Hjælpemenu

Hovedmenu

C-28/08 P Kommissionen mod Bavarian Lager (DOM)

Dom i appelsag ved Domstolen (Appel af sag T-194/04)

Retten i Første Instans afsagde den 8. november 2007 dom i sag T-194/04 The Bavarian Lager Co. Ltd. mod Kommissionen. Sagen var anlagt af The Bavarian Lager Co. Ltd. støttet af Den Europæiske Tilsynsførende for databeskyttelse(EDPS), fordi Kommissionen ikke havde imødekommet sagsøgerens begæring om fuld aktindsigt i referatet fra et møde (herunder navnene på mødedeltagerne), som blev afholdt i forbindelse med en traktatkrænkelsesprocedure.

Kommissionen har den 24. januar 2008 appelleret Rettens afgørelse og nedlagt påstand om, at den appellerede dom ophæves i det hele.
Appel – aktindsigt i institutionernes dokumenter – dokument vedrørende et møde, som blev afholdt i forbindelse med en traktatbrudsprocedure – beskyttelse af personoplysninger – forordning (EF) nr. 45/2001 – forordning (EF) nr. 1049/2001

Et af de centrale spørgsmål i den konkrete sag er, i hvilket omfang undtagelserne i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 kan anvendes til at tilbageholde oplysninger om navne på deltagere i møder mellem Kommissionen, medlemsstater og interesseorganisationer. Den danske regering finder ligesom Retten, at der ikke er grundlag for at afvise anmodningen om aktindsigt i de ønskede oplysninger.

Dommens præmisser kort:
1) Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 8. november 2007 i sagen Bavarian Lager mod Kommissionen (sag T-194/04) ophæves, for så vidt som den annullerer Kommissionens beslutning af 18. marts 2004, hvorved der blev givet afslag på en begæring om fuld aktindsigt i referatet af mødet den 11. oktober 1996, hvoraf navnene på alle deltagere fremgår, og for så vidt den pålægger Europa-Kommissionen at bære de omkostninger, der er afholdt af The Bavarian Lager Co. Ltd.

2)Kommissionen frifindes i den af Bavarian Lager anlagte appelsag til prøvelse af Kommissionens beslutning af 18. marts 2004, hvorved der blev givet afslag på en begæring om fuld aktindsigt i referatet af mødet den 11. oktober 1996, hvoraf navnene på alle deltagere fremgår.

3)Bavarian Lager betaler Kommissionens omkostninger i appelsagen og i første instans

Retsgrundlag: Forordning (EF) nr. 1049/2001 (Aktindsigt)

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Appel iværksat den 24. januar 2008

Generaladvokatens forslag til afgørelse af 15. oktober 2009

Dom af 29. juni 2010


Folketingets dokumenter:

Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 13. november 2009

Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 13/11-09
Alm. del (09) – bilag 116 af 1. december 2009

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat vedr. intervention i sag ved EF-Domstolen C-28/08 P Kommissionen mod the Bavarian Lager Co. Ltd. og Den Europæiske Tilsynsførende for databeskyttelse 
Alm. del (09) – bilag 72 af 10. november 2009