C-230/08 Dansk Transport og Logistik (DTL) mod Skatteministeriet (DOM)
Fællesskabets toldkodeks – artikel 202, artikel 215, stk. 1 og 3, artikel 217, stk. 1, og artikel 233, stk. 1, litra d) – begrebet varer, der »beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres« – gennemførelsesforordningen til toldkodeksen – artikel 867a – direktiv 92/12/EØF – artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8 og 9 – sjette momsdirektiv – artikel 7, artikel 10, stk. 3, og artikel 16, stk. 1 – ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer – godstransport på grundlag af et TIR-carnet – beslaglæggelse og destruktion – fastlæggelse af den medlemsstat, hvori toldskylden samt fordringerne på punktafgift og moms opstår – ophør af told- og afgiftsskyld
Sagen handler om, hvorvidt sagsøgeren i sig egenskab af garanterende organisation for TIR-transporter hæfter for krav på told, tobaksafgift og moms opkrævet af toldmyndighederne hos en række TIR carnet-indehavere i forbindelse med forsøg på indsmugling af cigaretter fra lande uden for EU. Cigaretterne blev i medfør af toldloven taget i bevaring og efterfølgende destrueret under toldkontrol med den begrundelse, at de var "ukurante og urealisable", jf. toldlovens § 83, stk. 2 (nu stk. 3).
Dommen kort:
Varer, der ved deres indførsel til Fællesskabets toldområde er taget i bevaring af de lokale told- og skattemyndigheder i den zone, hvor det første toldsted ved Fællesskabets ydre grænse er beliggende, og som samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, er omfattet af begrebet varer, der »beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres«, i artikel 233, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999 af 13. april 1999, således at toldskylden ophører i medfør af denne bestemmelse.
Forelæggende Ret: Østre Landsret
Retsgrundlag: Forordning (EØF) nr. 2913/92
Referencer:
Samling af Afgørelser:
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 28. maj 2008
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 3. september 2009
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om afgivelse af dansk indlæg i sag C-230/08, Dansk Transport og Logistik mod Skatteministeriet
Alm. del (072) – bilag 460 af 2. oktober 2008