EU-topmøde - klima og Lissabontraktat
Når EU's stats- og regeringschefer mødes senere i dag til EU-topmøde i Bruxelles, så vil klimaspørgsmålet og afklaringen af den tjekkiske præsidents betingelser for godkendelse af Lissabontraktaten stå øverst på dagsordenen.
Klima
Det globale klimatopmøde i København til december nærmer sig med hastige skridt, og der er endnu ikke kommet konkrete bidrag på banen med hensyn til finansieringen af udviklingslandenes klimatilpasninger. Netop dette spørgsmål anses som at være helt afgørende for en aftale i København til december. EU har ved tidligere lejligheder tilkendegivet, at man er parat til at bære en fair andel af finaniseringen af udviklingslandenes klimatilpasninger baseret på de enkelte landes betalingsevne og udledning. Der er dog endnu ikke kommet konkrete bidrag på banen fra EU's side og netop dette spørgsmål, samt den interne fordeling af bidragene mellem medlemslandene, forventes at blive et af hovedemnerne på EU-topmødet.
Ved forelæggelsen af EU-topmødet for Folketingets Europaudvalg lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen netop vægt på, at der kommer "tal på bordet" under topmødet, og at disse er så ambitiøse som muligt. Han erkendte dog samtidig, at det kan blive vanskeligt, da visse medlemslande ikke mener, at det er taktisk klogt på nuværende tidspunkt - andre ønsker garantier i forhold til EU's interne byrdefordeling.
Europa-Kommissionen fremlagde den den 10. september 2009 en meddelelse med et overslag over det forventede finansieringsbehov i forbindelse med udviklingslandenes klimatilpasninger - herunder mulige rammer for EU-landenes bidrag. Heri vurderes det, at støtten til udviklingslandenes klimatilpasninger i 2020 årligt vil beløbe sig til mellem 22 og 50 mia. euro.
EU's miljøministre blev på et rådsmøde den 21. oktober 2009 enige om EU's overordnede position op til klimakonferencen i København.
Lissabontraktaten
Efter det irske ja til Lissabontraktaten ved folkeafstemningen den 2. oktober 2009, står Tjekkiet nu tilbage som det eneste medlemsland, der endnu ikke har godkendt Lissabontraktaten endeligt. Det tjekkiske parlament har dog godkendt traktaten, men den nødvendige undertegnelse af den tjekkiske præsident, Václav Klaus, mangler stadig. Samtlige af EU's 27 medlemslande skal godkende Lissabontraktaten, før den kan træde i kraft.
Inden topmødet havde det svenske EU-formandskab håbet på, at man allerede på dette møde kunne gå i gang med at drøfte mulige kandidater til de to nye topposter, som oprettes med Lissabontraktaten. Det drejer sig om en såkaldt fast formand for Det Europæiske Råd og en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik - populært kaldet EU's præsident og udenrigsminister. Den højtstående repræsentant skal samtidig være næstformand i Europa-Kommissionen, så derfor afhænger hele spørgsmålet om udpegning af nye kommissærer også af en afklaring af Lissabontraktatens skæbne.
To udeståender forhindrer i øjeblikket en endelig tjekkisk godkendelse af traktaten. For det første har en række senatorer fra det tjekkiske parlament rejst spørgsmål om Lissabontraktatens forenelighed med den tjekkiske forfatning og indbragt sagen for den tjekkiske forfatningsdomstol. Forfatningsdomstolen har endnu ikke taget stilling til, om den i det hele taget vil behandle klagen, og en afklaring af dette spørgsmål ventes først den 3. november 2009. For det andet har den tjekkiske præsident betinget sig en form for garantier i forhold til det såkaldte charter om grundlæggende rettigheder, der med Lissabontraktatens ikrafttrædelse bliver juridisk bindende. I forbindelse med forhandlingerne om Lissabontraktaten fik Storbritannien og Polen en slags præcisering i forhold til fortolkningen af charteret.
Det svenske EU-formandskab har arbejdet på en løsning af det sidste spørgsmål, og det forventes, at stats- og regeringscheferne skal drøfte det svenske forslag på topmødet. For de øvrige stats- og regeringschefer er det en forudsætning, at selve traktaten ikke ændres, så medlemslandene ikke på ny skal godkende traktaten. En mulig løsning er en såkaldt politisk erklæring med de ønskede garantier, der efterfølgende kan indføres som en protokol i en kommende tiltrædelsestraktat.
Økonomiske situation
Den økonomiske og finansielle krise har foranlediget en kraftig stimulering af økonomien fra medlemslandenes side. Det kan nu mærkes på de offentlige finanser, hvor ikke mindre end snart 20 medlemslande er under den såkaldte procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Selv Danmark forventes at komme under proceduren næste år. Proceduren er knyttet til Stabilitets- og Vækstpagten, der skal sikre en holdbar udvikling i medlemslandenes offentlige finanser. Proceduren for uforholdsmæssigt store offentlige underskud indledes som hovedregel, når det offentlige budgetunderskud overskrider 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den gennemsnitlige offentlige saldo i EU's medlemslande forventes at udvise et underskud på 6 pct. af BNP i 2009 og 7-7½ pct. i 2010.
Stats- og regeringscheferne skal derfor drøfte mulige principper og strategier for at udfase den offentlige støtte og rette op på de offentlige finanser - såkaldte exitstrategier - så snart krisen er overstået. EU's økonomi- og finansministre blev på et rådsmøde den 20. oktober 2009 enige om et sæt fælles principper:
-
strategierne bør være koordinerede og i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten
-
konsolideringen af de offentlige finanser bør senest starte i 2011, enkelte lande bør starte tidligere
-
konsolideringen bør for de fleste medlemslande være på mere end 0,5 pct. af BNP om året målt i strukturelle termer
-
konsolideringen bør suppleres af strukturelle reformer for at fremme produktiviteten.
Foruden de nævnte exitstrategier skal stats- og regeringscheferne også drøfte etableringen af det såkaldte Europæiske Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB). Baggrunden for oprettelsen af rådet er den finansielle krise, hvor det kunne konstateres, at der manglede et overordnet organ til overvågning af den finansielle risiko i EU.
Europa-Kommissionen fremlagde den 23. september 2009 en pakke med forslag vedr. en ny struktur for finansielt tilsyn i EU, herunder forslaget om et Europæisk Udvalg for Systemisk Risiko.
Østersøstrategien
Endelig ventes EU's stats- og regeringschefer også at godkende Østersøstrategien, der er et eksempel på en såkaldt overordnet regional strategi i EU.