C-221/11 Demirkan (DOM)
NB Dom afsagt den 12. oktober 2013 - se nedenfor
Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg i Tyskland har præjudicielt forelagt EUdomstolen to spørgsmål om fortolkningen af artikel 41, stk. 1 i tillægsprotokollen til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet (herefter tillægsprotokollen). Spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt begrebet fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, også omfatter den passive frie udveksling af tjenesteydelser (modtagelse af en tjenesteydelse). Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, spørger den forelæggende ret endvidere om den associeringsretlige beskyttelse af den passive frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, også omfatter tyrkiske statsborgere, der ikke vil indrejse og opholde sig i tre måneder for at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod indrejse med det formål at besøge slægtninge, og som påberåber sig muligheden for at modtage tjenesteydelser i den forbindelse.
Den forelæggende ret spørger på den baggrund EU-Domstolen, om den passive frie udveksling af tjenesteydelser er omfattet af stand still-klausulens anvendelsesområde. I bekræftende fald spørges om, hvorvidt en sådan associeringsretlig beskyttelse af den passive frie udveksling af tjenesteydelser også omfatter tyrkiske statsborgere, der ikke vil indrejse på en medlemsstats område og opholde sig dér i op til tre måneder med henblik på at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod for at besøge slægtninge, og som påberåber sig blot selve muligheden for at modtage tjenesteydelser på medlemsstatens område.
Det centrale spørgsmål i sagen er således, om begrebet fri udveksling af tjenesteydelser også omfatter den passive frie udveksling af tjenesteydelser, samt – såfremt dette er tilfældet – om tyrkiske statsborgere, der ønsker indrejse og ophold i op til tre måneder med henblik på familiebesøg i et af Schengenlandene, skal anses for modtagere af tjenesteydelser, og således vil være fritaget for visum efter tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1.
Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret
Sagen anses for væsentlig, da den vedrører fortolkningen af stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, samt spørgsmålet om visumfrihed for tyrkiske statsborgere med henblik på familiebesøg, der påberåber sig alene selve muligheden for at modtage tjenesteydelser på medlemsstatens område. Såfremt spørgsmålene besvares bekræftende, er det vurderingen, at visumpligten i praksis ikke vil kunne opretholdes over for tyrkiske statsborgere. Det er regeringens opfattelse, at forbuddet mod indførelse af nye begrænsninger, som følger af stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, ikke omfatter den passive frie udveksling af tjenesteydelser (modtagelse af tjenesteydelser), men alene omfatter den aktive frie udveksling af tjenesteydelser (levering af tjenesteydelser).
Forelæggende Ret: Oververwaltungsgericht Berlin - Brandenburg
Retsgrundlag: Tiilægsprotokollen til Associeringsaftalen EU-Tyrkiet, Art, 41, stk. 1
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 11. maj 2011
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 11. april 2013
Folketingets dokumenter:
Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 25. oktober 2011
Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
Alm. del (11) – bilag 210 af 6. januar 2012 (s. 149)
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat til Europaudvalget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-221-11, Demirkan
Alm. del (10) – bilag 548 af 26. august 2011