Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spm. om støjmåling, jernbaner, til udenrigsministeren Kopi til miljø- og energiministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 221)
miljøministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
TRU, Alm. del - bilag 204 (Løbenr. 3606)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

13. november 2000

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 11. oktober 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 56) vedlægges Miljø- og Energiministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 7.

Miljøstyrelsen 31. oktober 2000

Banestyrelsen MST j.nr 1038-0023

Folketingets Europaudvalg - spørgsmål (alm. del bilag 56)

"Ministeren bedes {{SPA}} som lovet på Europaudvalgets møde den 6. oktober 2000 {{SPA}} oversende et notat om støjkortlægningen for jernbaner, hvor der passerede over 30.000 tog om året"

Notat om kortlægning af togstøj i Danmark {{SPA}} KOM (2000) 468

Miljøstyrelsens vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner indeholder bl.a. oplysninger om trafikmængder på samtlige jernbanestrækninger i Danmark. De angivne trafikmængder bygger på DSB{{PU2}}s oplysninger fra 1993 om den forventede trafik efter ibrugtagning af den faste forbindelse over Storebælt.

Det fremgår af vejledningen, at der på følgende strækninger passerede over 30.000 tog om året:

  • København {{SPA}} Helsingør
  • København {{SPA}} Ringsted
  • Ringsted {{SPA}} Nykøbing F
  • Ringsted {{SPA}} Korsør
  • Nyborg {{SPA}} Fredericia
  • Fredericia {{SPA}} Ålborg
  • Fredericia {{SPA}} Lunderskov
  • Lunderskov {{SPA}} Vamdrup
  • Bramming {{SPA}} Esbjerg
  • S-baner i Hovedstadsområdet
  • Jægersborg - Nærum
  • Hillerød {{SPA}} Kagerup

Den seneste kortlægning af togstøj langs de mest trafikerede jernbanestrækninger i Danmark gennemførtes i 1991. Kortlægningen var baseret på trafikale forudsætninger i DSB{{PU2}}s køreplan for 1996 (fast forbindelse over Storebælt, øget maksimal hastighed, DanLink godstrafik via Storebælt m.m.).

I 1995 gennemførte DSB støjkortlægning langs S-togstrækninger i Hovedstadsområdet. Resultaterne af denne kortlægning er efterfølgende indarbejdet i kortlægningen fra 1991.

De foreliggende kortlægninger dækker alle banestrækninger, hvor der passerer over 30.000 tog om året med undtagelse af private baner i Nordsjælland på strækninger Hillerød {{SPA}} Kagerup og Jægersborg {{SPA}} Nærum.

På grundlag af disse støjkortlægninger blev det skønnet, at der i alt i Danmark var godt 17.000 boliger, som var belastet med et støjniveau over 65 dB.

Det skal bemærkes, at disse trafikmængder generelt ligger over de reelle trafikmængder i 2000, således at der i kortlægningen er indbygget en sikkerhedsmargen, der tager højde for en stigning i togtrafikken.

Der er ikke foretaget yderligere landsdækkende kortlægninger af støjen fra togtrafikken i Danmark. I forbindelse med undersøgelser af jernbaneudvidelser er der foretaget regionale kortlægninger. Banestyrelsen har til brug for prioritering af den igangværende støjbeskyttelse af boliger planer om at gennemføre en ny kortlægning på basis af det aktuelle trafikbillede, herunder indvielsen af Øresundsbanen.

Banestyrelsen har siden 1986 i Støjprojektets regi, hvis formål er at støjbeskytte boliger langs de mest trafikerede jernbanestrækninger, gennemført en støjbeskyttende indsats over for boliger belastet over 65 dB. Ved udgangen af 1999 har ca. 9.700 boliger af de 17.000 kortlagte boliger været inddraget i Støjprojektets indsats.

Af de 9.700 boliger er ca. 3.500 beskyttet gennem opsætning af støjskærme, mens de resterende boliger har fået tilbud om tilskud til lydisolering. Ejerne af ca. 2.000 boliger har taget mod tilbudet og ladet boliger isolere.

Det forventes, at de resterende 7.300 boliger med et støjniveau over 65 dB, som endnu ikke er indraget i Støjprojektet vil blive inddraget inden år 2009.

Ud over Støjprojektets indsats er der gennemført omfattende støjbeskyttelse i forbindelse med de seneste baneudvidelser, det vil sige ved de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt udvidelser mellem Vamdrup {{SPA}} Padborg og på S-banen mellem Ballerup {{SPA}} Frederikssund.