet dog udvides til at gælde alle elektroniske kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.
Baggrund og indhold
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Forslaget erstatter det gældende direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler. Anvendelsesområdet udvides dog til at gælde alle elektroniske kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om direktivforslaget foreligger ikke.
Dansk Høring
IT-Brancheforeningen mener, at der er tale om ret vidtgående særregulering for personlige data i forbindelse med elektronisk kommunikation. IT-Brancheforeningen finder i stedet, at kræfterne skal koncentreres om det nuværende, horisontale direktiv (95/46/EF), som regulerer behandlingen af borgeres personlige data. Dette generelle direktiv skal under de normale EU-procedurer revurderes i 2001. Derfor anbefaler IT-Brancheforeningen, at man benytter revisio nen af det generelle databeskyttelsesdirektiv i 2001 til at vurdere, om der fortsat er behov for særlige sektorkrav på IT- og teleområdet, eller om udbyderne af elektroniske tjenester allerede i vid udstrækning af markedsmæssige årsager har implementeret hensigtsmæssige procedurer for behandling af personrelaterede data.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske regulering om databeskyttelse.
Nærhed og proportionalitet
En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for databeskyttelse af elektronisk kommunikation kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2b.v Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelsæt for radiospektrumpolitikken i Det Europæiske Fællesskab
- KOM(2000) 407
- Status
Resumé
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens "Grønbog om radiospektrumpolitik set i sammenhæng med Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, radio-/tv-spredning, transport og FTU" fra december 1998. Forslaget indebærer bl.a. etablering af en rådgivende komité til drøftelse af frekvensspørgsmålet.
Baggrund og indhold
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet og {{SPA}}tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et regelværk for frekvenspolitikken i Fællesskabet.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den nødvendige harmonisering samt effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, således at disse er til rådighed for implementering af Fællesskabets politik inden for områderne telekommunikation, transport, radio-/tv-spredning samt forskning og udvikling. Forslaget indebærer bl.a. nedsættelse af et rådgivende organ på EU niveau til drøftelse af frekvensspørgsmål p& aring; nævnte områder.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om beslutningsforslaget foreligger ikke.
Dansk høring
Der er indkommet høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, DSI, Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der er følgende bemærkninger til forslaget:
Mobilix ser frem til Kommissionens forslag om at skabe et politisk grundlag for at kunne tage fat på den strategiske planlægning og harmonisering af brugen af radiofrekvenser i EU.
Dansk Handel & Service finder, at udgangspunktet for fordelingen af frekvenser alene bør være hensynet til konkurrencen og frekvenseffektiviteten. I lyset af mediekonvergensen skal der i et vist omfang også tages højde for frekvenser til broadcast formål, men det må forventes at behovet for frekvenser i denne sammenhæng bliver mindre i de kommende år. Det offentliges brug af frekvenser bør i stigende grad tilpasses mangle n på frekvenser, og man bør søge markedsløsninger på en større del af det offentliges kommunikationsbehov fremfor at arbejde med egne løsninger.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Forslaget lægger op til en større koordinering af de nationale standpunkter, dog ikke således, at EU aktiviteter generelt skal erstatte nationale aktiviteter på området. Det er således et af principperne, at reguleringen skal være enkel, og at regler skal håndhæves så tæt på markedet som muligt. Forslaget må generelt anses for at være i overensstemmelse med princippet om proportionalitet.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 2b.vi Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Udkast til Kommissionsdirektiv om konkurrence på markedet for elektroniske kommunikationstjenester
- SEC(2000) 1093/5
- Status
Resumé
Kommissionens direktivforslag konsoliderer og simplificerer direktiv 90/388/EF med senere ændringsdirektiver, til én enkel tekst ved at samle de bestemmelser som stadig er nødvendige for at gennemføre fuld konkurrence på EU{{PU2}}s telemarked. Samtidig slettes forældede bestemmelser.
Baggrund og indhold
Kommissionen har ved udstedelse af direktivet 90/388/EF den 28. juni 1990 påbegyndt en liberalisering af teletjenester og telefonitjenester i EU. Direktivet er siden ændret 5 gange, hjemlen hertil er Traktatens artikel 86, stk. 3.
Direktivforslaget konsoliderer og simplificerer direktiv 90/388/EF med senere ændringsdirektiver, til én efter Kommissionens opfattelse enkel og klar tekst ved at samle de bestemmelser som stadig er nødvendige for at gennemføre fuld konkurrence på EU{{PU2}}s telemarked. Samtidig slettes forældede bestemmelser.
Direktivforslaget indeholder ikke nye bestemmelser, som forpligter medlemsstaterne. Sprogbrugen i nogle af bestemmelserne er imidlertid præciseret med henblik på at lette deres parallelle anvendelse i Rådets harmoniseringsdirektiver.
Dansk høring
Direktivforslaget har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde bemærkninger til forslaget.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivforslaget har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 3 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Meddelelse fra Kommissionen: 6. rapport om implementeringen af den regulatoriske pakke for telekommunikation
- præsentation ved Kommissionen
Baggrund og indhold
Kommissionen forventes umiddelbart før Rådsmødet (telekommunikation) den 22. december 2000 at vedtage en meddelelse om implementeringen af den regulatoriske pakke for telekommunikation.
Kommissionen har siden 1997 foretaget en række undersøgelser om forløbet af liberaliseringsprocessen på teleområdet i medlemsstaterne og offentliggjort undersøgelsernes resultater i såkaldte implementeringsrapporter. De 4 første rapporter redegjorde for status mht. situationen i EU's telemarked, der blev liberaliseret pr. 1. januar 1998. Den 5. rapport adskilte sig fra de foregående ved i højere grad end tidligere at tage ud gangspunkt i markedssituationen og udbydernes meningstilkendegivelser.
6. implementeringsrapport forventes, at sammenfatte resultatet af konsultationer, Kommissionen har haft med de nationale teleselskaber, forbrugerorganisationer og telemyndigheder, og udpeger på baggrund heraf en række problemområder, som Kommissionen foreslår behandlet nærmere inden for den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester.
Påvirkning af gældende regulering
Meddelelsen om den 6. implementeringsrapport vil ikke i sig selv have konsekvenser for den gældende regulering.
Dansk Høring
Meddelelsen har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde bemærkninger.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen som sådan vil hverken have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Nærhed og proportionalitet
Meddelelsen påvirker ikke i sig selv de to principper, da der blot er tale om en analyse af eksisterende forhold. Meddelelsen foranlediger ej heller selvstændige reguleringstiltag, der vil kunne påvirke de to principper.
Tidligere forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om den 6. implementeringsrapport.
|
Ad dagsordenens punkt 4 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet
KOM (2000) 323
- politisk enighed (under forbehold af udtalelsen fra Europa-Parlamentet)
Resumé
Forslaget "eContent" er en opfølgning på programmerne INFO 2000 og MLIS. Programmet har til formål at fremme den europæiske indholdsindustri og øge konkurrenceevnen, særligt i forhold til USA. Formandskabet ønsker at opnå politisk enighed ved rådsmødet.
Baggrund og indhold
Med henvisning til traktaten, særligt art. 157 stk. 3, fremlagde Kommissionen den 24. maj 2000 forslaget til Rådets beslutning om et program, som i daglig tale benævnes "eContent". Programmet er en opfølgning på programmerne INFO 2000 og MLIS, som begge er udløbet ved udgangen af 1999.
Den overordnede baggrund er, at europæisk indholdsindustri (indhold i netbaserede services) i informationssamfundet står relativt svagt i forhold til især den amerikanske indholdsindustri, særligt den elektroniske. Eksempelvis er de amerikanske nettjenester langt mere besøgte end de tilsvarende europæiske. Dette forhold accentueres af, at europæisk indholdsindustri stod relativt stærkt i industrisamfundet med blandt andet forlagsindustrien. Programmets formål er således at bidrage til at skabe et gunstigt miljø for forretningsinitiativer, der kan udvikle den europæiske indholdsindustri og dermed styrke konkurrenceevnen.
Programmet er opdelt i 3 hovedindsatsområder:
- Fremme af udnyttelsen af information i den offentlige sektor
- Fremme af sproglig og kulturel tilpasning
- Støtte til katalysatorer på markedet
Blandt andet vil projekter om etablering af europæiske datasamlinger og eksempler på "god praksis" i forbindelse med samarbejde mellem det private og offentlige på europæisk plan kunne ansøge om støtte. I forslagets anneks I nævnes som eksempel et projekt, hvor nationale kort- og matrikelstyrelser samarbejder om at forbinde og harmonisere dataformater, så disse bliver let tilgængelige i hele Europa.
Under dette hovedindsatsområde vil man blandt andet støtte oprettelsen at et tættere samarbejde mellem den europæiske sprogindustri og indholdsindustri. Man skelner her mellem udviklingen og anvendelsen af sprogteknologier, hvoraf det kun er sidstnævnte, der dækkes af programmet. Et tænkt konkret eksempel kunne være støtte til en virksomheds hjemmeside, der eksperimenterer med anvendelsen af sprogteknologi med henblik på e-hand el i flere lande. Særligt små og mellemstore virksomheder ventes at kunne drage fordel her.
Det tredje og sidste hovedindsatsområde sigter på at lette adgangen til risikovillig kapital (ikke at skabe nye fonde) og fremme processen for handel med rettigheder. Tanken er at eksperimentere med nye måder at føre kapital og idéer sammen.
Inden for hvert hovedindsatsområde gives mulighed for at søge EU-støtte til projekter, som fremmer forslagets mål om at bidrage til at skabe et gunstigt miljø for forretningsinitiativer, hvor Europas kreativitet, kulturelle mangfoldighed og teknologiske styrke kan udnyttes kommercielt. Støtte inden for hovedindsatsområderne 1 og 2 foreslås at disponere over ca. 85 - 90% af det samlede budget på euro 150 mio. (Kommissionens forslag) .
De specifikke kriterier for udvælgelsen af projekter til programstøtte vil først blive fastlagt efter programmets vedtagelse i forbindelse med oprettelsen af udvælgelseskomitéen. Denne komité vil skulle bistå Kommissionen i udarbejdelsen af kriterier samt godkende det endelige valg af projekter. Sigtet er, at kriterierne for udvælgelse af projekter skal være mere åbne og teknologineutrale. Dette skyldes en erkendelse af de ti dligere programmers til tider for præcist definerede kriterier, der viste sig ikke at kunne følge med i den hurtige teknologiske udvikling.
Generelt forventes programmet at ville fokusere på egentlige forkantsprojekter, der har muligheden for at udvikle den europæiske indholdsindustri. Et tænkt eksempel på et forkantsprojekt kunne være anvendelse af de nyeste sprogteknologier til etablering af europæiske internetfora, hvor eksempelvis repræsentanter fra forskellige europæiske miljøorganisationer kan diskutere miljøproblemstillinger på eget sprog med øj eblikkelig oversættelse.
Forslaget til eContent er indirekte tiltrådt af medlemslandene f.s.v. dette program indgår i eEurope, som blev tiltrådt på topmødet i Feira i juni 2000.
Formandskabet lægger op til, at der opnås politisk enighed under rådsmødet.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse om beslutningsforslaget foreligger ikke.
Dansk høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring, men har været forelagt EF-Specialudvalget for IT- og Telekommunikation den 20. september og 6. december 2000. Der var i Specialudvalget støtte til forslaget.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget finansieres fra EUs fælles budget jf. den gældende procedure for godkendelse af de årlige budgetter. Forslaget vurderes således ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen forholder sig ikke til nærhed og proportionalitet i teksten.
Tidligere forelæggelser
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. juli 2000. Sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 5 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Oprettelse af .EU topdomæne
- Præsentation ved Kommissionen
Formålet er at få igangsat processen om .EU bliver optaget som et topdomæne i det globale domænenavnssystem.
Baggrund og indhold
Kommissionen godkendte den 10. juli 2000 en meddelelse om "domænenavnssystemet på Internettet {{SPA}} Oprettelse af EU som topdomæne". Oprettelsen af et topdomæne for EU indgår også som et led i Kommissionens eEurope-initiativ, der blev tiltrådt på topmødet i Feira i juni 2000.
Ved Rådsmødet 3. oktober 2000 præsenterede Kommissionen den ovennævnte meddelelse. Ønsket med meddelelsen var, at Rådet og Europa-Parlamentet noterede sig de tiltag og foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at opnå, at .EU bliver optaget som et topdomæne i det globale domænenavnssystem.
Umiddelbart op til Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000 forventes Kommissionen at fremlægge et forslag vedrørende oprettelse af .EU topdomæne. Det forventes, at Kommissionen vil fastlægge retsgrundlaget for systemets drift, bl.a. fremgangsmåden for udpegning af den organisation, der skal forvalte domænet og retningslinierne for en registreringspolitik, herunder tiltag for at forhindre misbrug i form af registrering af dom&ael ig;nenavne i spekulationsøjemed.
Dansk høring
Forslaget har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde bemærkninger til forslaget.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Det er ikke muligt at vurdere forholdet til nærhed- og proportionalitetsprincippet, før Kommissionen har offentliggjort forslaget.
Tidligere forelæggelser
Der er fremsendt notat vedrørende dansk svar til Kommissionen vedrørende .EU topdomæne til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2000 og sagen har været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 18. april 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000. Sagen har tillige været omtalt i Forskningsministeriets samlenotat af 20. september 2000 fremsendt til Folketingets Europaudvalg forud f or Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000.
|
Ad dagsordenens punkt 6 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
Forskningsministeriet 7. december 2000 |
Handlingsplanen "eEurope 2002 {{SPA}} Et informationssamfund for alle"
KOM(2000)330
- opfølgning på handlingsplanen/orientering ved formandskabet
Resumé
Notatet redegør kort for indholdet af handlingsplanen "eEurope 2002 {{SPA}} et informationssamfund for alle". Handlingsplanen skal føre Europa og dets borgere ind i informationssamfundet samt forbedre konkurrenceevnen i forhold til USA og Asien. Både Kommissionen og formandskabet har udarbejdet statusrapporter, der forelægges topmødet i Nice 7. {{SPA}} 9. december. Kommissionens rapport fokuserer på handlingsplanen politiske konsekvenser, gennemg tus for samtlige tiltag indeholdt i handlingsplanen samt giver en oversigt over Kommissionens egne tiltag. Formandskabets rapport fokuserer på de nationale tiltag samt indikatorerne til benchmarking af handlingsplanen. Fra dansk side tager vi positivt imod både Kommissionens og formandskabets rapporter.
Baggrund og indhold
Ved topmødet i Feira 19.{{SPA}}20. juni 2000 tilsluttede Det Europæiske Råd sig handlingsplanen eEurope 2002 {{SPA}} et informationssamfund for alle - og henstillede til alle aktører at sørge for en fuldstændig og rettidig gennemførelse af planen.
Baggrunden for eEurope initiativet er, at Kommissionen vil sikre, at EU kan udnytte de økonomiske og samfundsmæssige værdier, der ligger i frembruddet af en ny verdensøkonomi baseret på informationssamfundet. EU bevæger sig ikke hurtigt nok, og handlingsplanen lægger op til at igangsætte nye tiltag, der vil udbygge og styrke EU{{PU2}}s beherskelse af den digitale teknologi. Disse skal bygge på EU's stærke sider, ikke mindst EU{ lash;rende position inden for mobilkommunikation, så EU kan blive førende i udviklingen frem mod en "trådløs Internet- og kommunikationsverden".
Initiativets formål er at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til at få alle europæerne "på Internettet" og sikre, at EU bevarer en global konkurrenceevne og dermed kan høste fordelene af informationssamfundets udvikling.
Handlingsplanen inddeler de konkrete handlingsforslag i forhold til tre centrale mål:
- Et billigere, hurtigere og sikkert Internet.
- Investeringer i mennesker og kvalifikationer.
- Stimulering af brugen af Internet.
For hvert hovedmål er der igen fastlagt delmål, der skal opfyldes ved hjælp af en række initiativer. Der er i alt 11 delmål og 64 initiativer.
Kommissionen har udarbejdet en rapport til Det Europæiske Råd i Nice 7. til 9. december 2000. Rapporten består af en kort redegørelse for konsekvenserne af handlingsplanen ("up-date") samt et mere omfattende anneks med Kommissionens opfølgning på samtlige 64 initiativer indeholdt i planen. Den korte redegørelse berører bl.a. emner som handlingsplanens politiske konsekvenser, den accelererede lovgivningsproces, specifikke initia tiver, benchmarking af handlingsplanen samt nye områder for eventuel fælles europæisk handling. Rapporten til Nice-topmødet har karakter af en rapport fra kommissionsformand Prodi til topmødet. Kommissionens rapport blev præsenteret første gang ved Rådsmødet (Indre Marked) 30. november 2000.
Formandskabet har ligeledes udarbejdet en rapport til Nice-topmødet. Denne rapport blev også præsenteret under rådsmødet 30. november. Rapporten berører fremskridtene under det franske formandskab og fokuserer på udvalgte emner, herunder indikatorer til benchmarking af handlingsplanen. Indikatorerne er mål for medlemsstaternes status på udvalgte områder af handlingsplanen. Udbredelsen af bredbåndsadgang til Internet og v irksomhedernes køb og salg over Internet er to eksempler på indikatorer. Desuden har formandskabet udarbejdet et skema over medlemslandenes tiltag i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen.
Gældende dansk ret
Der er alene tale om statusrapporter, hvorfor der ikke er konsekvenser for gældende dansk ret.
Dansk høring
Kommissionens og formandskabets udkast til statusrapporter har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 6. december 2000, der ikke havde bemærkninger.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er alene tale om statusrapporter, hvorfor der ikke vil være statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhed og proportionalitet
Statusrapporterne har ingen konsekvenser for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Tidligere forelæggelser
Statusrapporterne har været omtalt i Erhvervsministeriets aktuelle notat af 16. november 2000 til Folketingets Europaudvalg den 24. november forud for Rådsmøde (Indre Marked) den 30. november 2000.