EU-topmøde - Europa-Parlamentet

På en netop afholdt pressekonference blev Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, spurgt til Parlamentets holdning til den mellemstatslige aftale, som eurolandene og en række af de øvrige medlemslande havde indgået i løbet af natten. Den mellemstatslige form sætter jo umiddelbart Europa-Parlamentet ud på et sidespor.
Europa-Parlamentets formand lagde ikke skjul på, at Parlamentet havde foretrukket en ændring af de gældende traktater med alle 27 medlemslandes tilslutning, så den såkaldte fællesskabsmetode med EU-institutionernes deltages kunne gælde på området.
Ikke desto mindre ønskede Parlamentet at blive involveret i arbejdet fra starten på linjen med Europa-Kommissionen. Han understregede, at det var vigtigt, at den økonomiske del af den økonomiske og monetære union blev styrket.
Han nævnte endvidere, at Europa-Parlamentet på tirsdag i Strasbourg vil have en grundig debat om aftalen med EU's faste formand, Heman Van Rompuy, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.