EU-topmøde - Europa 2020 og klimaforhandlinger
EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde, der løber af stablen torsdag og fredag i Bruxelles. Det er det første formelle topmøde under ledelse af Herman Van Rompuy - den nye faste formand for Det Europæiske Råd som EU-topmøderne formelt kaldes.
På den officielle dagsorden for EU-topmødet står EU's nye strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, samt opfølgningen på FN-klimakonferencen i København i december 2009. Der er dog mange der forventer, at stats- og regeringscheferne vil tildele den økonomiske situation i Grækenland en stor del af deres tid.
Europa 2020-strategien
Europa 2020-strategien skal afløse den tidligere Lissabon-strategi, der udløber i 2010. Strategien skal dels trække på erfaringerne fra den økonomiske krise samt sikre, at EU bliver en vidensbaseret, bæredygtig og inkluderende økonomi, der kan levere et højt produktivitets- og beskæftigelseniveau præget af social samhørighed.
Strategien bygger på tre overordnede prioriteter for EU:
-
Intelligent vækst: udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation.
-
Bæredygtig vækst: fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.
-
Inklusiv vækst: fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk samhørighed.
Til indfrielse af strategiens prioriteter foreslår Kommissionen en række overordnede EU-mål, der skal være opfyldte i 2020:
- 75 pct. af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse.
- 3 pct. af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal investeres i forskning og udvikling.
- EU's klimamål (20 pct. reduktion af drivhusgasser i forhold til niveauet for 1990 og 20 pct. vedvarende energi) skal indfries.
- Andelen af unge der forlader skolen tidligt skal reduceres til 10 pct. og andelen der gennemfører en videregående uddannelse bør være mindst 40 pct.
- Personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner.
De overordnede EU-mål skal udmøntes i nationale mål, hvor der tages hensyn til de enkelte medlemslandes udgangspunkt og situation.
Stats- og regeringscehferne forventes at godkende de overordnede målsætninger samt prioriteter på topmødet, hvorimod den endelige godkendelse af strategien først vil finde sted på EU-topmødet i juni.
Der er dog en række medlemslande, herunder Danmark, der forholder sig skeptiske i forhold til Europa-Kommissionens metode til beregning af det kvantitative fattigdomsmål.
Klima
Stats- og regeringscheferne skal også behandle opfølgningen på FN-klimakonferencen i København i december. Her forventes stats- og regeringscheferne at drøfte EU's rolle i de globale klimaforhandlinger og vejen frem mod den næste klimakonference til december i Mexico. Det er fortsat EU's mål at sikre en juridisk bindende global klimaaftale for tiden efter 2012.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil give en status for den såkaldte Copenhagen Accord, som var slutresultatet fra klimakonferencen i København. På nuværende tidspunkt har 110 lande, der tilsammen står for 80 pct. af den globale CO2-udledning, givet positive tilbagemeldinger.
Foruden de to hovedpunkter vil stats- og regeringscheferne også drøfte EU's position op til G20-topmødet i Toronto samt den generelle økonomiske situation.