Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenDanmark & EUFolketinget og EUFolketingets repræsentant ved EU › Netnotater fra Folketingets repræsentant ved EU › Forslag til en ny forf...

Forslag til en ny forfatningstraktat i 2009

Nyhedstelegram fra Folketingets repræsentant ved EU

Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender (forfatningsudvalget) har taget initiativ til at udarbejde en betænkning vedrørende EU’s tænkepause. Udvalget har udpeget Andrew Duff fra den Liberale gruppe (ALDE) og Johannes Vohggenhuber fra den Grønne gruppe (Verts), til at være ordfører for evalueringen af debatten om EU.

Ordførerne er enige om, at der som udgangspunkt skal indledes en offentlig debat om EU’s fremtid, der både skal inddrage den civile befolkning, de nationale og regionale parlamenter, politiske og akademiske kredse, samt EU’s egene institutioner.

Ifølge ordførernes arbejdsdokument (selve betænkningen vil først efterfølgende blive udarbejdet), skal debatten forløbe i to faser. Den første fase skal omfatte en debat om, hvilke elementer der kan bevares fra den oprindelige forfatningstraktat, som både Frankrig og Nederlandene stemte ”nej” til. Først og fremmest skal den overordnede kontekst vurderes, derefter skal det diskuteres hvad det fælles grundlag for fremtidens EU bør være. Den anden fase skal omhandle EU’s mål og formål, som behandler emner man ikke har kunnet finde enighed om, og i denne fase skal de forskellige synspunkter om EU’s fremtid også fremlægges.

Ordførerne tilskyndede, at der skulle oprettes et nyt konvent med en efterfølgende regeringskonference (2007/2008). Yderligere foreslog de, at man i juni 2009, på samme tid som valget til Europa-Parlamentet, skulle have en vejledende afstemning om resultatet fra regeringskonferencen. Betænkningen vil formentlig komme til afstemning ved plenarmødet i december 2005.

Arbejdsdokument af Andrew Duff og Johannes Voggenhuber:

EU-Oplysningens temaside om forfatningstraktaten:

 

Oprettet: 13. 10. 2005