Dokumenter
EU-topmøde - afsluttet
På andendagen af EU-topmødet i Bruxelles var EU's sydlige nabolande, fredsprocessen i Mellemøsten, migration og den frie bevægelighed under Schengen-regelsættet samt optagelsen af Kroatien i fokus. EU's faste formand, Herman Van Rompuy, Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, samt den ungarske premierminister, Viktor Orban, har på det afsluttende pressemøde redegjort for dagens drøftelser.
De sydlige nabolande
EU's stats- og regeringschefer ønsker at bidrage til den demokratiske udvikling i regionen, hvilket bl.a. skal ske ved nye partnerskaber med landene i regionen, hvor demokratiske og økonomiske reformer skal fremmes til fordel for borgerne.
Stats- og regeringscheferne fordømte på det kraftigste det syriske regimes vold og undertrykkelse af dets befolkning. I relation til Libyen vil EU opretholde det militære pres, og for Yemens vedkommende blev der opfordret til en fredelig overgang. Stats- og regeringscheferne opfordrede i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten til en genoptagelse af de direkte forhandlinger.
Migration og Schengen
Herman Van Rompuy pointerede, at en succesfuld migrationspolitik og begrænsning af presset på EU's ydre grænser sikres ved at forbedre forholdene i de enkelte lande. Derfor vil de nye partnerskabsaftaler med de sydlige nabolande også omhandle migration, mobilitet og sikkerhedsapekter. På asylområdet vil Europa-Kommissionens to forslag om minimusstandarder for modtagelse af asylansøgere samt direktivet om asylprocedurer danne udgangspunktet for de videre forhandlinger. Stats- og regeringscheferne kunne også støtte op om 2012 som målet for etableringen af det fælles europæiske asylsystem.
Det omdiskuterede spørgsmål om muligheden for indførelse af midlertidig grænsekontrol under Schengen-regelsættet var også blevet drøftet af stats- og regeringscheferne. Her var der enighed om, at den frie bevægelighed for personer var en milepæl i den europæiske integration og en fundamental rettighed for EU's borgere. Der var dog samtidig en fælles forståelse for behovet for at forbedre Schengen-regelsættet. EU's stats- og regeringschefer var derfor enige om, at en slags sikkerhedsmekanisme bør introduceres, hvilket gør det muligt at håndtere ekstraordinære omstædigheder, hvor hele Schengen-systemet er under pres.
Ifølge formanden for Det Europæiske Råd skal der være tale om en rigtig kritisk situation, hvor et medlemsland ikke kan opretholde forpligtigelserne ved de ydre Schengengrænser, før sikkerhedsmekanismen kan anvendes til genindførelse af midlertidig grænsekontrol. Muligheden for anvendelse af mekanismen vil blive baseret på specifikke objektive kriterier på baggrund af en fælles vurdering for en begrænset tidsperiode.
Stats- og regeringscheferne opfordrede Europa-Kommissionen til at udarbejde et konkret forslag om sikkerhesmekansimen til september.
Kroatien
Stats- og regeringscheferne bakkede op om afslutningen af optagelsesforhandlingerne med Kroatien inden månedens udgang, hvilket skulle bane vejen for Kroatiens optagelse den 1. juli 2013 som EU's 28. medlemsland. Stats- og regeringscheferne forventede derfor at kunne undertegne tiltrædelsestraktaten med Kroatien inden årets udgang.
Den Europæiske Centralbank
Endelig udnævnte stats- og regeringscheferne italieneren Mario Draghi som den næste formand for Den Europæiske Centralbank i perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2019. Draghi efterfølger den nuværende formand, Jean Claude-Trichet.
Drøftelserne på EU-topmødets første dag omhandlede primært situationen i euroområdet og den økonomiske politik (læs mere om udfaldet af EU-topmødets første dag).