Hjælpemenu

Hovedmenu

Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 59)
landbrugsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

11. oktober 2000

 

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om forslag til Kommissionens forordning om ændring af Kommissionens forordning 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler.

Dokument SANCO/3347/99-rev. 2.

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

1. afdeling, 2. kontor

J.nr.: 1997-4833-0008

Den 10. oktober 2000

MOE

LFM 0436

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af Kommissionens forordning 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler

Dokument SANCO/3347/99-rev. 2

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Levnedsmiddelkomité den 18.-19. oktober.

Forslaget behandles i en III b-procedure. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal, vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden for en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

Formålet med forslaget er at fastsætte grænseværdier for indholdet af aflatoksiner i diverse tørrede krydderier. Aflatoksiner er naturlige giftstoffer, som kan dannes af skimmelsvampe, som vokser på fødevarer. Der er tale om genotoksiske carcinogener, hvilket vil sige, at der ikke kan fastlægges et risikofrit niveau. Grænseværdierne bør derfor fastlægges ud fra, hvad der skønnes praktisk muligt at kontro llere.

Grænseværdierne i det foreliggende forslag ligger over dette niveau og over de gældende danske grænseværdier. Forslaget vil derfor forringe beskyttelsesniveauet.

Regeringen agter på denne baggrund at stemme imod forslaget.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevaredirektoratet FAO2 / 1. afdeling, 2. kontor

J.nr.: 1997-4833-0008

Den 10. oktober 2000

BTH/MOE

LFM 0436

 

 

 

 

 

 

 

 

AKTUELT NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af Kommissionens forordning 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler

Dokument SANCO/3347/99-rev. 3

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af grænseværdier for det naturlige giftstof aflatoksin, som dannes af skimmelsvampe. Der fastsættes grænseværdier på mellem 5 og 10 µg/kg (mikrogram) for en række krydderier.

Aflatoksiner er genotoksiske carcinogener, hvilket vil sige, at der ikke kan fastlægges et niveau, hvorunder en effekt kan udelukkes. Grænseværdierne bør derfor fastsættes så lavt som det er praktisk muligt at kontrollere. Værdierne i det foreliggende forslag ligger over dette lavest mulige niveau, hvorfor forslaget skønnes at sænke beskyttelsesniveauet.

 

Baggrund

Kommissionen har den 25. september 2000 fremsendt dansk udgave af forslag til Kommissionens forordning om ændring af Kommissionens forordning nr. 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.

Det kan forventes at forslaget sættes til afstemning på mødet i Den Stående Levnedsmiddelkomité den 18.-19. oktober.

Forslaget behandles i en III b-procedure i Den Stående Komité for Levnedsmidler. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden for en frist på højst tre mån eder, kan Kommissionen udstede forordningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.

Kommissionen anfører, at harmoniserede grænseværdier er nødvendige, da nogle medlemsstater allerede har fastsat eller planlægger at fastsætte grænseværdier, og henviser endvidere til forbrugersikkerheden.

 

Formål og indhold

Aflatoksiner er naturlige giftstoffer, som kan dannes af skimmelsvampe, som vokser på fødevarer. De skimmelsvampe, der danner aflatoksiner, findes i Danmark, men aflatoksiner dannes kun ved høj fugtighed og temperaturer over ca. 25°C. Aflatoksiner findes derfor kun i produkter, der er importeret fra lande med varmere klima.

Aflatoksiner kan opdeles i undergrupper, hvor aflatoksin B1 er mest toksisk. Der fastsættes derfor en grænseværdi på 5µg/kg for aflatoksin B1 og en anden grænseværdi for det samlede indhold af aflatoksinerne B1+B2+G1og+G2 i krydderierne

- Capsicum sp. (de tørrede frugter heraf, hele eller pulveriseret, inkl. chili, chili peber, cayennepeber og paprika),

- peber sp. (frugter heraf, inkl. hvid og sort peber),

- muskat,

- ingefær og

- gurkemeje.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Der er fastlagt EU grænseværdier for aflatoksinerne B1, B2, G1 og G2 i jordnødder, nødder, tørret frugt og kornprodukter i Kommissionens forordning (EF) Nr. 1525/98 af 16. juli 1998. Derudover er der nationalt fastlagt de samme grænser for alle øvrige fødevarer i bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar 1999 (forureningsbekendtgørelsen). Grænseværdien for indhold af af latoksin B1 er 2 µg/kg. For summen af aflatoksinerne B1, B2, G1 og G2 er grænseværdien 4 µg/kg.

Konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hvis forslagene vedtages, vil forordningen være direkte gældende i Danmark.

En gennemførelse af forordningsforslaget vil medføre forhøjelse af de gældende danske grænseværdier for de nævnte krydderier. En vedtagelse af forslaget vil derfor medføre en forringelse af beskyttelsesniveauet for forbrugerne.

Høring

Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6 været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder.

Forbrugerrådets holdning er, at de foreslåede grænseværdier er for høje. Dels fordi der er tale om en række bl.a. genotoksiske stoffer og dels fordi de danske grænseværdier er lavere end de nu foreslåede værdier. Forbrugerrådet mener, at de danske værdier er både "afprøvede" og realistiske, og at de derfor bør erstatte de grænseværdier, som er anført i forslaget.

Forslaget har desuden været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Forbrugerrådet gentager, at Danmark bør arbejde på at få de europæiske grænseværdier på niveau med de gældende danske værdier.

FDB bemærker, at grænseværdier for aflatoksin bør fastlægges efter detektionsgrænsen. FDB finder, at en vedtagelse af forslaget vil svække beskyttelsesniveauet i Danmark.

FødevareIndustrien finder det som udgangspunkt meget positivt, at der fastlægges fælles EU-grænseværdier som i dette tilfælde for aflatoksin i krydderier. Man ønsker dog at bemærke, at industrien ikke har haft problemer med de nugældende lavere danske grænseværdier.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotat er oversendt den 12. juli 2000.