EU-topmøde - afsluttet
Det tjekkiske EU-formandskab, i skikkelse af premierminister Jan Fischer, har afholdt EU-topmødets afsluttende pressekonference. Stats- og regeringscheferne har på topmødet torsdag og fredag behandlet de irske garantier i forhold til Lissabontraktaten, et nyt finansielt tilsynssystem i EU, klimaforandringer samt spørgsmålet om udnævnelse af den nye formand for Europa-Kommissionen.
Lissabontraktaten og Irland
Det lykkedes i løbet af fredagen for stats- og regeringscheferne at nå til enighed om proceduren for sikring af de juridisk bindende garantier, som Irland har betinget sig for at afholde en ny folkeafstemning om Lissabontraktaten. Garantierne ændrer ikke på indholdet af Lissabontraktaten, men præciserer at Lissabontraktaten ikke ændrer på EU's kompetence i forhold til skatteområdet, eller bestrider den irske forfatnings bestemmelser om frihed til liv, familie og uddannelse samt den irske neutralitet på sikkerheds- og forsvarsområdet.
De irske garantier medfører ikke, at medlemslandene skal igennem en ny runde ratifikationer af Lissabontraktaten. Garantierne skal på et senere tidspunkt indføres som en protokol i en fremtidig tiltrædelsestraktat - eksempelvis i forbindelse med optagelse af Kroatien eller Island.
Det er forventningen, at Irland vil afholde den nye folkeafstemning i starten af oktober i år - sandsynligvis den 2. oktober.
Finansielt tilsyn og regulering
Fredagens drøftelser ledte også til enighed om en ny struktur for finansielt tilsyn i EU baseret på Kommissionens meddelelse fra den 27. maj om et Finansielt tilsyn i Europa. Kommissionens meddelelse foreslår et finansielt tilsynssystem baseret på to strenge:
-
Et europæisk udvalg for systemiske risici (ESRB), hvis opgave det bliver at overvåge og identificere potentielle trusler mod den finansielle stabilitet. ESRB kan, hvis det findes nødvendigt, udstede risikovarsler og anbefale foranstaltninger samt overvåge deres gennemførelse. Der er altså tale om en overvågning af den overordnede finansielle stabilitet.
-
Et europæisk finanstilsynssystem (ESFS), der vil bestå af nationale tilsynsmyndigheder og tre nye europæiske tilsynsmyndigheder (ESA), der dækker bankområdet, forsikrings- og pensionsområdet samt værdipapirmarkedet. Myndighederne skal sikre, at de enkelte finansielle institutioner agerer på en fornuftig måde.
Stats- og regeringscheferne var dog enige om at præcisere, at det i sidste ende kun skal være de nationale tilsynsmyndigheder, der kan kræve tiltag med statsfinansielle konsekvenser for medlemslandene. Egentlige forslag til retsakter til gennemførelse af den nye tilsynsstruktur vil blive fremsat i løbet af efteråret.
Klima
På klimaområdet havde drøftelserne været koncentreret om finansieringsmekanismer for udviklingslandenes klimatilpasninger. Stats- og regeringscheferne kunne støtte et princip, hvor bidragene er baseret på medlemslandenes økonomiske formåen og udledning. Stats- og regeringscheferne har tidligere tilkendegivet, at EU vil påtage sig en fair andel af omkostningerne i forbindelse med udviklingslandenes klimatilpasninger. En beløbsmæssig fastsættelse af denne "fair andel" forventes ikke afsløret før EU-topmødet til oktober.
Ny kommissionsformand
Spørgsmålet om hvem stats- og regeringscheferne ønsker at nominere som den nye formand for Europa-Kommissionen blev allerede klaret under torsdagens drøftelser, hvor samtlige stats- og regeringschefer valgte at give den nuværende kommissionsformand, José Manuel Barroso, politisk støtte til endnu en tørn i formandsstolen. Der er dog ikke tale om en formel beslutning, idet Europa-Parlamentet skal have mulighed for at drøfte spørgsmålet på den første samling den 14.-16. juli i Strasbourg. Det er dog endnu ikke sikker, at spørgsmålet om den nye kommissionsformand vil komme på Parlamentets dagsorden til juli, idet formændene for de politiske grupper først skal drøfte programmet for den kommende samling på et møde den 9. juli. Det er endnu uklart, hvorvidt Barroso kan mønstre et flertal af Parlamentets medlemmer bag sig.
Barroso var ifølge eget udsagn både stolt og bevæget over den enstemmige støtte fra stats- og regeringscheferne. Adspurgt om de vigtigste prioriteter for EU i den kommende periode pegede kommissionsformanden på FN klimatopmødet i København til december samt kampen mod effekterne af den økonomiske og finansielle krise.
Antal medlemmer af Europa-Parlamentet
På EU-topmødet i december 2008 vedtog stats- og regeringscheferne en erklæring om en overgangsordning for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet fra Lissabontraktatens ikrafttrædelse til udgangen af valgperioden 2009-2014. Overgangsordningen hæver antallet af medlemmer fra de netop valgte 736 til 754 medlemmer. Danmark er ikke blandt de medlemslande, der får ekstra medlemmer som følge af overgangsordningen (se oversigten).Stats- og regeringscheferne har på topmødet vedtaget en erklæring, hvori betingelserne for udpegning af de 18 ekstra medlemmer er beskrevet. Medlemslandene kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning udpege medlemmerne betinget af, at personerne er valgt ved almidelige direkte valg – ad hoc-valg eller i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Alternativt kan de nationale parlamenter blandt sine medlemmer udpege de ekstra medlemmer.