C-405/08 Bertram Holst mod Babcook & Wilcox Vølund ApS (DOM)
Resumé af dommen (fra Domstolens pressemeddelelse):
Direktiv 2002/14/EF har til formål at opstille en generel ramme med minimumskrav vedrørende retten til information og høring af arbejdstagerne i virksomheder eller forretningssteder beliggende i Fællesskabet.
Ifølge Direktivets artikel 7 skal medlemsstaterne sikre, at arbejdstagerrepræsentanterne i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver nyder en sådan beskyttelse og har sådanne garantier, at de kan udføre de opgaver, de har fået, på en hensigtsmæssig måde.
Direktivet er ikke til hinder for en overenskomstmæssig gennemførelse af direktivet, som indebærer, at en gruppe af arbejdstagere omfattes af den pågældende kollektive overenskomst, selv når denne gruppe af arbejdstagere ikke er medlem af den faglige organisation, som er deltager i overenskomsten, og når denne organisation ikke repræsenterer deres faggruppe, for så vidt som den kollektive overenskomst kan garantere de arbejdstagere, som er omfattet heraf, en effektiv beskyttelse af de rettigheder, som dette direktiv tildeler dem.
Det fremgår hverken af ordlyden af eller ånden i direktivets artikel 7, at der for at efterkomme bestemmelsens krav skal gælde en skærpet standard for beskyttelse mod afskedigelse for arbejdstagerrepræsentanter. En afskedigelse af en arbejdstagerrepræsentant begrundet i hans egenskab af eller virke som sådan vil imidlertid ikke være forenelig med den beskyttelse som artikel 7 forudsætter
Forelæggende Ret: Vestre Landsret, kendelse af 16/09/2008 (V.L. B-0798-07)
Retsgrundlag: Direktiv 2002/14/EF
Referencer:
Samling af Afgørelser:
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 18. september 2008
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 29. oktober 2009
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om skriftligt indlæg i dansk præjudiciel sag
Alm. del (08) – bilag 153 af 12. januar 2009