Rådsmøde økonomi- og finansministre 7/11 00 Samlenotat

Innovation

Økonomiske reformer

Den sociale sammenhørighed

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det Europæiske Råds møde i Lissabon anmodede Rådet og Kommissionen om senest i foråret 2001 at forelægge en rapport, der vurderer de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse, samt vurdere om der i tilstrækkeligt omfang er taget initiativer til at:

C lette skattetrykket på arbejdsindkomst især for lavindkomstgrupper samt forbedre skatte- og indkomstoverførselssystemernes incitamenter til arbejde og uddannelse.

C omstrukturere de offentlige udgifter i retning af større vægt på offentlige investeringer, uddannelse, forskning, innovation og informations teknologi.

C sikre den langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser, herunder belyse udgiftspresset fra et stigende antal ældre.

Arbejdet sker på baggrund af den i Lissabon vedtagne åbne koordinationsmetode, der skal hjælpe medlemslandene til at udvikle deres egne politikker til at nå målet om at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed.

Formålet med rapporten om de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæftigelse er at skaffe et bedre grundlag for at vurdere de kommende års finanspolitiske udfordringer i EU-landene.

På mødet i ECOFIN den 7. november 2000 vil der blive en første drøftelse af Kommissionens fremskridtsrapport. Kommissionen vil fremsætte en meddelelse i december og på baggrund af denne meddelelse og drøftelsen i ECOFIN, vil der blive arbejdet videre med politikanbefalinger til den fælles rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 2001.

Udkastet til Kommissionens statusrapport rummer analyser og talmæssige sammenligninger mellem EU-landene. Den indeholder ikke politikanbefalinger. Rapportudkastet rummer følgende vurderinger:

Hvordan påvirker offentlige finanser vækst og beskæftigelse

C De offentlige finanser kan påvirke vækst og beskæftigelse gennem tre kanaler: 1. Offentlige investeringer, uddannelse, forskning, innovation og informations teknologi. 2. Skabe de rette incitamenter via skatte- og indkomstoverførselssystemerne til arbejde og uddannelse. 3. Sunde offentlige finanser kan sikre en stabil økonomisk udvikling.

C For at undgå at offentlige investeringer bevirker såkaldte crowding-out effekter og fortrænger private investeringer, bør en stigning i de offentlige investeringer ske ved at omprioritere de offentlige udgifter og ikke ved at øge de samlede offentlige udgifter og skatterne.

C

" En stærk budgetdisciplin kan sikre en stabil økonomisk udvikling. De offentlige finanser bør være tæt på balance eller vise overskud på mellemlang sigt og gælden bør være lav (klart under 60 pct. af BNP) eller aftagende.

Fastholdelse af sunde offentlige finanser i 3. fase af ØMU

C Den budgetmæssige udvikling de senere år viser, at EU-landene er på rette spor. De kommende års budgetudvikling tyder imidlertid på pro-cykliske lempelser som også strider imod de finanspolitiske mål i stabilitets og konvergensprogrammerne.

C Fire kriterier nævnes som kan sikrer, at skattereformer har en holdbar og varig effekt på vækst og beskæftigelse:

2. Skattelettelser bør ikke føre til pro-cykliske lempelser.

3. Der bør tages hensyn til gældsniveau og de offentlige budgetters langsigtede holdbarhed, idet aldringen af befolkningen vil give et udgiftspres på mellem 2 og 8 pct. af BNP (i Danmark dog kun 4 pct.).

4. Skattereformer bør være en del af en bred og sammenhængende reformpakke. Generelt betyder disse kriterier at skattelettelser oftest bør modsvares af udgiftsreduktioner/-reformer.

Frem mod et mere beskæftigelsesvenligt skatte- og indkomstoverførelsessystem.

C Generelt er der sket reduktioner af indkomstskatten i EU-landene, men indkomstskatten er stadig relativ høj. Der er kun sket beskedne ændringer af indkomstoverførselssystemerne i EU-landene til forbedring af incitamentet til at arbejde.

* Indkomstskatter reducerer arbejdsudbuddet, der igen er den vigtigste faktor for fremtidig vækst. Indkomstskatter bør begrænses mest muligt, især for lavindkomstgrupper.

Langsigtede holdbarhed for de offentlige finanser

C Andelen af ældre over 65 år stiger kraftigt i EU-landene fra 26 pct. i år 2000 til 53 pct. i 2050. I Italien og Spanien stiger andelen af ældre til ca. 70 pct. Mens den kun stiger til ca. 40 pct. i Danmark. Der er altså en meget stor forskel i stigningen i andelen af ældre i EU-landene. Udgiftspresset vil udgøre 2-8 pct. af BNP.

C Sikres der ikke en holdbar udvikling i de offentlige finanser på lang sigt vil tilliden til euroen blive undermineret og renten vil stige.

C For at imødegå udgiftspresset fra aldringen af befolkningen bør der ske:

C

5. en hurtigere finanspolitisk konsolidering og reduktion af den offentlige gæld, så rentebyrden kan reduceres og skabe råderum til øgede udgifter til ældre.

2.

1. arbejdsmarkedsreformer der kan øge erhvervsdeltagelsen især blandt ældre vil være helt centralt.

2. reformer af de offentlige pensionssystemer er også et nødvendigt tiltag mhp. at reducere ydelserne og øge incitamentet til private pensionsordninger.

1.

For at sikre sammenlignelighed er fremskrivningerne i rapporten baseret på fælles forudsætninger for alle 15 EU-lande. Ifølge fremskrivningerne vil de danske pensionsudgifter stige med 4,5 pct. af BNP frem mod 2030. Denne stigning er inklusive stigningen i ATP. Hvis ATP holdes ude af beregningen, får man en stigning på ca. 3,1 pct., hvilket skal sammenlignes med beregningerne i "Et bæredygtigt pensionssystem", hvor der var en stigning på ca . 2 pct. Forskellen på de 1,1 pct. skyldes primært, at de nye beregninger er baseret på en ny befolkningsprognose fra EUROSTAT.

De fleste lande er som Danmark karakteriseret ved en stigning i pensionsudgifterne på ca. 3-5 pct. af BNP. I Sverige og Italien skønnes pensionsudgifterne kun at stige med 1,7 pct., hvilket skal ses i sammenhæng med de reformer, som disse lande har gennemført i de seneste år. I Storbritannien ventes pensionsudgifterne at falde, fordi de offentlige pensioner her reguleres med prisstigningstakten og ikke som i Danmark med lønstigningstakten.

Da analysen baserer sig på en fremskrivning, som er forbundet med en vis usikkerhed, undersøges også, hvad de enkelte underliggende antagelser betyder for udviklingen i pensionsudgifterne. Med få undtagelser blandt de enkelte lande synes øget befolkningstilvækst, øget deltagelse i arbejdsstyrken, lav arbejdsløshed, højere produktivitet at reducere stigningen i pensionsudgifterne som andel af BNP.

Rapporten lægger op til, at medlemslandene imødegår de stigende pensionsudgifter gennem reformer af tilbagetrækningsordningerne, nedbringelse af offentlig gæld, større vægt på fundede pensionsordninger samt øget tilskyndelse til beskæftigelse.

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af rapporten.

Samarbejdet om at klarlægge den finanspolitiske holbarhed i EU som følge af aldringen er en del af samordningen af den økonomiske politik, der inden for rammerne af traktaten, stabilitets og vækst pagten er medlemslandenes eget ansvar.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat

ECOFIN vil på mødet den 7. november 2000 drøfte ansøgerlandenes valutastrategi som led i deres samlede økonomisk-politiske strategi for at blive medlemmer af EU. Det sker med henblik på at udarbejde en rapport til Det Europæiske Råd i Nice.

Drøftelsen på ECOFIN den 7. november 2000 vil tage udgangspunkt i et udkast til rapport udarbejdet af Den Økonomiske og Finansielle Komite (EFC) om valutakursstrategier i ansøgerlandene.

Formålet er at kunne give ansøgerlandene nogle generelle retningslinier at fastlægge deres valutakurspolitik ud fra, blandt andet således at valutakurspolitikken til sin tid er forenelig med ERM II. I følge traktatens artikel 121 forudsætter optagelse i eurosamarbejdet deltagelse i ERM II i mindst 2 år.

Under udvidelsesforhandlingerne om ØMU-kapitlerne i traktaten, som er gennemført med den "første runde" af lande, har der ikke været forbehold overfor ØMU-medlemskabet og der har ikke været ønsker om overgangsordninger.

Sverige har oplyst, at man planlægger en dialog om den økonomiske politik, herunder om valutastrategier, mellem Rådet, Kommissionen og ECB og

ansøgerlandene under det svenske formandskab i 2001 for at hjælpe ansøgerlandene med at fastlægge deres samlede økonomisk-politiske strategi for at blive medlemmer af EU.

Det forventes, at rapporten med udgangspunkt i traktaten vil definere 3 "stadier" i processen frem mod ansøgerlandenes deltagelse i euroen:

Der er ingen formelle restriktioner på valget af valutaregime for ansøgerlandene. Den valgte valutakursstrategi må dog ses i sammenhæng med den samlede økonomisk-politiske strategi, som EU overvåger inden for rammerne af Europa-aftalerne for at vurdere om den økonomiske politik fremmer makroøkonomisk stabilitet.

I før-optagelsesstadiet bør ansøgerlandene koncentrere sig om at skabe real konvergens for at opfylde den økonomiske del af Københavnskriterierne (dvs en fungerende markedsøkonomi samt evnen til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i det indre marked). Opfyldelse af ØMU-krieterierne skal først ske senere.

De nye medlemslande bliver medlemmer af EU med status som dispensationslande. Derfor vil deres valutapolitik i henhold til traktatens art. 124 alene blive et spørgsmål af fælles interesse, hvilket i praksis betyder, at konkurrerende devalueringer ikke er tilladt.

Et af konvergenskriterierne, som skal opfyldes for at deltage i euroen, er medlemskab af ERM II med aftale om centralkurs og udsvingsbånd. Beslutning om medlemskab af ERM II vil blive taget land for land.

Det forventes, at rapporten vil vurdere, at ERM II er tilstrækkelig fleksibel til at kunne rumme flere forskellige valutakursstrategier. Endvidere forventes rapporten at vurdere, at der kun er 3 valutaregimer, som på forhånd kan siges ikke at være forenelige med ERM II-deltagelse:

" flydende valutakurser (hvor der per definition ikke findes en centralkurs over for euroen),

" løbende valutakurstilpasning (der indebærer en løbende ændring af centralkursen), og

" fastkurspolitik overfor en anden valuta end euro

Drøftelsen af hvilke valutakursregimer i ansøgerlandene, der er forenelige med optagelse i ERM II, må nødvendigvis drøftes på fællesskabsniveau, da medlemsskab af ERM II er et af konvergenskriterierne og dermed et af kriterierne for optagelse i euro-samarbejdet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.