Hjælpemenu

Hovedmenu

Hvad sker der, hvis et land nægter at følge EU’s regler?

EU’s medlemslande er forpligtet til at følge EU’s regler, og hvis et land ikke gør det, kan det blive dømt ved EU-Domstolen for at bryde traktaten. Er et land først dømt for traktatbrud, kan det idømmes bøde, hvis det vedvarende tilsidesætter de samme regler. Den mulighed blev indført i 1993 med Maastrichttraktaten. På den måde ville man sikre, at EU’s regler overholdes, og at lande ikke kan ignorere domme fra EU-Domstolen.

Indtil 2005 var kun tre lande idømt bøder af Domstolen:

  • Grækenland for ikke at rette op på en dårlig affaldshåndtering.
  • Spanien for ikke at rense sundhedsskadeligt badevand. 
  • Frankrig for ikke at retsforfølge fiskere, som solgte ulovligt små fisk.

Siden er der kommet flere sager til, hvor lande er blevet idømt bøder for ikke at have fulgt EU’s fælles regler. I flere tilfælde er landene dømt til at betale bøder for hver dag, der går indtil EU’s regler er ordentligt gennemført.

EU accepterer altså ikke traktatbrud, og et land, der alligevel bryder de fælles regler, vil opleve et stigende pres indtil, at reglerne anerkendes og overholdes.

Vil du vide mere?

  • Hvilke typer af sager er der ved EU-Domstolen?
  • Hvorfor har domstolen skiftet betegnelse fra EF-Domstolen til EU-Domstolen?
  • Kan et land blive smidt ud af EU?

  •