Hjælpemenu

Hovedmenu

C-396/06 Eivind F. Kramme mod SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S (SLETTET)

Slettet præjudiciel sag ved Domstolen

Eivind Kramme samt tre medrejsende havde købt billet til en SAS flyafgang fra Paris til Kastrup. Afgangen blev aflyst af SAS og Eivind Kramme var sammen med sine medrejsende derfor nødsaget til at overnatte i Paris indtil dagen efter, hvor næste afgang var planlagt.

Efter hjemkomsten anlagde Eivind Kramme sag mod SAS med påstand om, at SAS skulle godtgøre udgifterne i forbindelse med overnatningen i Paris, et døgns ekstra P-afgift i Kastrup, samt udbetale 4 x EUR 250 i kompensation efter EU-reglerne.

SAS udbetalte herefter udgifterne i forbindelse med hotelopholdet og den ekstra dags parkering. SAS afviste imidlertid at udbetale kompensation, idet SAS var af den opfattelse, at aflysningen, der var en konsekvens af tekniske problemer med det pågældende luftfartøj, var omfattet af undtagelsen i EU-reglerne om usædvanlige omstændigheder.

Østre Landsret har spurgt Domstolen, hvorvidt tekniske problemer er indeholdt i EU-reglernes bestemmelse om, at såfremt der foreligger særlige omstændigheder, skal der ikke udbetales kompensation til passagerer, hvis afgang er blevet aflyst, og i bekræftende fald hvilke forholdsregler et luftfartsselskab bør tage for at undgå aflysninger som følge af tekniske problemer.

Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

Forelæggende ret: Østre Landsret. (Sagsnr. 13. afd. nr. B-2713-05)

Retsgrundlag: Forordning (EF) nr. 261/2004

 

Dokumenter fra Domstolen

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 21. september 2006

Generaladvokatens forslag til afgørelse af 27. september 2007

Slettet ved kendelse af 11. april 2008