Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transportministre 20/9 00 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 146)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Transport den 20. september 2000

Dette rådsmøde 2291 (11428/00 presse 324) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. september 2000. Dansk delegationsleder: Trafikminister Jacob Buksti

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

OLIEMARKEDSSITUATIONENS INDVIRKNING PÅ TRANSPORTPOLITIKKEN

- FORMANDSKABETS KONKLUSIONER: Efter indgående debat drog formandskabet en række konklusioner 4

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

Ingen

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Transport behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Transportministerrådsmøde den 26. juni 2000:

Rådsmøde Sundhed d. 29. juni 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 1550)
TIR-konventionen: Vedtog afgørelse om at bemyndige Kommissionen til forhandling om ændring heraf

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 31. oktober 2000

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

Press Release:  Luxembourg (20-09-2000) - Press: 324 - Nr: 11428/00

11428/00 (Presse 324)

(OR. fr)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2291. samling i Rådet

- TRANSPORT -

den 20. september 2000 i Luxembourg

 

 

Formand:

Jean-Claude GAYSSOT

Den Franske Republiks minister for infrastruktur, transport og boligspørgsmål

 

 

 

INDHOLD

 

 

DELTAGERE *

 

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

OLIEMARKEDSSITUATIONENS INDVIRKNING PÅ TRANSPORTPOLITIKKEN

- FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 4

_________________

Yderligere oplysninger: 02/285 60 83 eller 02/285 81 11.

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Isabelle DURANT

Vicepremierminister og minister for mobilitet og transport

Danmark:

Jacob BUKSTI

Trafikminister

Tyskland:

Reinhard KLIMMT

Forbundsminister for transport, anlægsarbejder og boligspørgsmål

Grækenland:

Christos VERELIS

Trafik- og kommunikationsminister

Spanien:

Adolfo MENENDEZ

Vicestatssekretær for transport

Frankrig:

Jean-Claude GAYSSOT

Minister for infrastruktur, transport og boligspørgsmål

Irland:

Mary O'ROURKE

Minister for offentlig virksomhed

Italien:

Pierluigi BERSANI

Minister for transport og søfart

Luxembourg:

Henri GRETHEN

Trafikminister

Nederlandene:

Tineke NETELENBOS

Kommunikationsminister og minister for offentlige arbejder

Østrig:

Michael SCHMID

Forbundsminister for transport, innovation og teknologi

Portugal:

António Guilhermino RODRIGUES

Statssekretær for transport

Finland:

Olli-Pekka HEINONEN

Trafikminister

Sverige:

Björn ROSENGREN

Erhvervsminister

Det Forenede Kongerige:

Lord MacDONALD of TRADESTON

Viceminister, Ministeriet for Miljø, Transport og Regionerne (minister for transport)

* * *

Kommissionen:

Loyola DE PALACIO

Næstformand

 

 

 

OLIEMARKEDSSSITUATIONENS INDVIRKNING PÅ TRANSPORTPOLITIKKEN

- FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

Rådet havde en indgående debat om oliemarkedssituationens indvirkning på transportpolitikken. Efter afslutningen af drøftelserne drog formandskabet følgende konklusioner:

Formandskabet noterer sig, at delegationerne:

- glæder sig over denne samling, som har muliggjort en dybtgående udveksling af synspunkter, hvor nødvendigheden af en god koordinering mellem staterne er blevet understreget;

Hvad drøftelsernes substans angår, fremgik det af disse, at størstedelen af delegationerne kunne tilslutte sig følgende hovedlinjer:

- de finder, at det nuværende olieprisniveau og de voldsomme og vedvarende svingninger i priserne har en væsentlig indvirkning på transportsektoren, og særlig rammer de transportformer, hvor brændstoffet er et afgørende element i ydelsens pris. Der må tages hensyn til disse spørgsmål i planlægningen af den fælles transportpolitik;

- de tilslutter sig det oplæg, der blev opnået enighed om på økonomi- og finansministrenes uformelle møde den 9. september i Versailles;

- de finder, at Den Europæiske Union som en vigtig køber "skal anmode OPEC om at indføre foranstaltninger, som sikrer en forsyning af markedet, der er bedre tilpasset forbrugernes efterspørgsel". I den forbindelse finder de, at der bør søges former for en mere vedvarende dialog mellem producentlandene og forbrugere for at undgå de voldsomme prissvingninger afhængigt af de økonomiske konjunkturer i verden;

- de understreger nødvendigheden af at fortsætte og forstærke den indsats, der er påbegyndt, for at anspore til en større udvikling af de transportformer, som er de mest miljø- og sikkerhedsvenlige;

- de erindrer om, at Det Europæiske Råd i Cardiff anmodede om, at der udvikles en strategi for integration af miljøet i den fælles transportpolitik;

- de opfordrer til en hurtig etablering af det transeuropæiske jernbanegodstransportnet og udvikling af rullende landeveje. De ønsker, at det igangværende arbejde med revitalisering af jernbanesektoren hurtigt afsluttes, især jernbanepakken, interoperabilitetsdirektivet samt udformning og etablering af udviklingsmulighederne, herunder finansieringen, for det transeuropæiske jernbanegodstransportnet.

- de anmoder om, at der tages nye initiativer til fordel for kombineret transport, især for at lette de nødvendige investeringer;

- de vurderer, at niveau og svingninger i olieprisen ikke alene skyldes olieproducenterne, men også andre erhverv, som medvirker i brændstofdistributionen. De anmoder derfor Kommissionen om fortsat at sikre, at ingen kartel- eller aftalepolitik fører til en stigning i detailpriserne;

- de ønsker, at der træffes foranstaltninger, så man undgår konkurrenceforvridninger på det indre marked, der bl.a. kunne skyldes forskelle i arbejdsvilkårene, også under hensyntagen til konkurrencen fra tredjelande. Spørgsmålet om social harmonisering i sektoren vil blive uddybet på Ministerrådets samling den 2. oktober;

- de har drøftet betydningen af skattespørgsmålet i forbindelse med brændstofpriser og understreget, at dette henhører under Økofin-Rådets kompetence. Kommissionen har anført, at den, uden at dette berører gennemgangen af nationale foranstaltninger i overensstemmelse med traktaten, inden for rammerne af artikel 93 vil fortsætte sin undersøgelse af den indirekte beskatning af brændstoffer, i overensstemmelse med de f&ae lig;lles politiske mål på transport- og energiområdet i umiddelbar tilknytning til det direktivforslag, der i øjeblikket er til drøftelse i Økofin-Rådet;

- de konstaterer, at transportvirksomhederne ikke altid kan få befragterne til at betale en passende pris for deres ydelser. De anser, at hvis virksomhederne skal balancere økonomisk, må de faktiske brændstofomkostninger indregnes i markedspriserne;

 - de anbefaler, at der etableres et europæisk forum, som under Kommissionen skal bestå af repræsentanter for de berørte erhverv, virksomhedsledere og lønmodtagere, transportvirksomheder og befragtere samt eksperter fra medlemsstaterne, for at gennemgå alle de faktorer, der påvirker transportsektorens konkurrenceevne, og overveje, hvordan sektorens struktur kan tilpasses. De har opfordret Kommissionen til snarest at fremlægge et forslag i denne re tning under iagttagelse af de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige mål;

- de opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage nye initiativer for at lette en passende indsats for støtte til energibesparelser, for fremme af alternative brændstoffer, på forsknings- og innovationsområdet, ved hjælp af passende økonomiske instrumenter og regler;

- de bekræfter nødvendigheden af, at der, hvis der i en medlemsstat opstår hindringer for bevægeligheden, findes en effektiv mekanisme til straks at give oplysninger til virksomhederne, offentligheden, Kommissionen og de andre medlemsstater, og træffes særlige foranstaltninger, der kan afhjælpe sådanne situationer under hensyn til den ordning, der har eksisteret siden 1998;

- de noterer sig, at Kommissionen vil fremlægge en hvidbog om den fælles transportpolitik, som skal drøftes i Rådet inden årets udgang.