Grundnotat om miljømærke til toiletpapir og køkkenruller mv.

Grundnotat til Folketingets Europa-udvalg

Forslag til Kommissionens beslutning om miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til toiletpapir, køkkenruller og lignende

Resumé

Kommissionen har den 25. oktober 2000 fremsendt endeligt forslag til Kommissionens beslutning om revision af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til toiletpapir, køkkenruller og lignende (Dok. ENV/00/1530000 af 18. oktober 2000, engelsk udgave foreligger).

Forslaget udgør en opfølgning af artikel 4 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af EF-miljømærke. I disse artikler bestemmes det, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe for given gyldighedsperiode. Kriterier og gyldighedsperiode fastlægges i overensstemmelse med fremgangsmåden i art. 17, som er en forskriftsudvalgs procedure, efter høring af Det Europæiske Miljømærkenævn.

Forskriftsudvalget skal behandle sagen på møde d. 22. november 2000.

Formålet med den frivillige positive miljømærkeordning er at fremme udformningen, fremstillingen, markedsføringen og anvendelsen af produkter, som har mindsket indvirkning på miljøet gennem hele deres livscyklus samt give forbrugerne bedre information om produkters indvirkning på miljøet.

Nærværende beslutningsforslag indeholder kriterier for tildeling af miljømærket Blomsten til toiletpapir, køkkenruller og lignende. Produkterne, der er omfattet af produktgruppen, benævnes fremover "tissue paper".

Kommissionen har udarbejdet forslaget. Undervejs i processen har repræsentanter for medlemslandene og interesseorganisationerne været hørt.

Produktgruppen defineres som: ark eller ruller af papirstof, som er egnet til personlig hygiejne, opsugning af væsker og/eller rengøring af snavsede flader. Papirstoffet består normalt af crepe papir eller presset papir i et eller flere lag. Laminerede papirprodukter og vådservietter er ikke omfattet af produktgruppen.

Definitionen af produktgruppen og kriterierne for produktgruppen foreslås at gælde for en periode på 5 år regnet fra den første dag i den måned, der følger efter kommissionsbeslutningens ikrafttræden.

Der er kriterier for områderne "Emission til vand og luft", "Energiforbrug", "Fibre - bæredygtigt skovbrug", "Farlige kemiske stoffer", "Affaldshåndtering", "Produktsikkerhed", "Anvendelse" og "Forbrugerinformation".

Der sættes krav for emissionen til vand af COD (kemisk iltforbrug) og AOX (adsorberbart organisk halogen) og til luft af CO₂ (fossilt), og SO₂ under både pulp- og tissueproduktionen. Emissionen af de enkelte stoffer begrænses dels gennem et pointsystem, dels gennem tærskelværdier for de enkelte stoffer.

Den samlede pointsum beregnes som: P = L1 + L2 + L3 + L4

hvor L er belastningspoint for de enkelte stoffer. L beregnes som emissionen (i kg/ton lufttørret papir) for det enkelte stof divideret med dets koeffient (skemaet nedenfor).

Den samlede pointsum må ikke overstige 4 point. Tærskelværdierne må ikke overstiges for noget stof.

Koefficienter og tærskelværdier er angivet i nedenstående skema:

Emissionen af AOX (som Cl) fra de enkelte produktionssteder af pulp må ikke overstige 0,50 kg/ton lufttørret pulpmasse.

Emissionerne af SO₂ fra produktionen af elektricitet behøver ikke at blive medregnet.

Carbondioxid omfatter kun fossilt brændsel. Parametren inkluderer produktionen af elektricitet på fabrikken (on-site) og udenfor denne (off-site).

Det samlede forbrug af elektricitet ved produktionen af papiret beregnes som summen af elektricitet forbrugt ved produktionen af pulpmasse og det færdige papir. Det samlede el-forbrug må ikke overstige 11 G joule (3.000 kWh) pr. ton papir produceret.

Ansøgeren skal udregne alle forbrug af elektricitet under produktionen af pulpmasse og det færdige papir, herunder den elektricitet der forbruges under de-inking af affaldspapir i produktionen af genbrugspapir.

Med elektricitet menes netto "importeret" elektricitet fra el-nettet samt intern produktion af elektricitet målt som elektrisk kraft. Elektricitet, der forbruges ved luft- og spildevandsrensning, medregnes ikke.

Fibre kan være af træ, genbrugsfibre eller fibre af andre materialer

Hvis der anvendes jomfruelige fibre skal den ansvarlige for skovbruget, hvor fibrene stammer fra, implementere principper og tiltag, der sikrer at skovbruget er bæredygtigt. En erklæring, et dokument, code of conduct, et certifikat eller lignende fra disse ansvarlige eller fra pulp producenten skal kunne forelægges.

I Europa skal principper og tiltag være i overensstemmelse med {{PU1}}the Pan-European Operational Level Guidelines for Sustainable Forest Management' som blev tiltrådt på Lissabon Ministerkonferencen om beskyttelse af skove i Europa (2-4 juni 1998). Udenfor Europa skal principper og tiltag være i overensstemmelse med {{PU1}}UNCED Forest Principles (Rio de Janeiro, juni 1992) og hvor muligt til kriterier og retningslinier for bæredygtigt skovbrug som t de respektive internationale og nationale initiativer (ITTO, Montreal processen, Tarapoto processen UNEP/FAO Dry-Zone Africa Initiative).

Frit klor må ikke anvendes til blegning. Kravet gælder også for blegning af genbrugsfibre, men det accepteres at genbrugsfibre i deres tidligere livscykler kan være blevet bleget med klorgas. Kravet gælder ikke for frit klor, der indgår i produktionen af klordioxid.

Alkylphenolethoxylater (APEO'er) eller andre derivater fra alkylphenol må ikke tilsættes til afsværtningskemikalier. Derivater fra alkylphenol defineres som stoffer, der nedbrydes til alkylphenol.

Vådstyrkemidler (midler som styrker produkterne i fugtig tilstand) må ikke indeholde mere end 1,0 % lavmolekylære klororganiske stoffer - relateret til det tørre indhold - som er tildelt eller kan blive tildelt en af følgende risikosætninger: R45, R46, R50/53, R60 eller R61. Eksempler på sådanne lavmolekylære klororganiske forbindelser er epiklorhydrin (ECH), 1,3-dikloro-2-propanol (DCP) og 3-monokloro-1,2-propandiol (MCP

Alle producenter af pulp og tissueprodukter skal have et system til håndtering af affald og restprodukter fra produktionsstederne. Systemet skal være dokumenteret eller forklaret i ansøgningen og skal som minimum indeholde information om fremgangsmåder for adskillelse og anvendelse af genanvendelige materialer fra affaldsstrømmen, for anvendelse af affald til andre formål (eksempelvis energiudvinding eller landbrug) og for håndtering af farligt affald.

Produkter, der er lavet af genbrugsfibre eller blandinger af genbrugsfibre og jomfrufibre, må ikke indeholde mere end henholdvis 1 mg/dm² formaldehyd, 1,5 mg/dm² glyoxal og 2 mg/dm² PCB.

For alle tissueprodukter gælder at det færdige produkt ikke må indeholde stoffer som hæmmer væsksten af mikroorganismer og det må ikke give anledning til afsmitning af farve. Farvestoffer, der anvendes til det færdige produkt, må ikke indeholde azo-stoffer, der kan spaltes til aminerne angivet i bilaget.

Produktet skal være egnet til brug.

Der skal på produktets emballage være følgende sætning: "Dette produkt har opnået EU-miljømærket, fordi det blandt andet opfylder krav om begrænsning af udslip til vand (COD, AOX) og til luften (SO₂, CO₂ (fossilt)), energiforbrug og forbruget af elektricitet.". Endvidere må producenten give en erklæring for minimum procentdelen af genbrugsfibre.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.

Forslagets konsekvenser for Danmark.

Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Den europæiske miljømærkningsordning er frivillig. Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for producenter og importører, men disse udgifter forventes opvejet af de konkurrencemæssige fordele ved anvendelsen af miljømærket. Forslaget forventes ikke at medføre statsfinancielle eller administrative konsekvenser.

Forslaget indeholder skærpede miljømæssige krav i forhold til de nugældende kriterier for miljømærkning af produktgruppen under Blomst-ordningen. Kravene er især skærpede omkring forbrug af elektricitet, anvendelse af farlige stoffer og produktsikkerhed.

Miljøbelastningen fra de produkter, der kan tildeles licens, vil på grund af de strengere krav være mindre end tilsvarende produkter. Forslaget forventes derfor at få miljøbeskyttelsesmæssigt positive konsekvenser, såfremt de miljømærkede produkter udbredes på markedet.

Høring

Forslaget har været i høring i Miljømærkenævnet. Nævnet har ønsket at der indføres en begrænsning af indholdet af bisphenol A. Endvidere ønskede nævnet begrundelse for at vådservietter ikke er omfattet af kriterierne.

Sagen har været i skriftlig procedure i EF-specialudvalget for miljøspørgsmål med frist til 6. november 2000. Advokatrådet har oplyst, at man ikke har bemærkninger til rammenotatet. Det Økologiske Råd har fremhævet, at blegning med klordioxid ikke bør tillades i miljømærkede produkter.

Liste over de aminer, som der refereres til under kriteriet for produktsikkerhed: