Restriktioner for import af tekstil- og beklædningsvarer i WTO
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 433)
indre marked
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs-ministeriets notat vedr. afvikling af kvantitative restriktioner for import af tekstil- og beklædningsvarer i WTO i og udenfor EU-området.
|
EFS/CIE/TNH
|
Afvikling af kvantitative restriktioner for import af tekstil- og beklædningsvarer i WTO i og udenfor EU-området.
- I henhold til ATC-aftalen (Agreement on Textiles and Clothing) under Uruguay-runden skal overgangen til udelukkende at anvende GATT 1994 regler i handelen med tekstil- og beklædningsvarer sikres ved progressiv integrering. Tidsforløbet for integreringen skal ske i 4 faser, der gennemføres over en 10-årig periode fra 1.1.1995 til 1.1.2005. WTO-medlemslandene skal indenfor fastsatte tidsfrister notificere til WTO{{PU2}}s Textile Monitoring Board (TMB), hvordan er at overholde aftalens bestemmelser. For så vidt angår kvantitative importrestriktioner kan medlemslandene i henhold til ATC notificere i henhold til 3 forskellige bestemmelser:
a. Medlemslandene kunne inden aftalens ikrafttræden vælge at notificere, at de ikke vil benytte sig af kvantitative beskyttelsesforanstaltninger, selv om de lovligt kunne have gjort det. Det gjorde følgende 9 lande: Australien, Hong Kong, Island, New Zealand, Singapore og Brunei, Chile, Cuba og Macao.
b. Medlemslandene kunne inden aftalens ikrafttræden vælge at notificere, at de ikke vil benytte sig af kvantitative beskyttelsesforanstaltninger, men samtidig forbeholde sig ret til senere at genindføre dem (transitional safeguard), hvis det bliver nødvendigt. Det valgte 45 lande at gøre, og de vigtigste tekstilimporterende lande i den gruppe er: Japan, Schweiz, Indien, Israel, Indonesien, Korea, Pakistan, Ungarn, og Syd Afrika).
c. Medlemslandene kunne inden aftalens ikrafttræden vælge at notificere hvilke kvantitative restriktioner de ønsker at opretholde, og bruge ATC-aftalens bestemmelser om gradvis afvikling over 10 år. Det valgte 4 lande at gøre: EU, USA, Canada og Norge. Nedenstående tabel viser omfanget af de liberaliseringer, der er gennemført under faserne I og II, samt de tilkendegivelser der er givet om planerne for liberalisering under de kommende faser III og IV:
|
Liberaliserede varers procentvise andel af handelen i 1990. |
Fase I 1.1.1995 |
Fase II 1.1. 1998 |
Fase III 1.1.2002 |
Fase IV 1.1.2005 Residual |
I alt |
|
EU |
16,20 |
17,11 |
18,10 |
48,59 |
100,00 |
|
USA |
16,21 |
17,03 |
18,11 |
48,65 |
100,00 |
|
Canada |
16,36 |
18,61 |
? |
? |
100,00 |
|
Norge |
16,26 |
24,26 |
59,48 |
0,00 |
100,00 |
|
ATC{{PU2}}s krav |
Min. 16,00 |
Min. 17,00 |
Min. 18,00 |
Max. 49,00 |
100,00 |
Kilde: WTO{{PU2}}s Textiles Monitoring Board og EU-Kommissionen.
Canada{{PU2}}s planer for liberalisering under fase III kendes endnu ikke. Det canadiske udenrigs- og handelsministerium oplyser dog, at Canada vil opretholde kravet om importlicenser for de fleste tekstil- og beklædningsprodukter for at overvåge importen og for at forhindre omgåelse af restriktionerne, indtil tekstilaftalens udløb.
Norge har siden 1998 gradvis ophævet sine kvantitative importrestriktioner, og pr. 1. januar 2001 bliver restriktionerne på den sidste kategori {{SPA}} fiskenet {{SPA}} ophævet.
- Liberaliseringerne under fase III skal anmeldes til WTO senest den 31. december 2000, hvorefter TMB har 1 år til at analysere notifikationerne med henblik på at sikre, at ATC{{PU2}}s bestemmelser er overholdt.
TMB anfører i sin overordnede vurdering af notifikationerne under faserne I og II, at liberaliseringerne har overholdt ATC{{PU2}}s bestemmelser, og at det overvejende er produkter med relativt lavt værdiindhold, der er blevet liberaliseret.