Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om stoffer,der nedbryder ozonlaget, lægemiddelpumper

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1467)
miljøministerråd
(Offentligt)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. september 2000

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt grundnotat om vedtagelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr_../2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper, KOM (2000) 427 endelig 2000/175 (COD).

 

 

 

MILJØstyrelsen 6. september 2000

Biocid- og kemikalievurdering

MC/13-PS/6

MEM 0296 MST

 

 

NOTAT til Folketingets Europa-udvalg

Om vedtagelse af forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) _/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper

KOM ( 2000) 427 endelig 2000/175 (COD)

Kommissionen sendte den 6. juli 2000 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Europa-Parlamentet forventer at vedtage sin første læsning den 7. september 2000 uden ændringsforslag.

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at konsekvensrette den netop vedtagne forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer (20. juni 2000), således at det fortsat er muligt at eksportere dosisinhalatorer og lægemiddelpumper med CFC'er til udviklingslandene. Uoverensstemmelsen blev opdaget på et så sent tidspunkt i processen med den nye forordning, at traktaten ikke gav mulighed for at ændre teksten.

Ændringen bør vedtages så betids, at den kan træde i kraft samtidig med den vedtagne forordning den 1. oktober 2000.

Hovedparten af medlemslandene støtter forslaget.

Den danske regering agter på denne baggrund at tiltræde forslaget.

 

 

 

 

MILJØstyrelsen 6. september 2000

Biocid- og kemikalievurdering

MC/13-PS/6

 

GRUNDNOTAT til Folketingets Europa-udvalg

Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) _/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper

KOM ( 2000) 427 endelig 2000/175 (COD)

1. Status

Kommissionen sendte den 6. juli 2000 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslagets formål er at konsekvensrette den netop vedtagne forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer (20. juni 2000), således at det fortsat er muligt at eksportere dosisinhalatorer og lægemiddelpumper med CFC'er til udviklingslandene. Uoverensstemmelsen blev opdaget på et så sent tidspunkt i processen med den nye forordning, at traktaten ikke gav mulighed for at ændre teksten.

 

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører intet herom.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen gælder umiddelbart i Danmark. Den danske bekendtgørelse om ozonlagsnedbrydende stoffer (974 af 13/12 1995) undtager lægemidler, og der findes derfor ikke strengere danske regler.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for offentlige myndigheder.

Der forventes ingen konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Beskyttelsesniveau.

Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i Europa. Ændringen tilsigter fortsat at give mulighed for eksport til udviklingslandene

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Lægemiddelstyrelsen og Dansk Astma og Allergiforbund. Der er ikke indkommet bemærkninger. Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget (miljø) fra den 17. - 22. august. Der er modtaget svar fra Miljøkontrollen København bemærker, at man ser positivt på forslaget.