C-28/12 Kommissionen mod Rådet (Luftfartsaftale)
Kommissionen har anlagt sag mod Rådet. Kommissionen har nedlagt påstand om, at en afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater forsamlet i Rådet skal annulleres.
Sagen angår fortolkning af TEU artikel 13, stk. 2, og TEUF artikel 218, stk. 2, stk. 5, og stk. 8, i forbindelse med vedtagelse af en rådsafgørelseom undertegnelse og midlertidig anvendelse af en luftfartsaftale mellem USA, EU, Island og Norge. Den omstridte afgørelse blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for regeringerne for den Europæiske Unions medlemsstater forsamlet i Rådet. Der er dermed tale om en såkaldt hybridafgørelse,det vil sige en afgørelse, som er truffet af Rådet i fællesskab med medlemsstaterne, hvormed afgørelsen er en hybrid mellem en EU-retlig retsakt og en folkeretlig aftale.
Kommissionen finder, at det er i strid med traktaterne at vedtage hybridafgørelser.Kommissionen har nedlagt påstand om, at afgørelsen skal annulleres, baseret på tre anbringender. For det første, at Rådet handler i strid med sine kompetencer ved at tillade en hybridafgørelse, eftersom det alene er Rådet, der kan give bemyndigelse til at undertegne en international aftale. For det andet finder Kommissionen, at Rådet overtræder reglerne om anvendelse af kvalificeret flertal, da Rådets afgørelse kan træffes med kvalificeret flertal, men den folkeretlige del af aftalen kræver enstemmighed. Endelig påstår Kommissionen, at Rådet handler i strid med princippet om loyalt samarbejde, da Rådet omgår procedurerne i TEUF art. 218.
Europa-Parlamentet har interveneret til støtte for Kommissionen, mens Frankrig, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Finland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Sverige og UK har indgivet anmodning om at intervenere til støtte for Rådet.
Regeringen har besluttet at afgive interventionsindlæg i sagen, hvor regeringen vil støtte op om Rådets argumentation, idet regeringen vil fokusere på, hvorfor hybridafgørelser ofte faciliterer - og i visse situationer endda er forudsætningen for - EU’s internationale ageren. Derudover vil regeringen knytte kommentarer til Kommissionens respektive anbringender, herunder at de efter regeringens opfattelse ikke finder støtte i hverken EU-traktaternes ordlyd eller opbygning eller i EU-domstolens praksis. Endelig vil der blive argumenteret for, at anvendelsen af hybridafgørelser ikke har de negative konsekvenser, som Kommissionen anfører.
Retsgrundlag: Art. 13, stk. 2 TEU og Art. 218, stk. 2, stk. 5 og stk. 8.
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Sag anlagt den 18. januar 2012
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Dom af -
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Afgivelse af indlæg i sag C-28/12, Kommissionen mod Rådet
Alm. del (11) – bilag 598
af 14. september 2012