Rådsmøde miljøministre 22/6 00 Pressemeddelelse

1. Anlæg, for hvilke der gives tilladelse efter det nye direktivs ikrafttræden, de såkaldte "nye anlæg", skal overholde de emissionsgrænseværdier for SO₂, NO_x og støv, der er fastsat i del B i bilag III-VII til det foreslåede direktiv, idet værdierne er dobbelt så strenge som de nuværende.

2. Anlæg, for hvilke der er givet tilladelse efter den 1. juli 1987, hvor det gamle direktiv trådte i kraft, men før det nye direktivs ikrafttræden, de såkaldte "gamle nye anlæg", skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i del A i bilag III-VII til det foreslåede direktiv. Disse værdier er dem, der er fastsat i direktiv 88/609/EØF som ændret ved direktiv 94/66/EF.

3. For anlæg, for hvilke der er givet tilladelse før den 1. juli 1987, de såkaldte "bestående anlæg" fra før det gamle direktivs ikrafttræden, som tidligere ikke var omfattet af direktivet, kan medlemsstaterne vælge mellem to løsninger. Senest den 1. januar 2008 skal de:

Endvidere kan medlemsstaterne undtage bestående anlæg fra før 1987, som er ved at nå til enden af deres livscyklus, og som det måske ikke længere er værd at foretage de nødvendige tekniske og finansielle investeringer i, fra at overholde emissionsgrænseværdierne og undlade at medtage dem til den nationale emissionsreduktionsplan, forudsat at driftslederen i en skriftlig erklæring, der forelægges den kompetente myndighed senest den 30. juni 2004, forpligter sig til ikke at drive anlægget i mere end 20 000 timer fra den 1. januar 2008. Driftslederen skal hvert år forelægge den kompetente myndighed en oversigt over, hvor megen tid der er brugt, og hvor megen tid der er tilbage til den resterende del af anlæggets driftsperiode.

"1. Rådet bekræfter på ny sit engagement i en vellykket gennemførelse af Buenos Aires-handlingsplanen og et vellykket resultat på COP6. Samtidig understreger Rådet betydningen af at skabe betingelser for ratifikation og ikrafttrædelse af Kyoto-protokollen senest i 2002, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater erklærede på COP5 i november 1999. Rådet minder i den forbindelse om konklu sionerne fra Det Europæiske Råd den 10.-11. december 1999 og henstiller til medlemsstaterne, at de træffer passende foranstaltninger med henblik på at være rede til at ratificere, og det opfordrer kraftigt Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag om Fællesskabets indgåelse af protokollen i marts 2001.

2. Rådet noterer sig de fremskridt, der blev gjort på 12. møde i hjælpeorganerne under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, men understreger, at der skal gøres yderligere væsentlige fremskridt på næste møde i hjælpeorganerne i september i forbindelse med løsningen af de mere tekniske spørgsmål, således at man kan komme til COP6 med kun få uløste nøglespørgsm&ari ng;l. Med henblik herpå tilskynder Rådet til, at der udarbejdes forhandlingstekster om de større spørgsmål inden det næste møde i hjælpeorganerne.

3. Rådet understreger betydningen af, at der på COP6 vedtages en solid og omfattende efterlevelsesordning, klare og effektive regler for de tre Kyoto-mekanismer og behandlingen af dræn, der sikrer reel reduktion af de samlede drivhusgasemissioner i bilag I-lande og derved protokollens miljømæssige integritet og troværdighed, samt af at der videreudarbejdes og gennemføres regler og procedurer for samarbejde med udviklingslande og lande med overgangsøko nomier i forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

4. Rådet mener, at efterlevelsesordningen bør: indeholde alle de nødvendige elementer, der sikrer, at forpligtelserne overholdes; omfatte et organ, der er i stand til at fastslå manglende efterlevelse, foreslå foranstaltninger til en højere grad af efterlevelse og iværksætte strenge konsekvenser af manglende efterlevelse af de mål, der er fastlagt i Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 1, med klare økonomiske virkninger for parterne me d henblik på både at modvirke manglende efterlevelse samt give erstatning for miljøskader. I denne forbindelse støtter Rådet en efterlevelsesfond, en handlingsplan for efterlevelse og fortabelse af adgang til Kyoto-mekanismerne som strenge konsekvenser af ikke at efterleve artikel 3, stk. 1, i protokollen og vil fortsat udvikle sine synspunkter hvad angår dette spørgsmål. I denne forbindelse skal den yderligere udvikling af en efterlevelsesreserve unde rsøges.

5. Rådet anerkender, at der fortsat er mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med Kyoto-mekanismerne. Rådet mener, at afgørelsen om principperne, reglerne, de nærmere bestemmelser og retningslinjerne for anvendelsen af Kyoto-mekanismerne skal omfatte kriterier for deltagelse i hver af mekanismerne, kriterier for den supplerende karakter og for projekternes berettigelse. Det understreger endvidere betydningen af udvikling og gennemførelse af instrumenter, der skal formindske faren for manglende efterlevelse, bl.a. ved at mindske risikoen for "overselling". Rådet minder om, at dets forslag om et konkret loft for brugen af Kyoto-mekanismerne, som vedtaget i Rådets konklusioner af 17. maj 1999, sigter mod at sikre Kyoto-protokollens miljømæssige integritet, ser med tilfredshed på den støtte, nogle parter giver dets forslag, og opfordrer andre parter til at reagere, således at der kan findes en løsning p&ar ing; dette spørgsmål på COP6.

6. Rådet er også af den opfattelse, at COP6 bør opstille udvælgelseskriterier for deltagelse i Kyoto-mekanismerne. Der skal navnlig opstilles en klar definition af, hvilke projekter der kan deltage i mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) med henblik på at udnytte potentialet i denne både til reduktion af emissionen af drivhusgasser og til bæredygtig udvikling i uden for bilag I-lande. For at CDM hurtig kan iværksættes, bør CO P6 vedtage en positivliste over sikre, miljømæssigt forsvarlige og berettigede projekter, der bygger på vedvarende energikilder, energieffektivitetsforbedringer og efterspørgselsstyring inden for energi og transport. Der bør foretages en revision af denne liste på COP/MOP1 på baggrund af erfaringerne med den første positivliste.

7. Rådet bekræfter på ny, at det er villigt til fortsat at arbejde sammen med andre parter om at klarlægge behandlingen af dræn i Kyoto-protokollen. Rådet noterer sig, at IPCC's specialrapport om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrugsaktiviteter giver oplysninger, der er relevante for beslutningstagningen. Endvidere skal der foreligge landespecifikke data og oplysninger, således at parterne kan træffe velunderbyggede afgør elser om artikel 3, stk. 3, og artikel 3, stk. 4, og artikel 3, stk. 7, i Kyoto-protokollen. Rådet bekræfter på ny, at medtagelsen af drænaktiviteter hverken bør undergrave incitamenterne til emissionsreduktioner eller bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. Rådet har alvorlige betænkeligheder med hensyn til omfanget og de videnskabelige og andre usikkerheder og risici, der er forbundet med dræn. Rådet mener derfor, at en afgørelse om at medtage bestemte og begrænsede aktiviteter i forbindelse med yderligere kilder og dræn (artikel 3, stk. 4) ikke skal finde anvendelse i den første forpligtelsesperiode, medmindre der tages hensyn til disse betænkeligheder. Der skal fastsættes kriterier for udvikling af fremgangsmåder, regler og retningslinjer for anvendelsen af artikel 3, stk. 4, i Kyoto-protokollen, før der fastsættes kvantitative mål for den anden forpligtelsesperiode.

Disse betragtninger gælder i endnu højere grad for dræn i for