T-212/09 Danmark mod Kommissionen (Hektarstøttesagen) (DOM)
Dom afsagt den 3. juli 2012 - se nedenfor
NB Dommen er nu anket af Danmark ved C-417/12 P - se også Alm. del (11) - bilag 585
Kommissionen traf ved beslutning af 19. marts 2009 afgørelse om, at et beløb på i alt kr. 749.712.281,64, som Danmark har anmeldt over for EUGFL, Garantisektionen, udelukkes fra EF-finansiering, fordi det ikke er i overensstemmelse med EF-forskrifterne.
Baggrunden for Kommissionens beslutning er, at Kommissionen i henholdsvis slutningen af september og i december 2004 gennemførte to revisionsbesøg i Danmark. Ved revisionsbesøgene fandt Kommissionen, at de danske myndigheder ikke fuldt ud havde overholdt bestemmelserne i forordningsgrundlaget om støtteordninger for visse producenter af markafgrøder, herunder reglerne om udtagning af produktionen ("braklægning"), og kontrol heraf.
Efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse er Kommissionens beslutning baseret på en fejlagtig forståelse og anvendelse af forordningsgrundlaget, herunder navnlig i relation til de to nævnte spørgsmål om henholdsvis vedligeholdelse af de udtagne arealer og telemåling. Regeringen har besluttet, at der bør anlægges annullationssøgsmål, jf. EF-traktatens artikel 230, mod Kommissionens beslutning ved Retten i Første Instans.
Retsgrundlag: Kommissionens beslutning 2009/253/EF
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Folketingets dokumenter:
EU-noter:
Danmark taber ”hektarstøttesagen” ved EU-Domstolen
EU-note (11) E 39 af 4. juli 2012
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om anlæggelse af annullationssøgsmål imod Kommissionens beslutning af 19/3-09 (hektarstøttesagen)
Alm. del (08) – bilag 351 af 29. april 2009