Hjælpemenu

Hovedmenu

HENLAGT NB Sendt til EU-Domstolen Sag nr. 2008/2157 Manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til Art. 43 EF (exitbeskatning)

Kommissionens åbningsskrivelse 2008/2157 - modtaget 24. september 2008 - nu sendt til EU-Domstolen

Sagen er lukket den 16. april 2014

 

Sagen blev den 23. november 2010 sendt til EU-Domstolen. Link til pressemeddelelsen.

Link til sagen ved Domstolen i EU-Oplysningens domsdatabase

I sin åbningsskrivelse af 23. september 2008 anførte Kommissionen, at Danmark muligvis har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 43 (nu EUF-traktatens artikel 49) og artikel 31 i EØS-aftalen som følge af de danske bestemmelser om exitbeskatning ved overførsel af erhvervsmæssigt anvendte aktiver fra Danmark til udlandet.

Kommissionen anførte nærmere, at det må anses for en ulovlig begrænsning af etableringsretten, når Danmark opkræver skat af urealiserede kapitalgevinster i forbindelse med et selskabs overførsel af erhvervsmæssigt anvendte aktiver til et fast driftssted i en anden medlemsstat, samtidig med at der ikke opkræves skat ved en tilsvarende overførsel af aktiver mellem forskellige driftssteder inden for Danmark.

I sit svar af 11. november 2008 redegjorde Skatteministeriet for de omhandlede exitskatteregler og deres baggrund. I svaret anerkendte Skatteministeriet indledningsvist, at reglerne som udgangspunkt udgør en restriktion for etableringsfriheden. Dernæst blev der dog redegjort for, at reglerne er fuldt forenelige med EU-retten, da de er begrundede i hensynet til at sikre opretholdelsen af dansk beskatningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til andre stater.

I en supplerende åbningsskrivelse af 25. juni 2009 korrigerede Kommissionen en fejlagtig henvisning i åbningsskrivelsen til de relevante danske bestemmelser. Korrektionen var alene af formel karakter og havde ikke betydning for den materielle problemstilling.

Skatteministeriet anerkendte ved svar af 24. august 2009 Kommissionens korrigerede henvisning til de relevante danske regler.

I sin begrundede udtalelse af 18. marts 2010 fastholder Kommissionen, at de danske exitskatteregler er i strid med EU-retten.

Modtaget 24. september 2008

Retsgrundlag: Art. 43 EF

Kommissionens åbningsskrivelse:
Åbningsskrivelse vedr. exitbeskatning om etableringsrettens fri bevægelighed
Alm. del (072) – bilag 453 af 30. september 2008

Regeringens svar på åbningsskrivelsen:
Skatteministeriets notat vedr. Kommissionens åbningsskrivelse om exitbeskatning ved overførsel af aktiver
Alm. del (08) – bilag 64 af 14. november 2008

Kommissionens supplerende åbningsskrivelse:
Begrundet udtalelse nr. 2006/4103 samt 3 åbningsskrivelser
Alm. del (08) – bilag 457 af 30. juni 2009

Regeringerens svar på Kommissionens supp. åbningsskrivelse:
Skatteministeriets notat om svar på Kommissionens supplerende åbningsskrivelse vedr. exitbeskatning ved overførsel af aktiver (sag nr. 2008/2157)
Alm. del (08) – bilag 542 af 28. august 2009

Kommissionens begrundede udtalelse:
Begrundet udtalelse vedr. exitbeskatning ved virksomheders overførsel af aktiver (sag nr. 2008/2157)
Alm. del (09) – bilag 304 af 29. marts 2010

Læs pressemeddelelse af 18. marts 2010

Regeringens svar på Kommissionens begrundede udtalelse:
Notat om besvarelse på Kommissionens begrundede udtalelse vedr. exitbeskatning ved overførsel af aktiver (sag 2008/2157)
Alm. del (09) – bilag 377 af 12. maj 2010