Rådsmøde økonomi- og finansministre 17. juli 2000 samlenotat

UDVIDELSEN

Andre emner

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

vedr. ECOFIN den 17. juli 2000

Dagsordenspunkt: Opfølgning på Feira - Skattepakken

1. Baggrund

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet. Sagen ses at være i overensstemmelse med nærhed- og proportionalitetsprincippet, idet reglerne skal baseres på de enkelte landes oplysningssystemer.

Der er redegjort for gældende dansk ret i notatet af 29. maj 1998 til Europaudvalget.

Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.

Der er redegjort for høring i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.

Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 16. juni 2000.

Nyt notat

Det Europæiske Råds møde i Lissabon anmodede Rådet og Kommissionen om senest i foråret 2001 at forelægge en rapport, der vurderer, hvordan de offentlige finanser har bidraget til vækst og beskæftigelse. Desuden skal rapporten vurdere om der træffes passende konkrete foranstaltninger med henblik på at lette skattetrykket på arbejdskraft, at omlægge de offentlige udgifter (mod investeringer, støtte til forskning og udvikling mv.) og at sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt (pkt. 23).

Arbejdet skal ske på baggrund af den i Lissabon vedtagne åbne koordinationsmetode, der skal hjælpe medlemslandene til at udvikle deres egne politikker til at nå målet om at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed.

Formålet med rapporten om de offentlige finanser er at skaffe bedre muligheder for at vurdere de kommende års finanspolitiske udfordringer i EU-landene.

Der ventes blandt andet lagt op til, at der kan ses på følgende emner:

" Forholdet mellem skattenedsættelser og gældsreduktion

" Forbedre incitamenter til beskæftigelse og investeringer

" De offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder henset til det voksende antal ældre

" De offentlige udgifters sammensætning og effektivitet.

På Lissabon-mødet blev der fastsat et nyt strategisk mål for EU for de næste 10 år: EU skal sigte mod at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til årligt at udarbejde en rapport om fremskridtene mod dette mål. Rapporten skal udarbejdes på grundlag af nærmere bestemte strukturelle indikatorer (pkt. 36).

På baggrund af Det Europæiske Råds ønske om at styrke udviklingen af strukturelle indikatorer blev Rådet opfordret til at fremme arbejdet med resultatindikatorer for strukturreformen og aflægge rapport inden udgangen af 2000 (pkt. 18). Komiteen for økonomisk Politik (EPC) har nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til, hvilke indikatorer, der bør inddrages.

På baggrund af konklusionerne fra Lissabon-mødet er der igangsat et arbejde med at udvælge de strukturelle indikatorer, som er mest velegnede til at belyse den makroøkonomiske udvikling, beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social sammenhørighed. Der lægges blandt andet vægt på, at indikatorerne er lette at fortolke, at der er sammenlignelighed mellem medlemslandene, og at indikatorerne er baseret på pålidelige og aktuelle statistiske oplysninger.

De strukturelle indikatorer kan blandt andet bidrage til mere specifikke anbefalinger i de overordnede retningslinier for den økonomiske politik.

På ECOFIN-mødet ventes der forelagt en foreløbig status for arbejdet på de to områder. Der vil endnu ikke blive forelagt en liste med forslag til strukturelle indikatorer. Det er hensigten at forelægge en rapport om arbejdet med de strukturelle indikatorer på ECOFIN-rådsmødet den 7. november.

Der vurderes ikke at være direkte statsfinansielle konsekvenser eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rapporterne kan bidrage til at styrke samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker, som er de enkelte landes ansvar, inden for rammerne af traktaten, herunder de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)).

Nyt notat.

Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er fremsat med henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det gældende hvidvaskdirektiv pålægger den finansielle sektor en række pligter med henblik på at få kendskab til og efterfølgende underrette politiet om transaktioner, der kan have tilknytning til hvidvask af penge. Med henblik på at lette politiets efterforskning er der i direktivet bl.a. fastsat krav om kundeidentifikation.

Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i to rapporter anmodet Kommissionen om at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af hvidvask af

penge.

Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der bl.a. udvider hvidvaskdirektivets anvendelsesområde til at omfatte virksomheder og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en minimumsharmonisering på området.

På ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000 fremlagde det portugiske formandsskab en fremskridtsrapport, der indeholdt en bred beskrivelse af forhandlingssituationen og af de spørgsmål, som drøftelserne især havde koncentreret sig om. Rapporten blev taget til efterretning.

Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen den 5. juli 2000 en række ændringsforslag til direktivforslaget.

På ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000 ventes det, at Rådet behandler en række uafklarede spørgsmål. Spørgsmålene vedrører bl.a., i hvilket omfang advokater og andre juridiske erhverv skal omfattes af hvidvaskdirektivet, i hvilket omfang revisorer og andre regnskabskyndige skal omfattes af hvidvaskdirektivet , samt samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og EU-Kommissionen vedrørende udveksling af oplysninger om ulovlige handlinger, som er til skade for eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Dette sker med henblik på at nå frem til en fælles holdning til direktivforslaget i løbet af efteråret 2000.

Direktivforslaget indeholder bestemmelser, der dels udvider direktivets anvendelsesområde dels ajourfører direktivet på baggrund af de hidtidige erfaringer med dets anvendelse.

Ifølge forslaget udvides bestemmelsen om, hvilken kriminalitet der er relevant i hvidvasksammenhæng og derfor skal indberettes. Det gældende direktiv foreskriver alene en pligt til at indberette ved mistanke om hvidvask af udbytte fra narkotikakriminalitet, medens forslaget udvider indberetningspligten til også at omfatte kriminelle handlinger, der kan henføres til organiseret kriminalitet samt svig m.m. med EU-midler.

Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og personer, der omfattes af en pligt til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask. Da der i dag allerede er fastsat en indberetningspligt for den finansielle sektor, vedrører udvidelsen den ikke-finansielle sektor. Følgende foreslås tillige omfattet: revisorer og eksterne regnskabskyndige, ejendomsmæglere, advokater, forhandlere af ædelmetaller, personer eller selskaber, der forestå r værditransporter, samt kasinoindehavere og personer eller selskaber, der forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer.

Som udgangspunkt skal der gælde de samme pligter med hensyn til f.eks. kundeidentifikation og interne uddannelsesprogrammer for den udvidede kreds, som der i dag gælder for den finansielle sektor. Dog er der foreskrevet særregler for advokater med henvisning til den særlige rolle, som disse varetager som forsvarer i straffesager.

Også for kasinoer er der foreslået særregler, idet kravet om kundeidentifikation alene skal finde anvendelse på kunder, der køber eller indløser spillemærker til en værdi, der modsvarer eller overstiger 1000 euro.

I et nyt bilag til hvidvaskdirektivet foreslår Kommissionen, at der for kredit- og finansieringsinstitutter fastsættes nærmere regler for identifikation af kunder i de situationer, hvor der ikke er direkte kundekontakt.

For så vidt angår den finansielle sektor har Kommissionen endvidere foreslået, at der fastsættes klarere regler for, hvortil filialer af kredit- og finansieringsinstitutter med hjemsted i EU skal foretage underretning om hvidvask.

Herudover foreslås det, at der ved svig m.m. med EU-midler skabes grundlag for et samarbejde - herunder udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner - mellem Kommissionen og de nationale politimyndigheder på hvidvaskområdet.

Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse bestemmelser om forebyggelse og opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.

Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at regulere den kreds af virksomheder og personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en indberetningspligt.

Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af, hvilken kriminalitet den finansielle og den ikke-finansielle sektor skal foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning ved mistanke om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet kan der blive behov for at udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige overtrædelser af særlovgivningen.

Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser svarende til de i bilaget til direktivforslaget optagne bestemmelser om kunde-identifikation. Kommissionen har oplyst, at bilaget er en del af direktivet og derfor forudsættes gennemført i den nationale lovgivning.

Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele af den ikke-finansielle sektor vil resultere i flere indberetninger om hvidvask til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, hvor mange nye indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis. Administrative byrder forbundet med en udvidelse af kredsen af underretningspligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten, der vil kunne opnås ved konfiskation af udbytte fra den indberettede kriminalitet.

Som Kommissionens forslag er udformet vil det have samfundsmæsssige konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås inddraget under direktivet, vil skulle udarbejde interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis bl.a. at kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger samt dokumenter og registreringer vedrørende de foretagne transaktioner i mindst 5 år.

Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række specifikke forpligtelser for den finansielle sektor og dele af den ikke-finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den strafferetlige behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle, omfattes derimod ikke.

Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod hvidvask af penge - herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig - forudsætter en fælles-europæisk indsats, der både har udgangspunkt i et udvidet kriminalitetsbegreb og forpligter flere erhverv til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.

Kommissionen har vedrørende udvidelsen af hvidvaskdirektivets anvendelsesområde som udgangspunkt forudsat, at de forpligtelser, der i dag påhviler den finansielle sektor, skal finde tilsvarende anvendelse på de nye erhverv. Kommissionen har ikke nærmere begrundet, hvorfor disse forpligtelser skal gælde fuldt ud for disse erhverv. Der synes heller ikke at være behov for at anvende samtlige regler pålagt den finansielle sektor for at opfylde det overordnede sigte med direktivforslaget.

Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en række ministerier og organisationer. Det generelle indtryk af høringen er, at man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere kriminelle handlinger end efter det gældende direktiv dels at udvide den kreds, der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.

Dog findes udvidelsen af begrebet "kriminel handling", der afgrænser underretningspligtens omfang, for uklar. Det foreslås, at der foretages en præcisering.

Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv har især givet anledning til bemærkninger fra Advokatrådet, revisorforeninger og Dansk Ejendomsmæglerforening. For samtlige af disse erhvervsgrupper gælder det, at de principielt er modstandere af at blive omfattet af hvidvaskningsdirektivet. I relation til advokat- og revisorhvervet henvises bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold mellem erhvervets udøver og dennes klient og de beskyttelsesværdige hensyn bag denne fortrolighed, som grundlag for, at man ikke skal omfattes af direktivet. Såfremt man måtte blive omfattet af direktivet ønsker Advokatrådet, at denne erhvervsgruppes inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg af fast ejendom samt transaktioner i forbindelse med forvaltning af klientmidler. Revisorforeningerne ønsker - under hensyntagen til, at der ikke sker en forskelsbehandling for sammenlignelige rådgivningsydelser mellem erhvervene - at denne erhvervsgruppes inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til lovpligtig revision.

For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør det ske på en sådan måde, at de ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem erhvervene.

Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, hvornår der skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede ved kundens indtræden i kasinoet.

Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om legitimation ved transaktioner uden direkte kundekontakt. Organisationerne finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres nationalt.

Folketingets Europaudvalg har modtaget aktuelt notat af 21. september 1999 samt aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000.

Nyt notat

Det nuværende franske formandskab har på ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000 orienteret om planerne for nedsættelse af en vismandsgruppe med det formål at studere udviklingen på aktiemarkederne i Europa og tilsynet hermed. Formandsskabet vil derfor fremlægge et forslag herom.

Formandskabets initiativ skal formentlig ses i lyset af den øgede internationalisering af handelen med aktier, herunder det øgede antal grænseoverskridende alliancer mellem fondsbørserne i Europa.

Det franske formandskab har planer om at nedsætte en vismandsgruppe med det formål at studere udviklingen på aktiemarkederne. Det forventes, at en eventuel vismandsgruppe også vil belyse, hvilke tilsynsmæssige konsekvenser, der følger af den nuværende udvikling.

De hidtidige overvejelser er, at gruppen skal bestå af 5-7 personer, og at Kommissionen skal være sekretariat.

Det skal bemærkes, at formandsskabet endnu ikke har fremlagt et forslag herom.

Nedsættelsen af den foreslåede vismandsgruppe berører ikke dansk ret.

Samarbejdet om en vismandsgruppe, der har til formål at studere udviklingen på og tilsynet med aktiemarkederne i Europa i lyset af den øgede internationalisering i handelen med aktier, varetages mest hensigtsmæssigt på fællesskabsplan.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Nyt notat

Kommissionen har med sin meddelelse af 13. juni 2000 fremlagt sit bud på en ny strategi på regnskabsområdet, der skal ses i sammenhæng med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om, at effektive og gennemsigtige finansielle markeder fremmer vækst og beskæftigelse.

Meddelelsen indeholder følgende tiltag:

S inden udgangen af 2000 skal Kommissionen fremlægge forslag om, at alle børsnoterede selskaber skal udarbejde konsoliderede (koncern)- regnskaber i overensstemmelse med IAS-standarder, senest fra 2005. Kravet vil af medlemsstaterne kunne udstrækkes til også at gælde årsregnskaber for enkeltselskaber og for ikke-børsnoterede selskaber,

S der skal oprettes et godkendelsesorgan, der er delt i et "politisk" og et "teknisk" niveau, og som skal overvåge integrationen af IAS-standarder i EU og derudover "påse, at IAS bliver et relevant udgangspunkt for regnskabsaflæggelse i EU", det vil sige forsøge at gøre sin indflydelse gældende over for IASC ved udarbejdelse af fremtidige standarder,

S der skal skabes en "håndhævelsesstruktur", som skal sikre, at IAS- standarderne faktisk anvendes (der peges her på fremme af revision "af høj kvalitet" og styrkelse af "et samordnet tilsyn"), og

S inden udgangen af 2001 skal der fremsættes ændringsforslag til direktiverne, der muliggør, at ovennævnte tiltag kan gennemføres.

Godkendelse af strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Når strategien udmøntes i direktivforslag, vil den nødvendiggøre ændringer i henholdsvis årsregnskabsloven og regnskabsreglerne i den finansielle lovgivning.

Strategien er udtryk for et ønske om, at man i EU kan anvende et ensartet sæt af regnskabsstandarder, som også anvendes af industrialiserede lande uden for EU, f.eks. USA og Canada. På den måde lettes danske virksomheder, som opererer i flere lande, eller som ønsker notering på flere fondsbørser, idet det samme regnskab vil kunne anvendes, i modsætning til i dag, hvor der normalt skal udarbejdes regnskaber efter forskellige principper fra land til land.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Nyt notat.

Kommissionen fremsatte den 17. juli 1998 to forslag til ændring af direktiv 85/611/EØS om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet).

Kommissionen har for at lette forhandlingsprocessen i Rådet valgt at fremsætte to separate forslag. Det ene (direktivforslag nr. 1) fokuserer først og fremmest på typer af investeringsinstitutter og produkter, mens det andet (direktivforslag nr. 2) fokuserer på tjenesteyderen (administrationsselskabet) og på prospekter for investeringsinstitutter.

Kommissionen udarbejdede den 30. maj 2000 reviderede forslag (KOM(2000)329 og KOM(2000)331), hvori de væsentligste af Europa-Parlamentets ændringsforslag er indarbejdet, ligesom en række af Det Økonomiske og Sociale Udvalgs bemærkninger er blev taget i betragtning.

Formålet med forslagene er at fjerne de eksisterende barrierer for gennemførelsen af det indre marked for udstedelse og omsætning af andele i investeringsinstitutter. Institutter, som er omfattet af direktivet, er i Danmark organiseret som investeringsforeninger.

Direktivforslagene indgår i Kommissionens handlingsplan for den finansielle sektor, senest dokument KOM(2000)336.

Direktivforslagene har hjemmel i Traktatens artikel 47 og vedtages i henhold til fremgangsmåden i Traktatens artikel 251.

Direktivforslag 1 - Produktforslaget.

Formålet med dette direktivforslag er at tilpasse det eksisterende UCITS-direktiv til markedsudviklingen ved at udvide direktivets anvendelsesområde til investeringsinstitutter, der investerer helt eller delvist i andre likvide finansielle aktiver end værdipapirer.

Ifølge forslaget udvides det europæiske pas til også at omfatte institutter, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i andre institutter for kollektiv investering og standardiserede futures og optioner, der handles på regulerede markeder.

Forslaget giver endvidere institutter mulighed for at sammensætte formuen som en kopi af et aktieindeks.

Endelig fjernes den fortolkningsmæssige usikkerhed omkring visse bestemmelser i det gældende UCITS-direktiv, der forhindrer en ensartet forståelse og anvendelse af de grundlæggende regler i direktivet ved hjælp af definitioner og præciseringer.

Direktivforslag 1 er ændret under behandlingen i Rådets arbejdsgruppe. Den nyeste samlede kompromistekst findes i Rådssekretariatets dokument nr. 12132/99 af 22. oktober 1999.

På ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000 skal følgende emner drøftes

S tidsmæssig parallelitet mellem direktivforslag 1 og direktivforslag 2,

S

S udvidelsen af direktivets anvendelsesområde,

S principperne om risikospredning, samt

S vigtigheden af relevant information til investorerne.

Rådet vil i den forbindelse skulle angive retningslinierne for det kommende arbejde med direktivforslag 1 i rådsarbejdsgruppen.

Formandskabet forventer at opnå politisk enighed på ECOFIN-rådsmødet den 17. oktober 2000 for så vidt angår direktivforslag 1.

Direktivforslag 2 - Tjenesteyderforslaget.

Formålet med dette direktivforslag er at styrke det indre marked på investeringsinstitutområdet ved at indføre bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie med gældende bestemmelser for andre finansielle tjenesteydere (banker, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber ).

Administrationsselskaber skal således have det europæiske pas, som giver mulighed for at drive virksomhed i andre medlemslande ved etablering eller som fri udveksling af tjenesteydelser.

De gældende begrænsninger, for hvilken virksomhed administrationsselskaber må udføre, skal lempes, så de får mulighed for at udføre individuel porteføljeforvaltning og anden accessorisk virksomhed.

De opgaver, der indgår i kollektiv porteføljeforvaltning samt de betingelser, hvorunder opgaver kan overlades til tredjemand, fastlægges.

Endelig indføres forenklede prospekter. Endelig indføres forenklede prospekter.Det forenklede prospekt er et informationsdokument, som investor skal have tilbudt, inden der indgås en kontrakt.

Den nyeste samlede kompromistekst findes i Rådssekretariatets dokument nr. 13229/2/99, REV 2 af 11. januar 2000.

Direktivforslag 2 forventes ikke drøftet på ECOFIN-rådsmødet den 17. juli 2000.

Direktiv 85/611/EØF er gennemført i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 298 af 11. maj 1999.

Ved en lovændring i 1997 udvidedes placeringsmulighederne ved at give adgang til at oprette specialforeninger, der kan være rene placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, erhvervsudviklingsforeninger. Disse institutter er nationale foreninger, der i modsætning til investeringsforeningerne ikke har et fælles europæisk pas og ikke kan markedsføres over grænserne.

I henhold til gældende lov kan investeringsforeninger og specialforeninger overlade den daglige ledelse og drift til et administrationsselskab. Administrationsselskaber må alene beskæftige sig med administration af investeringsforeninger og specialforeninger. Administrationsselskaber har ikke fælles europæisk pas, og de er ikke undergivet et tilsyn, ligesom de bortset fra visse regler om ledelse og om forbud mod spekulation ikke er nærmere reguleret i loven.

En gennemførelse af de foreliggende direktivforslag vil kræve flere ændringer i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

En gennemførelse af forslagene skønnes at medføre en øget konkurrence til gavn for investorerne, idet danske investeringsforeninger får mulighed for at tilbyde mere specialiserede opsparingsprodukter.

Derudover forventes en øget konkurrence fra udenlandske institutter på det danske marked til gavn for investorerne. Tilsvarende forventes en lettere adgang for danske institutter til udenlandske markeder.

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene anført, at de ønskede mål kun kan opnås ved hjælp af EF-direktiver, der fastsætter fælles minimumsstandarder.

Bortset fra de fælles minimumsstandarder kan medlemsstaterne frit fastlægge den nærmere regulering af investeringsinstitutter og administrationsselskaber.

Forslagene er behandlet i EF- specialudvalget for den finansielle sektor den 8. november 1999. Der var tilslutning til indholdet af direktivforslagene.

Folketingets Europaudvalg modtog notat af 16. september 1998 om forslagene.

UDENRIGSMINISTERIET N.1; j.nr. 400.D.9-0-2000

Nordgruppen 5. juli 2000

Effektiv finansforvaltning og svigbekæmpelse (KOM(2000)358).

Nyt notat

Baggrund

Der forventes en generel drøftelse af Kommissionens arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af svig. Det ventes, at drøftelserne vil tage udgangspunkt i følgende emner:

_ Kommissionens overordnede strategi for forebyggelse og bekæmpelse af svig,

_ beskyttelse af fællesskabets finansielle interesser, og

_ aktiviteter for EU's kontor for bekæmpelse af svig (OLAF).

Der er lagt op til en bred drøftelse, men det ventes, at den vil fokusere på Kommissionens overordnede strategi for forebyggelse og bekæmpelse af svig, som vil blive fremlagt ved budgetkommissær Schreyer.

Kommissionen understreger, at strategien skal ses i sammenhæng med de aktiviteter, der er igangsat som led i de generelle reformbestræbelser. Strategien er opdelt i fire overordnede emner:

_ samlet reguleringspolitik i forhold til svigbekæmpelse;

_ aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

_ en inter-institutionel tilgang til svigbekæmpelsen; og

_ strafferetlige aspekter.

For så vidt angår det første emne lægger strategien op til en samlet revision af regelgrundlaget på svigbekæmpelsesområdet med henblik på at gøre det mere gennemskueligt og sammenhængende. Reguleringen bør være horisontal og sikre forebyggelse af svig ved at være udarbejdet på en sådan måde, at alle parter - Kommissionen, medlemsstaterne og borgerne - kan forstå og følge den. Der vil blive arbejdet i retning af specifikke regler vedrørende specielt informationsudveksling, kontrolprocedurer og samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hertil kommer planer om at foreslå en udvidelse af adgangen til administrative sanktioner. EU's kontor for svigbekæmpelse - OLAF - vil blive inddraget i arbejdet med at revidere regelgrundlaget for at sikre, at der tages højde for de hidtidige erfaringer.

Med hensyn til et aktivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne fokuserer strategien på OLAF som rådgivende og koordinerende i forhold til medlemsstaternes og Kommissionens svigbekæmpelsesindsats. Det understreges, at for at OLAF kan fungere som et overordnet tværgående kontor, må medlemsstaterne stille de nødvendige informationer til rådighed. OLAF vil således have mulighed for at sikre, at svigbekæmpelsen foregår systematisk og fleksibelt. Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (COCOLAF) - bestående af eksperter fra medlemsstaterne - vil have som en af dets opgaver at følge OLAF's arbejde, og udvalget vil en gang årligt udarbejde en rapport om svigbekæmpelsesarbejdet.

Ikke kun svigbekæmpelsesarbejdet internt i EU fremhæves som centralt i strategien, også forberedelsen af kandidatlandene er af stor betydning - herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet - samt videreudvikling af regelgrundlaget for svigbekæmpelsen. Også her vil OLAF spille en vigtig rolle ved at kunne videregive erfaringsgrundlaget fra arbejdet i de nuværende medlemslande.

Der er tale om en inter-instritutionel tilgang i strategien, hvor alle led i institutionerne og medlemsstaterne vil blive inddraget. Det understreges, at det er vigtigt, at personalet uddannes til at være opmærksom på risiko for svig med EU-midler, og at der er en formel pligt til at indberette mistanke om svigtilfælde. Strategien fremhæver, at OLAF har bemyndigelse til at gennemføre administrative undersøgelser i relation til EU's institutioner. Det vil herefter være op til institutionerne at følge op på undersøgelserne og foretage de nødvendige foranstaltninger.

Endelig omtaler strategien den strafferetlige dimension. Lovgivningen i medlemsstaterne er forskellig på svigbekæmpelsesområdet og Kommissionen finder, at et tættere formaliseret samarbejde mellem de nationale anklagemyndigheder er nødvendigt. På længere sigt foreslår Kommissionen oprettelsen af en egentlig europæisk anklagemyndighed med henblik på at sikre ensartede undersøgelser og opfølgning i forbindelse med svig.

Som et led i drøftelserne om beskyttelsen af fællesskabets finansielle interesser forventes det, at kommissær Schreyer vil redegøre for Kommissionens opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger til regnskabet for 1998, samt arbejdet i relation til SEM 2000-programmet.

Kommissionen har fremlagt en handlingsplan, der sektor for sektor gennemgår arten og omfanget af de substansfejl (dvs. fejl, som har direkte betydning for de udbetalte beløb), som Revisionsretten har anført i sin årsberetning for 1998. Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om at godkende gennemførelsen af budgettet for 1998 blev givet i lyset af den fremlagte handlingsplan samt Kommissionens samlede administrative reformprogram. Det blev understreget, at handlingsplanen skal gennemføres systematisk. Kommissionen vil derfor fremover 2 gange om året udarbejde en fremskridtsrapport, som Rådet vil have mulighed for at drøfte, eksempelvis i forbindelse med den årlige gennemgang af Revisionsrettens beretning. Der ventes en kort drøftelse af handlingsplanen på rådsmødet, som vil blive fulgt op med en nærmere drøftelse af den første fremskridtsrapport i efteråret 2000.

SEM 2000-programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995 og er videreført af den nye Kommission. Programmet omfatter bl.a. en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende administration og kontrol. Det ventes, at Kommissionen vil redegøre for fremskridt opnået i det løbende SEM-2000 arbejde. Centrale elementer omfatter opfølgning på Revisionsrettens årsberetning for 1998 (jfr. ovenfor), udvikling i samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen om finanskontrol og gennemførelse af aktiviteterne under strukturfondene, Kommissionens arbejde i relation til de administrative reformer, revision af finansforordningen og overgang til aktivitetsbaseret budgetlægning.

Endelig ventes det, at den nye direktør for OLAF, Bruener, vil give en præsentation af OLAF's aktiviteter.

Punktet har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.