C-657/13 Verder LabTec
Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) har forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål for at få klarlagt, hvorvidt nationale bestemmelser, som indebærer beskatning af urealiserede avancer ved et selskabets overførsel af rettigheder til selskabets udenlandske fast driftssted med mulighed for fordeling af beskatningen over fem eller ti år, er forenelige med etableringsfriheden efter artikel 49 TEUF.
Sagen vedrører beskatning af det tyske kommanditselskab VerderLabTec GmbH & Co. KG, der skattemæssigt er hjemmehørende i Tyskland. Kommanditselskabet består af komplementaren VerderLabTecbeteiligungs GmbH, der ligeledes er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, og to kommanditister, Tarco B.V. og Labo-Tech B.V, der begge har hjemsted i Nederlandene. VerderLabTec GmbH & Co. KG varetog udelukkende forvaltning af egne patent-, varemærke- og mønsterbeskyttelsesrettigheder. I henhold til en indgået aftale overførte VerderLabTec GmbH & Co. KG disse rettigheder til selskabets faste driftssted i Nederlandene.
Den danske regerings interesse i sagen
Regeringen
afgiver indlæg i denne sag, idet Danmark har tilsvarende regler om, at et
selskabs overførsel af aktiver til selskabets faste driftssted i udlandet,
således at aktivet efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk
beskatningsret, sidestilles med et salg til handelsværdien på
overførselstidspunktet. Som opfølgning på Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag
C-261/11, Kommissionen mod Danmark er de danske regler blevet justeret, idet
der ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 er indført en adgang for den
skattepligtige til at vælge henstand med betaling af den opgjorte exitskat,
idet exitskatten i så fald skal afdrages over en periode på maksimalt 7 år.
Reglerne om adgang til henstand er trådt i kraft den 1. marts 2014.
Læs meget mere i notatet nedenfor
Forelæggende Ret: Finanzgericht Düsseldorf
Retsgrundlag: Art. 49 TEUF
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 12. december 2013
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Dom af -
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-657/13, Verder LabTec GmbH &
Co. KG mod Finanzamt Hilden
Alm. del (13) – bilag 360 af 26.
marts 2014