Hjælpemenu

Hovedmenu

HENLAGT Sag nr. 2007/2394 Manglende gennemførelse af Direktiv 2002/96/EF (WEEE-direktivet)

Kommissionens åbningsskrivelse 2007/2394 - modtaget 3. marts 2008

Henlagt af Kommissionen - se Kommissionens oversigt af 27. september 2012

Kommissionens påstand:

Kommissionen anfører, at Danmark har gennemført direktivets begreb producent som betydende producent og importør til det danske marked.

Kommissionen mener, at begrebet producent skal forstås som producent i eller importør til hele EU. Regeringen kan ikke umiddelbart se, hvordan det skal være muligt at ansvarliggøre producenter og importører i andre EU-lande for håndteringen af WEEE afleveret i Danmark. 

Derudover anfører Kommissionen, at Danmark mangler at gennemføre en del af definitionen af producentbegrebet, nemlig i forhold til salg af produkter fra Danmark til private i andre EU-lande.

Kommissionen anfører, at det er formålet med direktivet, at producenterne skal sørge for finansiering af egne produkter. Kommissionen anfører, at de ikke kan se, hvordan det sikres, at en producent sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af egne produkter leveret til husholdninger.

Kommissionen anfører, at direktivet er gennemført for sent i Danmark, da de sidste dele først blev sat i kraft 1. april 2006.

Modtaget 3. marts 2008

Retsgrundlag: Direktiv 2002/96/EF

Kommissionens åbningsskrivelse:
Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)
Alm. del (072) – bilag 162 af 4. marts 2008

Regeringens svar på åbningsskrivelsen:
Notat om åbningsskrivelse om WEEE-direktivet 
Alm. del (072) – bilag 256 af 8. maj 2008

Kommissionens begrundede udtalelse:
Meddelelse om begrundet udtalelse vedr. affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (sag nr. 2007/2394) 
Alm. del (09) – bilag 28 af 16. oktober 2009

Regeringens svar på begrundet udtalelse:
Notat om begrundet udtalelse vedr. WEEE-direktivet
Alm. del (09) – bilag 152 af 11. december 2009

Henlagt af Kommissionen - se Kommissionens oversigt af 27. september 2012