Hjælpemenu

Hovedmenu

EU-topmøde - finanspagt undertegnet

Nyhedsnotits fra Folketingets EU-Oplysning.
Undertegnelse af finanspagten
Undertegnelse af finanspagten

Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande, der deltager i den såkaldte finanspagt, har fredag morgen formelt undertegnet den bagvedliggende mellemstatslige traktat om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiske og Monetære Union. Storbritannien og Tjekkiet har valgt at stå udenfor.

Traktaten skal nu godkendes i de enkelte medlemslandes parlamenter - og i Irlands tilfælde også af befolkningen ved en folkeafstemning. Traktaten vil træde i kraft, når 12 eurolande har godkendt den nationalt - sandsynligvis den 1. januar 2013.

Finanspagten skal bl.a. medvirke til at sikre holbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt, så en gentagelse af den nuværende gældskrise kan undgås i fremtiden. 

Baggrund

På et EU-topmødet den 9. december 2011 blev de 17 eurolande enige om den ny ramme for den økonomiske koordinering og den finanspolitiske disciplin i euroområdet. På et ekstraordinært EU-topmøde den 30. januar 2012 blev stats- og regeringscheferne enige om den endelige juridiske udformning af traktaten bag finanspagten.

Ydeligere information