Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde (miljøministre) den 7. november 2000 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 134)
miljøministerråd
(Offentligt)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

30. oktober 2000

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000 - dagsordenspunkter rådsmøde (miljøministre) den 7. november 2000 - vedlægges Miljø- og Energiministeriets aktuelle notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

 

SAMLENOTAT

MILJØSTYRELSEN6. kontor /PSJ.nr. M.111/17-0211 Den 26. oktober 2000

VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) OM KLIMA DEN 7. NOVEMBER 2000

 

 

Ad punkt 1 - Fællesskabets strategi med hensyn til klimaændringer forud for den 6. partskonference i Klimakonventionen (COP 6) i Haag den 13. - 24. november 2000.

(Nyt notat)

Resumé: Formålet med Rådets konklusioner er at fastlægge EU's forhandlingsmandat forud for den 6. partkonference i klimakonventionen. I konklusionerne slås fast, med udgangspunkt i det videnskabelige samfund og sigende synlige klimavariabilitet, at resolut handling er mere nødvendig end nogen sinde. Rådet erindrer om sine konklusioner fra maj 1999 og juni 2000 og understreger, at parterne må forlade COP 6 i Haag med det form&ari ng;l at ratificere Kyoto-protokollen så hurtigt som muligt, senest i år 2002. Rådet understreger princippet om et "fælles, men differentieret ansvar" , emissionsreduktioner bør bidrage til en bæredygtig udvikling, både i i-lande og u-lande.. Rådet nævner rene teknologier og kapacitetsopbygning, samt opgradering af finansielle midler, ligesom klima bør være en integreret del af EU's udviklingspolitik. Det overordnede mål om en 5.2% red uktion i udslippet af drivhusgasser må under ingen omstændigheder blive undermineret, og at et system for overholdelse bør sættes i kraft snarest. Rådet anerkender den fælles forståelse om politikker og virkemidler og gentager Rådets konkrete forslag om supplementaritet. For så vidt angår CO2-optag bekræfter Rådet, at det er risikabelt, at acceptere CO2-optag under artikel 3.4 i Protokollen og under CDM for den første budgetperi ode. Forslaget til Rådets konklusioner har ingen lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ej heller kommunaløkonomiske. Forslaget har været i høring i EF-specialudvalget for miljø den 23. oktober 2000.

 

1. Status

Der skal vedtages konklusioner under dette punkt. Formandskabets intentioner med det foreliggende udkast til konklusioner er at fastlægge Rådets (miljø) mandat ved de forestående forhandlinger på den 6. partskonference (COP 6) under Klimakonventionen.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Med udgangspunkt i advarslerne fra det videnskabelige samfund og stigende synlige tegn på klimavariabilitet slår Rådet (miljø) indledningsvist fast, at resolut handling, der reducerer i-landenes udledning af drivhusgasser, er mere nødvendig end nogensinde. Rådet (miljø) konstaterer, at udviklingen i Annex II-landenes udledning bringer stabiliseringsmålet for år 2000 i fare og at der er behov for en betydelig indsats for at opfylde Kyoto-protoko llens 5,2% reduktion.

Dernæst understreger Rådet (miljø), at det - som det første skridt mod at kontrollere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren - haster med at vende den opadgående tendens i i-landenes emissioner samt at parterne i Buenos Aires i 1998 med det forestående møde på COP 6 satte en frist for tøven og et startpunkt for handling.

Rådet (miljø) bekræfter herefter på ny sin forhandlingsposition og erindrer specielt om sine konklusioner fra maj 1999 og juni 2000 og behovet for et signal om viljen til at opfylde Klimakonventionens langsigtede målsætning. Rådet (miljø) understreger, at parterne må forlade COP 6 i Haag med det formål at ratificere så hurtigt som muligt, så Kyoto-protokollen kan træde i kraft senest i år 2002.

Rådet (miljø) erindrer om, at i-landene i henhold til princippet om et "fælles men differentieret ansvar", både har en forpligtelse til at varetage deres del af det fælles ansvar og leve op til egne forpligtigelser. I-landene bør i deres stræben efter emissionsreduktioner bidrage til en bæredygtig udvikling, både ved selv at anvende passende politikker og virkemidler, og ved at hjælpe andre lande med at forene udvikling og hensynet til klimaet .

Ifølge Rådet (miljø) bør dette på COP6 resultere i konkrete foranstaltninger. Herunder i form af rene teknologier og kapacitetsopbygning som vil hjælpe udviklingslandene til at udvikle strategier for bæredygtig udvikling og give dem de nødvendige midler til at implementere sådanne.

Rådet (miljø) anerkender, at der blev gjort vigtige fremskridt i Lyon med hensyn til udviklingsspørgsmål, men fremhæver, at yderligere fire betingelser bør opfyldes i Haag.

Rådet (miljø) nævner for det første, at der skal ske en opgradering af finansielle midler. Det drejer sig om:

· At der bør være en tidlig start på Clean Development Mecanism (CDM) umiddelbart efter COP 6 med henvisning til Rådets (miljø) forslag om en liste af CDM-projekter, som kan igangsættes før ikrafttrædelsen af selve protokollen.

· Andre finansielle midler genereret under Protokollen, herunder en afgift på anvendelsen af alle mekanismerne og de ressourcer, der indsamles via systemet for opfyldelse.

· Global Environment Facility (GEF), dennes finansieringsgrundlag bør udviddes. GEF'en bør i øvrigt kunne være ansvarlig for håndteringen af ressourcer som genereres under Protokollen, specielt for så vidt angår national tilpasning til klimaændringer, med henblik på at undgå dannelsen af nye fonde.

For det andet bekræfter Rådet (miljø) sine konklusioner fra Rådets (udvikling) møde den 11. november 1999 som fastslår, at klima bør være en integreret del af EU's udviklingspolitikker.

For det tredje fremhæver Rådet (miljø) nødvendigheden af at tage forskellige grupper af landes specifikke behov i betragtning.

I sin fortsættelse understreger Rådet (miljø), at opbygning af kapacitet med henblik på tilpasning til klimaændringer er en prioritet for lande truet af ørkenspredning eller havstigninger og ikke mindst små østater. Rådet (miljø) finder det vigtigt, at teknologiske bestræbelser i olieeksporterende lande fremmes med henblik på bedre ressourceudnyttelse og forureningsbekæmpelse, herunder ved hjælp af CDM-projekter. Sam arbejde om økonomisk diversifikation kunne også udvikles.

For det fjerde finder Rådet (miljø) det essentielt, at det fælles nord og syd ansvar reflekteres i sammensætningen og administrationen af de fælles institutioner, der skal forestå og overvåge implementeringen.

Rådet (miljø) støtter dernæst landene med overgangsøkonomier i deres stræben efter at opfylde deres forpligtelser, og bemærker at aktiviteter med henblik på kapacitetsopbygning som er identificeret af disse lande, kan udføres ved at anvende eksisterende ressourcer.

Rådet (miljø) understreger endvidere med udgangspunkt i i-landenes særlige ansvar, at det overordnede mål om en 5,2% reduktion i udslippet af drivhusgasser under ingen omstændigheder må blive undermineret. Alle Parter må respektere deres forpligtelser under art. 3 i Protokollen, og initiativer kan ikke afvente begyndelsen af den første budgetperiode. Rådet insisterer således på, at der skal ske påviselige fremskridt i 2005, som p&a ring;krævet i protokollen og at detaljeret information skal dokumentere dette.

Rådet (miljø) finder, at systemet for overholdelse, støttet af troværdige emissionsopgørelser og udtømmende information om overførsler mellem parterne, bør sættes i kraft snarest. Den resterende opgave er at definere de konsekvenser, som kan sikre opfyldelse, enten i form af opmuntring til at efterleve reglerne, hvis der stadig er mulighed herfor, eller i form af straf, hvis det er for sent.

Ligeledes anerkender Rådet (miljø) de fremskridt mod opnåelsen af en fælles forståelse om politikker og virkemidler, der er sket.

Rådet (miljø) bekræfter, at adgang til anvendelse af mekanismer, kun kan tillades parter der respekterer deres forpligtelser efter protokollen og som sikrer sig, at overførsler svarer til reduktioner over og udover deres egne forpligtelser samt respekterer kravet om additionalitet i forhold til nationale foranstaltninger. I denne sammenhæng gentager Rådet (miljø) sit konkrete forslag om "supplementaritet" i anvendelsen af mekanismerne.

Med hensyn til anvendelsen af CDM understreger Rådet (miljø) forudsætningen om, at projekterne respekterer de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af bæredygtig udvikling.

For så vidt angår CO2-optag bekræfter Rådet (miljø), at det er for risikabelt, taget den tilgængelige information i betragtning, at acceptere CO2-optag under artikel 3.4 i Protokollen og under CDM for den første budgetperiode. På den anden side finder Rådet (miljø), at projekter til bevaring af skove og imødegåelse af ørkenspredning bør kunne finde sted under tilpasningsinitiativer.

3. Konsekvenser

Forslaget til Rådets (miljø) konklusioner har ingen lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ej heller kommunaløkonomiske.

4. Høring

Forslaget til Rådets (miljø) konklusioner har ikke været i bred høring.

På EF-specialudvalgsmøde den 23. oktober 2000 fremkom følgende bemærkninger. Greenpeace havde kommentarer i forhold til et system for overholdelse, støttede holdningen om, at artikel 3.4 skal vente, men efterlyste en holdning angående artikel 3.3. Derudover ville Greenpeace have præciseret holdningen til EU' loft for brugen af mekanismerne, idet EU's kvantitative beregninger ifølge Greenpeace giver mulighed for 2/3 af forpligtelsen opnås ved brug af mekanismerne. I forhold til listen for CDM- projekter ville Greenpeace have bekræftet, at Danmark fortsat er imod projekter omfattende kul og a-kraft. Greenpeace gjorde også opmærksom på problemerne med den danske overkapacitet i elsektoren, der kan medføre en stigning i eleksporten i de kommende år med alvorlige følger i forhodl til vores forpligtelser og nødvendigheden af at bruger mekanismerne.

Verdens Naturfonden bemærkede, at brugen af a-kraft i klima sammenhæng ikke er omtalt i udkastet til Rådskonklusioner. Derudover gjorde Verdensnaturfonden opmærksom på det problematiske i, at EU møder op til klimaforhandlingerne med et udspil, som allerede er forhandlet og dermed bærer præg af laveste fællesnævner. Mere konkret blev det påpeget, at definitionen til 3.3 er meget uklar og at Verdens naturfonden i det hele taget savnede en s karpere dansk holdning som udtryk for et forhandlingsudspil ikke en Bottom-line.

Danske Energiselskabers Forening ønskede at uddybe, at elsektoren betragter et EU-baseret handelssystem som et nationalt virkemiddel.

Noah bemærkede, at formuleringen om supplementaritet pegede på, at EU's holdning på dette punkt er ændret.

Det økologiske Råd ønskede præciseringer angående hjælp i forbindelse med ørkenspredning og skovbevarelse.

 

Ad punkt 2 - Forberedelse af det 5. og sidste forhandlingsmøde om et internationalt juridisk bindende instrument om Persistente Organiske Forurenere (POP)

(Nyt notat)

1. Status

Formandskabet har den 23. oktober 2000 fremsendt udkast til rådskonklusioner om de afsluttende forhandlinger om en global POP konvention, der finder sted i Sydafrika den 4. - 9. december 2000 med henblik på vedtagelse på rådsmødet (miljø) den 7. november 2000.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

2. Formål og indhold

I udkastet henviser Rådet bl.a. til det hastende behov for en global indsats mod Persistente Organiske Forurenere (svært nedbrydelige stoffer) og deres skadelige indvirkning på miljø og sundhed samt anerkender vigtigheden af at afslutte forhandlingerne om en global POP konvention på det kommende forhandlingsmøde i Johannesburg den 4.-9. december 2000.

Rådet fremhæver konventionens overordnede formål om at eliminere svært nedbrydelige stoffer og understreger, at produktion og brug af visse af disse stoffer skal ophøre.

Rådet understreger vigtigheden af at forsigtighedsprincippet integreres i Konventionen specielt i bestemmelsen vedrørende optagelse af nye stoffer under konventionen. samt behovet for stærkt at begrænse de generelle undtagelser.

Rådet understreger endvidere behovet for kontrolbestemmelser vedrørende import og eksport samt for POP lagre og affald.

Endelig bekræfter Rådet vigtigheden af en konstant minimering af biprodukter (dioxiner og furaner) på vej mod det langsigtede mål om eliminering og EU's vilje til at bidrage til en effektiv implementering af konventionen ved at yde finansiel og teknologisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomier.

3. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark, herunder ikke kommunaløkonomiske. Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet.

4. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Forslaget har ikke relevans i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Høring

Udkastet til Rådskonklusioner har ikke været til høring, men EF-specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål blev orienteret mundtligt om status i sagen på specialudvalgets møde den 23. oktober 2000, hvor der ikke fremkom bemærkninger.