Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spm. om foderstoffer, kromatografi, til udenrigsministeren Kopi til fødevareministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 340)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

27. november 2000

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 13. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 218) vedlægges Fødevareministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 35.

 

Folketingets Europaudvalg

København, den 24. november 2000

J.nr.: 1999-4114-0004

LFM 0454

 

 

Folketingets Europaudvalg har ved skrivelse af 13. november 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 218) udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål 35:

Spørgsmål 35:

"Ministeren bedes {{SPA}} som lovet på Europaudvalgets møde den 10. november 2000 i forbindelse med diskussionen af handel med foderblandinger (KOM(99) 744) {{SPA}} oversende et notat om muligheden for at måle bestanddelene af foderstoffer ved hjælp af kromatografi."

Svar:

Plantedirektoratet har oplyst følgende:

"1. Med kromatografiske teknikker er det muligt at adskille, og ofte også mængdebestemme, kemiske forbindelser i blandinger efter deres særlige fysiske og kemiske egenskaber (størrelse, kogepunkt, ladning, o.s.v.). Kromatografi er derfor velegnet til at vurdere indholdet af ganske bestemte veldefinerede stoffer, eksempelvis specifikke aminosyrer, bestemte toxiner, særlige pesticider, m.m., forudsat at stofferne kan bringes p å en form der er forenelig med det valgte kromatografiske princip.
  1. Såfremt den bestanddel, man interesserer sig for at isolere og bestemme, er sammensat af et meget stort antal forskelligartede kemiske forbindelser, som for eksempel plantedele, er kromatografi ikke en farbar vej. I tilfælde, hvor der ønskes en bestemmelse af indholdet af fragmenter af majs, hvede eller andre fodermidler, er den foretrukne teknik i dag at anvende mikroskopisk analyse. Med denne teknik kan en erfaren analytiker vurdere mængderne af de forskellige fodermidler udfr a disses særlige karakteristika.
  2. Hvis de interessante bestanddele falder inden for andre grupper af komponenter, vil man i dag vælge spektroskopiske eller spektrofotometriske teknikker til bestemmelse af spormetaller o.l., mens der til næringsstofanalyser primært vil blive anvendt gravimetriske teknikker, såsom vejning, titrering m.m."