Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om veterinærpolitimæssige problemer

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 142)
landbrugsministerråd
(Offentligt)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

4. november 1999

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Fødevareministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer, KOM (1999) 456.

 

 

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

1. afdeling, 2. kontor

J.nr.:

Den 4. november 1999

lfm 0302

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer.

KOM(1999) 456

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 456 af 25. oktober 1999 fremsendt forslag om ændring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel for Fællesskabet med kvæg og svin. Forslaget vedrører artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 16, artikel 17 samt Bilag A og Bilag F i Rådets direktiv 64/432/EØF.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget angår veterinærforhold og berører folkesundheden.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget fremsættes for at undgå forstyrrelser i handelen med kvæg og svin med henblik på funktionen af det indre marked.

 

Formål og indhold

I henhold til Rådets direktiv 97/12/EF af 17. marts 1997 om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin, som ændret af Rådets direktiv 98/99/EF, skal der fra den 1. juli 1999 udtages prøver fra kvæg med henblik på påvisning af sygdommene brucellose og tuberkulose før udførsel til andre medlemslande . Kravet om prøveudtagelse gælder dog ikke lande, der, som Danmark, er anerkendt som værende officielt fri for sygdommene, eller er tilsluttet et af Kommissionen godkendt overvågningsnetværk.

Kravet om udtagning af prøver har imidlertid skabt praktiske problemer i de lande, der skal udtage prøver, hvorfor Kommissionen har foreslået, at man ved en ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF genindfører undtagelsen fra Rådets direktiv 95/25/EF således, at de pågældende lande indtil den 31. december 2000 ikke skal udtage prøver før udførsel af kvæg til andre medlemslande med samme su ndhedsstatus for brucellose og tuberkulose.

Derudover ændrer forslaget direktivet i lyset af Rådets afgørelse 99/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen således, at foranstaltninger til gennemførelse af ændringsdirektivet vedtages efter forskriftsproceduren. Kommissionen, som bistås af Den Stående Veterinærkomité, kan efter ovennævnte proc edure vedtage overgangsbestemmelser, der kan anvendes i højst tre år.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 601 af 19. juli 1999 om samhandel inden for Fællesskabet med kvæg samt om indførsel heraf fra tredjelande.

Konsekvenser

Forslaget medfører en ændring af ovennævnte bekendtgørelse, men har ingen samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og skønnes ej heller at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget udelukkende vedrører handel mellem medlemslande med den samme sundhedsstatus.

Høring

§2-udvalget (landbrug) har tilsluttet sig forslaget på betingelse af, at der ikke er tale om brugsdyr, at dyrene kommer fra smittefri besætninger, at det modtagende medlemsland har accepteret undtagelsen, og at undtagelsesbestemmelserne kun gælder for lande med samme status.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.