Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedr. EU-sager under portugisisk formandskab
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 824)
indre marked
(Offentligt)
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
27. marts 2000 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsministeriets nyhedsbrev vedrørende igangværende EU-sager under det portugisiske formandskab.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg.
|
Marts 2000EM0283 |
Erhvervsministeren repræsenterer Danmark på følgende EU-rådsmøder: Indre Marked, Industri, Forbruger, Søtransport og Turisme. Dette nyhedsbrev redegør for igangværende sager under det portugisiske formandskab.
Det portugisiske formandskabet har udformet et særligt arbejdsprogram for Det Indre Marked. Fødevaresikkerhed nævnes som et højt prioriteret område. Det skal sikres, at fødevarer har et højt sikkerhedsniveau og at forbrugernes tillid genoprettes. Formandskabet ønsker en hurtig opfølgning på hvidbogen om fødevaresikkerhed, der behandles på flere rådsformationer.
Arbejdsprogrammet sætter også fokus på at få videreført Cardiff-processen og de økonomiske strukturreformer, med henblik på at levere et indspil til Det Europæiske Råd om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik. Arbejdsprogrammet prioriterer endvidere udviklingen af de nye retningslinier i strategien for Det Indre Marked højt. Her peges bl.a. på forenkling og forbedring af kvaliteten af EU's og m edlemsstaternes lovgivning og på at forbedre gennemførelsesgraden i medlemsstaterne (SLIM) samt på at fremme dialogen mellem borgere og virksomheder.
Formandskabet vil endvidere lægge særlig vægt på intellektuel ejendomsret i informationssamfundet, på databeskyttelse og på arbejdet med at få gennemført fælles regler for motorkøretøjer, fødevarer og lægemidler.
Industripolitisk lægges der under det portugisiske formandskab op til at diskutere bl.a. konkurrenceevne og virksomhedspolitik i EU, med særligt fokus der på beskæftigelse, innovation og kompetencer som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. Særligt vigtige områder er adgang til viden, elektroniske netværk, adgang til risikovillig finansiering og kompetenceudvikling. Statsstøtte, skibsbyg ningsindustrien og integration af miljøhensyn i industripolitikken og opfølgning af hvidbogen om modernisering af konkurrencereglerne forventes også sat på dagsordenen.
På søtransportområdet lægger formandskabets arbejdsprogram vægt på arbejdet vedrørende sikkerhed ved lastning og losning af bulk-skibe i EU-havne og den fremtidige nedsættelse af et Udvalg for Sikkerhed til Søs. Erika-ulykken vil også blive taget op på rådsmødet i marts.
Formandskabet sætter fokus på at få virkeliggjort Amsterdam-traktatens krav om at der skal tages hensyn til forbrugerbeskyttelse i gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politikker. Produktsikkerhed og fødevaresikkerhed vil også blive prioriteret højt. Spørgsmålet om at sikre forbrugernes interesser i informationssamfundet vil blive drøftet på en konference i juni. Ud over dette peger formandskabet på ; spørgsmålet om at fremme foranstaltninger til fordel for gældsramte familier samt spørgsmålet om brug af udenretlige instanser til at løse forbrugerkonflikter.
Nyhedsbrevet indeholder en kort præsentation af de EU-mærkesager, som erhvervsministeren vil give særlig opmærksomhed. Det drejer sig om: Cardiff-processen, økonomiske strukturreformer i Europa, grøn erhvervspolitik, statsstøtte, modernisering af konkurrencelovgivningen, SLIM, offentlige udbud, effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde, patentområdet, forskning- og udviklingspolitik, BioTIK og forbrugerpolitik.
Til dette nyhedsbrev har følgende myndigheder leveret bidrag: Finanstilsynet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Fødevaredirektoratet, Skatteministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet/Færdselsstyrelsen, Udlændingestyrelsen og Erhvervsministeriet.
Efter omtalen af hvert forslag er anført, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Skulle dette ikke være nok, kan man kontakte Euro-Center, Erhvervsfremme Styrelsen, på tlf. 33 32 72 78 eller Erhvervslivets Hotline på tlf.: 35 46 66 66. Erhvervsministeriets EU-Sekretariat er desuden stadig behjælpelig på tlf. 33 92 33 50. Dokumentet kan også findes på Internettet - www.em.dk under "facts".
Med venlig hilsen
Erhvervsministeriets EU-Sekretariat
Indholdsfortegnelse
1. Industripolitik _______________...4
2. Offentlige indkøb _____________...11
3. Selskabs- og virksomhedslovgivning ______13
4. Forsikring og pension____________.18
5. Standardisering, tekniske handelshindringer ___.20
6. Andre sager om Det Indre Marked _______25
7. Industriel ejendomsret ____________34
8. Levnedsmidler _______________38
9. Forbrugerpolitik ______________.40
10. Skibsfart _________________.45
11. EU-mærkesager _49
1. Industripolitik
Hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-Traktatens artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86 om et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og et forbud mod misbrug af en dominerende stilling), KOM(1999)101 endelig udgave. Kommissionsprogram nr. 99/027
Europa-Kommissionen har den 30. april 1999 fremsendt en hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 81 og 82 (tidligere artikel 85 og 86) til Rådet for Den Europæiske Union.
Artikel 81 indeholder et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m.v., medens artikel 82 indeholder et forbud mod misbrug af en dominerende stilling.
Hvidbogen er Kommissionens forslag til en reform af den 37 år gamle rådsforordning nr. 17 fra 1962. Reformen begrundes navnlig med, at Kommissionen ikke længere er i stand til at håndhæve konkurrencereglerne tilstrækkeligt effektivt.
Hidtil har kun Kommissionen i medfør af art. 81, stk. 3 (tidligere artikel 85, stk. 3), kunnet fritage anmeldte aftaler fra EU's forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Dette system var nødvendigt for at opbygge en effektiv ensartet konkurrencepolitik i hele fællesmarkedet. Dette mål er nu i hovedtræk realiseret.
Men samtidig har Kommissionens enekompetence til at fritage konkurrencebegrænsende aftaler indebåret en strøm af anmeldelser til Kommissionen. Dette har skadet en effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne.
De centrale elementer i Kommissionens forslag, der primært vedrører artikel 81 (tidligere artikel 85), er:
· At afskaffe Kommissionens system med anmeldelser og fritagelser. Virksomheder skal fremover selv vurdere, om deres aftaler er omfattet af forbudet. En aftale skal vurderes efter hele art. 81 (tidligere artikel 85), dvs. såvel forbudet i stk. 1 som fritagelsesmuligheden i stk. 3, men uden, at der er krav om, at en aftale skal være anmeldt. Hvis Kommissionen behandler en aftale - eksempelvis på baggrund af en kla ge - kan den herefter enten forbyde aftalen eller træffe afgørelse om, at aftalen ikke er forbudt.
· At give de nationale konkurrencemyndigheder og domstole mulighed for at anvende fritagelsesmuligheden i art. 81, stk. 3 (tidligere artikel 85, stk. 3). Det vil indebære, at også de nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal kunne træffe beslutning om forbud m.v., der kun har virkning for det pågældende lands territorium. Samtidig skal der udvikles et nært samarbejde mellem konkurrencemy ndighederne, når aftaler berører flere lande, for at undgå modstridende beslutninger.
· En styrket efterfølgende kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler. Kommissionen vil fremover tage flere sager op af egen drift. Herudover skal der foretages visse justeringer, der især drejer sig om Kommissionens beføjelser til at gennemføre kontrolundersøgelser og indhente oplysninger. Endelig styrkes klagernes retsstilling.
Derudover vil man forhøje bøderne for overtrædelser af procedurebestemmelserne, der herved bringes på niveau med fusionskontrolforordningen. Endelig foreslås der indført solidarisk ansvar for medlemmerne af en sammenslutning af virksomheder for betaling af en bøde.
Kommissionen vil kun træffe afgørelser i særligt vigtige sager og især for at fastlægge praksis.
Kommissionens forslag forudsætter implicit, at alle medlemsstater giver de nationale konkurrencemyndigheder hjemmel til at anvende EU-konkurrencereglerne direkte.
Kommissionen forventer, at de ændrede gennemførelsesbestemmelser til artikel 81 og 82 kan gennemføres i år 2003.
Kommissionen har på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 orienteret ministrene om de indkomne høringssvar og det videre arbejde, og det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000 vil orientere ministrene om status i arbejdet med hvidbogen.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har den 8. december 1999 afgivet udtalelse om hvidbogen. Europa-Parlamentets beslutning vedrørende hvidbogen forelå den 18. januar 2000.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00, tlf. 33 17 71 92 eller tlf. 33 17 71 21
Det flerårige program for virksomheder og iværksættere (2001-2006)
Kommissionens forslag til et nyt flerårigt program for virksomheder og iværksættere (tidligere det flerårige program for små og mellemstore virksomheder) forventes fremlagt primo 2000. Programmets indhold og sigtelinier har været drøftet i artikel 4 komitéen på baggrund af evalueringen af det tredje flerårige program. Programmet forventes at fokusere på fire hovedområder:
· Fremme af iværksætterkulturen.
· Videreudvikling af rammebetingelser (administrative lettelser mv.).
· Effektive støttetjenester (adgang til information om EU-politikker og programmer).
· Forberedelse af erhvervslivet til de udfordringer udvidelsen af EU og Det Indre Marked bringer.
Programmet forventes drøftet på rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Nationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Skibsværftspolitik
Overvågning af støtte til visse skibsværfter, der er under omstrukturering i Tyskland og Spanien
På rådsmødet (Industri) i november 1999 fremlagde Kommissionen sin fjerde beretning om overvågning af omstruktureringen på MTW-skibsværft, Volkswerft i Stralsund og Kværner Warnow værftet i Warnemünde, Meckelenburg-Vorpommern i Tyskland samt visse skibsværfter i Spanien. Statsstøtten til disse værfter blev godkendt af Rådet i juni 1997 på en række betingelser, herunder krav om kapacitetsbegræn sninger og levedygtighed. På rådsmødet i november orienterede Kommissionen om, at de fastlagte betingelser i forbindelse med omstruktureringen blev overholdt, men at Kværner Warnow værftet havde overskredet den fastsatte kapacitetsgrænse i 1998. Kommissionen har derfor i juli 1999 besluttet, at værftet skal tilbagebetale 83 mio. DM (ca. 330 mio. kr.) for overskridelser i 1998.
Vedrørende de spanske værfter undersøger Kommissionen fortsat, hvorvidt værfterne vil blive levedygtige.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000 vil orientere om udviklingen på både de spanske og tyske værfter.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Situationen inden for verdens værftsindustri - Sydkorea
På rådsmødet (Industri) i april og november 1999 fik Kommissionen Rådets opbakning til at fastholde et politisk pres over for den sydkoreanske skibsbygningspolitik, og Rådet sendte et klart politisk signal til de koreanske myndigheder om, at Europa ikke længere kan acceptere den koreanske adfærd på det internationale marked.
Baggrunden var Kommissionens første rapport om situationen på det internationale skibsbygningsmarked, som viser at koreanske værfter tilbyder skibe og tager ordrer til meget lave priser. I visse tilfælde dækker priserne ikke produktions- og finansieringsomkostningerne.
Kommissionen vil på rådsmødet (Industri) den 18 maj 2000 fremlægge anden rapport over den globale markedssituation inden for skibsbygningsindustrien, hvor der især fokuseres på de koreanske værfters finansieringsomkostninger.
Det forventes, at Rådet på baggrund af Kommissionens rapport vil iværksætte konkrete initiativer for at sikre lige konkurrencevilkår.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Stålindustrien
Overvågning af statsstøttesager inden
for stålindustrien
Den 17. december 1993 besluttede Rådet (Industri) at tillade statsstøtte i forbindelse med kapacitetsreduktioner til en række offentligt ejede stålvirksomheder i Tyskland, Irland, Italien, Spanien og Portugal. Det blev samtidig besluttet at gennemføre en skærpet overvågning af de pågældende værker. Kommissionen rapporterer derfor to gange årligt til Rådet om de betingelser, der var knyttet til tilladelsen til statss tøtte, overholdes.
På rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 præsenterede Kommissionen den 12. halvårlige overvågningsrapport. Det fremgår, at betingelserne for statsstøtte fortsat overholdes. For visse værker er overvågningen afsluttet, mens den fortsætter for andre værker.
Kommissionen forventes at præsentere den 13. overvågningsrapport på rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
EKSF-traktatens udløb
EKSF-traktaten udløber i 2002, hvilket bl.a. har nødvendiggjort en stillingtagen til den fremtidige juridiske status for de midler, der er opsparet under traktaten (i EKSF-fonden, ca. 9,75 mia. kr.). Med beslutninger henholdsvis den 6. juli 1998 og den 29. april 1999 har Rådet (Industri) besluttet, at afkastet fra midlerne efter traktatens udløb skal anvendes til støtte til forskningsprogrammer inden for sektorer, der er knyttet til kul- og stålindu strien. Med hensyn til midlernes juridiske status er det besluttet, at de overføres til det øvrige fællesskab, og at de administreres af Kommissionen adskilt fra Fællesskabets øvrige midler efter retningslinier, som fastlægges af Rådet. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan de institutionelle aspekter af EKSF-traktatens udløb skal håndteres.
EKSF-traktatens udløb betyder ligeledes, at spørgsmålet om statsstøttereglerne for stålindustrien er taget op til drøftelse. Produkter, som er omfattet af EKSF-traktaten, er underlagt statsstøtteregler, som er betydelig mere restriktive end de, der gælder for produkter, der reguleres af den øvrige traktat. Når EKSF-traktaten udløber, vil der således være bedre muligheder for at give statsstøtte til stålindustrien, med mindre der forinden vedtages særregler. Dette spørgsmål har været drøftet mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det forventes, at drøftelserne resulterer i en opretholdelse af strenge statsstøtteregler for stålindustrien udmøntet i et sæt rammebetingelser fra Kommissionen.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Kommissionens forslag til Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af varer og teknologier med dobbelt anvendelse, dual-use, KOM(1998)257 endelig udgave
Forslaget drejer sig ændringer i den gældende fællesskabsordning om eksportkontrol med produkter, der både har en civil og en militær anvendelse ("dual-use produkter").
Produkterne under eksportkontrol er især højteknologiske produkter, bl.a. computere, software, telekommunikationsudstyr og måleudstyr. Det er karakteristisk for produkterne, at de anvendes bredt til lovlige civile formål, men at de i de "forkerte hænder" kan anvendes til militære formål, som kan være til fare for den internationale fred og sikkerhed.
De gældende regler har været i kraft i snart 5 år. De er nu under revision i lyset af erfaringerne og nye politiske mål. Kommissionen lægger i sit forslag afgørende vægt på, at der indføres en generel tilladelse til udførsel fra Fællesskabet til en række nærtstående lande uden for EU. Det er desuden Kommissionens mål, at handelen med dual-use produkterne mellem medlemsstaterne liberaliseres mest m uligt - helst totalt. Endelig ønsker Kommissionen sin kompetence udvidet ved at foreslå, at retsgrundlaget for den nye forordning udelukkende skal være artikel 133 om den fælles handelspolitik (kvalificeret flertal). Det legale grundlag for kontrollisterne er i dag den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (enstemmighed).
Det centrale forhandlingstema under det portugisiske formandskab er især produktet "krypteringsprodukter".
Det portugisiske formandskab arbejder mod, at forslaget kan vedtages på rådsmødet (generelle anliggender) den 22.- 23. maj 2000. Det er imidlertid mere realistisk at forvente, at forhandlingerne tidligst vil kunne afsluttes i løbet af sidste halvår af 2000.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Konkurrenceevne, globalisering og små og mellemstore virksomheder
Konkurrenceevne og virksomhedspolitik i EU
Det forventes at Kommissær Liikanen vil præsentere en meddelelse om EU's nye samlede virksomhedspolitik i foråret 2000. I forbindelse hermed forventes Rådet at vedtage konklusioner på rådsmødet (Industri) 18. maj 2000.
Som et fast dagsordenspunkt på rådsmøderne (Industri) drøftes endvidere europæisk erhvervslivs konkurrenceevne. På rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000 vil der bl.a. blive sat fokus på udfordringerne i vidensamfundet: innovation, nye teknologier, kompetencer og beskæftigelse.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Nationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Forslag til direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, KOM(1998)126
Kommissionen vedtog den 12. maj 1995 en henstilling om betalingsfrister i handelsforhold. Henstillingens formål var at tilskynde til retlige og praktiske foranstaltninger, der kunne fremme overholdelsen af de kontraktfastsatte betalingsfrister mellem erhvervsvirksomheder samt sikre betalingsdisciplinen hos udbydende offentlige myndigheder og offentlige virksomheder.
Den 17. juli 1997 afgav Kommissionen en rapport om betalingsforsinkelser i handelsforhold, hvoraf det fremgår, at henstillingen ikke har været tilstrækkelig til at få mindsket problemerne i forbindelse med for sen betaling.
Kommissionen fremsatte bl.a. på denne baggrund i april 1998 et forslag til direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Direktivforslaget tilsigter på en række forskellige måder at bekæmpe overskridelse af betalingsfrister mellem private virksomheder og mellem offentlige myndigheder og virksomheder.
Kommissionen præsenterede direktivforslaget på et rådsmøde (Industri) den 7. maj 1998. På rådsmødet (Industri) den 29. april 1999 blev der opnået politisk enighed.
Europa-Parlamentet vedtog den 16. december 1999 en 2. udtalelse med 26 ændringsforslag til Rådets fælles holdning.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000 med henblik på redegørelse for status og eventuel endelig vedtagelse.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
2. Offentlige indkøb
Kommissionens forslag til ændring af udbudsdirektiverne
I sin Grønbog fra 1996 samt i den efterfølgende "Meddelelse om offentlig indkøb i EU" (Kom(98)143) har Kommissionen givet udtryk for, at de eksisterende juridiske rammer for offentlige udbud var komplekse, og at visse procedurer var for stive. Kommissionen varslede derfor, at regelgrundlaget skulle tydeliggøres ved en omfattende revision af udbudsdirektiverne.
I det forløbne år har Kommissionen fremlagt foreløbige udkast til forslag til ændring af direktiverne. På det kommende Indre Markedsrådsmøde vil Kommissionen præsentere en sammenskreven tekst indeholdende de påtænkte emner for revisionen af direktiverne:
· Forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelse på liberaliserede sektorer. Her forventes det foreslået, at telekommunikationsområdet fjernet fra direktivets anvendelsesområde, og ligeledes foreslås en mekanisme indført, efter hvilken enhver liberaliseret sektor efter visse betingelser kan udgå af direktivets anvendelsesområde.
· "Konkurrencepræget dialog". En procedure, der sigter mod at give ordregiver en øget adgang til at forhandle med potentielle tilbudsgivere, forventes foreslået indført enten som en ny selvstændig udbudsprocedure eller som en bestanddel af udbud efter forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse. Denne adgang skal knyttes sammen med et krav om, at kontrakten skal være af komp leks karakter.
· Indførelse af bestemmelser på området for rammeaftaler. En egentlig lovhjemmel for indgåelse af rammeaftaler forventes foreslået indført i de klassiske udbudsdirektiver (varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg). Udkastet indeholder endvidere regler om rammeaftalers nærmere udformning.
· Elektroniske udbud. Elektroniske kommunikationsmidler foreslås ligestillet med de mere traditionelle kommunikationsmidler, ligesom der foreslås afkortelse af tidsfristerne ved anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler. Endvidere foreslås der under dette punkt enkelte generelle forkortelser af tidsfristerne.
· Tekniske specifikationer. Disse foreslås nu indført enten som en beskrivelse af funktionskrav eller ved henvisning til en standard. Muligheden for at angive funktionskrav søger at eliminere den risiko for diskriminativ anvendelse af tekniske standarder, som følger af den nuværende udmøntning af reglerne.
· Angivelse af vægtningen af tildelingskriterierne ved anvendelse af tildelingskriteriet "økonomiske mest fordelagtige tilbud". Kommissionen arbejder med tanker om at indføre en pligt for ordregiver til at angive den relative værdi af de enkelte delkriterier.
Da der endnu ikke er fremsat et egentligt forslag, har sagen indtil videre kun været behandlet i Kommissionens Rådgivende Udvalg for Offentlige Indkøb. Kommissionen har på disse møder givet udtryk for, at en officiel fremsættelse af forslaget forventes i 1. halvdel af 2000.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00, tlf. 33 17 70 86 eller tlf. 33 17 70 35
3. Selskabs- og virksomhedslovgivning
Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv, KOM(97)565
Formålet med forslaget er at beskytte selskabsdeltagerne, herunder minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand for overtagelsestilbud, eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
På rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999 opnåedes politisk enighed om indholdet forslaget. Herefter udestår spørgsmålet om tilsynsmyndighedens rolle på Gibraltar. Når dette spørgsmål er afklaret mellem Spanien og UK, skal Europa-Parlamentet afgive udtalelse om forslaget (2. behandling).
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Forslag til direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter, KOM(88)4
Formålet med forslaget er at sikre, at saneringsforanstaltninger og saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et kreditinstituts hjemland kan gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande.
Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse, enhed og universalitet. Det betyder, at medlemslandene har pligt til gensidigt at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af myndighederne i kreditinstituttets hjemland. Herved sker afviklingen efter ens regler i hele den del af kreditinstituttet, der ligger i EU.
Forslaget havde ikke været drøftet i længere tid som følge af uenighed mellem UK og Spanien om Gibraltar´s status. Det finske formandskab genoptog forhandlingerne om forslaget. Det portugisiske formandskab forventes at fortsætte disse forhandlinger, bl.a. i lyset af forhandlingerne om forslaget til likvidation af forsikringsselskaber.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Statut for Det Europæiske Selskab (SE) samt supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling, KOM(91)174
Efter forordningsforslaget om Statut for Det Europæiske Selskab skal aktieselskaber og andre erhvervsdrivende juridiske personer kunne stifte et europæisk selskab (Societas Europaea eller SE), hvis stifterne kommer fra mindst to medlemsstater, eller hvis det stiftende selskab har et datterselskab eller et forretningssted i en anden medlemsstat. SE-selskabet kan stiftes både ved fusion, ved at oprette et holdingselskab, ved omdannelse af et nationalt selskab og ved at eta blere et fælles datterselskab. Mindstekapitalen foreslås til 120.000 EURO. Kapitalen skal angives i EURO.
Statutten skal ses som et tilbud til europæiske virksomheder, som har aktiviteter i flere medlemsstater. Foretrækker virksomhederne en national organisationsform, vil de fortsat have mulighed for at vælge denne løsning.
Forslaget bygger i vidt omfang på de allerede vedtagne selskabsdirektiver og henviser på en række områder til lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.
Forhandlingerne om statutten for Det Europæiske Selskab har hidtil vist sig vanskelige bl.a. på grund af spørgsmålet om medarbejderindflydelse og spørgsmålet om myndighedsudøvelse på Gibraltar.
Der er ikke opnået enighed, og det portugisiske formandskab har ikke sat forordningsforslaget på den foreløbige dagsorden (Indre Marked).
Direktiv om supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (social- og arbejdsministre) den 6. juni 2000 med henblik på opnåelse af fælles holdning.
Hvis der kommer en positiv udvikling vedrørende medarbejderindflydelsesspørgsmålet, må det forventes, at formandskabet vil arbejde videre med forordningsforslaget.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00, tlf. 33 30 75 92 eller tlf. 33 30 75 62
Forslag til forordning om statut for henholdsvis Det Europæiske Andelsselskab, Det Europæiske Gensidige Selskab og Den Europæiske Forening samt supplerende bestemmelser til statutten med hensyn til medarbejdernes stilling, KOM(93)252
Formålet med statutterne er at give de pågældende selskaber mulighed for at få en europæisk ramme for grænseoverskridende aktiviteter.
Forslagene henviser i vidt omfang til national lovgivning, og opbygning følger tæt opbygningen i Det Europæiske Selskab. I modsætning til aktieselskabslovgivningen er der ikke inden for disse områder sket harmonisering af de nationale lovgivninger.
I tilknytning til forordningsforslagene har Kommissionen fremsat tre forskellige forslag til direktiver om supplerende bestemmelser med hensyn til medarbejdernes stilling.
Direktiverne henviser til nationale bestemmelser om medarbejderindflydelse og fastsætter minimumsbestemmelser om information og høring.
Forhandlingerne om forslaget til Statut for Det Europæiske Andelsselskab har vist sig vanskelige, bl.a. på grund af spørgsmålet om medarbejderindflydelse. Forhandlingerne ligger for tiden stille. Det samme gælder forslaget om Statut for Den Europæiske Forening samt Statut for Det Europæiske Gensidige Selskab.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 74 84
Meddelelse fra Kommissionen om lovpligtig revision i EU - vejen frem, KOM (96)338
Kommissionen udsendte den 24. juli 1996 grønbogen om den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar i Den Europæiske Union (KOM(96)338). Initiativet skal ses på baggrund af, at revisors rolle har været genstand for livlig debat på verdensplan, og at EU ikke har nogen fælles opfattelse af den lovpligtige revisors rolle, stilling og ansvar. Denne mangel på en fælles opfattelse påvirker kvaliteten af revisionen i negativ retning og s kader dermed tilliden til reviderede regnskaber og begrænser samtidig den frie etableringsret og friheden til at tilbyde revisionstjenesteydelser.
Formålet er at forbedre kvaliteten af den lovpligtige revision, at styrke den frie etableringsret samt frihed til at tilbyde grænseoverskridende ydelser for derved at styrke Det Indre Marked.
Den 15. januar 1998 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, der gav bred opbakning til grønbogen.
På baggrund af grønbogen samt Europa-Parlamentets beslutning udsendte Kommissionen en meddelelse om lovpligtig revision i EU - vejen frem, hvor Kommissionen foreslår en fremgangsmåde for det videre arbejde. Der er i den forbindelse bl.a. nedsat et Revisionsudvalg, der har fået et særligt ansvar for revisionsspørgsmål. Danmark er i udvalget repræsenteret af en repræsentant fra henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Foreni ngen af Statsautoriserede Revisorer.
Meddelelsen om lovpligtig revision i EU - vejen frem blev forelagt på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998 til orientering.
Kommissionen forventer at udgive en meddelelse om kvalitetssikring og revisionsstandarder i foråret 2000.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 75 60
Ændring af 4. selskabsdirektiv om selskabers aflæggelse af årsregnskaber (måling af finansielle instrumenter til dagsværdi)
Forslaget forventes fremsat af Kommissionen i løbet af februar 2000. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at tillade eller påbyde virksomhederne at måle finansielle aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Formålet er at tilpasse regnskabsdirektivet til de internationale regnskabsstandarder på dette område, så europæiske virksomheder får mulighed for at aflægge års- og koncernregnskaber udfra disse stand arder.
Forslaget har været behandlet i en arbejdsgruppe i Kommissionen - den såkaldte "kontaktkommittee" - i ca. 2½ år og ventes hurtigt at kunne vedtages.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 77 22
Ændret forslag til Rådets 10. selskabsdirektiv vedrørende grænseoverskridende fusion mellem selskaber med begrænset ansvar, KOM(84)727 endelig udgave
Direktivforslaget blev forelagt Rådet den 14. januar 1985. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i Europa-Parlamentet og er dermed aldrig blevet drøftet i Rådet.
Forslaget indeholder bestemmelser om fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Det bygger i vidt omfang på det allerede vedtagne selskabsdirektiv om fusioner og supplerer disse bestemmelser, hvor grænseoverskridende fusioner adskiller sig fra interne fusioner.
Forhandlingerne om forslaget har hidtil vist sig vanskelige på grund af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation. Det indeholder en ret for medlemsstaterne til at forbyde gennemførelsen af en fusion i de tilfælde, hvor en medlemsstat er af den opfattelse, at en fusion gennemføres for at omgå nationale bestemmelser om medarbejderrepræsentation.
Det videre arbejde med forslaget afventer en afklaring af problematikken om medarbejderrepræsentation, som det tyske og det finske formandskab har arbejdet med i forbindelse med statutten for Det Europæiske Selskab (SE).
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 75 62
4. Forsikring og pension
Forslag til direktiv om likvidation af forsikringsselskaber, KOM (89)394
Forslaget er fremsat den 29. januar 1987 og er ændret flere gange. Formålet er ved en fælles procedure at sikre ligebehandling af forsikringstagerne ved likvidation af forsikringsselskaber.
Forhandlingerne har især været koncentreret om begrænsning af direktivets anvendelsesområde til insolvent likvidation samt gensidig anerkendelse af to modeller for beskyttelse af forsikringstagernes fortrinsstilling ved en likvidation.
Europa-Parlamentet 1. behandlede forslaget tilbage i 1989. Europa-Parlamentet forventes at give forslaget en fornyet 1. behandling i løbet af år 2000.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Kommissionens meddelelse om supplerende pensionsydelser, KOM(99)134
Kommissionen fremlagde i 1997 en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU - . Initiativet skal ses på baggrund af, at alle initiativer på pensionsområdet er strandet primært på grund af beskatningsspørgsmål. Grønbogen beskrev virkningen af, at EU-landenes befolkninger bliver stadig ældre, og de deraf følgende konsekvenser for mulighederne for at finansiere de fremtidige pensionsudbetalinger.
I fortsættelse af grønbogen udsendte Kommissionen den 26. maj 1999 en meddelelse om det : "Indre Marked for supplerende pensioner". Det forventes, at Kommissionen under det portugisiske formandskab vil fremsætte et forslag til direktiv om tilsyn med pensionsfonde.
Direktivet skal sikre:
· En beskyttelse af medlemmerne af ordningerne.
· At fordelene ved anvendelsen af den fælles valuta opnås.
· At udbyderne af pensionsordninger ligestilles konkurrencemæssigt.
· Der kan ske gensidig anerkendelse af ordninger og udbydere.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
Forsikringsmæglere
Kommissionen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag til direktiv, der skal sikre forsikringsmæglernes muligheder for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed samt fremme forbrugerbeskyttelsen. Dette sikres ved at stille krav til forsikringsmæglernes erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer, at stille krav om at forsikringsmæglere skal være forsikret mod erstatningskrav, der følger af deres virksomhed, at betroede midler er sik ret mod uretmæssig råden fra forsikringsmæglerens side, at forsikringsmægleren skal have et godt omdømme, og at forsikringsmæglere undergives en udvidet informations- og oplysningspligt over for den potentielle forsikringstager.
Kommissionen skal fremkomme med et forslag til direktiv medio 2000, således at direktivforslaget kan være vedtaget senest år 2002.
Yderligere oplysninger: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82
5. Standardisering, tekniske handelshindringer
Effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde
Den 28. oktober 1998 vedtog Rådet (Indre Marked) en resolution om standardiseringens rolle i Europa.
I resolutionen opfordredes Kommissionen til at gennemføre en række initiativer. Herunder at indlede undersøgelser af standardiseringens indvirkning på samfundet og at bidrage til udvikling af et system til benchmarking af de europæiske standardiseringsorganisationer og udarbejde retningslinier for den europæiske standardiseringspolitik i international sammenhæng. Kommissionen skal senest 30. juni 2001 afgive rapport til Rådet
Der arbejdes fra dansk side at den gennemsnitlige produktionstid er nedbragt til 4 år ved udgangen af år 2003 (i 1997 var den gennemsnitlige produktionstid 6,5 år).
Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000. Der forventes en fremskridtsrapport fra Kommissionen om udviklingen i standardiseringens indsatser.
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser om gennemførelse af god klinisk praksis (GCP) ved gennemførelse af kliniske afprøvninger af lægemidler til human brug, KOM(1999)193 endelig udgave
Forslaget KOM(97)369 endelig udg. 97/0197 (COD) blev oversendt til Rådet den 4. september 1997. På baggrund af Europa-Parlamentets første udtalelse af 17. november 1998 har Kommissionen med skrivelse af 29. april 1999 fremsendt ændret forslag til det omhandlede direktivforslag KOM(1999)193, endelig udgave.
Direktivforslaget har til formål dels at beskytte sikkerheden for personer, der deltager i et klinisk forsøg med lægemidler, dels at harmonisere medlemsstaternes regler om påbegyndelse og gennemførelse af kliniske forsøg, herunder fastsættelse af regler for multicenterforsøg.
Direktivet fastsætter således regler, der skal tilgodese patientsikkerheden, regler om en etisk komites godkendelse af påbegyndelse af et forsøg og om den kompetente myndigheds adgang til at forbyde påbegyndelsen af forsøg samt at standse et igangværende forsøg. Desuden indeholder forslaget regler om indberetning af uønskede hændelser og bivirkninger til henholdsvis den etiske komite og den kompetente myndighed, regler om myn dighedernes udveksling af oplysninger om kliniske forsøg samt regler om fremstilling af lægemidler, der benyttes i et forsøg.
Forslaget behandles for tiden i Rådets arbejdsgruppe (Indre Marked, økonomiske spørgsmål). Forslaget forventes forelagt Rådet (Indre Marked) i efteråret 2000 med henblik på vedtagelse af fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Sundhedsministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 60
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads (busser), og om ændring af direktiv 70158/ EØF, KOM(97)276
Formålet med forslaget er at udvide ordningen med EF-typegodkendelse af motorkøretøjer til også at omfatte busser.
Forslaget forhandles i Rådets Økonomigruppe (motorkøretøjer) og forhandlingerne forventes at fortsætte under det nuværende portugisiske formandskab.
Direktivforslaget forventes behandlet på et rådsmøde (Indre Marked) under det portugisiske formandskab med henblik på fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om hastighedsmålere for to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF, KOM(98)285
Formålet med direktivforslaget er at fastlægge harmoniserede forskrifter for hastighedsmålere for at kunne gennemføre typegodkendelsesproceduren i Rådets direktiv (rammedirektiv) 92/61/EØF for alle typer to- og trehjulede motorkøretøjer.
Den hjemlige beslutningsprocedure er afsluttet. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/221/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beholdere for flydende brændstof og afskærmning bagtil mod underkøring på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM(98)97
Formålet med forslaget er, dels at indføre nye bestemmelser vedrørende beholdere, der er fremstillet af plastmateriale (for køretøjer i klasse M1) i Rådets direktiv 70/221/EØF, dels at ændre titlen og anvendelsesområdet for direktiv 70/221/EØF, således at der ved senere ændringer af dette direktiv kan indføres tekniske specifikationer for beholdere til luftformige brændstoffer.
Den hjemlige beslutningsprocedure er afsluttet. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer, samt om montering heraf, KOM(97)680
Den hjemlige beslutningsprocedure er afsluttet. Forslaget afventer endelig vedtagelse.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/548/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende opvarmning af bilers kabiner, KOM(98)526
Forslaget behandles løbende i Rådets Økonomigruppe. Forslaget er endnu ikke færdigbehandlet.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF, KOM(99)32
Direktivforslaget forventes behandlet på et rådsmøde i februar/marts 2000 med henblik på fælles holdning.
Afventer udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 72/763/EF vedrørende passagersæder i landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer, KOM (99)306
Formålet med direktivforslaget er at forbedre sikkerheden i landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, idet der fastsættes bestemmelser til udformning af passagersæder således, at føreren ikke bliver generet under kørslen.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, KOM (99)276
Formålet med direktivforslaget er at optimere den igangværende ordning med typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser, KOM (99)660
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE's regulativ nr. 13-H vedrørende typegodkendelse af personbiler for så vidt angår deres bremser.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 108 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM (99)728
Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE's regulativ nr. 108 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Direktivforslaget er ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det portugisiske formandskab.
Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af FN's Økonomiske Kommission for Europas regulativ nr. 109 vedrørende godkendelse af fabrikationen af regummierede dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil, KOM(99)727. Forslaget sigter mod at give Fællesskabet mulighed for at tiltræde FN/ECE's regulativ nr. 109 vedrørende godkendelse af fabrikatio nen af regummierede dæk til erhvervskøretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Sagen forventes ikke drøftet på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og ændring af direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv), KOM(97)510
Formålet er at forbedre beskyttelsen af skadelidte, som, mens vedkommende opholder sig i en anden medlemsstat, lider tings- eller personskade ved et trafikuheld i denne medlemsstat.
Der blev opnået fælles holdning den 21. maj 1999. Der pågår trialogforhandlinger om direktivforslaget.
Yderligere oplysninger: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf. 33 92 91 00
6. Andre sager om Det Indre Marked
Strategien for Det Indre Marked, KOM(1999)624
Rådet (Indre Marked) tilsluttede sig den 7. december 1999 Strategien for Det Indre Marked. Strategien har til formål at sikre fortsat fokus på gennemførelsen af Det Indre Marked. Strategien dækker en periode på fem år. Den indeholder langsigtede strategiske mål samt en lang række konkrete forslag til indsatsområder.
På rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000 skal den første opfølgning og revision af strategien finde sted. Dette vil ske på baggrund af en undersøgelse af hvilke fremskridt, der er nået, samt af om aktiviteterne opfylder målene. Dette arbejde skal også drøftes i Europa-Parlamentet.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Resultattavlen for Det Indre Marked
Kommissionen udarbejder to gange årligt en Resultattavle for Det Indre Marked. Resultattavlen gør status over effektiviteten og implementeringen af Det Indre Marked. Den 5. udgave af Resultattavlen udkom i november 1999.
Den indeholder bl.a.:
· Oversigt over, hvor mange af Indre Markedsdirektiverne, der er implementeret i de enkelte lande.
· Undersøgelse af virksomheders vurdering af, hvilke barrierer der resterer i Det Indre Marked.
· Prisovervågning.
· Overvågning af gennemførelsen af Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser.
Den 6. udgave af resultattavlen forventes drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Rådskonklusioner om økonomiske strukturreformer i Europa - Indre Markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
Rapporterne skal give et overblik over den økonomiske strukturelle udvikling i medlemsstaterne og på fællesskabsniveau. Rådet (Indre Marked) og ECOFIN analyserer Kommissionens og medlemsstaternes rapporter med henblik på at komme med anbefalinger til de overordnede økonomiske retningslinier og til det ekstraordinære topmøde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000. for så vidt angår medlemsstaternes og fællesskabets struktur elle tilstand.
Den 16. marts 2000 forventes Rådet (Indre Marked) at vedtage et sæt konklusioner, der skal være dets anbefalinger til dette års overordnede økonomiske retningslinier. I formandskabets udkast til konklusioner opfordres Kommissionen til at sikre optimal koordination mellem de eksisterende initiativer - BEST, SLIM og Testpanelerne. Kommissionen skal senest i juni 2001 fremlægge et nyt koordineret og integreret initiativ om forenkling og forbedring af lovg ivningen.
Desuden skal Kommissionen udvikle en generel politik for vurdering af produkters overensstemmelse med relevant lovgivning.
Rådet anerkender vigtigheden af at modernisere konkurrencepolitikken, herunder stram og ensartet anvendelse af traktaten. Rådet vil fortsætte med at overvåge liberaliseringen af offentlige forsyningstjenester. Særligt vil der være fokus på at gøre netværk færdige samt sikre adgang til disse netværk.
Rådet bekræfter viljen til at afskaffe konkurrenceforvridende statsstøtte. Rådet understreger at støtte bør orienteres mod horisontale formål som fx miljøbeskyttelse, innovation, forskning og udvikling samt regional udvikling.
Inden for servicesektoren anmodes Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af eksisterende statistikker for systematisk at følge udviklingen i denne sektor.
Rådet (Indre Marked) bekræfter, at det er nødvendigt at styrke rammerne for innovation, forskning og udvikling i EU. Rådet mener, at spørgsmål relateret til immateriel rettigheder kræver særlig fokus. Herunder fremhæver Rådet, at det må have prioritet, at opbygge et effektivt og konkurrencedygtigt fællesskabspatent, der bør baseres på eksisterende nationale og europæiske strukturer.
Desuden anbefaler Rådet, at der bør opbygges et stort og fleksibelt marked for risikovillig kapital, især for at sikre små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital. Rådet opfordrer Kommissionen til analysere hvordan eksisterende finansielle instrumenter (fx Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske InvesteringsFond) bidrager til opbygningen af venturekapital markeder i Europa.
Rådet bekræfter at et velfungerende Indre Marked må baseres på et højt niveau for forbrugertillid samt adgang til pålidelig information. Herunder understreger Rådet, at det er vigtigt der foretages konsultation af alle relevante interesser (herunder forbrugerne) i forbindelse med udviklingen af retningslinier for produkter.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Integration af miljø og bæredygtig udvikling i Det Indre Marked og i industripolitikken
Amsterdam-traktaten fastslår, at miljøbeskyttelseskrav og bæredygtig udvikling skal integreres i Fællesskabets øvrige politikker. På den baggrund opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Cardiff i juni 1998 Rådet i alle dets sammensætninger til at lægge sin egen strategi for integrationen. Denne opfordring har været fulgt op på de efterfølgende topmøder.
Kommissionen har den 8. juni 1999 vedtaget en meddelelse om Det Indre Marked og miljøet (KOM(1999)263 endelig udgave). Rådet for Det Indre Marked og Rådet for Industri har derfor arbejdet med udvikling af strategier for integration af miljøhensyn på disse områder og rapporteret herom til topmødet i Helsinki i december 1999.
Rapporten fra Rådet (Indre Marked) beskrives som et første skridt i udviklingen af en egentlig strategi for miljøintegration. Det overordnede formål med Det Indre Marked understreges, og det angives at beskæftigelse, konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse også er elementer i en bæredygtig udvikling. Der lægges op til en række konkrete initiativer, hvor Kommissionen skal fremlægge meddelelser og forslag bl.a. om integration af miljøhensyn i offentlige indkøb, om anvendelsen af artikel 28-30 og om statsstøtte til miljøbeskyttelse.
Kommissionen er blevet opfordret til at undersøge områder, hvor separate indikatorer kan overvåge udviklingen i miljøpåvirkningen og aflægge rapport herom til Rådet i anden halvdel af 2000. Oplysningerne skal tages med i resultattavlen for Det Indre Marked og danne grundlag for en årlig evalueringsdebat i Rådet. Målsætningen om at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbela stning fremgår ikke klart af rapporten. Det fremgår endvidere ikke, hvornår man forventer at vedtage/behandle et egentligt bud på en strategi.
Rapporten fra Rådet (Industri) beskrives også som et første skridt og betoner ligesom Indre Markedsrapporten betydningen af bl.a. økonomisk sund produktion og øget beskæftigelse i en bæredygtig udvikling. Ændring af produktions og forbrugsmønster fremhæves som vigtigt og i den forbindelse omtales navnlig udvikling af en integreret produktpolitik og anvendelsen af frivillige foranstaltninger. Der lægges op til, at Kommis sionen inden udgangen af 2000 udarbejder forslag til indikatorer.
Målsætningen om at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning omtales i forbindelse med en gennemgang af målsætningen om "ecoefficiency", og der lægges op til en konkret udmøntning af operationelle forslag inden udgangen af 2004.
På topmødet i Helsinki blev der fastsat en frist til juni 2001 for fremsendelse af egentlige strategier til Det Europæiske Råd. På dette tidspunkt skal strategierne være klar til øjeblikkelig iværksættelse.
Opfølgning på topmødet i Helsinki forventes drøftet på rådsmødet (Industri) den 18. maj 2000, mens emnet ikke forventes på dagsordenen for rådsmøder (Indre Marked) under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, Politisk Center, tlf. 33 92 33 50
SLIM initiativer vedrørende forenkling af 1. og 2. selskabsrets direktiv
Ad hoc arbejdsgruppen vedrørende forenklinger af 1. og 2. selskabsretsdirektiv har fremlagt oplæg på disse to direktivområder, der dækker offentlighed om selskabers forhold og kapitalforholdene i selskaber.
Gruppen lægger op til øget anvendelse af de elektroniske medier i forbindelse med registreringer og offentlighed om selskabers forhold. Forenklingsoplægget peger endvidere på øget udveksling af oplysninger blandt registreringsmyndighederne i EU, samt en imødekommelse af ønsker om internationalisering for så vidt angår adgang til fremmedsproget materiale hos de nationale registreringsmyndigheder.
Endelig foreslås i oplægget visse forenklinger i forbindelse med erhvervelse af egne aktier, vurdering af indskud af værdier i selskaber, og visse andre ændringer i selskabet kapitalforhold.
Kommissionen har endnu ikke taget stilling til den videre opfølgning på arbejdsgruppens oplæg, herunder beslutning om fremlæggelse af forslag for Rådet.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 75 70
Forenkling af reglerne for Det Indre Marked - SLIM-projektet,
KOM(99)88
Med henblik på at forenkle eksisterende EU-lovgivning lancerede Kommissionen i maj 1996 et projekt ved navn SLIM (Simpler Legislation in the Internal Market). Kommissionen nedsatte tre hurtigtarbejdende arbejdsgrupper, der bestod af eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for "brugerne". Danmark deltog i arbejdsgruppen vedrørende Intrastat (dataindsamlingssystemet vedrørende handel inden for EU). Arbejdet resulterede i en række anbefalinger, der senere er blevet gennemført. I Danmark har det betydet, at flere tusinde virksomheder blev fritaget for at foretage indberetninger til Intrastat.
Efter afslutningen af den første runde fandt Rådet, at SLIM-projektet havde været en succes. Rådet opfordrede Kommissionen til at gennemføre nye runder på andre områder. Der har derfor været gennemført en 2., 3. og 4. SLIM-runde. Arbejdsformen er stadig den samme: I hver runde udvælges tre eller fire områder, der skal undersøges for forenklingsmuligheder. Derefter nedsættes små, hurtigtarbejdende arbej dsgrupper. Hvert land kan deltage i én af arbejdsgrupperne. Danmark deltog i 2. og 3. runde i arbejdsgrupper om momssystemet og om EMC-direktivet (elektromagnetisk kompabilitet). I den fjerde SLIM-runde deltog Danmark i arbejdsgruppen vedrørende farlige stoffer.
I foråret 2000 vil Kommissionen og Rådet evaluere hele SLIM-projektet for at vurdere, om arbejdet kan styrkes. Kommissionen arbejder p.t. på en evalueringsrapport, der forventes vedtaget af Kommissionen i 1. halvdel af 2000. Herefter vil en femte SLIM-runde blive sat i gang.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00, tlf. 33 30 74 45 eller tlf. 33 30 74 64
Forslag til SLIM-direktiv om ordningerne for anerkendelse af erhvervskvalifikationer, KOM(97)638 endelig udgave
Forslaget udspringer af SLIM-initiativet (Simpler legislation in the Internal Market) og indebærer ændringer i både de to generelle direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (89/48/EØF og 92/51/EØF) og i en række sektordirektiver om gensidig anerkendelse af sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger.
Inden for de generelle direktiver indfører forslaget en definition af lovreguleret uddannelse, således at ansøgere med en lovreguleret uddannelse ligestilles med personer, som udfører et lovreguleret erhverv. Samtidig direktivfæstes den i retspraksis fastslåede forpligtelse til under behandlingen af en ansøgning om anerkendelse at tage hensyn til erhvervserfaring, der er opnået efter endt uddannelse. Desuden styrkes koordinationsgruppens rolle med henblik på at opnå en mere ensartet anvendelse af direktiverne.
For så vidt angår sektordirektiverne foreslås en forenklet ajourføring af fortegnelserne over eksamensbeviser. Endvidere indeholder forslaget bestemmelser, der har til formål at styrke retssikkerheden for så vidt angår anerkendelse af uddannelser, EU-borgere har opnået i tredjelande.
Europa-Parlamentet har den 8. juni 1998 afgivet betænkning over forslaget, der bl.a. angår den fremgangsmåde, værtsmedlemsstaten skal følge, når en ansøger skal pålægges at aflægge enten egnethedsprøve eller prøvetid. Kommissionen har ikke forelagt et ændret forslag.
På rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 blev der vedtaget fælles holdning, og direktivforslaget er nu oversendt til Europa-Parlamentet til udtalelse.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00, tlf. 33 30 75 55 eller tlf. 33 30 75 14
Fremme af iværksætterånden & konkurrenceevnen - BEST
I 1997 nedsatte kommissionen en arbejdsgruppe, der
skulle undersøge mulighederne for at forbedre rammerne for erhvervslivet i
Europa. Gruppen, der fik navnet Business Environment Simplification Taskforce
(BEST), bestod af erhvervsledere fra hele EU. BEST-gruppen afgav i april 1998 en
rapport om mulighederne for at skabe forenklinger i erhvervsklimaet. I april
1999 vedtog ministerrådet en handlingsplan, som samler de politikområder, der
påvirker iværksætterkulturen og virksomhedernes konkurrenceevne. Handlingsplanen
giver anbefalinger til medlemsstaterne og Kommissionen på områder som
uddannelse, adgang til finansiering, adgang til forskning og innovation og
forbedret offentlig administration.
Kommissionen vil fremover løbende udarbejde rapporter om gennemførelsen af foranstaltningerne under handlingsplanen. Den første rapport vil blive udsendt i slutningen af 2000.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 74 45
Forslag til Rådets afgørelse om ophævelse af afgørelse 75/364/EØF, 77/454/EØF, 78/688/EØF, 78/1028/EØF, 80/156/EØF og 85/434/EØF om nedsættelse af rådgivende udvalg for uddannelsen af sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og læger, KOM(1999)177 endelig udgave
Forslaget ligger i forlængelse af SLIM-initiativet (Simpler Legislation in the Internal Market) og har til formål at rationalisere virkemåden for de rådgivende udvalg, som er nedsat af Rådet med vedtagelsen af sektordirektiverne.
Hvert udvalg består af 90 medlemmer (45 faste medlemmer og 45 stedfortrædere), dvs. seks sagkyndige fra hver medlemsstat, nemlig to sagkyndige fra erhvervet, to sagkyndige fra læreanstalterne og to sagkyndige fra de behørige myndigheder. Et udvalgsmedlems mandat er på tre år.
Kommissionen har på baggrund af udviklingen i Fællesskabet og med tanke på eventuelle nye medlemslande, foreslået at reformere de rådgivende udvalg inden for sundhedssektoren, således at de nuværende rådgivende udvalg ophæves. Kommissionen vil i stedet selv nedsætte nye rådgivende udvalg med kun én sagkyndig pr. medlemsstat, som er fra erhvervet, dvs. 15 mødeberettigede og ingen stedfortrædere. Desuden f oreslås en ændring af mandatets varighed til 6 år. Forslaget vil medfører, at de nationale myndigheder ikke længere vil være repræsenteret i de rådgivende udvalg.
Punktet er ikke sat på dagsordenen for rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00 eller tlf. 33 30 75 14
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, KOM(98)226 og KOM(99)236
Kommissionen fremsatte i juni 1998 forslag om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, KOM(1998)226. Forslaget er suppleret med et ændringsforslag fra Kommissionen, KOM(1999)236, samt et kompromisforslag udarbejdet af det finske formandskab (dok. 12751/99).
Forslagene indeholder en række delforslag til ændring af bestemmelser i toldkodeksen. Af speciel dansk interesse kan nævnes forslag om ændring af bestemmelsen om "god tro" i forbindelse med import af varer med toldpræference.
Forslagene til ændring af toldkodeks var på dagsorden for rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999. På dette møde skulle der have været fastlagt fælles holdning til det kompromisforslag, som formandskabet i enighed med de 15 medlemslande havde udarbejdet. Kommissionen havde forud for rådsmødet truet med at trække sit forslag tilbage, idet den ikke kan acceptere kompromisforslagets formulering vedrørende "god tro", som de 15 medlemslande ellers er enige om. På rådsmødet blev det besluttet at tilbagevise forslagene om ændring af toldkodeksen til rådsarbejdsgruppen for økonomiske spørgsmål for, at prøve at finde en løsning. Forslaget drøftes derfor fortsat på embedsmandsniveau.
Det forventes, at der eventuelt vil blive fastlagt fælles holdning på rådsmødet (Indre Marked) den 16. marts 2000.
Yderligere oplysninger: Skatteministeriet, 4. kontor, tlf. 33 92 33 92
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for udstationering af arbejdstagere fra tredjelande som led i udveksling af tjenesteydelser indenfor EU, KOM (1999) 3 (99/0012 (COD)) og forslag til Rådets direktiv om udvidelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser over grænserne til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, som er etableret inden for EU, KOM(1999)3
Direktivforslagene blev forelagt af Kommissionen den 12. februar 1999 og præsenteres i EF-tidende C 67 af 10. marts 1999, jf. 1999/C/09 og 10.
Begge forslag er fremsat med hjemmel i TEF afsnit III om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og indebærer, at tredjelandsstatsborgeres muligheder for at kunne udføre en tjenesteydelse i en medlemsstat forbedres. Direktivforslagene omfatter alene tredjelandsstatsborgere, som allerede er lovligt bosat og etableret i en medlemsstat. Forslagene fremsættes med henblik på at harmonisere medlemsstaternes forskellige regler på området.
Forslagene omhandler 2 forskellige situationer:
1. En virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, og som ønsker at udstationere en ansat, der er tredjelandsstatsborger, til en anden medlemsstat for at udføre en tjenesteydelse.
2. En tredjelandsstatsborger, som har etableret en selvstændig erhvervsvirksomhed i en medlemsstat og som led i denne erhvervsvirksomhed ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat
Der lægges i forslagene op til, at en tredjelandsstatsborger frit skal kunne rejse til en anden medlemsstat med henblik på at udføre en tjenesteydelse under betingelse af, at den pågældende samtidig er i besiddelse af et såkaldt "EF-tjenesteydelseskort". Kortet vil skulle udstedes af den stat, hvor den pågældende er bosat, og kan maksimalt udstedes for en periode af 12 måneder.
Den medlemsstat, hvori tjenesteydelsen skal udføres, vil herefter ikke kunne stille krav om, at den pågældende tredjelandsstatsborger skal være i besiddelse af eventuelt visum, opholds- og/eller arbejdstilladelse for at udføre tjenesteydelsen.
Medlemsstaterne har dels drøftet direktivforslagenes indhold dels en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste af 22. juli 1999 om hjemmelsgrundlaget for direktivforslaget om udstationering af arbejdstagere fra tredjelande. Rådets Juridiske Tjeneste når i sin udtalelse frem til, at forslagets bestemmelser om adgangen til indrejse, ophold og tilbagetagelse har hjemmel i TEF afsnit IV om visum, asyl og indvandring. Forslagets øvrige bestemmelser, herunder vedr. udstedelse af et "EF-tjenesteydelseskort", har som foreslået af Kommissionen hjemmel i TEF afsnit III.
Kommissionens Juridiske Tjeneste afgav den 10. november 1999 et skriftligt juridisk modspil, hvor hjemmelsgrundlaget i TEF afsnit III fastholdes for alle direktivforslagets bestemmelser.
Der er ikke opnået en fælles holdning blandt medlemsstaterne for så vidt angår direktivforslagenes indhold og hjemmelsgrundlag.
Det bemærkes, at Danmark som følge af den særlige danske stilling på området for retlige og indre anliggende ikke vil kunne deltage i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i TEF afsnit IV.
På rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000 vil Kommissionen præsentere en statusrapport.
Yderligere oplysninger: Udlændingestyrelsen, tlf. 35 30 82 38
Forslag af 14. juli 1999 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Fællesskabets institutioner og organer og om fri udveksling af sådanne oplysninger, KOM(1999)337
Efter forslaget skal forordningens databeskyttelsesregler mv. finde anvendelse på samtlige fællesskabsinstitutioners og -organers edb-behandling af personoplysninger samt på disse institutioners og organers ikke-elektroniske behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Forslaget indebærer bl.a., at der - som fastsat i TEF artikel 286, stk. 2 - skal oprettes en uafhængig kontrolinstans, som benævnes EU's tilsynsførende for databeskyttelse.
Der foreligger endnu ingen udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentet. Bl.a. på den baggrund er det usikkert, om forhandlingerne om forslaget kan afsluttes under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
7. Industriel ejendomsret
Forslag til direktiv om følgeret til fordel for ophavsmanden til et originalkunstværk, KOM(98)79
Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemslandenes ophavsretslovgivninger om erhvervsmæssigt videresalg af originalkunstværker, den såkaldte følgeret eller droit de suite. Bestemmelser om følgeret findes i den danske ophavsretslovs § 38. Kommissionen forelagde den 13. marts 1998 et ændret forslag.
Emnet blev senest drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999, uden at der blev nået til politisk enighed. Der udestår fortsat enkelte spørgsmål, og det må forventes, at direktivforslaget vil blive forelagt for Rådet i løbet af foråret 2000 med henblik på vedtagelse af en fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Kulturministeriet, 5. kontor, tlf. 33 92 35 70
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder med særlig sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Endvidere stilles der forslag om implementering af to nye traktater, der blev vedtaget inden for WIPO (World Intellectual Property Organization) i december 1996.
Forslaget indebærer en harmonisering af de ophavsretlige grundbeføjelser samt tilladte undtagelser fra disse beføjelser. Herudover stilles der forslag om indførelse af nye regler om beskyttelse af tekniske foranstaltninger og om beskyttelse af elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.
Direktivforslaget blev forelagt for Rådet den 23. januar 1998, og Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 10. februar 1999. Kommissionen har den 25. maj 1999 forelagt et ændret forslag KOM(1999)250.
På rådsmødet (Indre Marked) den 7. december 1999 afgav det finske formandskab en statusrapport vedrørende forhandlingssituationen. Det må forventes, at direktivforslaget vil blive behandlet på et eller flere rådsmøder i løbet af foråret 2000.
Yderligere oplysninger: Kulturministeriet, 5. kontor, tlf. 33 92 35 70
Grønbog om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i Det Indre Marked, KOM(98)596
Kommissionen fremlagde den 15. oktober 1998 grønbogen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Grønbogen lægger op til en vurdering af behovet for yderligere initiativer til forbedring af bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering.
Grønbogen omhandler fire områder, hvor Kommissionen foreslår en styrket indsats: den private sektors overvågning, anvendelsen af tekniske identifikationssystemer, sanktioner og retsmidler for at sikre overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, samt administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
Kommissionen og det tyske formandskab afholdt høring om grønbogen den 2. og 3. marts 1999. Danmark har afgivet høringssvar.
Kommissionen præsenterede et oplæg til opfølgning på grønbogen på rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999.
Den 3. november 1999 afholdtes et arbejdsgruppemøde på baggrund af Kommissionens foreløbige konklusioner på høringen. Kommissionen afventer herefter Europa-Parlamentets udtalelse.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt forslag til EU-retsakter fra Kommissionens side.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00 eller tlf. 43 50 82 00
Parallelimport/konsumption af varemærkerettigheder
EF-Domstolen fastslog i den såkaldte Silhouette-sag (sag C-355/96) fra juli 1998, at varemærkedirektivets artikel 7 skal forstås således, at parallelimport af mærkevarer fra lande uden for EØS kan forhindres af mærkeindehaveren. Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i en række lande bl.a. Danmark og Sverige.
Dommen er blevet debatteret i Rådet (Indre Marked) på rådsmøder den 24. september 1998, 25. februar 1999, 21. juni 1999 og den 7. december 1999. Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Danmark, har på baggrund af dommen gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser af parallelimport.
Der pågår i øjeblikket drøftelser på arbejdsgruppeniveau om hensigtsmæssigheden af den nugældende retstilstand, herunder en eventuel ændring af varemærkedirektivet og varemærkeforordningen.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, Erhvervsjuridisk Center, tlf. 33 92 33 50
Forslag til rådsafgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989, KOM(96)367, og
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker vedtaget i Madrid den 27. juni 1989, KOM(96)372
Der findes i dag to internationale systemer til registrering af varemærker, som kan benyttes af danske erhvervsdrivende. Det ene er EF-varemærkesystemet, hvorefter en ansøger med en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret (OHIM i Alicante i Spanien) kan få registreret sit varemærke i hele EU.
Det andet internationale varemærkesystem er Madrid-protokolsystemet, hvorefter en ansøger på basis af en national ansøgning eller registrering kan indgive en ansøgning til the World Intellectual Property Organisation (WIPO) med en angivelse af (designering), i hvilke medlemslande ansøgeren ønsker, at varemærket skal have virkning.
Formålet med de to forslag er at kæde de to nævnte varemærkesystemer sammen. Fordelen ved den foreslåede sammenkædning er, at EU-området kan søges samlet igennem Madrid-protokollen, samt at et EF-varemærke vil kunne bruges som basis for en Madrid-protokol ansøgning. Forslagene hører sammen og har begge hjemmel i traktatens artikel 308. For at kunne gennemføre sammenkædningen mellem de to varemærkesyste mer er det nødvendigt med ændringer i EF-varemærkeforordningen, samt at EU som sådan tiltræder Madrid-protokollen.
Sagen har ikke været sat på dagsordenen for rådsmøder under de seneste tre formandskaber.
I forbindelse med forslagene har Ministerrådet den 24. januar 2000 vedtaget en tekst til en aftale mellem EU og USA om EU's brug af sin 16. stemme i Madrid-unionens generalforsamling. Aftalen afventer nu USA's godkendelse.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00 eller tlf. 43 50 82 17
Ændret forslag til Rådets forordning om EF-mønstre, KOM(99)310
Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af mønstre (design). På grundlag af en enkelt ansøgning til Harmoniseringskontoret i Alicante (OHIM) vil det være muligt at opnå et EF-mønster med samme retlige virkning i alle medlemslande.
Forslaget bygger på direktivet om mønsterbeskyttelse, som blev vedtaget i 1998, samt på forordningen om et EF-varemærke. Forslaget til forordningen om EF-mønstre indeholder bestemmelser vedrørende definitioner, betingelser for beskyttelse af mønstre, krav til ansøgninger, ugyldighedsgrunde, retsvirkninger, klageadgang, beskyttelsens varighed mv.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende mønsterbeskyttelse af reservedele. Ifølge forordningen kan reservedele således ikke beskyttes. Kommissionen vil fremsætte et endeligt forslag, når spørgsmålet er afklaret som led i de undersøgelser, Kommissionen skal gennemføre som opfølgning på direktivet. Ifølge direktivet skal et forslag foreligge senest i 2005.
Forordningsforslaget blev fremsat i juni 1999. Forslaget behandles fortsat og kan tidligst forventes vedtaget i 2001.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00 eller tlf. 43 50 85 73
Ændret forslag til direktiv om tilnærmelse af retsforskrifterne om brugsmodelbeskyttelse af opfindelser KOM(99)309
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes nationale ordninger for beskyttelse af tekniske opfindelser, herunder indføre brugsmodelbeskyttelse i de medlemsstater, som endnu ikke har en sådan ordning.
Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om betingelserne for at opnå beskyttelse, beskyttelsens rækkevidde og varighed samt årsager til ophør.
Direktivforslaget har været drøftet på rådsmødet (Indre Marked) den 24. september 1998. På baggrund af Europa-Parlamentets 1. udtalelse har Kommissionen den 25. juni 1999 fremsat et ændringsforslag, der i det væsentlige indeholder præciseringer af det oprindelige forslag.
Direktivforslaget forventes ikke færdiggjort under det nuværende formandskab.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00 eller tlf. 43 50 83 62
8. Levnedsmidler
Ændring af direktivet om honning og direktivet om marmelade, KOM(95)722
Kommissionen har foreslået en forenkling af syv vertikale direktiver om varestandarder (kakao- og chokoladevarer, sukker, honning, frugtsaft, kaffe- og cikorieekstrakter, mælkekonserves og marmelade, frugt og kastanjecreme). Heraf forventes forslagene vedrørende honning og marmelade behandlet under det portugisiske formandskab.
Forslagene har til formål at forenkle gældende bestemmelser og at tilpasse direktiverne til de generelle og tværgående EU-regler. Det gælder bl.a. regler om levnedsmiddelhygiejne, forurening og materialer, der kommer i kontakt med levnedsmidler, om brug af tilsætningsstoffer og ekstraktionsmidler og om mærkning af levnedsmidler. Desuden tilpasses direktiverne den udvikling, der er sket i de teknologiske processer, og ændringer i forbrugernes smag.
Der er i hvert forslag indsat en artikel, hvorefter Kommissionen får kompetence til at ændre direktiverne i en komitéprocedure IIIa, som indebærer, at forslagene til ændringer sættes til afstemning i Den Stående Levnedsmiddelkomité.
Forslaget forventes behandlet på rådsmødet (Indre Marked) 16. marts 2000 til fælles holdning.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer, KOM(1999)329 endelig udgave
Ifølge forslaget tillades enkelte nye tilsætningsstoffer til afgrænsede formål, og anvendelsesområdet udvides for to allerede tilladte stoffer. Forslaget er fremsat af Kommissionen nu fordi fire af de nye stoffer er tilladt i to medlemstater i henhold til udviklingsklausulen i tilsætningsstof rammedirektiv 89/107, som giver medlemstaterne mulighed for i en periode på højst to år at tillade nye stoffer markedsført på eget territorium. Hvis ikke stofferne herefter optages i den fælles Positivliste, bliver anvendelsen ulovlig.
De nye stoffer er vurderet og accepteret til levnedsmiddelbrug af Den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler.
Forslaget er under behandling i Europa-Parlamentet, og når udtalelse herfra foreligger vil sagen blive forelagt Rådet med henblik på vedtagelse/fastlæggelse af fælles holdning. Behandlingen forventes tidligst at finde sted på rådsmødet (Indre Marked) 18. maj 2000.
Yderligere oplysninger: Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed, KOM(1999)719 endelig udgave
Kommissionen har den 12. jan . 2000 offentliggjort Hvidbog om Fødevaresikkerhed, der er udarbejdet på baggrund af den grønbog om samme emne, som Kommissionen udsendte i 1997, og som efterfølgende blev drøftet i adskillige rådsmøder og kommenteret skriftligt af medlemstaterne og diverse organisationer.
I Hvidbogen gennemgår Kommissionen Fællesskabets fødevarepolitiske system, og understreger at styrkelse af fødevaresikkerheden er en topprioriteret opgave i Fællesskabet.
Kommissionen finder, at det er nødvendigt for at forfølge dette mål at oprette "Den Europæiske Fødevaremyndighed". Denne institution skal have en uafhængig status, og koncentrere sin indsats om videnskabelig rådgivning og udveksling af informationer om fødevarerisici, dels mellem myndigheder i medlemsstaterne, dels i dialog med forbrugerne.
Oprettelsen af denne myndighed skal ledsages af en bred vifte af andre foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre Fællesskabets lovgivning om fødevarer, idet man bygger på filosofien om at skabe sammenhæng i lovgivningsarbejdet "fra jord til bord".
Kommissionen opremser en lang række konkrete emner, hvor den annoncerer fremsættelse af forslag til nye retsregler, eller ændringer af allerede eksisterende fællesskabslovgivning, og der er angivet en tidstabel for fremsættelsen af forslagene.
Hvidbogen er en politisk tilkendegivelse fra Kommissionen om hvilken udvikling Kommissionen ønsker i Fællesskabets fødevarepolitik.
Det er hensigten at drøfte hvidbogen i flere rådsformationer herunder rådsmødet (Indre Marked) den 16. marts 2000 og rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000.
Yderligere oplysninger: Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, tlf. 33 92 33 01 eller Fødevaredirektoratet, tlf. 33 95 60 00
9. Forbrugerpolitik
Direktivforslag om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, KOM(1998)468 endelig udgave
Kommissionen har den 14. oktober 1998 fremsat et direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det er hensigten, at forslaget skal supplere det "generelle" direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg, som ikke gælder finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen har fremlagt et ændret forslag (KOM(1999)385 endelig udgave), som har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe.
I modsætning til det "generelle" fjernsalgsdirektiv indeholder Kommissionens ændrede forslag ikke en generel minimumsklausul, hvorefter medlemslandene kan gennemføre eller opretholde strengere bestemmelser med henblik på beskyttelse af forbrugerne.
På rådsmøderne den 8. november 1999 og 7. december 1999 (henholdsvis Forbruger og Indre Marked) var der en drøftelse om nogle hovedspørgsmål navnlig spørgsmålet om harmoniseringsgraden.
Det forventes, at det portugisiske formandskabet vil arbejde videre med forslaget for at finde en løsning på de udestående spørgsmål.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000 med henblik på orientering om status.
Yderligere oplysninger: Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Handlingsplan vedrørende forbrugertvister, KOM(96)13, EF-Tidende C 362 af 2. december 1996 og Kommissionens meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, KOM(1998) endelig udgave
Handlingsplanen har som mål at forbedre forbrugernes adgang til at få løst grænseoverskridende tvister. Handlingsplanen blev præsenteret på rådsmødet (Forbruger) den 23. april 1996, og den 25. november 1996 vedtog Rådet en række konklusioner, der iværksætter den del af planen, der omhandler udenretlig tvistløsning.
Kommissionen fremlagde på rådsmødet (Forbruger) den 24. april 1998 en meddelelse om udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet og en henstilling (98/257/EF) om de principper, der bør finde anvendelse på de relevante organer. I forhold til handlingsplanen er der alene tale om et begrænset udspil, da man ikke berører forenkling af adgangen til domstolene i den erhvervsdrivendes hjemland.
Kommissionen arbejder i øjeblikket på etablering af et europæisk netværk som en forlængelse af henstillingen. Der er endvidere udarbejdet et forslag til retningslinier for den praktiske iværksættelse af henstillingen.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000 med henblik på vedtagelse af en rådsresolution.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Revision af det generelle direktiv om produktsikkerhed
Kommissionsarbejdsgruppen "forbrugersikkerhed" har siden sommeren 1998 gennemgået direktiv 92/59 om produktsikkerhed i almindelighed, som skal revideres. Medlemsstater, interesseorganisationer og standardiseringsorganer har bidraget med forslag til ændringer og forbedringer.
Kommissionen vil foreslå en ændring af direktivet på baggrund af de oplysninger, der er modtaget fra arbejdsgruppen. Det indebærer bl.a. en præcisering af, hvilke produktkategorier direktivet dækker, herunder i forhold til andre direktiver med særlige sikkerhedskrav, en hjemmel for Kommissionen til at give mandater til standardiseringsorganisationer, en ny bestemmelse om en særlig form for tilbagekaldelse fra markedet af farlige produkter, e n mere effektiv og hurtig udveksling af informationer om farlige produkter, en styrkelse af samarbejdet mellem de myndigheder i medlemslandene, der foretager kontrol med, at kun sikre produkter er på markedet samt et forbud mod eksport af farlige produkter til tredjelande.
På opfordring fra Europa-Parlamentet vil Kommissionen desuden foreslå et nyt netværk, som skal samarbejde om bl.a. risikovurderinger, testmetoder og gensidig anerkendelse af afprøvningsresultater.
Det endelige forslag ventes formelt at blive vedtaget af Kommissionen i 1. halvår af 2000, og Kommissionen vil orientere herom på rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Integration af forbrugerpolitikken i de øvrige fællesskabspolitikker
Et traktatmæssigt krav om integration af forbrugerpolitikken i Fællesskabets øvrige sektorpolitikker er først blevet indført med vedtagelse af Amsterdam-traktaten.
Der er imidlertid endnu ikke vedtaget konkrete tiltag til, hvorledes forbrugerpolitikken integreres og varetages i de øvrige politikområder.
Det portugisiske formandskab har derfor sat emnet på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000, hvor Kommissionen og formandskabet vil afgive en situationsrapport.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Forbrugerbeskyttelse og forsyningstjenester og netværk af almen interesse
På rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999 drøftede medlemslandene i en åben debat behovet for styrkelsen af forbrugerbeskyttelse som følge af den stigende liberalisering og globalisering indenfor området af forsyningstjenester og netværk af almen interesse, så som energi, post, telekommunikation mv. Medlemslandene erklærede sig enige i, at omfanget af dette behov burde undersøges nærmere. Det blev endvidere di skuteret, hvilken form for regulering, der i givet fald skal anvendes til dette, og hvilke hovedprincipper af forbrugerbeskyttende karakter der bør indgå i overvejelserne af en sådan regulering.
Som opfølgning herpå har det portugisiske formandskab sat emnet på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000, hvor Kommissionen vil orientere om sine overvejelser på området.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Forbrugernes gældsbyrder
Det portugisiske formandskab har sat dette emne på dagsorden for rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000 som emne for en åben debat. Formandskabet henviser til, at problemets stigende omfang gør, at det bør underkastes en generel drøftelse i Rådet med henblik på udvikling af nye samarbejdsformer.
På nuværende tidspunkt er det uvist, hvad debatten vil dreje sig om. Forud for mødet vil Kommissionen udarbejde et arbejdsnotat, der redegør for den nærmere status for arbejdet med emnet.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
Gennemførelse og håndhævelse af forbrugerlovgivningen
Det følger bl.a. af Amsterdamtraktatens artikel 153, at det europæiske fællesskab skal bidrage til at opnå de forbrugerpolitiske mål ved at overvåge medlemsstaternes politik.
Både forud for og efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 har spørgsmålet om "effektiv anvendelse og håndhævelse af Fællesskabets forbrugerlovgivning" været drøftet i forskellige fora, herunder også under det finske formandskab i 2. halvår 1999, hvor Kommissionen på rådsmødet (Forbruger) den 8. november 1999 orienterede om medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af direktiver ne om Time-share og Pakkerejser.
Bl.a. i lyset heraf har det portugisiske formandskab sat emnet på dagsordenen for rådsmødet (Forbruger) den 13. april 2000, hvor formandskabet har lagt op til vedtagelse af et sæt generelle rådskonklusioner om behovet for àjourføring og præcisering af direktiverne.
Det forudses desuden, at Kommissionen vil orientere om medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af direktiverne om urimelige kontraktsvilkår, fjernsalg, sammenlignede reklame samt direktivet om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen tlf. 32 57 01 00 og Justitsministeriet 33 92 33 40
Direktivforslag om visse retlige aspekter af elektronisk handel i Det Indre Marked, KOM(99)427
Formålet med direktivforslaget er at fremme den elektroniske handel i Det Indre Marked (fjerne barrierer). Direktivforslaget bygger på et princip om hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse (afsenderlandsprincippet). Det er således udgangspunktet, at de områder, der er reguleret i direktivet skal overvåges af myndighederne i det land, hvor virksomheden er etableret og med anvendelse af dette lands lovgivning.
I direktivforslaget er følgende emner reguleret: Etablering som serviceudbyder, kommerciel kommunikation (markedsføring), elektronisk aftaleindgåelse, informationsformidleres ansvar, tvistløsning og myndighedernes rolle.
Direktivforslaget har været behandlet på et rådsmøde (Indre Marked) den 7. december 1999, hvor der blev opnået politisk enighed. Forslaget er fremsendt til Europa-Parlamentet i februar 2000 til udtalelse (parlamentets 2. udtalelse).
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00 og Justitsministeriet, tlf. 33 92 33 40
Opfølgning af grønbogen om kommerciel kommunikation i Det Indre Marked, KOM(98)121
Kommissionen fremlagde den 8. maj 1996 grønbogen, der indeholder en sammenlignende analyse af reglerne for kommerciel kommunikation i de enkelte medlemsstater. Ved kommerciel kommunikation forstås annoncering, direkte markedsføring, sponsorering, andre salgsfremmende foranstaltninger og PR-virksomhed.
De væsentligste initiativer i Kommissionens opfølgning er nedsættelse af en ekspertgruppe, bestående af repræsentanter fra medlemslandene med henblik på samarbejde mellem medlemslande, Kommissionen og interesserede tredjeparter. Endvidere påtænker man etablering af dels en hjemmeside dels en database med relevante nationale og fællesskabsretlige regler.
Ekspertgruppen gennemgår i øjeblikket forskellene i medlemslandenes lovgivning på udvalgte områder. Ekspertgruppen er blevet enig om en anbefaling om rabatter. Den næste anbefaling, der forventes, er om tilgift og gaver. Senere på året ventes en anbefaling om konkurrencer.
Yderligere oplysninger: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00
10. Skibsfart
Kommissionens meddelelse om en fælles politik for bemanding af fast passager- og færgesejlads i og mellem medlemsstaterne
- Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 3577/92 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)
- Forslag til Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af skibe i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne, KOM(98)251
De nævnte forslag skal ifølge Kommissionens opfattelse fremme beskæftigelsen af EU-søfolk inden for cabotagesejlads og fast passagersejlads i Fællesskabet.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal have lov til at kræve, at hele eller en del af besætningen om bord på skibe, der sejler cabotagesejlads, skal være EF-statsborgere. Endvidere stilles der krav om, at søfolk fra tredjelande om bord på skibe i fast international passagersejlads mellem havne i Fællesskabet skal sidestilles med søfolk bosiddende i en EF-medlemsstat for så vidt angår aflønning og andre arbe jdsvilkår. Kravene skal også gælde for tredjelandes skibe.
På rådsmødet (Transport) den 1. december 1998 anmodede Rådet Kommissionen om at udarbejde en analyse af de økonomiske og sociale konsekvenser af direktivforslaget. Denne analyse redegjorde Kommissionen for på rådsmødet den 9. december 1999. Analysen er endnu ikke sat på dagsordenen i Rådets transportarbejdsgruppe.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til direktiv om transport af farligt gods på indre vandveje, KOM(97)367
Forslaget søger at harmonisere vilkårene for bådtransport af farligt gods på indre vandveje i Fællesskabet. Det skal i praksis ske ved at gøre Rekommandationen om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN) samt Overenskomsten om transport af farlige stoffer på Rhinen (ADNR) til en del af direktivet.
Der findes ikke indre vandveje i Danmark, og der er ikke udviklet danske regler for transporter ad indre vandveje. De generelle danske regler om transport af farligt gods kræver, at man benytter den internationale IMDG-kode (International Maritime Dangerous Goods - code) eller Østersøaftalen (Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i Østersøområdet). Disse regler kan fortsat anvendes ved enkeltstående sejladser på eller t il indre vandveje i EU.
Sagen er ikke på dagsorden for rådsmøder i foråret 2000.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 82/714/EØF om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, KOM(97)335
Formålet med forslaget er at tilpasse direktivet fra 1982 til den tekniske udvikling for at forbedre sikkerheden og for at fremme transport ad indre vandveje.
I henhold til det oprindelige direktiv fra 1982 kan et medlemsland beslutte, at direktivets krav ikke skal gælde i bestemte områder/vandveje. Danmark har truffet en sådan beslutning. Eventuelle danske skibe, der ønsker at operere på indre vandveje, der er omfattet af direktivet, skal dog opfylde direktivets krav.
Rådet (Transport) havde den 1. december 1998 en orienterende drøftelse af forslaget. Forslaget har ikke siden været behandlet i Rådsregi, og er ikke sat på Rådets dagsorden i foråret 2000.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Implementering af Rådets og Medlemsstaternes regeringsrepræsentanters beslutning af 12. februar 1998, der bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om søtransport mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og
- Folkerepublikken Kina, SEK(96)2392
- Republikken Indien, SEK(97)113
Kommissionen og medlemsstaterne har rettet henvendelse til Indien og Kina med invitation til begynde forhandlinger om en søfartsaftale. Efter de første forsigtige forespørgsler er der aftalt et uformelt møde mellem Kommissionen og de kinesiske søfartsmyndigheder til nærmere afklaring af hensigten med forhandlingerne.
Punktet er ikke sat på rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe, KOM(98)452
Forslagets formål er at beskytte havmiljøet mod udtømning af driftsaffald og lastrester fra skibe, der anløber havne i Det Europæiske Fællesskab ved at forbedre tilgængeligheden og anvendelsen af modtagefaciliteter i havne. Forslaget omfatter alle skibe uanset flag også fiskeskibe og lystfartøjer, og består af fire elementer: Krav om tilstrækkelige modtagefaciliteter i havnene, obligatorisk aflevering af driftsaffald me d visse undtagelser, et delvist harmoniseret afgiftssystem for brug af faciliteter og et håndhævelseselement, der indebærer kontrol om bord i skibene på baggrund af oplysninger om affaldet, som skibene skal indberette til land før hvert havneanløb.
På rådsmødet (Transport) den 9.-10. december 1999 blev der vedtaget fælles holdning. Europa-Parlamentets udtalelse efter 2. læsning ventes at foreligge i marts 2000, hvorefter der tages stilling til, om direktivforslaget kan sættes på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 26.-27. juni 2000 til endelig vedtagelse.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, Internationalt kontor, tlf. 32 66 01 00
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne, KOM(98)662
Forslaget er en del af Kommissionens meddelelse om tilrettelæggelse af arbejdstiden i de sektorer, der er undtaget fra det generelle arbejdstidsdirektiv fra 1993.
Formålet med forslaget er at kunne kontrollere som flagstat, at direktiv 1999/63/EF om arbejdstid for søfarende bliver overholdt på egne skibe, og som havnestat at kunne kontrollere, at direktivet overholdes af andre medlemsstaters skibe. Endvidere skal forslaget sikre, at man som havnestat kan kontrollere, at tredjelandes skibe opfylder ILO-konvention nr. 180 om arbejdstid for søfarende. Denne kontrol kan dog først iværksættes, når konve ntionen er trådt i kraft internationalt.
Rådet fastlagde fælles holdning til forslaget den 12. juli 1999. Forslaget er ikke sat på dagsordenen for rådsmøder under det portugisiske formandskab.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
Forslag til direktiv om etablering af krav og harmoniserede procedurer for sikker lastning og losning af massegodsskibe
Et relativt stort antal massegodsskibe forliser på grund af reduceret styrke i skibsskroget. Forslaget, som endnu ikke er fremsendt officielt, udgør en del af de internationale forsøg på at vende denne udvikling. Formålet med forslaget er at sikre, at laste- og losseoperationer på massegodsskibe planlægges og udføres således, at der ikke under denne proces sker overbelastninger af skibenes skrog. Dette skal i praksis ske ved at gøre væsentlige dele af IMO's vejledning om lastning og losning af massegodsskibe til en del af direktivet. Forslaget vil omfatte alle massegodsskibe der laster- eller losser i havne i Fællesskabet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport) den 26.-27. juni 2000.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00
Kommissionens meddelelse om opfølgning på ERIKA's forlis
I december 1999 forliste tankskibet ERIKA ud for Frankrigs kyst med en større olieforurening til følge. Som opfølgning på ulykken vil Kommissionen på rådsmødet (Transport) den 28. marts 2000 fremlægge en meddelelse, der må forudses at indeholde forslag til en række initiativer med henblik på at begrænse risikoen for forurening i forbindelse med tankskibsforlis. Et af forslagene forventes at vedrøre opre ttelse af en Maritim Komité.
Yderligere oplysninger: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00
11. Erhvervsministeriets EU-mærkesager
Rådskonklusioner om økonomiske strukturreformer i Europa - Indre Markedsvinklen
På topmødet i Cardiff i juni 1997 blev det besluttet, at medlemsstaterne og Kommissionen årligt skulle udarbejde rapporter om de økonomiske strukturreformer, der er blevet gennemført i de seneste år.
Rapporterne skal give et overblik over den økonomiske strukturelle udvikling i medlemsstaterne og på fællesskabsniveau. Det vil sige om markederne fungerer effektivt med fokus på samhandlen med varer, kapital og tjenesteydelser. Desuden skal rapporterne give indspil til de overordnede økonomiske retningslinier, som Det Europæiske Råd vedtager en gang om året.
Fra dansk side vil der blive arbejdet for, at de fremtidige økonomiske retningslinier bidrager til at skabe gode og bæredygtige erhvervsmæssige rammebetingelser. Dette skal ske ved at arbejde for, at der fokuseres på produktivitet, adgang til kapital, adgang til viden, kvalitet i lovgivning, statsstøtte samt hensynet til forbrugerne og miljøet. Et hovedemne fra dansk side vil være at skabe optimale rammer for innovationsfinansiering. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, at Kommissionens undersøger de eksisterende finansielle instrumenters (fx den Europæiske InvesteringsBank og den Europæiske InvesteringsFond) bidrag til udvikling af markeder for venturekapital i Europa.
Danmark vil også arbejde for, at der fortsat er fokus på implementeringen og effektiviteten af Det Indre Marked. Det betyder, at Danmark vil arbejde for, at emnerne kvalitet i regulering/forenkling af lovgivning, forbrugerbeskyttelse, integration af miljøhensyn, finansielle tjenesteydelser, offentlig udbud, konkurrencepolitik, statsstøtte, tekniske handelshindringer og et velfungerende princip om gensidig anerkendelse alle prioriteres højt.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Grøn erhvervspolitik
Regeringen har sat velstand, social balance og miljø som ligestillede mål for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet. Erhvervsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet, der skal udarbejde en samlet dansk grøn erhvervsstrategi. Arbejdsgruppen skal foreløbigt virke fra januar 2000 og et år frem. Gruppens arbejde skal videreudvikle miljødelen i den overordnede erhvervsstrategi for Danmark, d er færdiggøres i februar 2000. Gruppens arbejde skal endvidere indgå i regeringens arbejde med at udvikle en national bæredygtighedsstrategi, der skal danne indspil til FN's Rio+10 konference i år 2002 samt EU's strategier for miljøintegration i industripolitikken og Det Indre Marked (se afsnit 6).
Den grønne erhvervsstrategi skal fremme danske virksomheders grønne konkurrencedygtighed, dvs. virksomhedernes muligheder for at markedsføre sig grønt overfor miljøvenlige kunder, medarbejdere og investorer. Herved øges virksomhedernes økonomiske incitament til at integrere miljøhensyn i deres forretningsgange og således muligheden for at opnå miljøforbedringer ad frivillighedens vej.
I den sammenhæng er det vigtigt, at vi fra dansk side koordinerer med det arbejde, der foregår i EU, så de danske virksomheder kan opnå en styrket position på det europæiske plan. I løbet af år 2000 vil der blive taget stilling til, hvilke initiativer der vil kunne fremmes i regi af EU's erhvervspolitik.
Yderligere oplysninger, Erhvervsministeriet, Politisk Center, tlf. 33 92 33 50
En fremadrettet statsstøttepolitik, der ikke forvrider konkurrencen
Med henblik på at få sat EU's statsstøttepolitik på dagsordenen har Erhvervsministeriet gennemført et projekt om statsstøtte. Det langsigtede mål er at dreje erhvervspolitikken på EU-plan fra direkte virksomhedsstøtte til offensiv erhvervsfremme med vægten på at forbedre erhvervslivets rammevilkår.
Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at effektivisere statsstøttekontrollen og at sætte mere fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter. Erhvervsministeren præsenterede på rådsmødet (Industri) den 9. november 1999 danske forslag til retningslinier for en fremtidig statsstøttepolitik.
Det, der er behov for, er:
- En fælles forståelse af brugen af statsstøtte - med større fokus på statsstøttens konkurrencemæssige effekter - for at undgå, at definitionen af statsstøtte fortolkes forskelligt i de forskellige lande.
- Et bedre statistisk grundlag, idet indsamling og offentliggørelse af oplysninger om den udbetalte støtte vil være et effektivt middel til at skabe større gennemsigtighed omkring statsstøttens omfang, sammensætning og konkurrencemæssige effekter.
- Øget fokus på den mest konkurrenceforvridende statsstøtte, hvor der forud for anmeldelse bør gennemføres analyser af støttens konkurrenceforvridende effekter og - i særlige kvalificerede tilfælde - høringer.
Kommissionen erklærede på rådsmødet, at man vil følge op på de danske forslag. Det er et mål at fremme konkrete resultater i det videre arbejde, herunder en konstateret reduktion i den konkurrenceforvridende statsstøtte over de kommende år.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00
Modernisering af den europæiske konkurrencelovgivning (Opfølgning på Kommissionens hvidbog om konkurrence)
Danmark vil følge opfølgningen af Kommissionens hvidbog om modernisering af konkurrencepolitikken nøje. Danmark er især optaget af diskussionen om decentralisering af arbejdet. Det er den danske opfattelse, at en sådan decentralisering kan være en god ide forudsat, at der skabes optimale rammer for det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00
Enklere og bedre regulering - SLIM
SLIM er en forkortelse af Simpler Legislation in the Internal Market og er et EU-initiativ, der blev startet i maj 1996. Initiativets formål er at forenkle lovgivningen for Det Indre Marked. Den forenklede lovgivning skal lette virksomhedernes administrative byrder og dermed bidrage til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. En lang række områder er gennemgået, og der er fremlagt forbedringsforslag, men de opnåede resultater er magre. Kommissionen frem lægger i begyndelsen af år 2000 en rapport, der evaluerer SLIM.
Danmark vil arbejde for at SLIM-processen revitaliseres og at der skabes bedre koordination mellem de eksisterende initiativer med henblik på, at der opnås konkrete resultater.
Yderligere oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00
Offentlige udbud
Det er stadig en danske mærkesag at få yderligere åbnet op for markederne for offentlige udbud. Danmark er også interesseret i, at der skabes mulighed for at der kan tages miljømæssige hensyn, når der gennemføres offentlige udbud.
Derfor imødeses Kommissionens kommende lovgivningspakke med en vis spænding. Ligesom Kommissionens fortolkende meddelelse om miljøhensyn i offentlige udbud også imødeses med en vis spænding. Både lovgivningspakken og Kommissionens fortolkende meddelelse forventes forelagt i 1. halvår af 2000.
Yderligere oplysninger: Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 00
Effektivisering af det europæiske standardiseringsarbejde
Den 28. oktober 1998 vedtog Rådet (Indre Marked) en resolution om standardiseringens rolle i Europa.
I resolutionen opfordredes Kommissionen til at gennemføre en række initiativer. Herunder at indlede undersøgelser af standardiseringens indvirkning på samfundet og at bidrage til udvikling af et system til benchmarking af de europæiske standardiseringsorganisationer og udarbejde retningslinier for den europæiske standardiseringspolitik i international sammenhæng. Kommissionen skal senest 30. juni 2001 afgive rapport til Rådet
Der arbejdes fra dansk side at den gennemsnitlige produktionstid er nedbragt til 4 år ved udgangen af år 2003 (i 1997 var den gennemsnitlige produktionstid 6,5 år).
Yderligere oplysninger: Erhvervsfremme Styrelsen, Center for Internationale Erhvervsvilkår, tlf. 35 46 60 00
Kommissionens initiativ på patentområdet
Den 16. juni 1997 fremlagde Kommissionen grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem KOM(97)314. På rådsmødet (Indre Marked) den 25. februar 1999 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om EF-patentet. Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen planlægger følgende: forordningsforslag om et EF-patent, direktivforslag om patentering af computer programmer, tiltag vedrørende patentagenter, lancering af et pilot proje kt vedrørende nationale patentmyndigheders muligheder for at øge innovation, og afholdelse af en konference vedrørende en retshjælpsforsikring på patentområdet.
I denne sammenhæng vil Danmark arbejde for, at det bliver muligt for nationale patentmyndigheder at varetage en del af Den Europæiske Patentmyndigheds arbejde med patentansøgninger, for at sikre nationale kompetencer og patentviden, med henblik på at fremme innovationen. Desuden vil Danmark arbejde for, at der etableres en retshjælpsforsikring på patentområdet på europæisk plan.
Yderligere oplysninger: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00
En europæisk forsknings- og udviklingspolitik, der stimulerer til innovation
Den europæiske forskning er i EU er af høj kvalitet men fører for sjældent til innovation og udvikling af nye produkter. Derfor har Erhvervsministeriet sat fokus på den europæiske forsknings- og udviklingspolitik.
Målet er at bidrage til en europæisk forsknings- og udviklingspolitik, som giver virksomheder og forskningsinstitutioner flere incitamenter til at omsætte forskningsbaseret viden til erhvervsmæssige resultater. Støttekulturen skal nedbrydes, og i stedet skal forsknings- og udviklingspolitikken bidrage til at skabe rammebetingelser for innovation, som kan bringe europæiske virksomheder i front internationalt.
Der arbejdes i første omgang for, præsentere konkrete forslag til udformningen af EU's fremtidige forsknings- og udviklingspolitik (6. rammeprogram for forskning og udvikling). Det drejer sig om de såkaldte kompetencecentre, der minder om de danske innovationsmiljøer og innovationskontrakter, der har lighed med centerkontrakterne.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
Opfølgning på BioTIK-projektet
Erhvervsministeriets biotikprojekt blev medio 1999 færdiggjort med afrapportering. Der er nu udarbejdet en international udgave af rapporten (engelsk og fransk), der er sendt bredt ud til europæiske interessenter (Rådet, Kommissionen og Parlamentet).
Formålet med BioTIK-projektet er at skabe debat på europæisk plan om de etiske aspekter ved bioteknologiens anvendelse og samtidig lægge op til EU-initiativer på området.
Der forventes i første omgang at blive afholdt en redegørelsesdebat i Folketinget om bioteknologi og etik i foråret 2000. Redegørelsesdebatten skal danne udgangspunkt for indsatsen i EU.
Yderligere oplysninger: Erhvervsministeriet, EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 33 50
En styrket forbrugerpolitik i EU
Erhvervsministeriet udgav i efteråret 1999 pjecen "En styrket forbruger- og konkurrencepolitik" som er en national forbrugerpolitisk strategi. I den fremgår det, at der i foråret 2000 skal fremlægges en EU-forbrugerpolitisk strategi. Denne forventes klar i slutningen af marts måned.
Formålet vil være at formulere en dansk politik for udvikling af en styrket forbrugerpolitik i EU. Danmark arbejdede for at få styrket forbrugerpolitikken i Amsterdam-traktaten og vi har derfor et særligt ansvar for, at traktatens nye muligheder fører til konkrete resultater for befolkningen. Skal Det Indre Marked blive en succes, er der brug for fælles mindsteregler i EU, der sikrer forbrugernes rettigheder til gavn for både forbrugere og virkso mheder.
Det er tanken, at oplægget skal præsentere et dansk bud på principperne på forbrugerpolitik med et katalog over forslag til konkrete initiativer. Der vil bl.a. indgå forslag om fælles mindsteregler for god markedsføringsskik, fælles regler for sikkerhed ved elektroniske betalingskort, bedre mulighed for at klage i grænseoverskridende tvister og øget fødevaresikkerhed.
Yderligere oplysninger: EU-Sekretariatet, tlf. 33 92 30 69 eller Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 57 01 00 lokal 370.