Hjælpemenu

Hovedmenu

EU-topmøde - Europa-Parlamentet

Nyhedsnotits fra Folketingets EU-Oplysning

Europa-Parlamentets formand, Buzek
Europa-Parlamentets formand, Buzek

Formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, har fremlagt Parlamentets betragtninger angående de punkter, som EU's stats- og regeringschefer skal behandle på EU-topmødet.

Økonomisk politik

På spørgmålet om forslagspakken til styrket økonomisk styring, hvor Europa-Parlamentet vedtog sin position i dag, opfordrede Buzek medlemslandene til at genoverveje deres position. Parlamentet er af den holdning, at jo mindre politisk indflydelse der er i forbindelse med proceduren under stabilitets- og vækstpagten jo bedre. Uanset Europa-Parlamentets afstemning i dag er der stadig mulighed for vedtagelse af en førstebehandlingsaftale med Rådet i løbet af de næste fjorten dage, hvilket formanden var overbevist om ville blive tilfældet.

Migration

Hvad angår Schengen-aftalen og muligheden for indførelse af midlertidig grænsekontrol slog Buzek fast, at Europa-Parlamentet er tilhænger af fællesskabsmetoden, så enhver afgørelse om indførelse af midlertidig grænsekontrol bør ske på en koordineret måde - og kun når der er tale om helt exceptionelle omstændigheder. Europa-Parlamentet tager derfor også afstand fra enhver sikkerhedsmekanisme, der overlader beslutningen om indførelse af grænsekontrol til det enkelte medlemsland.

Kroatien

Europa-Parlamentet hilste udsigten til at optage Kroatien som det 28. medlemsland den 1. juli 2013 velkomment.

Yderligere information