Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde udenrigsministre 20-21/11 00 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 210)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 27 (Løbenr. 3090)
FOU, Alm. del - bilag 23 (Løbenr. 3091)
URU, Alm. del - bilag 48 (Løbenr. 3092)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

9. november 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. november 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. november 2000 - vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 9. november 2000

Rådsmøde (udenrigsministre) den 20.-21. november 2000

Aktuelt notat

  1. Det vestlige Balkan (side 2)
  2. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 4)
  3. Udvidelsen: Drøftelse af udvidelsesprocessen (side 5)
  4. Førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet (side 6)
  5. Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet (side 6)
  1. 6. (Evt.) Udkast til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionenen (side 9)

  1. (Evt.) Udkast til rådsbeslutning om OLT (side 10)
  2. Forberedelse af tiltrædelseskonferencer på ministerniveau med Malta,

    3. Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien (den 21. november

    i Bruxelles) (side 11)

  3. Eventuelt
  1. Det vestlige Balkan
    2.

    Nyt notat

    I opfølgning af udviklingen i Serbien og som optakt til EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000 ventes der truffet en række beslutninger som led i EU's generelle og langsigtede Balkan-politik. Det drejer sig især om indgåelse af den første Stabiliserings- og Associerings-aftale inden for EU's Stabiliserings- og Associeringsproces (med Makedonien (FYROM)) og om vedtagelse af en ny samlende forordning for EU's genopbygningsbistand til Det vestlige Balkan (CA RDS).

    Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

    Der kan forventes en diskussion af situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ). EU vil fortsat søge at støtte de demokratiske kræfter mest muligt i tiden frem til afholdelsen af nyvalg i delrepublikken Serbien den 23. december 2000.

    Som udmøntning af beslutningen om ophævelse af alle sanktioner mod FRJ, bortset fra dem, der er rettet direkte mod tidligere præsident Milosevic og personer knyttet til ham, forventes en rådsforordning om indefrysning af midler og forbud mod investeringer vedtaget på rådsmødet (udviklingsministre) den 10. november 2000. Dette sker på direkte anbefaling af det nye styre i Beograd. Tilsvarende forudses en markant nedskæring i visumforb udslisten vedtaget.

    Zagreb-topmødet

    Rådsmødet vil skulle forberede EU/Balkan-topmødet i Zagreb den 24. november 2000. Topmødet har til formål at markere EU's politiske strategi over for Balkan med udgangspunkt i stabiliserings- og associeringsprocessen. Et centralt element vil nu også være at hilse et demo-kratisk Forbundsrepublikken Jugoslavien velkommen i processen. Der er fremlagt forslag til en fælles aktion med henblik på fællesfinansiering af topm&osla sh;dets omkostninger.

    Indgåelse af Stabiliserings- og Associeringsaftale med Makedonien (FYROM).

    Som led i EU's overordnede tilgang til Det vestlige Balkan, hvor EU har indledt en stabiliserings- og associeringsproces for det Sydøstlige Europa, er Kommissionen tæt på at have færdigforhandlet en ny ramme for EU's forbindelser med Makedonien (FYROM) i form af en stabiliserings- og associeringsaftale. Formålet er at fremme samarbejde i regionen internt og skabe en tættere relation til EU og herigennem fremme en stabil udvikling i regionen. Stabil iserings- og associeringsaftalen med Makedonien (FYROM) er den første aftale af denne art.

    Hovedelementerne i stabiliserings- og associeringsaftalen er: Politisk dialog, regionalt samarbejde, delvis indpasning i reglerne under det indre marked, herunder varer og tjeneste-ydelsers bevægelighed, arbejdskraftens bevægelighed, etablering af virksomhed, transport, betalinger og kapitalens bevægelighed, tilpasning af Makedoniens eksisterende lovkompleks, retlige og indre anliggender, og samarbejdspolitikker.

    Rådsmødet (udenrigsministre) kan forudses at skulle godkende forhandlingsresultatet med henblik på en parafering af aftalen i forbindelse med Zagreb-topmødet den 24. november 2000. Aftalen vil blive endelig underskrevet efter en ratifikationsprocedure. Det forudses, at lignende aftaler skal indgås med de øvrige lande i Det vestlige Balkan.

    Optagelse af forhandlinger om en Stabiliserings- og Associeringsaftale med Kroatien.

    Rådet forudses at skulle godkende et forhandlingsdirektiv, der bemyndiger Kommissionen til at optage forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien. Aftalen forudses at have et indhold, der svarer til aftalen med Makedonien (FYROM).

    Vedtagelse af en ny forordning for EU's bistand til Balkan (CARDS).

    Det må forventes, at en ny samlet forordning om bistand til Det vestlige Balkan vil kunne vedtages. Der er tale om den såkaldte CARDS-forordning (Community Assistance to the Reconstruction, Development and Stabilisation of Western Balkans). I lyset heraf vil en tilpasning af forordningen om det Europæiske Agentur for Genopbygning ligeledes kunne vedtages. Forslagene til nye forordninger er led i EU's indsats for at forbedre fællesskabs-bistandens kvalitet, genn emførelsestid og synlighed. Bistanden til det vestlige Balkan ydes i øjeblikket i henhold til to forskellige forordninger og er således underkastet forskellige procedurer, hvilket besværliggør forvaltningen af bistanden. CARDS-forordningen tager sigte på at udbygge den institutionelle, lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale ramme i landene i Det vestlige Balkan i overensstemmelse med de værdier og modeller, der danner grundlag for den Europæ iske Union. Bistanden gennem det Europæiske Agentur for Genopbygning tager, for indeværende, sigte på genopbygning i Kosovo. I forslag til den nye forordning indgår, at bistanden, på grundlag af rådsbeslutning herom, vil kunne udvides til resten af Forbunds-republikken Jugoslavien.

    Kosovo

    Der kan ventes en generel drøftelse af situationen i Kosovo efter de forholdsvist vellykkede lokalvalg den 28. oktober 2000, hvor vinderen af valgene blev det moderat nationalistiske parti, Kosovos Demokratiske Liga (LDK), med hele 58 procent af stemmerne. Det største problem var den manglende deltagelse af kosovo-serberne. FN-administratoren af Kosovo, Bernard Kouchner, forventer som kompensation at udpege kosovo-serbere og kosovo-tyrkere til kommunalbestyrelserne i kom muner med betydelige kosovo-serbiske og kosovo-tyrkiske mindretal.

    Albanien

    Albanien har som mange af sine naboer netop gennemført lokalvalg. Generelt har observatører betegnet valgenes afvikling som tilfredsstillende, med undtagelse af enkelte sammenstød og uregelmæssigheder især i forbindelse med anden valgrunde. Hovedparten af sammenstødene har fundet sted i det sydlige Albanien og været foranlediget af aktivister fra det græske mindretal. Grækenland vil derfor muligvis ønske en drøfte lse af situationen i landet.

    Kroatien

    Uden drøftelse ventes vedtaget en beslutning om at undtage Kroatien fra EU's våbenembargo mod lande i Det tidligere Jugoslavien.

    Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.

  2. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension

Nyt notat.

På Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 blev det nuværende franske formandskab opfordret til at videreføre arbejdet med udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik frem til Det Europæiske Råd i Nice i december 2000. Formandskabet fik i særligt opdrag at fokusere på følgende emner: Militær og civil krisestyringskapacitet, permanente beslutningsstrukturer, udvikling af ordninger for samarbejde mellem EU og NATO og for inddragelse af tredjelande, EU's overtagelse af WEU's relevante funktioner samt behovet for eventuelle traktatændringer.

Arbejdet med udmøntningen af EU's militære kapacitetsmålsætninger ("headline goal") har været en prioritet for det franske formandskab. Man har nu klarlagt de konkrete behov og er i færd med at identificere de midler, som er til rådighed i EU's medlemslande. Også flere af de allierede ikke-EU-lande og øvrige EU-kandidatlande ventes at bidrage. Den 20. november 2000 afholdes en kapacitetstilsagnskonference, hvor medlemslande ne formelt vil meddele deres bidrag til EU's militære kapacitetsmål. På konferencen ventes ligeledes identificeret udestående huller, ligesom man vil drøfte udfyldelsen heraf, hvilket sandsynligvis bl.a. vil ske gennem multilaterale arrangementer, som vil kunne stå til rådighed for både NATO og EU. Man har fra dansk side meddelt, at Danmark på grund af forbeholdet på forsvarsområdet ikke vil kunne yde bidrag til EU's militære "hea dline goal".

Konferencen er på forsvarsministerniveau, og forsvarsministrene vil deltage på rådsmødet i forbindelse med drøftelsen om forsvarsdimensionen. Man forventes på rådsmødet at notere sig resultatet af kapacitetstilsagnskonferencen. Der vil den 21. november 2000 være møder på forsvarsministerniveau med de seks europæiske allierede ikke-EU-lande og efterfølgende også med de øvrige EU-kandidatlande, h vor disse tredielande vil få mulighed for at meddele deres bidrag.

Udmøntningen af de civile målsætninger vedtaget på Det Europæiske Råd i Feira er nu indledt med politiområdet som højeste prioritet. Der lægges op til en trinvis proces med udvikling af scenarier for politiindsatser og efterfølgende identifikation af konkrete kapacitetsbehov. På længere sigt forudses landene at give tilsagn om bidrag til opfyldelse af målsætningen på politiområdet. Arbejdet med styrkelse af retsstaten er ligeledes indledt med henblik på identifikation af konkrete målsætninger på området.

Drøftelserne om permanente beslutningsstrukturer koncentrerer sig om oprettelsen af en permanent udenrigs- og sikkerhedspolitisk komité (PSC), en militærkomité, en militærstab i Rådssekretariatet samt interne krisestyringsprocedurer. Endvidere har man oprettet en civil krisestyringskomité. Drøftelserne tager udgangspunkt i de erfaringer, man har opnået med de midlertidige organer, der har fungeret siden 1. marts 2000.

Drøftelserne om forholdet mellem EU og NATO baserer sig på arbejdet i fire ad hoc arbejdsgrupper, der er etableret mellem EU og NATO. Arbejdsgrupperne beskæftiger sig med sikkerhedsspørgsmål, kapacitetsmålsætninger, retningslinjer for EU's adgang til NATO's aktiver og kapaciteter samt fastlæggelsen af de permanente ordninger for samarbejde mellem EU og NATO. Samarbejdet mellem EU og NATO ventes at blive bredt og omhandle alle strategiske e mner af fælles interesse. Der vil blive tale om løbende konsultationer om sikkerhedspolitiske emner på alle niveauer. Konsultationerne vil blive intensiveret før og under operationer, hvor EU vil gøre brug af NATO-aktiver.

Udviklingen af permanente arrangementer for inddragelse af tredjelande indebærer både generelle arrangementer for konsultation og samarbejde mellem EU og tredjelande og om arrangementer for tredjelandes deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer. Der er lagt op til møder med dels de seks europæiske allierede ikke-EU-lande (15+6) og dels med de seks europæiske allierede og de ni øvrige kandidatlande (15+15). De nævnte tredielande vil f&a ring; mulighed for at deltage i overvejelserne op til en beslutning om at lade EU varetage en krisestyringsoperation. Bidragydende lande vil få sæde i en bidragyderkomité, der oprettes i forbindelse med en konkret krisestyringsoperation, og som vil følge den konkrete operation dag-til-dag.

For så vidt angår EU's overtagelse af relevante funktioner fra WEU berører dette WEU's satellitcenter, center for sikkerhedsstudier samt WEU's politimission i Albanien.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000 fremgår det, at spørgsmålet om revision af traktaten bør drøftes videre frem mod Det Europæiske Råd i Nice. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at det ikke er juridisk nødvendigt med traktatændringer for at iværksætte den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Fire lande har fremlagt et forslag til traktatændringer begrundet i behovet for klarhed i traktaten. Forslaget ventes ikke substansdrøftet på rådsmødet.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.

3. Udvidelsen: Drøftelse af udvidelsesprocessen

Nyt notat.

Der ventes en drøftelse af udvidelsen på grundlag af Kommissionens fremskridtsrapporter for de enkelte ansøgerlande og et sammenfattende dokument (strategipapir) for udvidelsen, som blev fremlagt den 8. november 2000.

For de ti central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta, der forhandler om medlem-skab, er rapporterne overvejende positive.

Alle 12 kandidatlande, der har indledt forhandlinger, opfylder fortsat det politiske Københavns-kriterium.

Det økonomiske Københavnskriterium består af kravet om en fungerende markedsøkonomi og kravet om at kunne modstå konkurrencepresset i det indre marked. Cypern og Malta opfylder på nuværende tidspunkt begge krav. Estland, Ungarn Polen, Tjekkiet, Slovenien, Letland, Litauen og Slovakiet opfylder alle kravet om en fungerende markedsøkonomi. På kort sigt vil Estland, Ungarn og Polen, efterfulg t af Tjekkiet og Slovenien, kunne modstå konkurrence-presset i det indre marked, forudsat at de opretholder den økonomiske udvikling og reformtempo. Letland, Litauen og Slovakiet vil kunne opfylde dette krav på mellemlang sigt. Bulgarien har gjort fremskridt, men både Bulgarien og især Rumænien har et pænt stykke vej endnu før de to krav kan opfyldes.

Siden fremskridtsrapporterne fra oktober 1999 er tilpasningen af lovgivningen til EU's acquis haft god fremdrift i kandidatlandene, bl.a. vedr. det indre marked og på miljøområdet.

I lyset af de fremskridt som kandidatlandene har opnået anbefaler Kommissionen i sit strategi-papir, at udvidelsesforhandlingerne følger en indikativ plan - en såkaldt "roadmap" - for, hvornår de enkelte kapitler og emner skal forhandles i løbet af de kommende tre formand-skaber, dvs. indtil medio 2002. Hermed vil alle anmodninger om overgangsperioder og andre udestående emner blive behandlet senest i juni 2002 for de bedst forbere lande. Kommissionen vurderer, at det med denne fremgangsmåde skulle være muligt at afslutte forhandlingerne med de kandidatlande, der opfylder Københavnskriterierne, inden udgangen af 2002.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000.

  1. Førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet
    2.

    Nyt notat.

    Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 besluttede, at der på grundlag af tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd vil blive udformet et tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet, der opstiller prioriteter, som tiltrædelsesforberedelserne skal koncentreres om.

    Rådet ventes at behandle Kommissionens udkast til tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet. Kommissionens udkast forventes fremlagt den 8. november 2000.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

  2. Statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000. Nye afsnit er markeret med fed.

  1. Rådsmødet
    2.

    På rådsmødet forventes formandskabet dels at orientere om det hidtidige arbejde og dels lægge op til en drøftelse af Rådets linie i de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet om en statut.

  2. Baggrund

Med Amsterdam-traktaten blev det bl.a. på dansk foranledning bestemt, at Europa-Parlamentet skulle have en statut. Proceduren for vedtagelse af statut er fastlagt i art. 190, stk. 5 TEF, hvoraf følger, at forslaget skal godkendes af Rådet med enstemmighed og efter høring af Kommis-sionen.

Europa-Parlamentet vedtog udkast til statut den 3. december 1998, der bl.a. indebærer fælles løn og EU-beskatning. På rådsmødet (udenrigsministre) den 26. april 1999 blev der opnået enighed om en fælles rådsholdning vedrørende statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Den fælles holdning, der bl.a. indebærer adgang til supplerende national beskatning og godt-gørelse af faktisk afholdte udgifter, blev afvist af Europa-Parlamentet den 5. maj 1999, der dermed fastholdt det oprindelige forslag af 3. december 1998.

Som reaktion på Europa-Parlamentets afvisning af Rådets forslag skrev statsministeren sammen med sin finske og svenske kollega til formanden for Det Europæiske Råd og opford-rede formandskabet til at arbejde for at nå et kompromis med Europa-Parlamentet. Det fælles brev fremhævede endvidere to fundamentale punkter, der burde sikres i en ny statut, nemlig adgangen til national beskatning af Europa-Parlamentets medlemmer samt at godtgørelse a f rejseudgifter sker på basis af bilag. På rådsmødet (udenrigsministre) den 17. maj 1999 blev denne opfordring ligeledes fremført fra dansk side.

Endvidere anmodede Det Europæiske Råd i Køln 3. - 4. juni 1999 "det nye Europa-Parlament om meget hurtigt at afslutte behandlingen af spørgsmålet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer".

Europa-Parlamentet besluttede den 27. oktober 1999 at bekræfte sine beslutninger af 3. decem-ber 1998 og 5. maj 1999 vedrørende statutten. Samtidig blev Parlamentsformanden pålagt at fortsætte drøftelser med Rådet med henblik på at nå en aftale.

Der fremkom i andet halvår af 1999 ikke væsentligt nyt, men primært en gentagelse af allerede velkendte holdninger, idet Europa-Parlamentet dog pointerede behovet for en overgangsordning, såfremt en statut måtte træde i kraft inden næste valg til Europa-Parlamentet i 2004. Europa-Parlamentet nedsatte endvidere en ekspertgruppe, der skulle undersøge Europa-parlamentarikernes arbejdsforhold i relation til l ønniveau.

I første halvår af 2000 fortsatte drøftelserne med Europa-Parlamentet af de mindre kontro-versielle dele af statutten.

Den af Europa-Parlamentet nedsatte ekspertgruppe offentliggjorde den 6. juni 2000 sine anbefalinger. Rapporten indeholder forslag vedrørende bl.a. vederlag, pension, beskatning og kontrol med godtgørelser til medlemmerne af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til rapporten.

På rådsmødet den 13.-14. juni 2000 redegjorde formandskabet for forløbet af det sidste halve års drøftelser med Europa-Parlamentet, der havde afklaret en række tekniske og juridiske spørgsmål.

Det Europæiske Råd i Feira den 19. - 20. juni 2000 noterede sig med tilfredshed de resultater, som for nylig var blevet opnået med henblik på at udarbejde en statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Det Europæisk Råd opfordrede det kommende formandskab til at fortsætte arbejdet hermed på grundlag af de fremskridt, der var gjort, med henblik på at nå et endeligt resultat hurtigst muligt.

På rådsmødet den 18.-19. september 2000 orienterede formandskabet kort om status for forhandlingerne om en statut og præsenterede et oplæg m.h.t. det videre arbejde mod en løsning, herunder nedsættelse af en teknisk arbejdsgruppe på embedsmandsniveau. Forslaget om en teknisk arbejdsgruppe blev positivt modtaget af Europa-Parlamentet.

Der har været afholdt en række møder i den tekniske arbejdsgruppe vedrørende teknisk-juridiske spørgsmål samt de politisk mindre kontroversielle elementer (pensioner og andre social spørgsmål) af statutten. Der er dog endnu ikke tale om et samlet forslag vedrørende disse dele.

Sideløbende med møderne i den tekniske arbejdsgruppe er drøftelserne i kontakt-gruppen på politisk niveau mellem Rådet og Europa-Parlamentet fortsat. I forlængelse af det seneste møde i kontaktgruppen har Europa-Parlamentets formand Nicole Fontaine meddelt, at hun nu selv vil fremkomme med et forslag vedrørende de ude-stående politiske spørgsmål (bl.a. vederlag, beskatning og godtgørelser). Forslaget skal behandles i formands kabskonferencen, inden det drøftes med Rådet og behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg samt på plenarforsamlingen.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at vedtagelse af statutforslaget vil kræve ændring af gældende dansk lovgivning, herunder lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet samt skattelovgivningen. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdig statsfinansielle konse-kvenser.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Udkastet til statut vedrører de grundlæggende vilkår for medlemmerne af Europa-Parlamentet, og nærheds- og proportionalitetsprincippet skønnes på denne baggrund ikke at have betydning for sagen.

5. Folketingets Europaudvalg

Europa-Parlamentets udkast til statut er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999. Grundnotat vedrørende udkastet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. feb-ruar 1999. Rådets forslag til statut er tilgået Folketingets Europaudvalg den 3. maj 1999.

Sagen er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26. april 1999. Rapporten fra ekspertgruppen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2000. Notat om rapporten er sendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2000. Udvalget har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000.

  1. 6. (Evt.) Udkast til forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet,

    2. Rådet og Kommissionenen

Nyt notat.

KOM(2000) 30 endelig.

1. Rådsmødet

På rådsmødet ventes en drøftelse af et eller flere af følgende spørgsmål i relation til nye regler om aktindsigt i EU: 1) Klassifikation af dokumenter, 2) Særlig behandling af visse dokumenter, 3) Anvendelse af forordningens regler i forhold til medlemslandene og 4) Behandling af dokumenter fra tredjepart.

2. Baggrund

Det følger af artikel 255 i EF-traktaten, at alle unionsborgere og personer, der har bopæl i EU, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det følger endvidere, at Rådet skal fastsætte generelle principper for aktindsigt i disse dokumenter senest to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden, dvs. senest den 1. maj 2001.

Reglerne skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens artikel 251 mellem Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag fra Kommissionen.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til "Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen", KOM(2000) 30 endelig af 26. januar 2000.

I Rådsregi er forslaget blevet drøftet i "Informationsarbejdsgruppen" både under portugisisk og fransk formandskab.

Europa-Parlamentet har over sommeren arbejdet med Kommissionens forslag. Den 24. okto-ber vedtog Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige Indre Anliggender forslag til betænkning (A5-0318/2000). Det er hensigten, at Parlamentets plenarforsamling medio november gennemfører første læsning af forslaget på baggrund af betænkningen.

I behandlingen af Kommissionens forslag er der blevet rejst en række mere principielle spørgsmål, som også udløber af Rådets beslutning vedrørende højt klassificerede ESDP-dokumenter af 14. august 2000. Det drejer sig bl.a. om:

a) Klassifikation af dokumenter, som bl.a. er foreslået af Europa-Parlamentet,

b) Dokumenter, der behøver særlig behandling (f.eks. ESDP-dokumenter),

c) Anvendelse af forordningens regler i forhold til medlemslandene,

d) Behandling af dokumenter fra tredjepart.

På rådsmødet ventes en drøftelse af disse spørgsmål.

  1. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovændring og skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

  1. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget retter sig mod EU-institutionernes behandling af anmodninger om aktindsigt.

  1. Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ultimo marts 2000 modtaget grundnotat om sagen.

  1. (Evt.) Udkast til rådsbeslutning om OLT
    2.

    Nyt notat.

    - Rådsafgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier.

    Kommissionen har fremsat ønske om at præsentere et forslag til rådsafgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier. Forslaget er endnu ikke vedtaget i Kommissionen. Den gældende ordning udløber med udgangen af februar måned 2001. Grønland er et af de oversøiske lande og territorier.

    Ligesom de tidligere OLT-afgørelser, der i høj grad var baseret på tekst fra Lomé-konven-tionerne, forventes forslaget til ny afgørelse af være affattet over tekst fra Cotonou-aftalen mellem EU og AVS-landene i Afrika, Karibien og i Stillehavet. Hovedområderne i samarbejdet vil være bistand og handel. Ud over generelle bestemmelser forventes forslaget at omfatte bestemmelser om samarbejdsområder og samarbejdsformer herunder program mering af bistanden. Den samlede bistand til de oversøiske lande er indtil 2007 fastlagt til 175 mio. euro. Bistanden finansieres gennem Den 9. Europæiske Udviklingsfond, som er oprettet ved den interne aftale af 18. september 2000 mellem EU medlemsstaterne om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand til AVS-landene efter Cotonou-aftalen og om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier. Den interne aftale træder i kraft, når den er ratificeret af EU-medlemslandene. Her ud over forventes der at være bestemmelser i forslaget til ny OLT-afgørelse om en investeringsfacillitet og om fri markedsadgang i EU for alle produkter med oprindelse i OLT'erne med undtagelse af særlige bestemmelser for ris, sukker og mælkeprodukter. Endelig forventes det, at der vil være bestemmelser om mulighederne for deltagelse i visse af Fællesskabets uddannelsesprogrammer mv., samt at afgørelsen vil skulle være gælden de til udgangen af 2007. Grønland forventes at være omfattet af forslaget med de modifikationer, der følger af den særlige protokol om Grønland, der er knyttet til traktaten om EU.

    Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

  2. Forberedelse af tiltrædelseskonferencer på ministerniveau med Malta, Rumænien,

Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien (den 21. november i Bruxelles)

Nyt notat.

Rådet ventes at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 21. november 2000 med kandidatlandene Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet (5+Malta landene) blev formelt åbnet den 15. februar 2000 Der er under fransk formandskab på stedfortræderniveau åbnet forhandlinger om fire kapitler med Slovakiet, tre kapitler med Bulgarien, Letland og Malta, mens Rumænien og Litauen har åbnet henholdsvis to og et kapitel. Under møderne på ministerniveau ventes yderligere en række k apitler åbnet. Dermed vil der være åbnet 17 kapitler med Malta, 16 med Letland, Litauen og Slovakiet, 11 med Bulgarien og 9 med Rumænien. Forhandlingerne om de kapitler, der var åbnet under det portugisiske formandskab, er ligeledes fortsat. Som med 5+Cypern landene er der i første række tale om de mere ukomplicerede kapitler.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 13.-14. juni 2000.