Hjælpemenu

Hovedmenu

C-234/09 Skatteministeriet mod DSV Road A/S (DOM)

Dom i præjudiciel sag ved Domstolen

Sagen drejede sig om, hvorvidt der opstår toldskyld efter artikel 204, stk. 1, litra a), jf. artikel 92 og 96 sammenholdt med artikel 1 og artikel 4, nr. 9) og 10) i Toldkodeksen (Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer) i den situation, hvor forsendelsesproceduren ”ekstern fællesskabsforsendelse” ikke kan afsluttes forskriftsmæssigt, fordi den ved en fejl påbegyndes for de samme varer to gange.

DSV Road A/S gør gældende, at der ikke opstår toldskyld, idet forsendelsesproceduren alene forudsættes anvendt på fysisk eksisterende varer.

Heroverfor gør Skatteministeriet gældende, at der opstår toldskyld i medfør af Toldkodeksens artikel 204, når brugeren misligholder de i Toldkodeksens artikel 96 fastsatte forpligtelser, der opstår ved anvendelsen af toldproceduren. Ved vurderingen af, om artikel 96 i Toldkodeksen er overholdt, skal der tages hensyn til reglerne for toldprocedurens anvendelse, sådan som de er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (forordning 2454/93 af 2. juli 1993 med senere ændringer).

Dommen kort:
Artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en situation som den, der foreligger i hovedsagen, hvor en godkendt afsender ved en fejl har genereret to eksterne forsendelsesprocedurer for én og samme vare, idet den overskydende forsendelsesprocedure, som vedrører en vare, der ikke eksisterer, ikke kan medføre, at der opstår en toldskyld i henhold til nævnte bestemmelse.

Forelæggende Ret: Vestre Landsret, , 15. afdeling, kendelse af 24/06/2009 (V.L. B-0960-08)

Retsgrundlag: Forordning (EØF) 2913/92 (Toldkodeksen)

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 26. juni 2009

Generaladvokatens forslag til afgørelse af -

Dom af 15. juli 2010


Folketingets dokumenter:

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om dansk indlæg i sag C-234/09, Skatteministeriet mod DSV Road A/S
Alm. del (09) – bilag 8 af 9. oktober 2009