Rådsmøde udenrigsministre 18-19/9 00, Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm.
del - bilag 5 (Løbenr. 441)
UPN, FT del - bilag FT 5 (Løbenr. 442)
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
3. oktober 2000 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (udenrigsministre) den 18.- 19. september 2000.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr.400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 3. oktober 2000
R E F E R A T
Rådsmøde (udenrigsministre) den 18.-19. september 2000.
1. Det Vestlige Balkan
Rådet drøftede situationen i Forbundsrepublikken Jugoslavien og de kommende føderale parlaments- og præsidentvalg og lokalvalg i Serbien den 24. september 2000. Behovet for uafhængig valgobservation blev betonet, samtidig med at det blev erkendt, at en egentlig valgobservation næppe ville være mulig. På den baggrund var der enighed om at opfordre parlamenterne i EU's medlemslande til at udsende "demokrat i-vidner" til Forbundsrepublikken Jugoslavien med henblik på at vurdere valgene på grundlag af internationalt anerkendte normer.
Under drøftelsen af mulighederne for at støtte oppositionen i forbindelse med valget var der enighed om at sende et politisk budskab fra EU til befolkningen i Serbien forud for valgene den 24. september 2000. Af budskabet fremgår bl.a., at EU vil skride til en ophævelse af sanktionerne i det omfang, der indtræder et demokratisk skifte i Beograd efter valget.
Formandskabet orienterede endvidere om det forudsete EU-Balkantopmøde i Zagreb den 24. november 2000. Topmødet vil få deltagelse af de lande, der er omfattet af EU's stabiliserings- og associeringsproces, samt Slovenien. I forberedelserne af topmødet vil EU endvidere opretholde en tæt dialog med Rumænien, Bulgarien og Ungarn. Topmødet vil tjene til at bekræfte EU's engagement i regionen og til en drøftelse af landenes eget engagement og behov for støtte samt EU's muligheder for at yde denne støtte.
Endelig vedtog rådet uden drøftelse en rådsforordning om asymmetriske handelsliberaliseringer til landene i Det Vestlige Balkan.
2. EU's bistand til tredjelande
Som opfølgning på den generelle meningsudveksling på det uformelle udenrigsministermøde den 2.-3. september havde Rådet en generel drøftelse af, hvorledes man kan effektivisere EU's relationer til tredjelande.
Drøftelserne tog udgangspunkt i et oplæg fra det franske formandskab, som fokuserede på tre hovedområder, som kunne styrke EU's relationer udadtil. For det første afholdelsen af en årlig orienterende drøftelse i Rådet om prioriteterne for EU's indsatser i forhold til tredjelande kædet sammen med den efterfølgende budgetmæssige fordeling af EU's ressourcer. For det andet en bedre udnyttelse af EU's samlede indsats og en forøgelse af effektiviteten. Og endelig en styrket koordination mellem medlemslandenes bistand og fællesskabsbistanden.
Der var generel opbakning til formandskabets oplæg. Fra dansk side hilste man drøftelserne om effektivisering af EU's eksterne relationer velkommen. Danmark støttede forslaget om en debat vedrørende de overordnede prioriteter, en bedre koordination mellem medlemsstater og fællesskabsbistanden samt en smidiggørelse af procedurerne.
Der var enighed om, at de konkrete tiltag skulle drøftes nærmere i de relevante fora og umiddelbar støtte til et forslag om at indføre en øvre tidsgrænse på projekt- og programbevillinger (en såkaldt "Sunset Clause").
Den videre behandling af forslagene ville komme til at foregå i to etaper. På rådsmødet (udenrigsministre) i oktober 2000 vil man forstætte drøftelsen af effektiviseringen af EU's relationer generelt, mens Rådet (udenrigsministre) på mødet i januar 2001 vil se nærmere på EU's bistand til udviklingslandene.
3. Forbindelserne med Middelhavslandene
- MEDA II - Kommissionens forslag til ny forordning om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (MEDA) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet.
Rådet opnåede politisk enighed om en række udestående punkter.
Formandskabet sigter på endelig vedtagelse af forordningen inden Euro-Middelhavs udenrigs-ministermødet i Marseille i november i år.
- Kommissionens meddelelse om fornyelse af Barcelona-processen
Kommissionens meddelelse blev taget til efterretning af Rådet.
4. Fredsprocessen i Mellemøsten
Punktet blev taget af dagsordenen.
5. Bananer
Kommissionen redegjorde for status for udarbejdelsen af den rapport til Rådet som Kommissionen på rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. juli 2000 blev bemyndiget til at udarbejde om en kvoteløsning baseret på "først til mølle"-princippet samt mulighederne for en toldløsning.
Rådet noterede sig Kommissionens bestræbelser på at finde en løsning og sagen vil atter blive behandlet på rådsmødet (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.
6. Associeringen med Ungarn
- Fastlæggelse af EU's holdning til det 7. møde i associeringsrådet den 19. september 2000
Rådet vedtog uden debat de fælles EU-holdninger til mødet i associeringsrådet med Ungarn.
7. Associeringen med Den tjekkiske Republik
- Fastlæggelse af EU's holdning til det 6. møde i associeringsrådet den 19. september 2000
Rådet vedtog uden debat de fælles EU-holdninger til mødet i associeringsrådet med Tjekkiet.
8. Forberedelse af 14. samling i EØS-Rådet den 19. september 2000
Den fælles holdning til mødet i EØS-Rådet blev vedtaget uden debat.
9. Arbejdsplan for iværksættelse af den fælles strategi for Middelhavet
Punktet blev vedtaget uden debat.
10. Opfølgning af EU-Afrika topmødet
Punktet blev vedtaget uden debat.
11. Rwanda: vedtagelse af fælles holdning
Punktet blev vedtaget uden debat.
12. Udvidelsen
Formandskabet redegjorde for den videre behandling af udvidelsen frem til DER i Nice. I alt 42 nye forhandlingskapitler vil blive åbnet med Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Malta under fransk formandskab (mellem 4 og 9 kapitler for hvert ansøgerland). Efter at alle kapitler var åbnet med Estland, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Slovenien og Cypern var forhandlingerne gået ind i den mere komplicerede fase, hvor man skulle tage konkret sti lling til overgangsperioder. Der afholdes to forhandlingsmøder på stedfortræderniveau og et forhandlingsmøde på ministerniveau for hvert ansøgerland under fransk formandskab.
Kommissionen redegjorde for den igangværende udarbejdelse af fremskridtsrapporter for kandidatlandene. Rapporterne ville afspejle de fortsatte fremskridt i ansøgerlandenes reformprocesser.
Under den generelle drøftelse var der tilfredshed med, at udvidelsesprocessen forløb planmæssigt og i et højt tempo. Der var enighed om, at det opnåede momentum skulle fastholdes. Principperne fra DER i Luxembourg og DER i Helsingfors udgjorde retningslinierne for udvidelsesprocessen.
13. Statut for medlemmer af Europa-Parlamentet
Formanden orienterede kort om status og præsenterede formandskabets oplæg m.h.t. det videre arbejde mod en løsning, herunder nedsættelse af en teknisk arbejdsgruppe på embedsmandsniveau. I videreførelsen af arbejdet under det franske formandskab ville der blive afholdt fortsatte møder mellem formandskabet og Europa-Parlamentets kontaktgruppe.
14. Sierra Leone
Punktet blev vedtaget uden debat.
15. Forlængelse af fællesholdning vedrørende våbenembargo mod Etiopien og Eritrea
Punktet blev taget af dagsordenen.