EU-topmøde - afsluttet
Det tjekkiske EU-formandskab har afholdt EU-topmødets afsluttende pressekonference. Stats- og regeringscheferne har på topmødet torsdag og fredag behandlet den aktuelle økonomiske og finansielle krise, forbredelsen af G20-topmødet i Londen den 2. april, EU's strategi op til FN-klimatopmødet i København til december samt etableringen af det Østlige Partnerskab mellem EU og seks østeuropæiske naboskabslande.
Økonomiske og finansielle situation
Det lykkedes for stats- og regeringscheferne at opnå enighed om finansieringen og anvendelsen af 5 mia. euro, der oprindeligt var en del af Europa-Kommissionens såkaldte genopretningsplan, hvis formål det er at stimulere den økonomiske vækst. Genopretningsplanen indeholder en samlet vækststimulering på 200 mia. euro, hvoraf de 30 mia. euro skal komme fra EU og resten over de enkelte medlemslandes nationale budgetter. Anvendelsen og finansieringen af 5 ud af de 30 mia. euro har dog været genstand for uenighed blandt stats- og regeringscheferne siden planen blev lanceret i november 2008.
Stats- og regeringscheferne aftale fastsætter, at midlerne kan anvendes til projekter inden for energi, bredbåndsinternet samt tiltag under det såkaldte sundhedstjek af landbrugspolitikken. Finansieringen kommer fra ubrugte midler på EU's budget, og kompromiset forudsætter, at midlerne skal bruges i 2009 eller 2010. Aftalen omfatter endvidere en konkret liste af projekter, hvor næsten alle medlemslande vil være omfattet. Af de 5 mia. euro vil 1,5 mia. være afsat til gasinfrastrukturforbindelser.
Medlemslandenes samlede finanspolitiske stimulering af økonomien, herunder de såkaldte automatiske stabilisatorer (stigende arbejdsløshedsunderstøttelse og faldende skatteindtægter), vurderes til at være i størrelsesordenen 3,3 procent af EU's bruttonationalprodukt i 2009 og 2010, hvilket svarer til ca. 400 mia. euro.
Stats- og regeringscheferne drøftede også muligheden af at øge de ressourcer, der er afsat til EU's såkaldte krisefond, hvor medlemslande uden for euroområdet, der oplever betalingsbalancevanskeligheder, kan modtage krisestøtte. Den nuværende kapacitet er på 25 mia. euro, og det blev besluttet at fordoble midlerne til 50 mia. euro.
G20-topmødet
G20-topmødet i London den 2. april 2009 er en opfølgning på det første globale topmøde, der blev afholdt den 15. november 2008 i Washington i lyset af den verdensomspændende finansielle krise.
EU's position op til G20-mødet fastsætter, at den internationale koordinerede stimulering af økonomien bør overholde principperne fra Berlintopmødet og G20-ministermødet. Stats- og regeringscheferne lægger vægt på, at fiskale tiltag skal være forenelige med mere langsigtede mål, såsom sunde offentlige finanser, produktivitetsforbedringer og udfordringerne i forbindelse med en stadig ældre befolkning samt klimaforandringer.
Stats- og regeringscheferne blev enige om en række fælles formuleringer, der fastlægger EU's position med hensyn til behovet for regulering og tilsyn med de finansielle markeder og aktører. Fra EU's side prioriteres det at alle finansielle markeder, produkter og aktører der kan udgøre en systemisk risiko, underkastes regulering og tilsyn. Her fremhæves specielt kapitalfonde og hedgefonde. Behovet for større gennemsigtighed i relation til markedet for de ofte komplicerede afledte finansielle produkter bliver også påpeget. Endelig nævner formuleringerne, at kampen mod bl.a. skattely skal intensiveres.
Under stats- og regeringschefernes behandling af forberedelsen af G20-topmødet blev det endvidere drøftet at øge Den Internationale Valutafonds (IMF) ressourcer til krisestøtte. Her var der enighed om, at EU's medlemslande kan bidrage med et lån på 75 mia. euro.
Klima
På klimaområdet drøftede stats- og regeringscheferne vejen frem mod det globale FN-klimatopmøde, der afholdes til december i København. Spørgsmålet om finansiering af udviklingslandenes klimatilpasninger har specielt været genstand for diskussion. På det overordnede plan var stats- og regeringscheferne dog enige om, at EU skal påtage sig en fair del af disse omkostninger.
Der blev således ikke sat tal på denne "fair del" af støtten til udviklingslandenes klimatilpasninger - eller den interne byrdefordeling i EU. Ifølge Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, afventer EU i øjeblikket tilkendegivelser fra de øvrige globale partnere, der skal indgå i en samlet global klimaaftale. Spørgsmålet vil blive taget op igen på EU-topmødet til juni, men kommissionsformanden påpegede, at der vil være et udspil inden klimatopmødet i København, men ikke nødvendigvis på EU-topmødet til juni.
Stats- og regeringschefernes bekræftede også det tidligere tilsagn om at reducere drivhusgasudledningen med 30 procent i 2020 (i forhold til 1990) forudsat at andre industrialiserede lande forpligtiger sig til en sammenlignelig udledningsreduktion, og at de mere udviklede af udviklingslandene bidrager med en passende reduktion afhængig af deres forpligtigelser og respektive formåen.
Østlige Partnerskab
EU's stats- og regeringschefer godkendte det såkaldte Østlige Partnerskab, der er et tættere samarbejde mellem EU og en række lande under EU's naboskabspolitik. De omfattede lande er: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet vil fokusere på fire tematiske platforme, der omfatter demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og konvergens med EU-politikker, energisikkerhed samt kontakt mellem mennesker. Der blev også opnået enighed om at afsætte 600 mio. euro frem til 2013 til arbejdet under det Østlige Partnerskab. Partnerskabet vil blive officielt lanceret på et topmøde i den 7. maj 2009, sandsynligvis i Prag.