HENLAGT Sag nr. 2009/2166 Manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til Forordning 1228/2003 (elektricitetsudveksling)
Kommissionens påstand:
Af Kommissionens åbningsskrivelse fremgår, at Kommissionen finder, at Danmark har misligholdt sine forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende electricitetsudveksling (”elforordningen”), artikel 9 og artikel 12, stk. 1, samt retningslinjernes punkt 1.9, 3.2, 3.5, 5.1, 5.5, litra b), 5.5. litra c), 5.6, 5.7, 5.8 og 5.9.
Bestemmelserne vedrører transmissionssystemoperatørens, dvs. Energinet.dks, forpligtelser vedrørende
• håndtering af kapacitetsbegrænsninger,
• koordinering indenfor regionen Nordeuropa (Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Polen), og
• offentliggørelse af data om grænseoverskridende handel.
Desuden kritiserer Kommissionen, at de regulerende myndigheder i Danmark ikke har truffet effektive foranstaltninger for at sikre Energinet.dks overholdelse af forordningens forpligtelser og at der ikke er fastsat sanktionsbestemmelserne i dansk lovgivning.
Modtaget 25. juni 2009
Retsgrundlag: Forordning (EF) nr. 1228/2003
Kommissionens åbningsskrivelse:
Begrundet udtalelse nr. 2006/4103 samt 3 åbningsskrivelser
Alm. del (08) – bilag 457 af 30. juni 2009
Link til Kommissionens pressemeddelelse
Læs også Kommissionens spørgsmål/svar vedrørende åbningsskrivelsen
Læs også Kommissionens Country fact sheets vedrørende åbningsskrivelserne
Regeringens svar på åbningsskrivelsen:
Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen) (sag nr. 2009/2166)
Alm. del (08) – bilag 544 af 28. august 2009
Henlagt af Kommissionen - se Kommissionens oversigt af 24. juni 2010