Rådsmøde kulturministre 23/11 00 redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 384)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Kultur-ministeriets redegørelse fra rådsmøde (kultur/audiovisuelle spørgsmål) den 23. november 2000.
NOTAT 29. november 2000
Referat af rådsmøde (kultur/av) den 23. november 2000
- MEDIA Plus programmerne
- Fremtiden for audiovisuel public service
- National støtte til filmsektoren og den audiovisuelle sektor
- Audiovisuelt partnerskab med CØE-landene og Euromed-landene
- Anvendelse af nationale ordninger med faste bogpriser
Der blev opnået enighed om en samlet bevillingsramme på 400 Meuros for programmernes femårige periode. Rådets fælles holdning til den programdel, der vedrører uddannelse, oversendes herefter til Europa-Parlamentet, som forventes at godkende den. Rådsbeslutningen for den programdel, der vedrører udvikling, distribution og markedsføring, vil kunne vedtages som A-punkt på et kommende rådsmøde.
Programmerne forventes at kunne træde i kraft som forudsat den 1. januar 2001, hvor det hidtidige MEDIA II program udløber.
Formandskabet orienterede om to ekspertseminarer, som det havde afholdt om emnet, og Kommissionen orienterede om sit arbejde med at afklare passende juridiske rammer for den audiovisuelle public service virksomhed.
Formandskabets udkast til rådsresolution blev vedtaget med enkelte justeringer.
Formandskabet orienterede om to kollokvier om emnet, som det har afholdt i henholdsvis Prag (CØES) og Rabat (Euromed).
Formandskabets udkast til rådsresolution blev vedtaget.
- Den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet
- Opfølgning af handlingsplanen e-Europa
- Den europæiske Kulturhovedstad
- Eventuelt
Formandskabets udkast til rådsresolution blev vedtaget.
Rådet noterede sig formandskabets redegørelse om vigtigheden af at inddrage kulturelle aspekter i opfølgningen af handlingsplanen e-Europa, navnlig inden for områderne oversættelse, adgang til kulturarv og interoperationalitet mellem programmer.
Forslag til Rådets afgørelse om udnævnelse af sine to medlemmer til juryen for valg af "Den europæiske Kulturhovedstad" blev vedtaget.
- Telekommunikationsdirektiver og konsekvenser for det audiovisuelle område
Rådet noterede sig formandskabets redegørelse om den regulatoriske fællesskabsramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og relaterede tjenester - det såkaldte "99{{PU2}}review" {{SPA}} og de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med indholdet af audiovisuelle produktioner.
- Iværksættelse af programmet "Kultur 2000"
Under frokosten orienterede Kommissionen om gennemførelsen af programmet "Kultur 2000", herunder ansøgerlandenes adgang til programmet i 2001.