EU-topmøde - afsluttet
EU's stats- og regeringschefer har afsluttet EU-topmødet i Bruxelles, hvor det akutte behov for et økonomisk sikkerhedsnet til Grækenland dominerede topmødet. Der var dog også tid til at behandle andre emner, der bl.a omfattede EU's nye strategi for vækst og beskæftigelse kaldet Europa 2020, forberedelsen af G20-topmødet i Toronto samt opfølgningen på FN-klimakonferencen i København i december 2009.
Den spanske premierminister og EU-formandskabsholder, José Luis Rodríguez Zapatero, formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, samt Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, fremlagde på et netop afholdt pressemøde udfaldet af EU-topmødet.
Europa 2020-strategien
Stats- og regeringscheferne drøftede Europa 2020-strategien, der skal afløse den tidligere Lissabon-strategi. Strategien skal sikre, at EU bliver en vidensbaseret, bæredygtig og inkluderende økonomi, der kan levere et højt produktivitets- og beskæftigelsesniveau præget af social samhørighed. I Kommissionens forslag opstilles en række overordnede EU-mål, der skal være opfyldte i 2020:
- 75 pct. af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse.
- 3 pct. af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal investeres i forskning og udvikling.
- EU's klimamål (20 pct. reduktion af drivhusgasser i forhold til niveauet for 1990 og 20 pct. vedvarende energi) skal indfries.
- Andelen af unge der forlader skolen tidligt skal reduceres til 10 pct. og andelen der gennemfører en videregående uddannelse bør være mindst 40 pct.
- Personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner.
De overordnede EU-mål skal udmøntes i nationale mål, hvor der tages hensyn til de enkelte medlemslandes udgangspunkt og situation. Stats- og regeringscheferne godkendte de tre første af de fem overordnede målsætninger, hvorimod der ikke var enighed om formuleringen af de sidste to mål. En række medlemslande mente, at EU's kompetence på fattigdomsområdet ikke var klar. Barroso kunne derfor oplyse, at der vil blive arbejdet videre med uddannelses- og fattigdomsmålet, så en afklaring kan ligge fast på EU-topmødet til juni, hvor den formelle godkendelse af Europa 2020-strategien skal ske.
Klima
Stats- og regeringscheferne drøftede også opfølgningen på FN-klimakonferencen i København i december. Her behandlede stats- og regeringscheferne EU's rolle i de globale klimaforhandlinger og vejen frem mod den næste klimakonference til december i Mexico. Det er fortsat EU's mål at sikre en juridisk bindende global klimaaftale for tiden efter 2012.
Ambitionen på klimaområdet fastholdes, men der var dog en erkendelse blandt stats- og regeringscheferne om, at der var behov for at tage et skridt ad gangen.
G20-mødet
EU vil på G20-topmødet i Toronto til juni blive repræsenteret af formanden for Det Europæiske Råd, Rompuy, og formanden for Europa-Kommissionen, Barroso.
I forbindelse med drøftelserne af EU's position op til G20-mødet slog stats- og regeringscheferne fast, at fremskridt mht. styrkelsen af den finansielle regulering og tilsyn var afgørende - både internt i EU og globalt. Barroso påpegede vigtigheden af, at G20 ikke sænker ambitionsniveauet. Kommissionen vil snarest fremlægge en rapport med forslag til nye finansieringskilder - herunder en global afgift på finansielle transaktioner.
Støttemekanisme for Grækenland
Det lykkedes for de 16 eurolandes stats- og regeringschefer at nå til enighed om en støttemekanisme, der kan sikre Grækenland det nødvendige økonomiske sikkerhedsnet. Mekanisme vil være baseret på bilaterale lån fra eurolandene samt lån fra Den Internationale Valutafond (IMF). Aftalen fik luft under vingerne efter bilaterale møder mellem den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy, der resulterede i et fælles fransk-tysk udspil. Det fransk-tyske udspil blev under ledelse af Herman Van Rompuy forhandlet på plads blandt eurolandenes stats- og regeringschefer og formuleret i en erklæring.
Rompuy påpegede, at der var tale om en konkretisering af de løfter, der blev givet på det uformelle EU-topmøde den 11. februar 2010, idet den græske regering nu havde iværksat de nødvendige tiltag for at rette op på de offentlige finanser, hvilket var en forudsætning for eurolandenes støtte. Støttemekanismen vil kun træde i kraft i yderste nødstilfælde, hvilket erklæringen ikke afslørede kriterierne for, men som ifølge Rompuy må afhænge af den aktuelle situation.
Rompuy understregede, at størstedelen af støttelånene vil komme fra eurolandene, og de vil være underlagt strenge betingelser. For Rompuy var det dog vigtigt at slå fast, at selve aftalen om støttemekanismen burde være nok for de finansielle markeders tiltro til Grækenlands økonomi. En eventuel beslutning om at aktivere mekanismen skal vedtages af eurolandenes stats- og regeringschefer med enstemmighed efter en forudgående vurdering af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB). Europa-Kommissionens formand var også tilfreds med dagens resultat, hvor støttemekanismen var forankret i euroområdet.
For at undgå fremtidige tilfælde som det græske, indeholder erklæringen også et ønske om at stramme overvågningen af de økonomiske og budgetmæssige risici samt de tilknyttede instrumenter - herunder den såkaldte procedure for uforholdsmæssige store offentlige underskud.
Der var derfor enighed om, at Herman Van Rompuy i samarbejde med Kommissionen skal nedsætte en speciel arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle EU-landene samt EU-formandskabet og ECB. Arbejdsgruppen skal så inden årets udgang præsentere Rådet for mulige tiltag, der kan forstærke den retlige ramme for medlemslandenes budgetdisciplin.
ECB's formand, Jean-Claude Trichet, udtrykte også glæde over, at det var lykkedes for eurolandene at finde en løsning baseret på en koordineret tilgang. Formanden karakteriserede mekanismen som løsningen på en kompleks situation, der kan fungere, men delte i øvrigt opfattelsen af, at de finansielle markeder hurtigt ville få tillid til Grækenland igen.