Svar på spm. om statut, lønninger, MEP'er, til udenrigsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 449)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 22. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 302) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 41.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.B.3-4-1
Nordgruppen Den 6. december 2000
Besvarelse af spørgsmål 41 stillet den 22. november 2000 af Folketingets Europaudvalg:
(Alm. del - bilag 302)
Spørgsmål 41:
Ministeren bedes redegøre for konklusionerne vedr. MEP-lønninger fra de 3 EU-institutioners
juridiske tjenester, jf. vedlagte bilag (EU Info 48/2000, Europa-Parlamentets informations-
kontor i Danmark).
Svar:
1. I tilknytning til det tekniske arbejde med en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet har repræsentanter fra de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet på to uformelle møder den 21.september 2000 og den 28. september 2000 drøftet juridisk/tekniske aspekter af spørgsmålet om national eller fællesskabsbeskatning af vederlag for medlemmerne af Europa-Parlamentet. Der har været tale om teknisk/juridis ke sonderinger uden mandat fra institutionerne. Referaterne af de to møder har derfor også fået karakter af uformelle tekniske optegnelser uden selvstændig status. De to referater vedlægges.
2. Det anføres i mødereferaterne, at - indtil en fællesskabsbeskatning måtte være etableret på fællesskabsretligt grundlag - er medlemsstaterne beføjede til at beskatte medlemmerne af Europa-Parlamentets løn. De tre juridiske tjenester finder dog, at national beskatning kan føre til forskelsbehandling med mindre den forskellige behandling kan begrundes objektivt.
I den forbindelse opregner de tre juridiske tjenester en række principielle betragtninger, der kunne gøre det naturligt, at medlemmerne af Europa-Parlamentet betaler skat til medlemsstaterne. De har bopæl der, de har tilknytning til vælgerne, og de benytter sig af en række offentligt finansierede ydelser i hjemlandet. De juridiske tjenester anser dog ikke uden videre disse forhold for at være objektive begrundelser, der kan retfærdiggøre f orskelsbehandling.
Flere lande, herunder Danmark, har i Rådet anfægtet denne vurdering og påpeget, at der netop er objektive begrundelser for forskellig skattebehandling under henvisning til forskelle i de offentligt finansierede ydelser i de enkelte medlemslande. Det er også i Rådet påpeget, at de tre juridiske tjenester afviser argumentet om, at der alene i følge fællesskabsretten kan anvendes fællesskabsbeskatning.
Der er derfor tale om en ufuldstændig gengivelse af drøftelserne fra møderne mellem de tre juridiske tjenester, når Willi Rothley ifølge EU Info 48/2000 af den 20. oktober 2000 henviser til de tre juridiske tjenester og påstår, at der ikke er mulighed for national beskatning af medlemmerne af Europa-Parlamentet.
