C-106/14 FCD og FMB
Conseil d’État (Frankrig) har stillet et præjudicielt spørgsmål, som drejer sig om, hvorvidt de underretnings- og oplysningsforpligtelser, der følger af artikel 7, stk. 2, og artikel 33 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH-forordningen), kun finder anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt element, der opfylder definitionen ”artikel”, når artiklen er sammensat af flere elementer, der hver især opfylder definitionen af ”artikel” i REACH-forordningens artikel 3, nr. 3.
Sagen angår en tvist mellem to franske sammenslutninger af handels- og distributionsvirksomheder m.v. og det franske ministerium for miljø, bæredygtig udvikling, transport og boliger om en meddelelse fra dette ministerium til de økonomiske aktører om forpligtelsen til at videregive oplysninger om stoffer i artikler efter REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33. Af meddelelsen fremgår, at når en artikel er sammensat af en eller flere genstande, der ligeledes opfylder definitionen af ”artikel”, finder de forpligtelser, som følger af de nævnte bestemmelser i REACH-forordningen, anvendelse på hver af disse genstande. De franske sammenslutninger ønsker den nævnte meddelelse annulleret.
Regeringen afgiver indlæg i sagen til støtte for det franske ministerium for miljø, bæredygtig udvikling, transport og boliger, fordi de danske og de franske myndigheders fortolkning af de omhandlede forpligtelser i REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33 er ens, og fordi EU-Domstolens svar kan få direkte betydning for, hvordan reglerne skal fortolkes og håndhæves i Danmark.
Læs meget mere i notatet nedenfor
Forelæggende Ret: Conseil d'État (Frankrig)
Retsgrundlag: Forordning (EF) 1907/2006 (REACH)
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 6. marts 2014
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Dom af -
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C106/14, fortolkning af REACH
forordningen
Alm. del (13) – bilag 508 af 13. juni 2014