Kopi EPU: svar på spm. 47 om praktiske konsekvenser af sammenhængen mellem gennemførelse af direktivet efter artikel 95

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 379)
energiministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm. del - bilag 174 (Løbenr. 5342)

 

 

Den 1. december 2000

Under henvisning til udvalgets skrivelse af 29. november 2000 følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 47 {{SPA}} 56 (Alm. Del {{SPA}} bilag 163).

 

 

 

Svend Auken Nicolai Zarganis

 

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET DEPARTEMENTET   J.nr. ENS 201-0031     Den 1. december 2000

 

Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 - 56 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm. del {{SPA}} bilag 163).

Ad aktuelt notat om Rådsmøde (energi) den 5. december 2000, jf. alm. del {{SPA}} bilag 148:

Spørgsmål nr.: 47

"Vedrørende punkt 3 om direktiv om adgang for el fra vedvarende energikilder til det indre energimarked:

Ministeren bedes nærmere redegøre for de praktiske konsekvenser af sammenhængen mellem gennemførelse af direktivet efter artikel 95 i TEF, fastlæggelse af en "indikativ" EU-målsætning for VE på 12 pct. og fastlæggelse og fastholdelse af de nationale VE-mål, herunder Kommissionens muligheder for at fremlægge forslag til at pålægge medlemslande bindende målsætninger under henvisning til klimaforpligtelser."

Svar:

Rådets juridiske tjeneste har udtalt, at direktivet i stedet for artikel 95 TEF, bør vedtages med hjemmel i artikel 175, stk. 1 (miljøartiklen). Der er meget stor opbakning blandt medlemslandene til dette synspunkt. Baggrunden er, at direktivet ikke rummer harmoniseringsforanstaltninger af betydning med henblik på det indre marked, men tværtimod eksplicit udskyder harmoniseringen i fem år. I stedet indeholder direktivet alene en række bestemmelser af en kar akter, der falder ind under artikel 175, stk. 1.

Med hensyn til at fremlægge forslag til bindende målsætninger følger Kommissionens muligheder herfor under alle omstændigheder af Kommissionens almindelige initiativret, uanset om en sådan fremlæggelse fremgår eksplicit af direktivteksten eller ej.

Spørgsmål nr.: 48

"Hvad er den aktuelle danske målsætning for VE-strøm i forhold til, hvad Kommissionen kan forvente at foreslå pålagt Danmark, idet hverken Kommissionen eller andre EU-lande accepterer det danske forslag til, hvorledes Danmark opfylder sine CO₂-forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen?"

Svar:

Som led i elreformen har Danmark en national målsætning om, at 20% af elforbruget inden udgangen af 2003 skal dækkes af VE. I Kommissionens udkast til direktiv om elektricitet fra VE-kilder foreslås det, at Danmark benytter en referenceværdi på 29% VE-el, når Danmark i overensstemmelse med direktivet skal fastlægge sin nationale vejledende målsætning for udbygningen med VE i 2010.

Jeg har forelagt Energistyrelsen spørgsmålet om, hvordan den aktuelle danske målsætning for VE-elektricitet i 2003 skal ses i forhold til Kommissionens referenceværdi for Danmark i 2010. Energistyrelsen forventer, at Danmark lever op til begge målsætninger under forudsætning af, at VE-udbygningen fortsætter som planlagt.

Jeg har ikke kendskab til, at Kommissionen eller andre EU-lande ikke accepterer Danmarks anvendelse af VE-kilder i relation til den danske efterlevelse af Kyoto-protokollens forpligtelser. Såfremt der spørges til relationen mellem den såkaldte "basisårs"-problemstilling og opfyldelsen af VE-målsætningerne kan det oplyses, at disse to ting ikke umiddelbart hænger sammen.

Spørgsmål nr. : 49

" Hvor langt er Danmark i forhold til at opfylde sine CO2-forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen i henhold til den danske definition af sine forpligtelser og i forhold til Kommissionens definition af de danske forpligtelser?"

Svar:

I forbindelse med aftalen om den interne EU byrdefordeling af EU{{PU2}}s reduktionskrav i henhold til Kyoto-protokollen på 8% af 6 drivhusgasser har Danmark i en erklæring præciseret, at Danmarks bidrag på 21% skal ses i relation til en udledning i basisåret 1990, der er korrigeret for elimport.

På baggrund af den forventede udledning i 1999 har Danmark i relation til et korrigeret basisår foreløbig opfyldt cirka 6% af den samlede reduktion på i alt 21%, hvorfor Danmark er 15% fra målopfyldelse.

 

Gøres der på baggrund af den forventede udledning i 1999 status over Danmarks målopfyldelse i relation til et ukorrigeret basisår er der sket en 3% stigning i emissionerne. Ud fra denne beregning er Danmark med andre ord 24% fra målopfyldelse.

Beregningerne fremgår af nedenstående tabel.

 

	Udledning	Reduktion 1990-99	Reduktion i 1990-99
	Mt CO2-ækv.	Mt CO2-ækv.	i procent
Udledning 1990, korrigeret	76,3	4,4	6%
Udledning 1990, ukorrigeret	70,0	-1,9 (dvs. stigning)	-3% (dvs. stigning)
Forventet udledning 1999*	71,9

* Den forventede udledning i 1999 er korrigeret for eludvekslinger, da importen og eksporten svinger fra år til år, hvorfor det korrigerede tal anses for at give det bedste skøn over, hvor langt Danmark er fra målopfyldelsen i 2008-12.

Spørgsmål nr.: 50

"Såfremt direktivet vedtages med en udsættelse af stillingtagen til harmonisering af VE-støttesystemer, vil Danmark da ved at støtte nærværende direktiv stå frit for at afvise en harmonisering eller vil en støtte til nærværende direktiv forpligte Danmark til senere at støtte en harmonisering af VE-støttesystemer?"

Svar:

Støtte fra dansk side til det nærværende direktivforslag vil ikke forpligte Danmark til at støtte et kommende forslag fra Kommissionen om en harmonisering af VE-støttesystemer. Men det vil efter alt at dømme blive i dansk interesse at fremme Kommissionens kommende forslag, der forventes udformet på en sådan måde, at det kan understøtte det danske VE-bevismarked.

Spørgsmål nr.: 51

" Hvad betyder udsættelsen af de harmoniserede regler for statsstøtten til f.eks. vindmøller for de nye regler i Danmark, herunder for indførelsen af de såkaldte grønne beviser?"

Svar:

Udsættelsen har ingen betydning. I mangel af harmoniserede regler skal Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte lægges til grund ved godkendelse af nationale støtteordninger.

Kommissionen har allerede godkendt de nye danske regler for statsstøtte for så vidt angår eksisterende vindmøller og indførelse af VE-beviser, mens statsstøtte for nye vindmølleanlæg forventes godkendt i begyndelsen af det nye år, når Kommissionens nye rammebestemmelser for statsstøtte til miljøformål er trådt i kraft.

Spørgsmål nr.: 52

"Hvad betyder forslaget om en certificeringsordning for oprindelsesgaranti i forhold til indførelsen af de grønne beviser og bliver der ikke tale om et bureaukratisk overlappende system?"

Svar:

Ordningen omkring de grønne beviser forventes at kunne tilgodese de krav, direktivet stiller til en certificeringsordning for oprindelsesgaranti, således at danske VE-beviser kan fungere såvel som omsættelige VE-certifikater på det grønne marked som oprindelsesgarantibeviser i overensstemmelse med direktivets krav, hvor der er behov for det uden for det grønne marked. Der forventes derfor ikke ekstra administrative byrder som følge af direktivet.

Spørgsmål 53:

"Vedrørende punkt 4 om handlingsplan med hensyn til energieffektivitet:

Betyder handlingsplanen, at EU har opgivet at fastsætte normkrav til elforbrug i elapparater?"

Svar:

Danmark har siden starten af 1990{{PU2}}erne presset på for, at EU skulle indføre obligatoriske minimumsnormer for energiforbruget i forskellige former for apparater. Som led heri er der i Danmark vedtaget en normlov, som giver mulighed for at indføre normer i Danmark.

Normer har været anvendt som virkemiddel i USA siden slutningen af 1980{{PU2}}erne og normer i forskellig udformning anvendes også i dag som vigtige virkemidler til fremme af energieffektivitet i for eksempel Japan og Australien.

Det har været meget vanskeligt at komme igennem med obligatoriske normer i EU. Dette skyldes bl.a., at mange af de store producenter af udstyr er modstandere af normer. Dette har betydet, at en række lande har været modstandere af normer.

Efter et meget langt forløb blev der i 1996 vedtaget normer for køle- og fryseapparater til husholdninger. Disse normer, som fik retsvirkning i Danmark fra den 3. september 2000, er imidlertid så svage, at de ikke umiddelbart har nogen væsentlig effekt i Danmark. Samtidig indeholder norm-direktivet for køle- og fryseapparater ikke nærmere præciserede bestemmelser om, hvornår normerne skal strammes og hvilke principper, der skal lægges til grund for fastsættelsen af næste normtrin.

I stedet for normer er Kommissionen og en række lande tilhængere af frivillige aftaler med producenterne af produkter og apparater. Der er i løbet af de sidste par år indgået aftaler omfattende vaskemaskiner samt TV- og video-apparaters standbyforbrug. Herudover arbejdes der med aftaler for en række andre apparater som for eksempel opvaskemaskiner. I 2000 blev der dog også for et enkelt produkt (forkoblinger til lysstofrør) vedtaget obligatoriske minimum effektivitetsnormer.

Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet indeholder forslag om et rammedirektiv, som skal skærpe kravene til forhandlede aftaler, og om fornødent gør det lettere at vedtage obligatoriske minimumskrav for energieffektivitet på grundlag af forud fastlagte økonomiske og tekniske kriterier. Dette forslag er medtaget som et prioriteret forslag på mellem og lidt længere sigt i det foreliggende forslag til rådskonklusioner vedrøre nde handlingsplanen. Hvis et sådant rammedirektiv gennemføres kan det betyde, at det bliver nemmere og hurtigere at implementere forpligtigende aftaler og normer.

Handlingsplanen betyder således ikke, at EU har opgivet at fastsætte normer. Tværtimod kan handlingsplanen og ikke mindst rådskonklusionerne være med til igen at sætte fokus på normer. De hidtidige erfaringer viser imidlertid, at indførelsen af normer i EU kan være en politisk meget vanskelig sag, som tager lang tid.

Regeringen finder, at dynamiske normer i forhold til en række apparater kan være et meget omkostningseffektivt virkemiddel, der kan give store besparelser. Derfor arbejder vi aktivt for at fremme normer mest muligt, herunder for, at det foreslåede rammedirektiv vedtages snarest muligt.

Spørgsmål 54:

"I hvilket omfang vil handlingsplanen tillade Danmark at indføre egne normer for elforbrug i apparater?"

Svar:

Det har gennem en årrække været vurderingen, at der under hensyn til det indre marked er begrænsede muligheder for, at Danmark kan indføre egne obligatoriske normer. Handlingsplanen ændrer ikke på disse muligheder.

Hvis normerne skal virke på længere sigt skal de udformes, så de er med til at fremme udviklingen af mere effektive produkter. Den begrænsede størrelse af det danske marked betyder, at selvom Danmark havde mulighed for at indføre egne normer, kunne der ikke forventes samme effekt, som der kan opnås med effektive dynamiske normer, der gælder for hele EU.

Spørgsmål 55:

"Ministeren bedes opstille en liste over de mulige virkemidler, som med handlingsplanen tillades at gennemføres på nationalt plan og hvilke mulige virkemidler, som ikke vil være tilladt for EU."

Svar:

Det er regeringens opfattelse, at der på en række områder kan opnås større energibesparelser til lavere omkostninger gennem indførelse af fælles virkemidler i EU. Derfor arbejder regeringen aktivt for indførelse af en række virkemidler i EU. Det drejer sig udover normer bl.a. om udvidelse af den obligatoriske mærkningsordning til at omfatte flere apparater mv., initiativer til fremme af energibesparelser i bygninger, herunder opstramning af det eksisterende kedeldirektiv, initiativer til begrænsning af standbyforbrug samt om initiativer til fremme af kraftvarme.

Handlingsplanen ændrer ikke ved hvilke initiativer der kan gennemføres på nationalt plan. Vi kan selv indføre langt de fleste initiativer, herunder for eksempel stramninger af bygningsreglementet, afgifter og tilskudsordninger, energimærkningen af bygninger, frivillige mærkningsordninger, kampagner, herunder produktrettede initiativer, initiativer i den offentlige sektor, initiativer til fremme af energirigtig indkøb, frivillige aftaler mv. Vi har også m ulighed for at pålægge forsyningsselskaberne at arbejde aktivt for fremme af energibeparelser. I nogle tilfælde skal initiativer inden for disse områder dog notificeres over for Kommissionen.

Initiativer som skal gennemføres i EU regi er primært obligatoriske normer og obligatoriske mærkningsordninger.

Spørgsmål 56:

"Vil forslaget blive sendt i høring hos relevante høringsparter på energiområdet?"

Svar:

Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet var i foråret 2000 i høring hos en bred kreds af interessenter. Der vedlægges en oversigt over de modtagne høringssvar. Derimod har forslaget til rådskonklusioner ikke været i høring.

 

 

 

 

 

Oversigt over modtagne høringssvar i forbindelse med kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab

Den 30. november 2000

Kommissionens handlingsplan blev med brev af 9. maj 2000 sendt i høring hos en bred kreds af interessenter.

Der indkom følgende høringssvar:

• DEF: De har ikke bemærkninger til det foreliggende. Hvis Kommissionens bestræbelser antager mere konkret karakter, forventer DEF at få dette til fornyet høring.
• Elfor: De vil når handlingsplanen bliver udmøntet i mere konkrete betragtninger tage stilling til det aktuelle indhold. Ellers har de ingen bemærkninger.
• DFF: Foreningen er enig i, at man også på EU-plan skal gøre en indsats for at øge energieffektiviteten. De nævner, at de enkelte medlemslandes ønsker og politikker på energiområdet kan bremses af mere generelle EU-regler om eksempelvis statsstøtte. Herudover nævner de spørgsmålet om energiprisernes sammensætning, tilbagebetalingstider, kraftvarme mv. De anfører, at der mangler standarder og normkrav til komp onenter, og at krav om energieffektivitet bør overvejes i forbindelse med godkendelse af komponenter.
• Boligselskabernes Landsforening: De anfører, at der er tale om gode initiativer på boligområdet. De finder en styrkelse af energiledelsesordningen formålstjenstlig.
• Forbrugerrådet: De er enige i, at der er et stort behov for at udbygge og forny forpligtigelserne både på EU- og medlemsstatsniveau for at fremme energibesparelser. De støtter initiativer, der kan fjerne barrierer for en udnyttelse af energieffektiv teknologi. På transportområdet peger de på, at der udover behovet for at fremme effektiv teknologi, savnes en diskussion af selve mobilitetsbegrebet. De finder, at mærkningsordninger for husholdningsapp arater og andet elektrisk udstyr er vigtige. Der bør ske en løbende skærpelse af mærkningen således, at kun de mest effektive apparater kan få det bedste mærke.

• Energimiljørådet: De peger på behovet for en samlet plan for opfyldelse af Kyoto-målsætningen, hvor de enkelte elementer løbende kan justeres således, at det samlede mål nås. Herudover nævner de, at en ensartet høj brændselsafgift, incl. en afgift på brændstof på flytrafik og hurtigfærger, kunne være et væsentlig bidrag til at reducere transportsektorens CO2-udledning.
• Det Økologiske Råd: De anfører bl.a., at handlingsplanen rummer en overvurdering af markedskræfternes virkningsmuligheder, og at der i forbindelse med langsigtede målsætninger bør indføres trin-for-trin måltal med tilhørende tjek på, at disse overholdes. De skriver også, at nationalt og folkeligt funderede initiativer er af afgørende betydning, og derfor bør den helt overvejende del af aktiviteterne gennemf øres på nationalt plan. Det skal sikres, at der ikke gennemføres EU-politikker, som hindrer eller begrænser nationale aktiviteter. De anfører, at mærkningsordninger er en vigtig EU-opgave, og at EU bør søge opnået enighed om ensartede og markante minimumssatser for beskatning af energi.
• Landbrugsrådet: De finder det generelt nyttigt, at øget energieffektivitet fremmes samlet i EU-landene, og at der herunder ikke mindst arbejdes for at mindske mulige markedsbarrierer i en tid, hvor energimarkederne bliver liberaliseret.
• ELFO: De har ingen bemærkninger til handlingsplanen.
• Dansk VVS: De har ingen bemærkninger til handlingsplanen.
• By- og Boligministeriet: De ser positivt på forslaget i handlingsplanen om at påvirke udviklingen gennem den offentlige indkøbspolitik samt offentlige bygninger som best practice eksempler. De anfører, at mærkning mv. i forhold til en række produkter bør koordineres med initiativerne i henhold til byggevaredirektivet, og at der er behov for en forbedring af mærkningsordningen af kedler.
• Københavns Kommune: De anfører, at det er positivt, at der vedtages målsætninger i forhold til at opfylde Kyoto-aftalen. Samtidig anføres det, at handlingsplanens succes i høj grad vil afhænge af viljen til i EU at gennemføre en konkret stram tidsplan og til at afsætte de fornødne ressourcer.
• Frederiksberg Forsyning: De meddeler, at de ingen bemærkninger har.