C-396/13 Sähköalojen ammattiliitto
En ret i Finland, Satakunnan käräjäoikeus har anmodet EU-Domstolen om at besvare en række præjudicielle spørgsmål (i alt 11), herunder om fortolkningen af reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydere i TEUF artikel 56 og 57 og artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (”udstationeringsdirektivet”).
De præjudicielle spørgsmål kan inddeles i to dele. Spørgsmål 1-5 vedrører bl.a. om, hvilken lovgivning der finder anvendelse eller skal inddrages i forbindelse med behandlingen af en sag som den i hovedsagen beskrevne. Spørgsmål 6-6.5 vedrører forståelsen af begrebet ”mindsteløn” i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, c). Det er alene spørgsmålene om begrebet ”mindsteløn”, der har Beskæftigelsesministeriets interesse.
Regeringens interesse i sagen
I Danmark fastlægges
mindstelønnen af arbejdsmarkedets parter, eventuelt gennemanvendelse af
kollektive kampskridt, jf. udstationeringslovens § 6 a, der gælder i relation
til udenlandske tjenesteydere. I Danmark anvendes således ikke en lovfastsat
mindsteløn, og Danmark har heller ikke som Finland almengjorte overenskomster.
Imidlertid er det også i dansk sammenhæng af væsentlig betydning, at en
værtsstats adgang til at definere, hvad der forstås ved ”mindsteløn” i relation
til udstationerede arbejdstagere, der opererer i værtsstaten, ikke
undermineres. Det er således i dansk kontekst vigtigt at sikre, at
arbejdsmarkedets parter i Danmark har mulighed for at fastlægge mindstelønnen.
Regeringen er derfor af den opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i
sagen, hvori der navnlig argumenteres for, at det er værtsstaten, der kan
fastsætte, hvilke lønelementer der indgår i det mindstelønsbegreb, der
anvendes på værtsstatens område, og at dette følger umiddelbart af
udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, c).
Forelæggende Ret: Satakunnan käräjäoikeus (ret i Finland)
Retsgrundlasg: Art. 47 i Chartret for Grundlæggende Rettigheder, Art. 56 TEUF, Art. 57 TEUF, Direktiv 96/71/EF (Udstationeringsdirektivet)
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 12. juli 2013
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 18. september 2014
Dom af -
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat
om afgivelse af indlæg i sag C-396/13, Sähköalojen ammattiliitto
Alm.
del (13) – bilag 131